Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil (Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale salgsregistreringssystemer, håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, 1. pkt., kan en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes.

Kildeskattelovens § 48, stk. 5, omhandler fastsættelsen af den indeholdelsesprocent, der påføres skattekortet, og dermed den procent, arbejdsgivere m.v. bruger ved indeholdelse af skat ved udbetaling af løn m.v. Det fremgår af bestemmelsens 5. pkt., at til den indeholdelsesprocent, der er opgjort for indeholdelse af A-skat, lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 7, omhandler udstedelse af frikort til personer med så små indkomster, at det ikke forventes, at vedkommende vil skulle betale indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat. Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår, at hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen i stedet for et frikort et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelsen om lønindeholdelse i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, suppleres af § 10 a i samme lov om særskilt lønindeholdelse.

Det følger af bestemmelsen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at der kan ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav, der skyldes, at skyldneren i forbindelse med en særskilt lønindeholdelse har modtaget et for meget indeholdt beløb, der viser sig at være udbetalt med urette, biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Særskilt lønindeholdelse er en særlig form for lønindeholdelse, der supplerer den almindelige lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Særskilt lønindeholdelse kan gennemføres, selv om der også foretages almindelig lønindeholdelse i forhold til skyldneren.

Når der gennemføres særskilt lønindeholdelse over for en skyldner, sker det på samme måde, som ved almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil sige, at trækprocenten på skyldnerens skattekort forhøjes. For en skyldner under lønindeholdelse udgøres trækprocenten på skattekortet således af indeholdelsesprocenten til brug for A-skattetræk og lønindeholdelsesprocenten, som udgøres af summen af en særskilt lønindeholdelsesprocent og/eller en almindelig lønindeholdelsesprocent. En arbejdsgiver m.v. vil ikke ud fra oplysningerne på skattekortet kunne afgøre, hvilken del af det indeholdte beløb der udgøres af henholdsvis A-skat, en særskilt lønindeholdelsesprocent og en almindelig lønindeholdelsesprocent.

Imidlertid indeholder kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, eller § 48, stk. 5 eller 7, ikke henvisninger til reglen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, og § 48, stk. 5 og 7.

Det foreslås således, at det skal være en forudsætning for, at en lønaftale mellem ægtefæller skal kunne tillægges skattemæssig virkning, at pligterne til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. Det er derved de samlede forpligtelser til indeholdelse og indbetaling, der skal overholdes, herunder pligten til at foretage særskilt lønindeholdelse efter i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der forslås herudover, at der til den indeholdelsesprocent, der er opgjort for indeholdelse af A-skat, vil skulle lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og en eventuel særskilt lønindeholdelsesprocent efter samme lovs § 10 a.

Det foreslås endelig, at hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller særskilt lønindeholdelse efter samme lovs § 10 a, vil Skatteforvaltningen i stedet for et frikort skulle udstede skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenterne efter disse bestemmelser.

Til nr. 2

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det efter kildeskattelovens § 83, stk. 1, den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af Lønmodtagernes Garantifond at indbetale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til det offentlige, som Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker inden udbetalingen.

I lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at også eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil skulle fratrækkes, forinden Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling af feriegodtgørelse, og at arbejdsgiveren hæfter for beløbene.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage lønindeholdelse hos skyldnere, som ikke betaler deres gæld inden for en nærmere angivet betalingsfrist. Lønindeholdelse foretages i praksis ved, at Skatteforvaltningen forhøjer trækprocenten på skyldnerens skattekort, hvorved skyldneren får udbetalt mindre i løn eller dagpenge m.v., end skyldneren ellers skulle have haft. Det lønindeholdte beløb benytter Skatteforvaltningen til at afdrage på skyldneres gæld.

I forbindelse med udbetaling af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige – typisk en arbejdsgiver – indeholde og indberette A-skat m.v., som beregnes på grundlag af skattekortoplysningerne for den skattepligtige. Skattekortet indeholder oplysninger om trækprocent og fradrag. Lønindeholdelse sker gennem A-skattetrækket, så virksomhederne alene skal indeholde og afregne et samlet beløb. Det fremgår herefter ikke af skattekortet, hvilken del der er A-skat, og hvilken del der er udtryk for lønindeholdelse. Et pålæg om lønindeholdelse er således ikke rettet til den enkelte arbejdsgiver, men til alle, som udbetaler A-indkomst. I og med at lønindeholdelse sker ved skattetrækket, er lønindeholdelsen indregnet i trækprocenten på det skattekort, en arbejdsgiver modtager eller rekvirerer. Lønindeholdelse gennem A-skattetrækket indebærer tillige, at reglerne for A-skat om indeholdelse, indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved manglende indbetaling m.v. også kan anvendes på lønindeholdte beløb.

Da skattekortet indeholder en samlet trækprocent, vil den indeholdelsespligtige ikke kunne adskille den del af trækprocenten, der knytter sig henholdsvis til den egentlige afregning af A-skat m.v., almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller særskilt lønindeholdelse efter § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v., dvs. skyldneren, vil i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden blive frigjort fra betaling af beløb, der er indeholdt i indkomsten. Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, og uanset om Skatteforvaltningen har mulighed for at inddrive beløbet hos den indeholdelsespligtige. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmindre den indeholdelsespligtige kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Samtidig vil lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v. ikke være frigjort for betaling af eventuelle ikke indeholdte beløb, idet lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v. hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt efter kildeskattelovens § 68.

Der er således tale om, at det beløb, der skal fratrækkes forinden udbetaling af feriegodtgørelse, og som træder i stedet for A-skat m.v., også omfatter eventuelle lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er udtryk for, at Lønmodtagernes Garantifond heller ikke hæfter for eventuelle lønindeholdte beløb, som arbejdsgiveren skulle have opkrævet, indberettet og indbetalt, hvis ikke garantiordningen var blevet udløst.

Til nr. 3

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det efter kildeskattelovens § 83, stk. 1, den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af Lønmodtagernes Garantifond, at indbetale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til det offentlige, som Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker forinden udbetalingen.

En tilsvarende ordning findes ikke for feriegarantiordninger og kollektivt aftalt garantier for uforrentet opsparingsordninger (fritvalgsordninger), særlige feriefridagsordninger eller søgnehelligdagsordninger.

Formålet med feriegarantiordninger er at sikre lønmodtageres krav på feriegodtgørelse i tilfælde af arbejdsgivers eventuelle konkurs, død, likvidation eller ophør af virksomhed, hvis arbejdsgiveren ikke selv kan betale kravet.

En aftalt fritvalgsordning indebærer, at lønmodtageren kan opspare en del af sin løn på en særlig konto og senere efter eget valg få den udbetalt som f.eks. løn eller overført til pension. Særlige feriedage følger som udgangspunkt de samme regler som ordinære feriedage. Betaling for feriefridagene sker dog ikke i form af feriegodtgørelse. Den kontante godtgørelse for særlige feriedage udgør 2½ pct. af lønnen i optjeningsåret. En søgnehelligdagsbetaling (S/H-ordning) skal dække løn, som lønmodtageren ikke ellers ville få på søgnehelligdage, hvor der ikke arbejdes. Udbetales saldoen i S/H-ordningen ikke, f.eks. fordi der lige i det år ikke er så mange søgnehelligdage i året, udbetales saldoen til lønmodtageren, f.eks. en gang om året og eventuelt sammen med feriepenge. I begge ordninger ligger pengene uforrentet hos arbejdsgiveren. Det er ikke alle overenskomster, hvor arbejdsgiverforeningen garanterer for søgnehelligdagsopsparing, særlig feriefridagsordning eller opsparing på en fritvalgsordning, men det er ofte forekommende.

Som følge af ændringen af bekendtgørelse om kildeskat, jf. bekendtgørelse nr. 1451 af 6. december 2018 om ændring af bekendtgørelse om kildeskat, vil arbejdsgivere først skulle indberette og indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af feriegodtgørelse, når lønmodtageren holder ferie. I de situationer, hvor feriegarantiforpligtelsen udløses, vil der således altid være ubetalt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af den dækkede feriegodtgørelse. Dette har virkning fra 1. september 2020. Det har hidtil ikke været tilfældet, idet arbejdsgiveren har skullet afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelse løbende i takt med, at feriegodtgørelsen blev optjent. Feriegarantiordningerne ville således efter ændringen af bekendtgørelse om kildeskat principielt være forpligtet til at beregne, indberette og indbetale A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørelse, som er A-indkomst.

Efter § 20, stk. 4, 5 og 6, i bekendtgørelse om kildeskat, beskattes udbetaling fra garanti for lønmodtagerens opsparede midler til søgnehelligdagsbetaling, særlige feriefridage og fritvalgsordninger også på udbetalingstidspunktet. En tilsvarende problemstilling knytter sig således til disse garantiordninger.

Som følge heraf foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 3, at kildeskattelovens § 83, stk. 2, ophæves og at der i stedet indsættes to nye stykker.

Det foreslås i den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 2, at det, når der udbetales A-indkomst (feriegodtgørelse) gennem en feriegarantiordning eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning, påhviler den, der skulle have foretaget indeholdelse, hvis udbetalingen ikke var foretaget af den pågældende ordning, at foretage indbetaling til det offentlige af den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter § 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som den pågældende ordning fratrækker forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse foreslås herved at skulle finde anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at feriegarantiordninger m.v. under samme vilkår og betingelser som Lønmodtagernes Garantifond ikke vil hæfte for den A-skat, det arbejdsmarkedsbidrag eller det eventuelle lønindeholdte beløb, som arbejdsgiveren skulle have opkrævet, indberettet og indbetalt, hvis ikke garantiordningen var blevet udløst. Bestemmelsen medfører også, at garantiordningerne i samme omfang som Lønmodtagernes Garantifond vil skulle indberette en række nærmere definerede oplysninger i forbindelse med udbetaling af A-indkomst (feriegodtgørelse), herunder oplysning om, hvilken arbejdsgiver der retteligt burde have indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb, hvis ikke garantiordningen var blevet udløst.

Normalt er det den, for hvis regning udbetalingen sker, der er forpligtet til at indhente skattekort, beregne og indeholde A-skat m.v. og indberette de beregnede beløb, og det er ligeledes denne, der hæfter for de indeholdte beløb. Det foreslås, at disse regler vil skulle finde anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående. I situationer, hvor en garantiordning dækker feriegodtgørelse m.v. vil der herefter skulle ske en opsplitning af disse forpligtelser mellem garantiordningen og arbejdsgiveren. Hvor det er garantiordningen, der indhenter skattekort og beregner og indberetter A-skat m.v., er det fortsat arbejdsgiveren, der hæfter for afregning af den beregnede A-skat m.v.

Derudover foreslås det i den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 3, at det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond vil skulle fratrække efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og beløb, som feriegarantiordningerne eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning vil skulle fratrække efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, i forhold til indkomstmodtageren, vil skulle træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten, så lønmodtageren i forbindelse med årsopgørelsen vil blive godskrevet indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, henholdsvis få afskrevet det lønindeholdte beløb på vedkommendes gæld.

Efter den foreslåede bestemmelse vil lønmodtageren skulle godskrives den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt som A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.

Den foreslåede bestemmelse er delvist en videreførelse af gældende ret, dog med den ændring, at beløb, som feriegarantiordninger m.v. fratrækker, forinden der sker udbetaling, i forhold til lønmodtageren vil skulle træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.

Efter den foreslåede ændring vil beløb, der fratrækkes af henholdsvis Lønmodtagernes Garantifond og feriegarantiordninger m.v. i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørelse m.v., skulle træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb, og beløbene vil skulle godskrives lønmodtageren i forbindelse med årsopgørelsen. Derved sikres lønmodtageren samme retsstilling, uanset om en løn m.v. dækkes af Lønmodtagernes Garantifond eller af en feriegarantiordning, eller om der er tale om en udbetaling fra en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning.

Lønmodtageren hæfter ikke for indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb, som Lønmodtagernes Garantifond eller feriegarantiordningerne m.v. har beregnet. Tilsvarende gælder i relation til kildeskattelovens § 75 om strafansvar for den, der lader sig udbetale A-indkomst velvidende, at der ikke er indeholdt A-skat m.v. af indkomsten. Lønmodtageren vil således ikke kunne ifalde strafansvar efter kildeskattelovens § 75, når feriegarantiordningen m.v. har fratrukket A-skat m.v. inden udbetalingen.

Skatteforvaltningens krav på A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb er i det hele stillet på samme måde, som hvis udbetalingen til lønmodtageren ikke var foretaget af henholdsvis Lønmodtagernes Garantifond eller en feriegarantiordning m.v., men på sædvanlig vis af arbejdsgiveren.