Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., i museumsloven, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Dette gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at ingen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade er tilladt. Herved sikres fortidsmindets arkæologiske og historiske kildemateriale. Baggrunden for bestemmelsen er dels at beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse og dels at sørge for, at fortidsminderne fremstår på en sådan måde, at man kan forstå deres oprindelige funktioner.

De fortidsminder, der er beskyttet efter lovens § 29 e, stk. 1, er de typer af fortidsminder, der er optaget i bilaget til loven, jf. lovens § 29 e, stk. 2. Bilagets kapitel 1 oplister fortidsmindetyper, som er beskyttede, hvis de er synlige i terrænet. Bilagets kapitel 2 oplister fortidsmindetyper, der kun er omfattet af beskyttelsen, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse.

Som undtagelse til den gældende § 29 e, stk. 1, 1. pkt., er der mulighed for dispensation efter den gældende bestemmelse § 29 j, stk. 1, idet kulturministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelsen. Praksis for at meddele dispensation til indgreb i beskyttede fortidsminder er restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun når der foreligger særlige tilfælde, der kan begrunde det.

Efter den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., kræves der en dispensation efter § 29 j, stk. 1, hvis der lovligt skal foretages tilstandsændringer, der er af underordnet betydning.

Det foreslås at, der i museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt. , indsættes medmindre ændringen er af underordnet betydning efter regler fastsat i medfør af § 29 e, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil skulle søges om dispensation efter museumslovens § 29 j, stk. 1, når der er tale om ændringer af underordnet betydning, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 29 e, stk. 6.

Det betyder, at der fortsat ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, medmindre ændringerne er af underordnet betydning.

Bestemmelsen er ny og har til formål at udvise større fleksibilitet i forhold til at imødekomme private beboeres behov og almene offentlige behov. Endvidere vil ændringen medføre administrative lettelser for ejere og myndigheder.

Ændringer af underordnet betydning er generelt kendetegnet ved beskedne, midlertidige og reversible forhold. Der er således tale om ændringer, der kun medfører ubetydelige fysiske indgreb på fortidsmindet, og som kun i ringe grad påvirker den visuelle oplevelse.

Vurdering af ændringer af underordnet betydning vil variere alt efter fortidsmindets type, jf. lovens bilag 1, og vil blive vurderet lempeligere på f.eks. nyere voldsteder med beboelse og forsvarsanlæg, som er i privat eller offentlig anvendelse samt broer i fortsat funktion.

Eksempler på ændringer af underordnet betydning kan bl.a. være sæsonvis at opstille et mindre antal havemøbler, trampoliner og tilsvarende genstande på terræn, hvis disse ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion, kulturlag eller bevarende vækstlag. Det kan også f.eks. være udskiftning af eksisterende beplantning på terræn, hvis disse ændringer ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. Tilsvarende kan bygningsdele over terræn renoveres, hvis bygningen ikke har historisk sammenhæng med fortidsmindet. På vejbroer og dæmninger kan eksisterende asfaltbelægning og anden belægning, der ikke har historisk sammenhæng med fortidsmindet, vedligeholdes og udskiftes.

Ændringer, som kræver jordarbejder og dermed et fysisk indgreb i fortidsmindet, vil ikke kunne betragtes som ændringer af underordnet betydning. Det gælder f.eks. nedgravede trampoliner, stolper, hegnspæle, terrasser, svømmebassiner, nedgravede legeredskaber som gyngestativer og sandkasser mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes ikke i dag en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at kunne fastsætte regler om ændringer i tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning.

Det følger af den foreslåede § 29 e, stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1, herunder hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde der anses for at være af underordnet betydning.

Det påtænkes, at kulturministeren i bekendtgørelsesform bland andet fastsætter regler om, hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde der anses for at være af underordnet betydning henset til de forskellige fortidsmindetypers karakter, robusthed og integritet.

Det vil betyde, at ændringer, som fremgår af bekendtgørelsen, ikke vil kræve dispensation efter museumslovens § 29 j, stk. 1.

Det forventes desuden, at der udstedes en vejledning om ændringer af underordnet betydning.

Hvis der i en konkret sag er tvivl om, hvorvidt en ændring er af underordnet betydning, er det kulturministeren, der vurderer forholdet og kan beslutte, om forholdet er af underordnet betydning eller ej.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Museumslovens kapitel 8 a skal beskytte fortidsminderne, både som historiske monumenter og landskabelige elementer. Beskyttelsen omfatter både fortidsmindets fysiske dele, herunder fortidsmindet som arkæologisk og historisk kildemateriale og dets visuelle fremtoning.

Den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., i museumsloven medfører, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Dette gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Beskyttelsen omfatter både fortidsmindets fysiske dele, herunder fortidsmindet som arkæologisk og historisk kildemateriale og dets visuelle fremtoning. De fortidsminder, der er beskyttet efter § 29 e, stk. 1, er de typer af fortidsminder, der er optaget i bilaget til loven, jf. § 29 e, stk. 2. Efter bestemmelsen er ingen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade tilladt. Herved sikres fortidsmindets arkæologiske og historiske kildemateriale. Baggrunden for bestemmelsen er dels at beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse og dels at sørge for, at fortidsminderne fremstår på en sådan måde, at man kan forstå deres oprindelige funktioner.

Efter lovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen. Praksis for at meddele dispensation til ændringer i tilstanden af beskyttede fortidsminder er restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun når der foreligger særlige tilfælde, der kan begrunde det. Det kan f.eks. være i forbindelse med kloakering, varme- eller vandforsyning eller særlige sikrings- eller adgangsforhold til bygninger på et beskyttet fortidsminde ligesom ændringer, der har til formål at sikre og beskytte selve fortidsmindet.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, skal det altid indgå i afvejningen, hvorvidt ændringen er reversibel. Ligeledes skal det indgå i, hvilket omfang ændringen negativt påvirker fortidsmindets fysiske dele eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets visuelle fremtoning. Et indgreb bør altid minimeres og udføres så skånsomt som muligt og afhænge af fortidsmindets type, robusthed, sårbarhed og integritet. Der skal søges løsninger der i videst mulige omfang stadig tilgodeser hensynet til fortidsmindets bevaringsværdier.

Det foreslås, at der i museumslovens § 29 j indsættes et nyt stk. 3 , hvorefter det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, bl.a. kan tillægges positiv vægt på seks angivne forhold.

De seks forhold er ikke kumulative og er i udgangspunktet ligestillede. De oplistede forhold er ikke udtømmende, idet der kan være andre forhold, der efter konkret vurdering kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde i medfør af § 29 j, stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 1 , kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet er foranlediget af anden lovgivning.

Forhold af den nævnte karakter vil typisk være begrundet i sikkerheds-, sundheds- eller andre tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der kan betragtes som særlige tilfælde og derfor kan begrunde en dispensation.

Ved forhold foranlediget af anden lovgivning skal der søges løsninger, der i videst mulige omfang stadig tilgodeser hensynet til fortidsmindets bevaringsværdier. Det er derfor vigtigt, at fysiske indgreb reduceres mest muligt, og at ændringerne foretages uden for særligt sårbare dele af fortidsmindet eller så vidt muligt placeres helt uden for fortidsmindet. Hensyn af denne karakter kan betyde krav om ændring af det ansøgte projekt.

Der kan være tilfælde, hvor indgrebenes karakter – på trods af, at de er nødvendiggjort af anden lovgivning – stadig vurderes at være for indgribende i forhold til fortidsmindet. Der kan også være tilfælde, hvor det forhold, den konkrete ændring angives at skulle varetage, vurderes at være af mindre væsentlig karakter i forhold til at varetage museumslovens beskyttelsesbestemmelser.

Som eksempler på ændringer foranlediget af anden lovgivning kan bl.a. anføres ændringer forårsaget af forskellige typer af krav til brandsikkerhed (herunder etablering af flugtveje), håndtering af spildevand o. lign., klimasikring af både enkeltstående bygninger og arealer (f.eks. skybrudssikring), arbejdsmiljøforhold, miljøundersøgelser (f.eks. geoboringer), faciliteter, der muliggør adgang for personer med funktionsnedsættelse, samt krav i forhold til f.eks. trafiksikkerhed som følge af vejloven.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet ovenfor vedrørende forhold foranlediget af anden lovgivning. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til at foretage ændring i tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 2 , kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet muliggør nutidig og etableret anvendelse.

En række beskyttede fortidsminder har i dag en anvendelse, der ikke er en del af fortidsmindets oprindelige funktioner. Denne anvendelse vil ofte være etableret allerede forud for fredningens ikrafttræden typisk i form af privat beboelse eller offentlig anvendelse og/eller som udflugtssted. Der vil ofte være tale om ønsker om ændringer, som er foranlediget af private behov, der ikke nødvendigvis er lovkrav om.

Ønsker om ændringer foranlediget af nutidig og etableret anvendelse vil således især være gældende i forbindelse med behov affødt af fortidsmindernes aktuelle og lovlige brug. Forholdet er i særdeleshed gældende for kategorierne bebyggede (middelalderlige) voldsteder og nyere tids forsvarsanlæg. Tilsvarende kan være gældende for andre typer af fortidsminder, der er i fortsat aktiv anvendelse med deres oprindelige funktioner (typisk broer og (vej-)dæmninger).

Formålet med ændringen er at kunne udvise større fleksibilitet i forhold til at imødekomme privat beboelse samt almene, offentlige behov. Ændringernes omfang vil skulle være begrænset i både omfang og udtryk og vil i udgangspunktet skulle være reversible.

Det skal dog fortsat tillægges stor vægt, at den aktuelle ændring i videst mulige omfang tilgodeser hensynet til fortidsmindets bevaringsværdier. Det er derfor blandt andet vigtigt, at de fysiske indgreb i fortidsmindet minimeres og planlægges uden for fortidsmindets særligt sårbare dele.

Henvisning til etableret anvendelse vil ikke kunne vægte højere end sikring af fortidsmindets bevaringsværdier. Hvis det vurderes, at der er risiko for, at f.eks. ruinrester, væsentlige kulturlag eller tilsvarende kan blive ødelagt ved ændringen, vil der kunne gives afslag på ansøgning om dispensation.

Som eksempler på ændringer foranlediget af forhold om nutidig og etableret anvendelse kan angives ledningsføring (f.eks. supplerende vandføring, el-føring og fibernetkabler), faskiner, omfangsdræn, trafikregulerende skilte samt opsætning af solceller, varmepumper o. lign. på eksisterende kulturhistorisk uvæsentlige bygninger. Ved udskiftning af lovligt etablerede, ikke kulturhistoriske belægninger, som f.eks. terrasser, kan der gives dispensation til udskiftning, så længe der ikke sker skade på fortidsmindet. Endvidere kan der også være tale om faciliteter, der muliggør adgang for personer med funktionsnedsættelse samt om mindre udvidelser og tilbygninger på allerede eksisterende bygninger. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation til faciliteter, der muliggør adgang for personer med fysisk funktionsnedsættelse, vil der bl.a. blive lagt positiv vægt på, om fortidsmindet anvendes til privat beboelse, graden af et evt. besøgstryk og hvilken type anvendelse adgangsfaciliteterne skal tjene. På anlæg, der stadig anvendes til det oprindelige formål, kan der f.eks. være tale om vejudvidelser, belysning, skiltning og andre elementer, der er funktionelle, men ikke er fastlagt af direkte lovkrav.

Der vil ikke kunne forventes dispenseret til f.eks. jordvarmeanlæg, solcelleanlæg på terræn, dybdepløjning, stenstrengslægning, trætilplantning (som f.eks. læhegn) og tilsvarende omfangsrige ændringer under henvisning til etableret brug, da det generelt vurderes, at sådanne ændringer i for høj grad går imod hensynet til opretholdelse af bevaringsværdierne.

Ændringen har primært til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven i forhold til gældende praksis, og angive mere eksplicitte rammer for, hvilke forhold der kan tages hensyn til, i forbindelse med dispensationer til at foretage ændringer på fortidsminder.

Ændringen har dog også til hensigt på et mindre antal fortidsminder at skabe lidt videre rammer for dispensationer til forhold, der understøtter nutidigt og allerede etableret anvendelse forud for, at der ansøges om dispensation. I disse tilfælde kan det bl.a. tillægges særligt vægt, at anvendelsen er til gavn for almenvellet, at der er offentligt adgang til fortidsmindet størstedelen af året, graden af besøgstryk, og at ændringen tilgodeser personer med fysisk funktionsnedsættelse. Ændringernes omfang vil skulle være begrænset i både omfang og udtryk og vil i udgangspunktet skulle være reversible. Henvisning til etableret anvendelse vil således ikke kunne vægte højere end sikring af fortidsmindets bevaringsværdier. Eksempelvis vil det i enkelte tilfælde kunne være muligt at etablere adgangsforhold til dele af fortidsminder, der har en længe etableret tradition for at tjene som udsigtspunkt el. tilsvarende.

Der vil i den lempeligere vurdering blive lagt vægt på, at ændringerne kan ske uden ødelæggelse eller forstyrrelse af kulturlag eller faste konstruktioner, og vil blive vurderet i relation til det konkrete fortidsmindes robusthed og bevaringsgrad.

I forbindelse med etableret, nutidig landbrugsmæssig dyrkning har lovændringen ikke til hensigt at ændre ved praksis. Der vil derfor ikke kunne forventes at opnå dispensation til andre dyrkningsmetoder, hvis de kan være mere ødelæggende end den allerede etablerede metode eller medføre øget erosion. Eksempelvis vil der ved korndyrkning ikke kunne forventes dispensation til mere dyberegående jordbehandling, som f.eks. mere ødelæggende metoder som dybdepløjning, stenstrengslægning, jordforbedring eller dræning. Der vil heller ikke kunne forventes dispensation til f.eks. skovrejsning, plantning af juletræer eller energipil, da det ligeledes medfører risiko for ødelæggelse og erosion.

I forbindelse med dræning, uanset om det har relation til landbrugsmæssig dyrkning, er det vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i tilledning eller afvanding af fortidsmindet, er at betragte som en ændring i tilstanden, der som udgangspunkt ikke kan gives dispensation til. Når der ændres i tilledning eller afvanding, uanset hvor jordarbejdet udføres, kan det medføre erosionsskader eller medvirke til nedbrydning af kulturlag, genstande etc. i fortidsmindet. Ændres vandstanden i en voldgrav, kan det eksempelvis medføre nedbrydning af bygningsfundamenter, gøre eksisterende bygninger og anlæg ustabile og i yderste konsekvens medføre kollaps.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 3 , kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring.

Ved forhold, der sikrer og styrker fortidsmindets bevaring, forstås blandt andet forhold, der forhindrer slid og uhensigtsmæssig anvendelse.

Formålet er, at der kan gives dispensation til ændringer, der sikrer og beskytter fortidsmindet – herunder ændringer, der imødegår skader. Ændringer af denne karakter vil i udgangspunktet udelukkende være til fordel for fortidsmindet og dets bevaring.

Det er hensigten, at der kan meddeles dispensation til indgreb i fortidsmindet på baggrund af argumentation om sikring og bevaring – det vil sige også ændringer, der ikke normalt vil kunne accepteres på de beskyttede anlæg. Det er vigtigt, at alle restaurerings- og istandsættelsesprojekter sker på et oplyst grundlag, og at de er arkæologisk og historisk fagligt funderede.

Som eksempler på ændringer, som sikrer og styrker fortidsmindets bevaring, er diverse typer af restaurering, istandsættelse og sikring af monumentet (inkl. ændringer, der tilføjer fortidsmindet elementer), som eksempelvis udbedring af erosions- og slidskader, omsætning af murværk og opstilling af klimasikrende installationer. Endvidere kan nævnes særlige pleje- og vedligeholdelsesforanstaltninger.

Ændringer, der kan afværge slid og uhensigtsmæssig anvendelse, kan bl.a. udgøres af udlægning af træstammer, grene og lignende på fortidsmindet for at afværge færdsel, etablering af trapper og opstilling af adfærdsregulerende skilte.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet ovenfor vedrørende forhold der sikrer og styrker fortidsmindets bevaring. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven, og angive nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til at foretage ændring i tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 4 , kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet.

Ændringer betinget af formidling og tilgængelighed må kun i begrænset omfang negativt påvirke fortidsmindets fysiske dele eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets visuelle fremtoning. Ændringerne skal i udgangspunktet være reversible samt være arkæologisk og/eller historisk fagligt begrundede og fremme en bedre forståelse og oplevelse af fortidsmindet.

Tilgængelighed til fortidsmindet kan eksempelvis ske ved hjælp af adgangsveje og stier på fortidsminder og eksempelvis bestå af trampestier, let befæstede stier (f.eks. grus eller flis), boardwalks og mindre broer. Særlige konstruktioner kan kombinere tilgængelighed og en bedre forståelse af fortidsmindet og dets lokalisering, f.eks. indvendige trapper i tårne og lette trætrapper på jordvolde. På robuste fortidsminder kan adgang for personer med funktionsnedsættelse sikres med rampe, gelænder og lignende. Ved robuste fortidsminder forstås især større jordbyggede voldsteder og forsvarsanlæg med begrænsede kulturlag.

Fortidsmindets fortælling kan fremhæves med en markering, for eksempel ved hjælp af beton-, træ- eller metalelementer, jord- eller græstørvsvolde, opmaling af indskrifter eller helleristninger samt egentlige formidlingsskilte på selve fortidsmindet. Endvidere kan der dispenseres til arrangementer, der formidler fortidsmindets fortælling, som eksempelvis temadage, markeder, dramatiseringer samt gudstjenester i ødekirker.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet ovenfor vedrørende forhold der sikrer og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende praksis, med undtagelse af de tilsigtede ændringer som nedenfor beskrevet, men har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til at foretage ændring i tilstanden af fortidsminder.

Dog har ændringen til hensigt at ændre gældende praksis ved, at der på et begrænset antal fortidsminder vil kunne gives dispensation til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer, hvis sådanne ændringer vurderes ekstraordinært at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed til gavn for almenvellet. I sådanne tilfælde vil der ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, skulle lægges afgørende vægt på:

– At der er offentlig adgang til fortidsmindet størstedelen af året,

– At ændringen forebygger skader foranlediget af højt besøgstryk,

– At ændringen styrker oplevelsen og forståelsen af fortidsminder, som umiddelbart er vanskelige at forstå. Det kan eksempelvis være, fordi fortidsmindet har mange historiske lag, eller fordi der ikke findes ruiner eller andre synlige dele,

– At fortidsmindet ud over den arkæologiske og historiske betydning som fortidsminde også har en særlig nyere historisk og/eller stedspecifik betydning, hvor også senere tilføjede betydningslag vil kunne tillægges positiv vægt,

– At ændringen er fagligt funderet arkæologisk og historisk,

– At der foreligger en langsigtet og bindende plan for pleje og vedligeholdelse af fortidsmindet og de ændrede dele.

Ved vurdering af, om der ekstraordinært kan dispenseres til et særligt formidlingsprojekt, skal argumentation for nødvendigheden af den ønskede ændring forholde sig til, i hvilket omfang ovenstående kriterier er til stede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 5, kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet er forskningsbetinget.

Museumslovens beskyttelse af fortidsminderne er også en beskyttelse af fortidsmindets kildeværdi som arkæologisk og historisk arkiv. Anlæggenes lag og konstruktioner bør derfor i udgangspunktet bevares urørt for eftertiden. I visse tilfælde kan der dog argumenteres for, at forskningsmæssige indgreb vil resultere i så stor væsentlig og/eller nødvendig ny viden, at der vil kunne meddeles dispensation til at foretage indgreb i anlæggenes konstruktioner og/eller kulturlag.

Det vil i forbindelse med forskningsbetingede indgreb altid være nødvendigt at have opstillet en velfunderet argumentation for, hvilke spørgsmål undersøgelsen forventes at kunne besvare, og hvorfor spørgsmålene er særligt relevante og nødvendige at få besvaret. Undersøgelser af beskyttede fortidsminder forventes endvidere at indgå i større forskningsprojekter. Det vil vægte positivt, hvis undersøgelsen også bidrager til viden, der understøtter sikring og bevaring af det aktuelle fortidsminde og tilsvarende fortidsmindetyper.

Der vil generelt lettere kunne dispenseres til genopgravning af tidligere undersøgte dele end til nye indgreb i fortidsmindet. Undersøgelser på beskyttede fortidsminder bør endvidere altid gennemføres trinvis, således at fortidsmindet ikke påføres unødigt store indgreb. Der vil i udgangspunktet kun kunne dispenseres til undersøgelse og bortgravning af en begrænset del af fortidsmindets bevarede dele, således at væsentlige arealer stadig vil henligge urørt til fremtiden.

Undersøgelsernes omfang og karakter kan variere fra boreprøver over små prøve- og sonderingshuller og genudgravning af tidligere undersøgte felter til egentlige søgegrøfter. Ligeledes kan ikke-destruktive undersøgelser (for eksempel med georadar og detektor) og morfologiske undersøgelser (for eksempel geoboringer) være relevante.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet ovenfor vedrørende forhold der er forskningsbetinget. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensationer til at foretage ændringer i tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3, nr. 6 , kan det ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet danner ramme om midlertidige aktiviteter.

En række fortidsminder – især voldsteder og forsvarsværker i offentlig eje – har en etableret tradition for at blive anvendt til arrangementer, der ikke umiddelbart understøtter stedets kulturhistoriske fortælling.

Da sådanne arrangementer alligevel vurderes at kunne bidrage til et øget kendskab til og omsorg for fortidsmindet blandt de besøgende/publikum er formålet med stk. 3, nr. 6, er at muliggøre sådanne arrangementer, selvom de i udgangspunktet ikke kan accepteres inden for de eksisterende rammer. Der vil typisk være tale om kortvarige, offentligt tilgængelige arrangementer.

Det vil være en forudsætning, at arrangementet ikke medfører fysiske indgreb i fortidsmindets konstruktioner, herunder tryk- og slidskader. Arrangementsaktiviteten på et givent fortidsminde må ikke være omfattende, således at der sker for stærk nedslidning og tilsvarende fysisk påvirkning. Det skal sikres, at anlægget generelt kan opleves uden arrangementer. Det vil desuden kunne tillægges vægt, at arrangementet også understøtter fortidsmindets fortælling, jf. stk. 3, nr. 4.

Stk. 3, nr. 6, har ikke til formål at fremme kommercielle events eller arrangementer med reklamemæssigt sigte. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, vil der blandt andet blive lagt vægt på, om ansøger er almennyttige foreninger og lignende og/eller om der er en etableret tradition for arrangementet på stedet.

Som eksempler på midlertidige aktiviteter, der ikke nødvendigvis kan relateres til fortidsmindet, kan nævnes forskellige former for motionsløb, koncerter, teater, tivoli, cirkus, Skt. Hansbål og lokale events.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet ovenfor vedrørende midlertidige aktiviteter. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensationer til at foretage ændringer i tilstanden af et fortidsminde.

Det følger af den foreslåede § 29 j, stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om særlige tilfælde, der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf. § 29 e, stk. 1, og om vilkår, der kan stilles ved meddelelse af dispensation.

Det er hensigten med forslaget, at kulturministeren i bekendtgørelsesform blandt andet fastsætter regler om, hvilke særlige tilfælde der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf. § 29 e, stk. 1, og om vilkår der kan stilles ved meddelelse af dispensation.

Som eksempler på vilkår, der kan reguleres i en bekendtgørelse, kan nævnes: at der ikke sker skade på fortidsmindets faste konstruktioner og ruiner og at der foretages en arkæologisk undersøgelse før anlægsarbejdet eller en arkæologisk overvågning under anlægsarbejdet, herunder at der skal foretages naturvidenskabelige undersøgelser og prøvetagning, analyse, konservering og udarbejdelse af arkæologisk beretning.

Det foreslås, at der i museumslovens § 29 j indsættes et nyt stk. 5 , hvorefter anmodning om dispensation efter § 29 j, stk. 1, skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed. Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af styrelsen, jf. dog stk. 7 og 8.

I bestemmelsen er der anvendt teknologi- og løsningsneutral terminologi i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Bestemmelsen er ny og har til formål at understøtte den offentlige digitale kommunikation.

Den foreslåede ændring vil indebære, at anmodning om dispensation efter lovens § 29 j, stk. 1, skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed.

Det vil således være et krav, at anmodninger indgives digitalt. Hvis en anmodning ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt blive afvist af Slots- og Kulturstyrelsen. Kravet vil dog kunne fraviges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning er ude af drift.

Det foreslås, at der i museumsloven § 29 j indsættes et nyt stk. 6 , hvorefter kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende.

Efter det foreslåede § 29 j, stk. 7 , skal Slots- og Kulturstyrelsen, hvis styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den der anmoder ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Slots- og Kulturstyrelsen skal tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den der anmoder ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel psykisk som fysisk funktionsnedsættelse, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særlige forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fra den styrelsens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital anmodning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan anmode ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gældende, er, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af personnummer eller NemID, og borgeren ikke har et personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom styrelsen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive anmodningen digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.

Det beror på en konkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at have brug for. Det forudsættes i den forbindelse, at Slots- og Kulturstyrelsen lever op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder vejledningspligten.

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, skal styrelsen tilbyde borgeren en anden måde at indgive anmodningen på. Finder styrelsen, at der ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være henvist til at anmode digitalt. Indgives anmodningen alligevel ikke digitalt, vil styrelsen skulle afvise anmodningen.

Efter det foreslåede § 29 j, stk. 8, kan Slots- og Kulturstyrelsen helt ekstraordinært ud over de i stk. 7 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for styrelsen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen kan undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for styrelsen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Slots- og Kulturstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation, eller hvor selvbetjeningsløsningen er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage anmodningen ikke-digitalt.

Efter det foreslåede § 29 j, stk. 9 , anses en digital anmodning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Slots- og Kulturstyrelsen.

Bestemmelsen er ny.

Efter forslaget anses en digital anmodning for at være kommet frem til Slots- og Kulturstyrelsen, når den er tilgængelig for styrelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor styrelsen har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af anmodningen. Det er således uden betydning, om eller hvornår Slots- og Kulturstyrelsen gør sig bekendt med indholdet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af museumsloven § 29 t, stk. 2, 2. pkt., at afgørelser efter § 29 j, stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., og § 29 g, stk. 1 og 2, bortset fra tilladelser til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre afgørelser efter dette kapitel kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det fremgår af stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af dette kapitel. Kulturministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 29 t, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt., at ”som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9” ændres til ”som behandler sagen i afdelingen omhandlet af § 3, stk. 1, nr. 9. ”

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Den foreslåede ændring vil betyde, at verserende klagesager, der er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter de nævnte bestemmelser, og hvor der ikke er truffet afgørelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overføres til videre behandling i den nye kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens § 29 e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven.

Af bilagets kapitel 1 fremgår det, at de oplistede fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet.

Det foreslås, at der i bilag 1, kapitel 1, efter ”Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet” indsættes ”og er opført i år 1865 eller senere. ”

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af kapitel 2 i lovens bilag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens § 29 e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven. Af lovens § 29 e, stk. 3, fremgår det, at i bilaget til loven er fastsat, at visse typer af fortidsminder kun er omfattet af forbuddet i lovens § 29 e, stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra kulturministeren om deres tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan kulturministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen efter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.

Museumslovens bilag indeholder to kapitler. Kapitel 1 indeholder en oplistning af de fortidsmindetyper, som er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet. Kapitel 2 indeholder en oplistning af de fortidsmindetyper, som kun er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse.

Det følger af den foreslåede ændring, at der i museumslovens bilag 1, kapitel 2, som nyt nummer 18 tilføjes: "Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført i år 1865 eller senere".

Den foreslåede ændring vil medføre, at de nævnte fortidsminder først vil være beskyttede efter konkret meddelelse og ikke automatisk beskyttede. Efter længe etableret praksis træder den automatiske beskyttelse i kraft, når et fortidsminde er 100 år gammelt. Ligeledes, er der længe etableret praksis for, at et fortidsminde først kan beskyttes ved konkret meddelelse efter museumslovens bilag 1, kapitel 2, når det er 100 år gammelt.

Den automatiske beskyttelse af visse typer af fortidsminder efter museumslovens bilag 1, kapitel 1, medfører, at der med tiden vil ske en stor ukurateret tilvækst af beskyttede fortidsminder. Hensigten med ændringen er at forhindre den automatiske og ikke fagligt begrundede tilvækst af nyere tids anlæg, som er opført i år 1865 eller senere. Årstallet er fastlagt, så forsvarsværker fra de slesvigske krige 1848-1851 og 1864 indgår i den automatiske beskyttelse, mens fortidsminder opført herefter skal beskyttes ved meddelelse. Eksempelvis vil ændringen forhindre automatisk beskyttelse af det store antal af f.eks. kilometersten og anlæg fra 2. verdenskrig og muliggøre en konkret udvælgelse af beskyttelsesværdige fortidsminder og fastlæggelse af beskyttelsens arealmæssige afgrænsning. Det bemærkes, at en lignende ordning eksisterer i Sverige, hvor fortidsminder efter år 1850 kun kan beskyttes ved konkret afgørelse.

Formålet med ændringen er blandt andet at imødegå den række af restriktioner, nytilkomne fortidsminder medfører for ejere og brugere af fortidsmindet. Tilsvarende gælder det for ejere og brugere af arealerne inden for den afledte fortidsmindebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens § 18), hvor der inden for en afstand af 100 meter fra fortidsmindets grænse ligeledes ikke må foretages ændringer af tilstanden. Endvidere vil ændringen medføre administrative lettelser for ejere og myndigheder.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et fortidsminde er opført i år 1865, eller senere er det kulturministeren der beslutter om fortidsmindet skal være beskyttet efter kapitel 1 eller 2 i bilaget til museumsloven. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et fortidsminde er fra før eller efter 1865, vil der som udgangspunkt altid være tale om en beskyttelse efter kapitel 1. Hvis et fortidsminde er opført hen over en årrække og en del af fortidsmindet er opført før år 1865 og en del efter, vil der som udgangspunkt være tale om en beskyttelse efter kapitel 1, hvis opførelsen af anlæggets konstruktion er påbegyndt forud for år 1865. Hvis et fortidsminde er genanvendt til andre formål end det oprindelige, er det fortidsmindets oprindelige opførelsestidspunkt, der vil være gældende. Eksempelvis vil ældre milesten fra før 1865, der er genanvendt som kilometersten, være omfattet af kapitel 1.

Hvorvidt et areal på et fortidsminde opført i år 1865 eller senere skal ændres eller ej i forhold til den nuværende beskyttelsesgrænse beror på en konkret faglig vurdering. Sager herom rejses af kulturministeren af egen drift.

Det er ikke hensigten, at muligheden for at ændre eksisterende arealafgræsning skal anvendes til at lovliggøre ulovlige forhold. Det vil ligesom i dag være en overtrædelse af museumsloven, hvis der er foretaget ændringer på fortidsmindet uden dispensation.

Det foreslås, at der indføres en overgangsbestemmelse, der sikrer, at allerede beskyttede fortidsminder opført i år 1865 eller senere, fortsat er beskyttede, indtil kulturministeren har taget konkret stilling og meddelt, hvilke fortidsminder der fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang. Se bemærkningerne til lovens § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede ændring, at der i museumslovens bilag 1, kapitel 2, som nyt nummer 19 tilføjes "Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der af Kulturministeren vurderes væsentlige at beskytte som fortidsminde".

Formålet med ændringen er at muliggøre beskyttelse af typer af fortidsminder, der ikke er nævnt i lovens bilag. Ændringen skal muliggøre, at kulturministeren efter konkret vurdering vil kunne beskytte enkeltelementer, konstruktioner og anlæg med begrænset arealmæssig udstrækning. Kategorien har ikke til formål at beskytte kulturhistoriske helheder, som f.eks. landsbyejerlav, hele byområder og moderne industrikvarterer.

Ved ”øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der vurderes væsentlige at beskytte som fortidsminde”, forstås f.eks. diverse typer af militæranlæg (f.eks. flyvepladser, flyverskjul og observationsposter) og øvrige nyere tids anlæg, som ikke er omfattet af bilagets kapitel 2.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet nedsættes nævnet af erhvervs- og vækstministeren (nu erhvervsministeren) efter høring af miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri).

Efter lovens § 3, stk. 2, kan formanden beslutte, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes. Hvis formanden beslutter dette, indstiller styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet et eller flere sagkyndige medlemmer med de relevante kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og vækstministeren.

Efter § 7, stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved eventuel uenighed om en formandsbeslutning efter bestemmelsens stk. 1.

Efter lovens § 13 fastsætter erhvervs- og vækstministeren nævnets forretningsorden efter høring af miljø- og fødevareministeren.

Efter lovens § 20 kan erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kommunikation mellem nævnet og 1. instans og sagens parter vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

Efter lovens § 22 kan erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om klagefrist og om krav til klagens indhold og form, idet omfang dette ikke er reguleret i den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at overalt i loven ændres miljø- og fødevareministeren til miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kulturministeren, og Miljø- og Fødevareministeriet ændres til Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kulturministeriet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at erhvervsministeren fremover tillige skal foretage høring af kulturministeren.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet består af 16 sagkyndige medlemmer, jf. lovens § 4, der beskikkes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 3 , ændres således, at nævnet fremover vil bestå af 18 sagkyndige medlemmer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprettes en ny sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, skal repræsentere sagkundskab inden for de områder, der er angivet i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-8, og at de skal udøve deres hverv med upartiskhed.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 1-8 i § 2, stk. 5 , således, at der henvises til nr. 1-9 .

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet inddeles i ni afdelinger.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 1 , således, at nævnet fremover inddeles i ti afdelinger.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1-9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet inddeles i ni afdelinger, der udgøres af medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og der derudover af en række oplistede sagkyndige medlemmer i de enkelte afdelinger. Nævnet udgøres af otte afdelinger, hvor der medvirker 2 sagkyndige i behandlingen af sagerne (afdeling 1-8), og én afdeling, hvor der deltager 4 læge medlemmer i behandlingen af sagerne (afdeling 9).

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes et nyt nr. 9 , hvorefter nævnets 9. afdeling udgøres af medlemmerne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, samt 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold. Bestemmelsens nr. 9 bliver herefter nr. 10.

Forslaget indebærer, at der oprettes en ny 9. afdeling i nævnet med 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold, til behandling af klagesager over afgørelser truffet i medfør af museumsloven.

Det foreslås, at denne afdeling af nævnet oprettes som en ny 9. afdeling i forlængelse af nævnets øvrige sagkyndige afdelinger. Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng hermed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vil herefter blive inddelt i ti afdelinger, herunder ni afdelinger, hvor der medvirker 2 sagkyndige i behandlingen af sagerne (afdeling 1-9), og én afdeling, hvor der deltager 4 læge medlemmer i behandlingen af sagerne (afdeling 10).

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 og 8

§ 4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer beskikkelsen af sagkyndige medlemmer efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1-8. En række nærmere angivne organisationer og foreninger indstiller kandidater til beskikkelse som enten sagkyndige medlemmer eller suppleanter for sagkyndige medlemmer til brug for de sagkyndige afdelinger af nævnet. Organisationerne og foreningerne er fastsat ud fra de emner, brancher eller erhvervsområder, der reguleres ved de afgørelser, der behandles i den pågældende afdeling af nævnet og afhængig af, hvilke behov for sagkundskab de forskellige afdelinger har.

Det foreslås, at der i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 4 indsættes et stk. 9 , hvorefter Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur i forening indstiller 3 kandidater til beskikkelse efter den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 9. Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes Fællesråd indstiller ligeledes i forening tre kandidater.

Forslaget indebærer, at de indstillingsberettigede organisationer og foreninger grupperes således, at de repræsenterer hhv. bevaringshensynet og brugerhensynet, og at de to grupperinger indstiller i alt 6 kandidater, således at erhvervsministeren kan beskikke i alt 2 sagkyndige medlemmer og 2 suppleanter til den nye 9. afdeling. Tilsvarende gælder for de resterende sagkyndige afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 8, skal ses i sammenhæng med, at det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebærer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3, stk. 1, nr. 10.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. juni 2022.

Det foreslås i stk. 2 , at § 1, nr. 6 og 7, ikke finder anvendelse på fortidsminder, der er opført i år 1865 eller senere, og som inden lovens ikrafttræden er omfattet af kapitel 1 i lovens bilag. For sådanne fortidsminder finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil kulturministeren har meddelt, hvilke fortidsminder der skal være beskyttede og i hvilken udstrækning.

Den foreslåede ændring af kapitel 2 i bilaget til loven i lovforslagets § 1, nr. 6, vil medføre, at fortidsmindetyper nævnt i bilagets kapitel 1 opført i år 1865 eller senere, først vil være beskyttede efter konkret meddelelse og ikke, som efter gældende regler, være automatisk beskyttede, når de er synlige i terrænet.

Der indføres en overgangsbestemmelse, der sikrer, at allerede beskyttede fortidsminder opført i år 1865 eller senere, fortsat er beskyttede, indtil kulturministeren har taget konkret stilling til og meddelt, hvilke fortidsminder der fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang. Udpegningen sker ud fra en konkret faglig vurdering af fortidsmindets kulturhistoriske værdi. Det vil sige, at fortidsminder, der er opført i perioden 1865-1922, og som i dag er beskyttet efter de hidtil gældende regler, fortsat er beskyttet, indtil der er taget konkret stilling til, om fortidsmindet fortsat skal være beskyttet, og dette er blevet meddelt.

Lovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.