Kilde

Til nr. 1

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er salg af personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler.

Momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 15, gælder som udgangspunkt for al personbefordring med f.eks. fly, tog og færge. For busser gælder momsfritagelsen dog alene for rutekørsel. Samtidig er der som udgangspunkt ikke fradragsret for moms af indkøb m.v. i forbindelse med personbefordringen.

§ 13, stk. 1, nr. 15, er en særlig dansk undtagelse (en såkaldt standstill-bestemmelse) fra momssystemdirektivets almindelige bestemmelser, da personbefordring normalt pålægges moms. Danmark har tilladelse til at opretholde denne undtagelse i henhold til direktivets artikel 371, da undtagelsen har været brugt i Danmark før den 1. januar 1978.

Det betyder samtidig, at hvis momsfritagelsen begrænses eller ophæves ved lov eller administrativ praksis, kan fritagelsen ikke udvides eller genindføres på et senere tidspunkt.

Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., efter »ikke« at indsætte »personbefordring med fly og«.

Det foreslåede vil indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly udgår af § 13, stk. 1, nr. 15.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly ikke senere vil kunne genindføres i § 13, stk. 1, nr. 15, og vil dermed ikke længere kunne opretholdes som en dansk standstill-bestemmelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at indføre en generel regel om momsfritagelse på personbefordring med fly i momslovens § 34, stk. 1, som omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Momslovens § 34, stk. 1, omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret (såkaldt nulmoms). Momsfritagelserne følger af de bagvedliggende momsfritagelsesbestemmelser i EU’s momssystemdirektiv. Princippet om nulmoms bryder med den systematik, der er i momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den momspligtige virksomhed.

I praksis indebærer § 34, stk. 1, at leverancer m.v., der er momsfritaget efter bestemmelsen, sker til en nulsats med ret til fradrag. Det betyder, at leverancer m.v. bliver helt fritaget for momsbelastning i modsætning til momslovens § 13, hvor bl.a. momsfritagelsen for personbefordring fremgår, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og hvor der ikke er fradragsret for købsmoms.

Efter den gældende momslov gælder der forskellige regler for flyselskabers personbefordring afhængigt af, hvor flyselskabet hovedsageligt har sin flyvninger.

Udenrigsflyselskabers udenrigspersonbefordring er momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har fradrag for deres personbefordring, jf. § 37, stk. 8. Det betyder, at der ikke lægges moms på udenrigsflyselskabernes salg af udenrigspersonbefordring, mens flyselskaberne fortsat har fradrag for moms af deres indkøb til brug for udenrigspersonbefordringen. Ligeledes kan flyselskaberne foretage en række indkøb med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

For så vidt angår udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring er disse momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres personbefordring, jf. § 37, stk. 1. Nulmomsreglerne for leverancer til udenrigsflyselskaber i § 34, stk. 1, nr. 10-12, indebærer dog, at udenrigsflyselskaber økonomisk set i vidt omfang er stillet som om, at der er nulmoms på deres indenrigspersonbefordring, idet flyselskaberne kan modtage en række leverancer til nulsats efter § 34, stk. 1, nr. 10-12, fra deres leverandører. Reglerne indebærer således, at udenrigsflyselskaber ikke har fradrag for deres indkøb i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, men de har adgang til indkøb med nulmoms, hvilket har den virkning, at der reelt set er nulmoms på flyselskabernes indenrigspersonbefordring, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.

Et udenrigsflyselskab defineres ved, at flyselskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår, jf. momslovens § 34, stk. 4.

Hvis et flyselskabs udenrigstrafik udgør mindre end 55 pct. af dets samlede flytrafik, anses flyselskabet som et indenrigsflyselskab, jf. momslovens § 34, stk. 4, modsætningsvist. For disse flyselskaber gælder, at personbefordringen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Flyselskaberne kan fradrage momsen for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med deres udenrigspersonbefordring, jf. momslovens § 37, stk. 8. Flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, ligesom de ikke kan modtage momsfrie leveringer fra deres leverandører efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det vurderes, at de gældende momsregler indebærer ulige konkurrencevilkår mellem indenrigsflyselskabers og udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring, idet indenrigsflyselskaberne ikke kan modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det antages, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne indretter sig som udenrigsflyselskaber for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Det vurderes derfor, at de gældende momsregler er til hinder for, at danske flyselskaber kan overtage eller oprette yderligere indenrigsruter, da flyselskaberne i så fald kan risikere at blive anset som et indenrigsflyselskab og dermed miste muligheden for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 98, stk. 2, jf. bilag III, nr. 5, er det muligt at indføre nulmoms på personbefordring med fly.

Det foreslås derfor, at der i momslovens § 34, stk. 1, indsættes »22) Passagerbefordring med fly og transport af passagerers medførte ejendele samt levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen.«

Forslaget vil betyde, at al personbefordring med fly vil være momsfritaget med ret til fradrag efter det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 22.

Den foreslåede regel vil indebære, at indenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, og at § 37, stk. 8, hvor kun flyselskabernes udenrigspersonbefordring er berettiget til momsfradrag, ikke længere vil være relevant for flyselskaber. Efter forslaget vil indenrigsflyselskabers salg af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9.

Tilsvarende vil den foreslåede regel indebære, at udenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15. Efter forslaget vil udenrigsflyselskabers leverancer af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9. Flyselskaberne vil herefter ikke opnå fradrag for momsbelagte udgifter efter den særlige fradragsbestemmelse i § 37, stk. 8, der medgår til personbefordring til og fra udlandet. Dog vil bestemmelserne om, at udenrigsflyselskaberne har adgang til indkøb med nulmoms, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, fortsat være gældende.

Den foreslåede regel vil endvidere indebære, at transport af passagerers medførte ejendele som f.eks. bagage er omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Herudover vil den foreslåede regel indebære, at levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen f.eks. bespisning ombord og adgang til internet under flyvningen vil være omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Med forslaget sikres ens momsbelastning af indkøb og dermed lige konkurrencevilkår for indenrigsflyselskaber og udenrigsflyselskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Momslovens § 55 fastsætter, at momsregistrerede virksomheder skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for momsopgørelsen for hver momsperiode og for kontrollen med momsen. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets art. 242.

Momslovens § 55, 3. pkt., fastsætter desuden en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Hjemlen, som er i overensstemmelse med momssystemdirektivets art. 180 og 182, er anvendt til at fastsætte regler i momsbekendtgørelsens kapitel 13 om angivelse og regnskab. Det fremgår ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, at skatteministeren kan fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af købsmoms.

Det foreslås, at der i momslovens § 55, 3. pkt., efter »fastsætte regler for« indsættes »tidspunkter for bogføring af den indgående afgift,«.

Forslaget vil betyde, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at skatteministeren kan fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af indgående afgift/købsmoms. Det er hensigten, at den foreslåede præciserede hjemmel vil blive anvendt til at foretage en ændring i momsbekendtgørelsens § 81 i til at give momspligtige personer mulighed for at medtage fradrag for købsmoms i momsopgørelsen samtidig med bogføringen i forretningsregnskabet, så længe dette tidspunkt ikke er senere end betalingen af købsfakturaen.

Forslaget vil alene medføre, at skatteministeren kan fastsætte tidspunkt for bogføring af købsmoms og vil således ikke kunne anvendes til at udskyde forpligtelsen til at betale moms af køb i udlandet eller forpligtelsen til at betale moms efter reglerne om omvendt betalingspligt på indenlandske køb.

Forslaget vil medføre, at såfremt skatteministeren anvender bestemmelsen til at fastsætte yderligere tidspunkter for bogføring af købsmoms, skal den momspligtige person, som vælger at anvende et andet tidspunkt for bogføring af købsmoms, for køb, der er omfattet af delvis fradragsret, anvende den foreløbige fradragsprocent, der gælder på det tidspunkt, hvor købet er bogført i momsregnskabet. De udgifter, der skal indgå i den årlige regulering af foreløbige fradrag til endeligt fradrag, jf. momsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, er imidlertid de udgifter til varer og ydelser, der er leveret i det regnskabsår, som årsreguleringen vedrører. Der skal ved denne årsregulering således ikke tages hensyn til, hvornår fradraget er taget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Momslovens § 56 fastsætter regler for opgørelse af moms. Stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at købsmomsen i en momsperiode er momsen af virksomheders fradragsberettigede køb i perioden.

Det vurderes, at en del af den gældende formulering bør præciseres, så det fremgår af formuleringen, at det er de fradragsberettigede køb, som bogføres i perioden efter § 55, som udgør købsmomsen i en momsperiode. Det forslås derfor, at formuleringen »i perioden« i § 56, stk. 3, 1. pkt., ændres til », som bogføres i perioden efter bestemmelserne fastsat efter § 55«.

Der er alene tale om en sproglig tilpasning, som ikke vil medføre en ændring af bestemmelsens virkning. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, til momslovens § 55, da det er denne bestemmelse, der henvises til i den ændrede formulering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven.

Det foreslås, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitel vil bestå af en række paragraffer, §§ 71 b-§ 71 k.

De foreslåede bestemmelser i §§ 71 b-71 d, § 71 e, stk. 4-9, og §§ 71 f-71 k vil være identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, ved lov nr. 332 af 9. april 2024. Loven er trådt i kraft, men da denne lovs dele vedrørende særordningen for små virksomheder, herunder § 1, nr. 28, først træder i kraft den

1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelserne i dette lovforslag, da der samtidig foreslås enkelte mindre justeringer i § 71 e, stk. 1-3, jf. nedenfor. De foreslåede justeringer af den vedtagne ordlyd er nødvendige for at implementere SMV-direktivet korrekt. Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ophæves, jf. lovforslagets § 3.

I forhold til § 71 e som affattet ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås enkelte mindre justeringer i de foreslåede stk. 1-3, jf. nedenfor. Af lovtekniske grunde og som følge af de foreslåede justeringer er § 71 e sammen med de øvrige bestemmelser foreslået nyaffattet i dette lovforslags § 1, nr. 5, samtidig med, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3.

I det foreslåede stk. 1 foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »stk. 2-4, og 8« ændres til »3, 4 og 8«.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen i stk. 1 herefter ikke vil indeholde en henvisning til stk. 2.

Ændringen vil indebære, at fritagelsen i stk. 1 vil være sideordnet med fritagelsen i stk. 2. Der vil således ikke længere være tale om en generel fritagelse i stk. 1, men derimod to sektorspecifikke fritagelser i SMV-direktivets forstand i henholdsvis stk. 1 og 2.

Ændringen vil desuden indebære, at en afgiftspligtig person, som har afgiftspligtige leverancer i form af førstegangssalg af kunstgenstande, fremadrettet alene vil være omfattet af anvendelsesområdet for fritagelsen i stk. 2. Der henvises til det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., om inkludering af øvrige varer og ydelser i fritagelsen i stk. 2 vedrørende førstegangssalg af kunstgenstande.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med forslaget om at ændre i stk. 3 om udvidelse af bestemmelsen om, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »en afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande« ændres til »en afgiftspligtig persons førstegangssalg af kunstgenstande«.

Det foreslåede vil betyde, at det herefter ikke vil være et krav efter ordlyden af bestemmelsen, at der er tale om kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande.

Der vil være tale en mindre udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, da det efter ordlyden af bestemmelsen ikke længere vil være at krav, at den afgiftspligtige er kunstner eller arving, eller at der er tale om førstegangssalg af egne kunstgenstande. Ændringen er foranlediget af, at SMV-direktivet forudsætter, at en sektorspecifik fritagelse afgrænses på grundlag af objektive kriterier, jf. SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1.

Ændringen vil ikke udvide den berettigede personkreds nævneværdigt i praksis, da anvendelsesområdet i det væsentlige vil være sammenfaldende med anvendelsesområdet for den gældende fritagelse.

Bestemmelsens anvendelsesområde vil således hovedsageligt være kunstneres salg af kunstgenstande eller disses arvingers salg heraf. Dette skyldes, at fortsat vil være et krav, at der er tale om førstegangssalg. Legatarer eller personer, der har modtaget kunstgenstande i gave, vil dog efter omstændighederne også kunne omfattes af bestemmelsens nye anvendelsesområde, hvis disse kan anses som afgiftspligtige personer.

Med førstegangssalg vil skulle forstås den første gang, hvor ejendomsretten til genstanden overgår mod betaling, således at andre former for økonomisk udnyttelse af kunstgenstanden end egentligt salg, f.eks. udleje, leasing, royaltyaftaler m.v., ikke er omfattet af tærsklen i § 71 e, stk. 2, 1. pkt., men dog af tærsklen i stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende vil kunstgenstandens overdragelse på anden vis, f.eks. gave, arv eller udtagning fra bo, ikke medføre, at et senere førstegangssalg ikke vil kunne være omfattet af tærsklen i 1. pkt.

I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne desuden, at tærsklen for fritagelse på »300.000 kr.« i bestemmelsen ændres til »350.000 kr.«.

Det foreslåede vil betyde, at den årlige omsætning her i landet, der vil kunne fritages efter bestemmelsen i stk. 2, vil være 350.000 kr. Fritagelsestærsklen foreslås således hævet med 50.000 kr. i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne. Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med ændringen i 2. pkt. om inkludering af øvrige varer og ydelser i fritagelsen.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

I det foreslåede stk. 2 foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at der indsættes et 2. pkt., der affattes således: »Tærsklen for fritagelse i 1. pkt. omfatter ligeledes fritagelse for levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr.«

Det foreslåede vil indebære, at tærsklen for fritagelse i 1. pkt., som foreslås ændret til 350.000 kr., jf. ovenfor, ligeledes vil kunne omfatte levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr. En afgiftspligtig person, der er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 2, som har leverancer af øvrige varer og ydelser, vil således tillige være omfattet af fritagelsen i stk. 2, 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt., for så vidt angår disse varer og ydelser op til en beløbsgrænse på 50.000 kr. Den omhandlede fritagelsestærskel vil dermed blive udvidet i forhold til, hvilke typer af leveringer, som vil kunne omfattes af fritagelsen i stk. 2.

Fremadrettet vil en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse efter stk. 2, således kunne opnå fritagelse i medfør af bestemmelsen for både førstegangssalg af kunstgenstande og øvrige varer og ydelser op til de foreslåede tærskler og beløb, f.eks. vil en årlig omsætning her i landet bestående af 310.000 kr. (førstegangssalg af kunstgenstande) og 30.000 kr. (øvrige varer og ydelser) kunne være omfattet af bestemmelsen.

Ændringen vil også indebære, at en afgiftspligtig person, der helt eller delvist måtte have afgiftspligtige leverancer, der er omfattet af anvendelsesområdet for fritagelsen i stk. 2 (førstegangssalg af kunstgenstande), alene vil kunne bruge fritagelsen i stk. 2 med henblik på at opnå fritagelse efter ordningen for små virksomheder. Alternativet hertil vil være at lade sig momsregistrere efter de almindelige regler, f.eks. med henblik på at opnå fradrag.

I forhold til reglerne om virkningerne af overskridelse af en fritagelsestærskel bemærkes, at momsfritagelse efter stk. 2 vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse overskrides i løbet af et kalenderår, jf. det foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt. Det vil ikke være afgørende, om det er tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som overskrides først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den virkning, at momsfritagelse efter stk. 2 ophører med at finde anvendelse. Tilsvarende vil de øvrige virkninger i § 71 k, stk. 1, finde anvendelse ved enhver overskridelse af de nævnte tærskler, herunder karensperioden på 1 kalenderår, jf. § 71 k, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til de foreslåede justeringer i § 71 k, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Ændringen vil i øvrigt skulle ses i sammenhæng med ændringen i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., om henholdsvis sideordning af fritagelserne i § 71 e og justering af tærsklen for fritagelse i stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12 og nr. 15, jf. artikel 284, stk. 1, og artikel 288a.

I det foreslåede stk. 3 foreslås det, i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at henvisningen til bestemmelsens »stk. 2« ændres til »stk. 1 og 2«. Bestemmelsen vil herefter indeholde en henvisning til både fritagelsen i stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil betyde, at reglen i stk. 3 om, at en afgiftspligtig person kun kan anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, vil blive udvidet til at omfatte fritagelsen i stk. 1.

Det foreslåede vil desuden indebære, at der vil gælde to sektorspecifikke fritagelser, der udgøres af fritagelserne i henholdsvis stk. 1 og 2. Fritagelsen i stk. 1 vil herefter ikke længere være at betragte som en generel fritagelse. Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i stk. 1 om, at den omhandlede fritagelse i stk. 1 vil blive sideordnet med fritagelsen i stk. 2.

Der henvises til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I forhold til § 71 k, som affattet ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024, foreslås enkelte mindre justeringer i de foreslåede stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. nedenfor. Af lovtekniske grunde og som følge af de foreslåede justeringer er § 71 k sammen med de øvrige bestemmelser foreslået nyaffattet i dette lovforslags § 1, nr. 5, samtidig med, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3.

I det foreslåede stk. 1, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »hvis tærsklen« ændres til »hvor en tærskel«.

Det foreslåede vil betyde, at en afgiftspligtig person ikke kan anvende fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår. Bestemmelsen vil herefter kunne tage højde for den situation, at de omhandlede fritagelser i § 71 e, stk. 1 eller 2, vil kunne indeholde mere end en tærskel, jf. f.eks. det foreslåede i § 71 e, stk. 2, 2. pkt.

Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person ikke vil kunne anvende fritagelsen efter det foreslåede § 71 e, stk. 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor tærsklen på 350.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 1. pkt., eller tærsklen for øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 2. pkt., blev overskredet i det foregående kalenderår.

Det vil ikke være afgørende, om det var tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som blev overskredet først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den foreslåede virkning.

I det foreslåede stk. 1, 2. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »hvor tærsklen« ændres til »hvor en tærskel«.

Det foreslåede vil betyde, at fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af 1 kalenderår. Bestemmelsen vil herefter kunne tage højde for den situation, at de omhandlede fritagelser i § 71 e, stk. 1 eller 2, vil kunne indeholde mere end en tærskel, jf. f.eks. det foreslåede i § 71 e, stk. 2, 2. pkt.

Virkningen af det foreslåede vil være, at fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 350.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 1. pkt., eller tærsklen for øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 2. pkt., overskrides i løbet af 1 kalenderår.

Det vil ikke være afgørende, om det er tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som overskrides først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den foreslåede virkning. Det bemærkes i øvrigt, at det vil være det salg, der medfører overskridelsen, som vil være momspligtigt.

Det bemærkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en afgiftspligtig persons salg af øvrige varer og ydelser i henhold til fritagelsen for førstegangssalg af kunstgenstande indebærer, at vedkommende bliver momspligtig efter de almindelige regler, før den fulde værdi af tærsklen for fritagelse er opbrugt. Situationen vil dog kunne undgås ved at oprette og registrere særskilte virksomheder, f.eks. baseret på aktivitet, så afgiftspligtiges førstegangssalg af kunstgenstande sker i én virksomhed (virksomhed A), mens øvrige salg af varer og ydelser sker i en anden virksomhed (virksomhed B).

Der henvises til SMV-direktivets artikel 2, nr. 16, jf. artikel 288 a, om virkningerne af overskridelse af en fritagelsestærskel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales lønsumsafgift af personbefordring, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Momsfritagelsen omfatter personbefordring med f.eks. fly, tog, færge og bus. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler. Der er samtidig ikke fradragsret for moms i forbindelse med personbefordringen.

Det foreslås, at momsfritagelsen på personbefordring med fly udgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, jf. lovforslagets § 1, nr.

1. Det foreslås i stedet, at personbefordring med fly momsfritages med ret til fradrag i en ny § 34, stk. 1, nr. 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum »Der betales afgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspassagerbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.«. Med det foreslåede bliver det gældende 2. pkt. til 3. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslåede vil betyde, at der fortsat skal betales lønsumsafgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med momslovens systematik, hvorefter der skal betales lønsumsafgift af varer og ydelser, der er momsfritaget.

Lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22, opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, som er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud. Opgørelse af afgiftsgrundlaget svarer således til opgørelsesmetoden for levering af øvrig persontransport. Afgiften udgør 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Virksomheders aktiviteter vedrørende udenrigspersonbefordring med fly er fortsat undtaget fra lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden, foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.

§ 1, stk. 1, 1. pkt., vedrører de aktiviteter, der skal betales lønsumsafgift af. Det omfatter flere varer og ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at der i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som 2. pkt. indsættes, at der skal betales af lønsumsafgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly.

Det foreslås i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§ 1, stk. 1, 1. pkt.,« til »§ 1, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslåede vil betyde, at virksomheder, der både udøver aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly og andre aktiviteter, på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden, skal foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.

Med det foreslåede sikres, at virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly og andre aktiviteter, fortsat vil skulle foretage fordelingen, som det fremgår af § 4, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Ved lov nr. 332 af 9. april 2024 blev der bl.a. vedtaget en række nye regler for små virksomheder, jf. bl.a. § 1, nr. 28. Formålet med disse regler er at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i momsloven, jf. navnlig det nye kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder (§§ 71 b-71 k).

Kapitel 17 a viderefører bl.a. de gældende momsfritagelsestærskler i momslovens § 48 for henholdsvis levering af varer og ydelser på 50.000 kr. og for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande på 300.000 kr., jf. § 71 e, stk. 1 og 2, i lov nr. 332 af 9 april 2024.

Det foreslås, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ophæves.

Det forslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne med undtagelse af enkelte mindre justeringer i de foreslåede § 71 e, stk. 1-3, og § 71 k, stk. 1, er identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Som følge af justeringerne i de foreslåede § 71 e, stk. 1-3, og § 71 k, stk. 1, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at ophæve det pågældende nummer i sin helhed.

Til nr. 2

Det foreslås, at i § 2, stk. 2, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ændres »og 27-29,« til », 27 og 29,«.

Det foreslåede vil indebære, at oplistningen af numre i § 2, stk. 2, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ikke vil indeholde nr. 28.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 1, hvorefter det foreslås at ophæve § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024.

Kilde

Det foreslås i § 4, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslåes ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.