Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, indførelse af indenlandsk ekstraskat på statsløse enheder og opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, indførelse af indenlandsk ekstraskat på statsløse enheder og opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.) § 1

Til nr. 1

DAC9 knytter sig til minimumsbeskatningsdirektivet, som er gennemført i dansk ret ved minimumsbeskatningsloven. Minimumsbeskatningsloven indeholder regler for opgørelsen af skattegrundlaget, de skatter, der må indgå i beregningen af den effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger for de indberetningspligtige multinationale og store nationale koncerner.

Minimumsbeskatningsloven indeholder derfor en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører minimumsbeskatningsdirektivet. Med nærværende lovforslag foreslås det, at minimumsbeskatningsloven fremadrettet også skal indeholde bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer.

Det foreslås i fodnoten til minimumsbeskatningslovens titel at indsætte efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9).

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført i loven.

Ændringerne vil medføre, at henvisningen i fodnoten i minimumsbeskatningsloven også vil omfatte DAC9.

Til nr. 2

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Dermed vil en central indgivelse af oplysninger om ekstraskat i Danmark ske efter denne bestemmelse.

Med artikel 8ae i DAC og bilag VII til DAC, der begge er indført ved DAC9, indføres OECD’s GIR med mindre sproglige tilpasninger som skemaet for indgivelse af oplysninger om ekstraskat, ligesom der er indført en forpligtelse for EU-medlemsstaterne til at udveksle de i standardskemaet indgivne oplysninger om ekstraskat, når de er indberettet centralt, efter en særlig formidlingsmetode, jf. pkt. 3.1.2.2 ovenfor.

DAC9 fastsætter også i bilag VII, at den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, identificerer de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysninger skal sendes til i henhold til formidlingsmetoden. Denne forpligtelse retter sig således mod udvekslinger efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1-4, idet der ikke vil skulle udveksles, hvor der er tale om rene store nationale koncerner.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at »Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«

Med dette lovforslag foreslås det således, at den oplysningspligtige i forbindelse med indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat efter § 53, stk. 1, vil skulle identificere de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysninger vil skulle sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i DAC. Standardskemaet og formidlingsmetoden finder tilsvarende anvendelse på indgivelser og efterfølgende udvekslinger til (og med) lande uden for EU, det vil sige, at henvisningen i § 53, stk. 1, 3 pkt., til artikel 8ae i DAC derfor skal forstås således, at den også omfatter tilfælde, hvor der eksempelvis sker udveksling af oplysninger om ekstraskat på baggrund af en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder svarende til GIR MCAA’en.

Det betyder, at den oplysningspligtige vil blive forpligtet til at oplyse, hvilke dele af skemaet og til hvilke relevante jurisdiktioner, der vil skulle udveksles.

Ændringerne vil medføre, at Skatteforvaltningen som en del af oplysningerne om ekstraskat vil modtage oplysninger om, hvilke lande og hvilke dele af skemaet der skal udveksles med de pågældende lande, jf. formidlingsmetoden. De indgivne oplysninger skal imidlertid ikke forstås som bindende for Skatteforvaltningen i den forstand, at dennes forpligtelser eller rettigheder til enhver tid vil følge af DAC eller aftaler baseret på GIR MCAA eller andet grundlag efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Til nr. 3 og 4

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Ved § 53, stk. 5, er Skatteforvaltningen bemyndiget til at fastsætte regler om standardskemaet, herunder om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet i overensstemmelse med artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, blev det forudsat, at der med standardskemaet henvistes til det af OECD udviklede GIR, som er designet efter, at den oplysningspligtige ikke vil skulle indgive flere oplysninger, end hvad der er vurderet nødvendigt. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet i minimumsbeskatningslovens bestemmelser, og Skatteforvaltningen har således kunnet fastsætte et andet skema til indberetningsformål, så længe et sådant ville holde sig inden for rammerne af artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet.

Med DAC9 fastsættes det, at indberetningen, for så vidt angår multinationale koncerner og visse store nationale koncerner, skal indgives ved anvendelse af det standardskema, der med DAC9 er indsat som bilag VII til DAC. Dette standardskema svarer til OECD’s GIR, dog med enkelte sproglige tilpasninger som følge af minimumsbeskatningsdirektivet.

Det foreslås derfor, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, før 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at »Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

I forhold til den hidtil gældende bestemmelse består de nærmere indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen først og fremmest i, at standardskemaet i bilag VII til DAC gøres til det standardskema, der skal anvendes ved indgivelse af oplysninger om ekstraskat. Forpligtelsen gælder af de grunde, der fremhævet under pkt. 3.1.1.3 i de almindelige bemærkninger, alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven og således underlagt samme indberetningskrav mm.

Fremadrettet vil alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven, og hvis enheder vælger at indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen i Danmark, skulle anvende det i bilag VII til DAC fastsatte standardskema.

Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., efter »Unionen« indsættes »og artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.

Bemyndigelsen af Skatteforvaltningen til at fastsætte regler om standardskemaet efter stk. 1, herunder om indgivelsen og indholdet af bestemmelsen, foreslås bevaret, men rammen for udøvelsen af beføjelserne foreslås nu ud over minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44 også at blive sat af artikel 8ae i og bilag VII til DAC. Herved vil bestemmelsen favne fremtidige ændringer af bilag VII, der vil skulle ske gennem en ny direktivændring af DAC.

Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne beslutte at anvende et andet skema end det i bilag VII til DAC fastsatte. Derudover vil Skatteforvaltningen som beskrevet ovenfor ved henvisningen til betragtning nr. 17 i DAC ikke kunne kræve, at der som standard kræves indberetning af yderligere datapunkter end de i skemaet fastsatte. Dette forhindrer imidlertid ikke, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en senere nærmere risikovurdering eller skattekontrol indhenter yderligere oplysninger efter minimumsbeskatningslovens § 58, idet DAC9 ikke finder anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og derfor ikke udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af bestemmelser til gennemførelse af minimumsbeskatningsdirektivet.

Skatteforvaltningen vil til gengæld fortsat kunne fastsætte regler om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat – eventuelt under nærmere angivne betingelser – ikke vil skulle indeholde samtlige af de oplysninger, der følger af direktivets artikel 44, herunder kategorierne af oplysninger i bestemmelsens stk. 5 og 6, jf. pkt. 3.1.1.2 ovenfor. Det vil til eksempel kunne være relevant at fastsætte regler om en simplificeret oplysningspligt på baggrund af vejledninger eller retningslinjer fra OECD, jf. hertil minimumsbeskatningsdirektivets betragtning nr. 22. Det forudsættes desuden, at Skatteforvaltningen vil fastsætte regler om den måde, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indgives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen forventes eksempelvis at fastsætte, at skemaet skal indgives digitalt via en it-løsning, der stilles til rådighed af Skatteforvaltningen.

Den gældende bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i § 53, stk. 5, der med nærværende lovforslag vil blive til bestemmelsens 3. pkt., bevares uændret. Skatteforvaltningen vil således fortsat være bemyndiget til at kunne fastsætte regler om sådanne eventuelle meddelelser, der vil blive indgivet til Skatteforvaltningen i medfør af § 53, stk. 3. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke specifikke oplysninger en meddelelse skal indeholde, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den måde, hvorpå meddelelsen skal indgives til Skatteforvaltningen. Det vil til eksempel kunne fastsættes, at meddelelsen skal indgives digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

Til nr. 5

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2 i skattekontrollovens § 66 indsat. Efter bestemmelsen skal Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysninger, der udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april 2025, og begge gennemfører dele af artikel 18, stk. 4, i DAC.

Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at omfatte oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 indsættes nye stk. 7-9. Det foreslås i stk. 7, at »Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter denne bestemmelse eller indgives med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den ved lov nr. 409 af 29. april 2025 indsatte § 66, stk. 2, i skattekontrolloven, som med nærværende lovforslag også vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger om ekstraskat, der er modtaget via udveksling. Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bestemmelsen foreslås genindsat ved lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering af, at Skatteforvaltningen også sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 7, dækker således de oplysninger, der indberettes efter minimumsbeskatningslovens § 53, mens den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens 66, stk. 2, skal dække de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Hjemlen til denne udveksling er skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 indsættes stk. 8 , hvorefter »Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle bestræbe sig på, at oplysningspligtige såvel i Danmark som andre EU-medlemsstater får mulighed for at få valideret gyldigheden af de oplysninger om det skatteregistreringsnummer, de har indhentet hos den enkelte skatteyder med henblik på indberetning og efterfølgende automatisk udveksling i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Nævnte artikel omhandler udveksling af oplysninger om ekstraskat.

Endeligt foreslås det, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 indsættes stk. 9 , hvorefter »Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Henvisningen til artikel 8ae, stk. 2, omfatter oplysninger om ekstraskat, hvor der efter DAC skal ske automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle bestræbe sig på, at de oplysningspligtige, som skal indgive oplysninger om ekstraskat med henblik på automatisk udveksling mellem EU-medlemsstaterne, får mulighed for at validere oplysninger om skatteregistreringsnumre. Den foreslåede regel har således til formål at forbedre kvaliteten af de data, der vil skulle indberettes og udveksles automatisk efter direktivet, hvorved skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre muligheder for at matche indberetningerne med konkrete skatteydere og dermed at bruge data til kontrol m.v.

Til nr. 6

Skatteforvaltningen vil som følge af registreringspligten i minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, være bekendt med, hvilke koncernenheder der er oplysningspligtige efter § 53, stk. 1.

Efter minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, kan Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet bliver indgivet.

Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, og efter »ekstraskat« indsættes »eller meddelelse«, og efter »skemaet« indsættes »eller meddelelsen«.

Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat foreslås ikke ændret med nærværende lovforslag. De foreslåede ændringer har alene til formål at udvide muligheden for at pålægge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge anvendelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC, eller indgivelse af meddelelser efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 3.

Formålet med de foreslåede ændringer er, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for også at kunne anvende daglige tvangsbøder med henblik på, at skemaet med oplysninger om ekstraskat indgives i rette format, eller at en meddelelse bliver indgivet.

Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af § 53, stk. 4, 1. pkt., hvorefter (skemaet og) meddelelser skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Efter § 53, stk. 4, 2. pkt., er fristen dog på 18 måneder, når der er tale om et overgangsår.

Det er forudsat, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne pålægge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge anvendelsen af standardskemaet for oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC, førend det konstateres, at indgivelsen ikke er modtaget rettidigt.

Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.

Når den oplysningspligtige har opfyldt handlepligten ved at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, herunder i korrekt format, eller ved at indgive meddelelsen, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget meddelelsen eller skemaet med oplysninger om ekstraskat, eller ikke har modtaget skemaet med oplysninger om ekstraskat i det korrekte format, fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke indberetningen foretages som foreskrevet i minimumsbeskatningsloven inden en dato, der er fastsat i rykkeren, vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides.