Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet) § 37

Forarbejder til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet) § 37

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

For så vidt angår ændringerne i §§ 1, 2, nr. 3, 3-6, 8-10, 12-33 og 35-36, med hvilke der er forudsat en ændring af sanktionspraksis i skattestraffesager, vil straffelovens § 3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.

For så vidt angår den nye praksis om ændring af beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, den nye praksis om, hvornår der kan rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og den nye praksis om ordensbøder i sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, vil der være tale om en lempelse af sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således både skulle anvendes på overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024, og overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.

For så vidt angår den nye praksis om forøgelse af tillægsbøder og normalbøder, jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, vil der være tale om en skærpelse af sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således alene skulle anvendes på overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.

Som følge af det ovenfor anførte vil den nye beløbsgrænse for fængselsstraf og den hidtidige praksis for normalbøder skulle anvendes ved overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024. F.eks. vil en forsætlig unddragelse af moms på 300.000 kr. i denne situation ikke medføre fængselsstraf, men en bøde på (60.000 kr. x 1) + (240.000 kr. x 2) = 540.000 kr.

I tilfælde af selvanmeldelse vil der ligeledes ikke skulle straffes med fængsel, hvis der er tale om en forsætlig unddragelse, der er under den nye beløbsgrænse for fængselsstraf. I stedet vil der skulle straffes med en bøde på det unddragne beløb, hvilket svarer til den hidtidigt gældende bødepraksis i selvanmeldelsessager om forsætlig unddragelse mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. F.eks. vil en forsætlig unddragelse af moms på 300.000 kr. således medføre en bøde på 300.000 kr. Denne praksis vil både skulle anvendes på frivillig selvanmeldelse af overtrædelser, der er begået før den 1. januar 2024, og af overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.

For så vidt angår ændringerne i § 7, med hvilke der er forudsat en sanktionspraksis for overtrædelser af boafgiftsloven, vil den forudsatte praksis finde anvendelse for overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere. For overtrædelser af disse sager begået før den 1. januar 2024 vil Skatteforvaltningen kunne afslutte sagerne med bødeforelæg i overensstemmelse med hidtidig administrativ praksis. Den hidtidige administrative praksis for bødeforelæg er dog ikke fastslået ved domspraksis.

For så vidt angår ændringerne i § 11, med hvilke der er forudsat en sanktionspraksis for overtrædelser af dødsboskatteloven, vil den forudsatte praksis finde anvendelse for overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.

For så vidt angår ændringerne i § 34, med hvilke der er forudsat indførelse af tillægsbøder i smuglerisager, vil straffelovens § 3 også finde anvendelse. Da der er tale om en strafskærpelse, vil tillægsbøder i smuglerisager alene skulle anvendes på overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024.

Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være »opstået«, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 2, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.

Det betyder, at der i medfør af bestemmelsen i opkrævningslovens § 14 også vil kunne foretages arrest i indeståendet på en pengeinstitutkonto til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.

Det vil således ikke have betydning for muligheden for at foretage arrest efter den foreslåede § 14, at kravet er opstået forud for lovens ikrafttræden. Det vurderes at være nødvendigt, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest også finder anvendelse på krav opstået før den 1. januar 2024 af hensyn til at sikre, at virksomhederne heller ikke i disse tilfælde vil kunne overføre unddragne beløb til andre konti, herunder konti i udenlandske banker, mens Skatteforvaltningen afventer fogedrettens bistand til at foretage arrest. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest vil være begrænset til tilfælde, hvor der vurderes at foreligge svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 4, finder anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og for fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar 2024.

Det betyder, at opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvaltningen til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang, at den urigtige oplysning, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere, eller hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, er udstedt den 1. januar 2024 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.