Til nr. 1

Efter miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr. 2, har enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ret til at klage over miljøministerens afgørelser. Ved ”individuel, væsentlig interesse” forstås, at den pågældende klageberettigede skal være berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret grad (”væsentlig”), og at denne påvirkning skal være speciel (”individuel”) i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen vil have i forhold til alle og enhver inden for en større personkreds, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, spalte 4524.

Miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr. 2, gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 13, stk. 1, om klageberettigelse.

Miljøansvarsdirektivets artikel 13, stk. 1, henviser til personkredsen nævnt i artikel 12, stk. 1, litra a, hvis ordlyd er fysiske eller juridiske personer, som ”berøres eller kan forventes at blive berørt”. Det er ikke nærmere fastlagt i direktivet, hvad der følger af dette krav, men begrebet antages at være i overensstemmelse med begrebet ”individuel, væsentlig interesse” i sagen eller sagens udfald, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, spalte 4524.

Det foreslås, at i § 55, stk. 1, nr. 2 , ændres »der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,« til: »som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at gennemførelsen af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage miljøministerens afgørelser.

Det foreslåede vil få den virkning, at personkredsen i miljøskadelovens § 36 ligeledes vil blive præciseret. Det følger af § 36, at klageberettigede efter § 55 kan anmode miljøministeren om at træffe foranstaltninger efter kapitel 3 og 5. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 36 gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4518.

Den foreslåede præcisering af § 55, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan anmode miljøministeren om at træffe afgørelse om foranstaltninger efter kapitel 3 og 5.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Det foreslåede vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, der kan påklage miljøministerens afgørelser.

Til nr. 1

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 73 i, stk. 1, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 98, stk. 1 og 2, og § 100 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 73 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g. Det fremgår af forarbejderne til § 73 i, at § 73 i gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4334.

Det foreslås, at § 73 i, stk. 1, ændres, således at »§ 98, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 98, stk. 1-3«.

Det foreslåede indebærer, at § 73 i, stk. 1, også vil henvise til § 98, stk. 3.

Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 2, nr. 2, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 98.

Den foreslåede præcisering indebærer således, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 73 f eller § 73 g på anmodning fra enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade. Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslaget § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Miljøbeskyttelseslovens § 98 fastsætter, sammen med § 99 og § 100, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af ”enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald”. Dette omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 73 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 98, stk. 3, som fastsætter, at enhver som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 9 a om miljøskade.

Forslaget vil indebære, at fastsættelse af kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet efter kapitel 9 a præciseres, således at »enhver, der har en individuel, væsentlig interesse« i sagen eller sagens udfald, jf. § 98, stk. 1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær. Det vil således udtrykkeligt fremgå af ordlyden af § 98, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 9 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 2, nr. 1, foreslåede præcisering af § 73 i, hvori henvisningen til § 98, stk. 1 og 2, foreslås ændret til en henvisning til § 98, stk. 3.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 1, følger det af miljøbeskyttelseslovens § 73 i, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra klageberettigede efter § 98, stk. 1 og stk. 2, og § 100 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 73 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 73 i er berettiget til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Jordforureningslovens § 82 og § 83 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det følger af jordforureningslovens § 82, stk. 1, nr. 2, at »enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald« er klageberettigede. Dette omfatter bl.a. påbudsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 38 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 38 g.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 82, stk. 3, som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 4 a om miljøskade.

Forslaget vil indebære, at kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 4 a præciseres, således at »enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 82, stk. 1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 82, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 4 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med jordforureningslovens § 38 i. Det følger af § 38 i, at påbudsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 82 og § 83 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 38 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 38 g. Det fremgår af bemærkningerne til § 38 i, at § 38 i gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4340.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 38 i er berettiget til at anmode påbudsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Havmiljølovens § 52 fastsætter kredsen af klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af bl.a. lovens kapitel 14 a om miljøskade. Det fremgår af havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, at afgørelser efter bl.a. kapitel 14 a kan påklages af »enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald«. Dette omfatter bl.a. miljøministerens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 47 h, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 47 i.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 52, stk. 7, som fastsætter, at afgørelser truffet efter kapitel 14 a kan påklages af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.

Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår afgørelser efter lovens kapitel 14 a præciseres, således at »enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 52, stk. 1, nr. 1, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 52, stk. 7, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 14 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med havmiljølovens § 47 k. Det følger af § 47 k, at miljøministeren på anmodning fra en klageberettiget efter § 52 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 47 h, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 47 i. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 47 k gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4351.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 47 k er berettiget til at anmode miljøministeren om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Vandforsyningslovens § 80 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det fremgår af vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2, at »enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald« er klageberettigede. Dette omfatter bl.a. kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 68 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 68 f.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 80, stk. 4, som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a om miljøskade.

Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 11 a præciseres, således at »enhver, der må antages, at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 80, stk. 1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 80, stk. 4, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med vandforsyningslovens § 68 h. Det følger af § 68 h, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på anmodning fra en klageberettiget efter § 80 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 68 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 68 f. Det fremgår af bemærkningerne til 68 h, at § 68 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4355.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 68 h er er berettiget til at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse.

Til nr. 2

Efter vandforsyningslovens § 80, stk. 5, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at de foreninger eller organisationer, der er nævnt i stk. 4, skal fremsende vedtægter. Dette omfatter landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som deres hovedformål, jf. § 80, stk. 4. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at § 80, stk. 5, gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 13, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4355.

Som en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås henvisningen i § 80, stk. 5, der bliver stk. 6, ændret, så der henvises til stk. 5 i stedet for stk. 4.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring af, hvilke foreninger eller organisationer som Miljø- og Fødevareklagenævnet kan forlange fremsender vedtægterne. Det vil derfor fortsat være landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som deres hovedformål, som Miljø- og Fødevareklagenævnet kan forlange fremsender vedtægterne.

Til nr. 1

Det følger af husdyrbruglovens § 54 i, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1 og 2, og §§ 86 og 87 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 54 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 54 g. Bemærkningerne til bestemmelsen henviser til bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 73 i, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4361 og spalte 4334.

Det foreslås i § 54 i, stk. 1, at ændre »§ 84, stk. 1 og 2,« til: »§ 84, stk. 1-3,«.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at § 54 i, stk. 1, også vil henvise til § 84, stk. 3.

Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6, nr. 2, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i husdyrbruglovens § 84.

Det foreslåede vil således indebære, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse efter husdyrbrugslovens § 54 f eller 54 g på anmodning fra enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade. Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Husdyrbruglovens §§ 84-87 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet af henholdsvis kommunalbestyrelsen og miljøministeren i henhold til loven. Det fremgår af lovens § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, at enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet af henholdsvis kommunalbestyrelsen og miljøministeren. Dette omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 54 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 54 g.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 82, stk. 3, som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 5 a om miljøskade.

Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af kapitel 5 præciseres, således at »enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 84, stk. 2, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 84, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 5 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under nr. 1 foreslåede præcisering af husdyrbrugslovens § 54 i. Det følger af husdyrbruglovens § 54 i, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1 og 2, og §§ 86 og 87 skal træffe afgørelse efter lovens § 54 f eller § 54 g. § 54 i gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 6, nr. 1.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 54 i er berettiget til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Miljø- og genteknologilovens § 30 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det fremgår af lovens § 30, stk. 4, nr. 2, at enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen kan påklage afgørelser efter kapitel 3 a om miljøskade. Dette omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 25 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 25 g.

Det foreslås, at i § 30, stk. 4, nr. 2, ændres »der har en væsentlig, individuel interesse i sagen,« til: »som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.

Forslaget vil indebære, at kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet efter lovens kapitel 3 a præciseres, således at »enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen«, jf. § 30, stk. 4, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 30, stk. 4, nr. 2, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 3 a om miljøskade.

Forslaget skal ses i sammenhæng med miljø- og genteknologilovens § 25 i. Det følger af § 25 i, stk. 1, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 30, stk. 4, nr. 2-6, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 25 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 25 g. Bemærkningerne til § 25 i henviser til bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 73 i, hvoraf det fremgår, at § 73 i gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4365 og spalte 4334.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 25 i er berettiget til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Det følger af vandløbslovens § 60 j, stk. 1, at vandløbsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 60 g, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h. Bemærkningerne til bestemmelsen henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4373 og spalte 4368.

Det foreslås, at i § 60 j, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2,« til: »§ 84, stk. 3,«.

Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, nr. 4, hvorved det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 84, stk. 3.

Det foreslåede indebærer således, at vandløbsmyndigheden skal træffe afgørelse efter vandløbslovens § 60 g eller 60 h på anmodning fra enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, jf. den foreslåede § 84, stk. 3, nr. 3. Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 8, nr. 4.

Det foreslåede indebærer også, at henvisningen til stk. 1, nr. 2, og stk. 2, udgår og erstattes af henvisningen til stk. 3. Det bemærkes, at stk. 3 henviser til personerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hvorfor disse personer fortsat vil være klageberettigede.

Til nr. 2

Det følger af vandløbslovens § 84, stk. 3, nr. 1, at afgørelser efter lovens kapitel 11 a om miljøskade kan påklages af de personer m.v., der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1 (den, afgørelsen er rettet til) og nr. 2 (enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at § 84 fastlægger kredsen af klageberettigede i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets artikel 13 sammenholdt med artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4373.

Det foreslås, at § 84, stk. 3, nr. 1, nyaffattes, så det fremgår, at den, afgørelsen er rettet til, er klageberettiget i forhold til afgørelser truffet efter lovens kapitel 11 a om miljøskade.

Den foreslåede § 84, stk. 3, nr. 1, indebærer, at henvisningen til de klageberettigede efter stk. 1, nr. 2 udgår.

Det følger af lovforslagets § 8, nr. 4, at der indsættes et nyt nr. 3 i vandløbslovens § 84, stk. 3, hvilket vil indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, er klageberettiget. Artikel 12 er gennemført ved begrebet ”enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald” i § 84, stk. 1, nr. 2. Det er derfor ikke længere nødvendigt, at der i § 84, stk. 3, nr. 1, henvises til § 84, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer også, at det vil fremgå direkte, at den, afgørelsen er rettet, er klageberettiget i stedet for at henvise til personerne i lovens § 84, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at det foreslåede er en præcisering af gældende ret.

Til nr. 3

Det følger af vandløbslovens § 84, stk. 3, nr. 2, at afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af de foreninger og organisationer, som er nævnt i stk. 2.

Det foreslås, at i § 84, stk. 3, nr. 2 , ændres »stk. 2.« til: »stk. 2, og«.

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 3 i § 84, stk. 3, hvorefter nr. 2 ikke længere er det sidste, men det næstsidste nummer i § 84, stk. 3.

Til nr. 4

Vandløbslovens § 84 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet af vandløbsmyndigheden. Det fremgår af lovens § 84, stk. 1, nr. 2, at enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Dette gælder også for så vidt angår afgørelser truffet efter vandløbslovens kapitel 11 a om miljøskade, jf. lovens § 84, stk. 3, nr. 1, som henviser til stk. 1, nr. 2. Dette omfatter bl.a. vandløbsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 60 g, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 84, stk. 3, som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter vandløbslovens kapitel 11 a om miljøskade.

Forslaget indebærer, at kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 11 a præciseres, således at »enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 84, stk. 1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 84, stk. 3, nr. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 8, nr. 1, foreslåede præcisering af vandløbslovens § 60 j, stk. 1. Det følger af vandløbslovens § 60 j, stk. 1, at vandløbsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 60 g, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h. Bemærkningerne til § 60 j henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4373 og spalte 4368.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 60 j er berettiget til at anmode vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Råstoflovens § 26 a, stk. 3, fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet efter lovens kapitel 7 a om miljøskade. Det fremgår af råstoflovens § 26 a, stk. 3, at afgørelserne kan påklages af den kreds af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6 og 11. Af § 26 a, stk. 1, nr. 11, fremgår, at enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen er klageberettiget. Dette omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 33 g, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 33 h.

Det foreslås, at i § 26 a, stk. 3, ændres », 4-6 og 11. « til: »og 4-6, samt enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade.«

Forslaget indebærer, at henvisningen til stk. 1, nr. 11, erstattes af ordene ”samt enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade. ”

Med den foreslåede præcisering af § 26 a, stk. 3, vil enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kunne påklage afgørelser truffet efter kapitel 7 a om miljøskade.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af den foreslåede ændring af § 26 a, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 7 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med råstoflovens § 33 j. Det følger af § 33 j, at hvis en klageberettiget efter § 15, stk. 2, og § 26 a, stk. 3, har formodning om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, skal tilsynsmyndigheden på anmodning fra de klageberettigede træffe afgørelse om, hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes, jf. § 33 g, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 33 h. Bemærkningerne til § 33 j henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4375 og spalte 4368.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage.

Til nr. 1

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 77 h, stk. 1, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 77 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f.

Klageberettigede efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, er en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, jf. nr. 4, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, jf. nr. 5, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, jf. nr. 6.

Det følger af den foreslåede ændring af § 77 h, stk. 1, at »stk. 1, nr. 4-6, og« udgår.

Med det foreslåede henviser § 77 h, stk. 1, ikke længere til § 86, stk. 1, nr. 4 (en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker), men alene til § 86, stk. 2, som bl.a. henviser til stk. 1, nr. 5-7. Den foreslåede præcisering vil indebære, at der bliver overensstemmelse mellem kredsen af fysiske og juridiske personer, som kan anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse efter § 77 e og § 77 f, jf. § 77 h, stk. 1, og kredsen af fysiske og juridiske personer, der kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a om miljøskade, jf. § 86, stk. 2. Hermed bliver der overensstemmelse mellem personkredsene, hvilket svarer til ordningen i miljøansvarsdirektivets artikel 12 og 13. At der ikke tidligere har været denne overensstemmelse, må antages at have været en fejl ved den hidtidige gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, som der nu rettes op på. Henvisningen i § 77 h, stk. 1, skulle have været til klageberettigede efter § 86, stk. 1, nr. 5-7, i stedet for § 86, stk. 1, nr. 4-6.

For så vidt angår en nærmere beskrivelse af artikel 12 og artikel 13 henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.

Det bemærkes, at en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker fortsat vil kunne anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelser efter § 77 e og § 77 f, jf. § 77 h, stk. 1, i det omfang den vil være eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Til nr. 2

Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det fremgår af lovens § 86, stk. 2, nr. 1, at afgørelser efter lovens kapitel 11 a om miljøskade kan påklages af enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Det foreslås, at i § 86, stk. 2, nr. 1, ændres »har en individuel, væsentlig interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.

Forslaget indebærer således, at klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af kapitel 11 præciseres, således at »enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen«, jf. § 86, stk. 2, nr. 1, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 13, stk. 1, bliver direktivnær, idet det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af § 86, stk. 2, nr. 1, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a.

Forslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførsel af artikel 12, stk. 1, litra a, idet de klageberettigede i den foreslåede § 86, stk. 2, ifølge § 77 h har adgang til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 77 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f.

Forslaget skal ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens § 77 h. Det følger af § 77 h, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 77 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f. Det fremgår af bemærkningerne til § 77 h, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4368.

Da § 77 h fastsætter, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal træffe afgørelse efter § 77 e eller § 77 f, vil den foreslåede ændring af stk. 2, indebære en tilsvarende præcisering af kredsen af personer, der er berettigede efter denne bestemmelse.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 77 h er berettiget til at anmode tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Det følger af skovlovens § 59 i, stk. 1, at miljøministeren på anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 1, nr. 2, (enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen) og stk. 2, nr. 1 og 2, (en berørt nationalparkfond og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø) skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 59 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 59 g.

Bemærkningerne til § 59 i henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4369 og spalte 4368.

Det foreslås, at i § 59 i, stk. 1 , ændres »§ 62, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »§ 62, stk. 3,«.

Med den foreslåede præcisering af § 59 i, stk. 1, udgår henvisningen til § 62, stk. 1, nr. 2 (enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse) og henvisningen til stk. 2, nr. 1 (en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker) og nr. 2 (landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø). I stedet henvises til § 62, stk. 3.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at der bliver overensstemmelse mellem kredsen af fysiske og juridiske personer, som kan anmode miljøministeren om at træffe afgørelse efter §§ 59 f og 59 g, jf. § 59 i, stk. 1, og kredsen af fysiske og juridiske personer, der kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 8 a om miljøskade, jf. den foreslåede § 62, stk. 3. En sådan overensstemmelse mellem personkredsene svarer til ordningen i miljøansvarsdirektivets artikel 12 og 13. At der ikke tidligere har været denne overensstemmelse, må antages at have været en fejl ved den hidtidige gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, som der nu rettes op på.

For så vidt angår en nærmere beskrivelse af artikel 12 og artikel 13 henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.

Selvom henvisningen til stk. 2, nr. 1 og 2, udgår, bemærkes det, at en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, fortsat vil kunne anmode miljøministeren om at træffe afgørelser efter § 59 f og 59 g, i det omfang de vil være eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, jf. lovforslagets § 11, nr. 4.

Ved den foreslåede præcisering rettes der samtidig op på en forkert gennemførelse af litra b og c i miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1. Ifølge artikel 12, stk. 1, litra b og c, har fysiske eller juridiske personer, som har en tilstrækkelig interesse involveret i beslutningsprocessen på miljøområdet for så vidt angår skaden, eller som hævder, at en rettighed er krænket, hvis en medlemsstats administrative regler stiller krav herom adgang til at meddele den kompetente myndighed bemærkninger vedrørende miljøskader eller overhængende fare herfor, som de har kendskab til, og til at kræve, at den kompetente myndighed træffer foranstaltninger efter direktivet. Med præciseringen henvises der i § 59 i, stk. 1, til § 62, stk. 3, der i nr. 2 henviser til de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser (stk. 2, nr. 3), og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen (stk. 2, nr. 4), vil som følge heraf også få adgang til at anmode den kompetente myndighed om at træffe afgørelser efter § 59 i.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11, nr. 4, som ændrer § 62, stk. 3, ved indsættelse af et nyt nr. 3, hvorefter enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade vil være klageberettiget i forhold til miljøministerens afgørelser efter skovlovens kapitel 8 om miljøskade.

Forslaget vil således også indebære, at henvisningen til § 62, stk. 1, nr. 2 (enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse) udgår og i stedet henviser til stk. 3, hvilket indebærer, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade vil kunne anmode miljøministeren om at træffe afgørelse efter skovlovens §§ 59 f og 59 g. Herved sikres der en direktivnær gennemførelse af artikel 12, stk. 1, litra a.

Til nr. 2

Det følger af skovlovens § 62, stk. 3, nr. 1, at afgørelser, der er truffet i medfør af lovens kapitel 8 a om miljøskade, kan påklages af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1 (adressaten for afgørelsen, jf. stk. 1, nr. 1, og enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, jf. stk. 1, nr. 2). Det fremgår af bemærkningerne til § 62, stk. 3, at bestemmelsen tillige med bestemmelsen i § 62, stk. 1, fastlægger kredsen af klageberettigede i en sag om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets artikel 13 sammenholdt med artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4373.

Det foreslås, at § 62, stk. 3, nr. 1, nyaffattes, så det fremgår, at adressaten for afgørelsen er klageberettiget i forhold til afgørelser truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade.

Det foreslåede indebærer, at kun personer omfattet af § 62, stk. 1, nr. 1, (adressaten for afgørelsen), kan påklage afgørelser, der er truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade efter § 63, stk. 3, nr. 1.

Derved udgår den gældende henvisning til stk. 1, nr. 2, hvorefter enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen er klageberettiget, som herved ikke længere vil være klageberettiget efter § 62, stk. 3, nr. 1.

Forslaget indebærer også, at det vil fremgå direkte, at adressaten for afgørelsen kan påklage afgørelser, der er truffet efter lovens kapitel 8 a i stedet for at henvise til personerne i lovens § 62, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at det foreslåede er en præcisering af gældende ret.

Til nr. 3

Det følger af § 62, stk. 3, nr. 2, at afgørelser, der er truffet efter skovlovens kapitel 8 a om miljøskade, kan påklages af de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 62, stk. 2, nr. 2-4.

Det foreslås, at »2-4.« i § 62, stk. 3, nr. 2 , ændres til: »2-4, og«.

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 3 i § 62, stk. 3, hvorefter nr. 2 ikke længere er det sidste, men nu det næstsidste nummer i § 62, stk. 3.

Til nr. 4

Det fremgår af skovlovens § 62, stk. 3, nr. 1 og 2, at afgørelser, der er truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade kan påklages af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1, og de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4 (landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen).

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 62, stk. 3, som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade er klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet efter skovlovens kapitel 8 a om miljøskade. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede præcisering af § 62, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, som indebærer, at ”enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen” ikke længere vil være klageberettiget efter § 62, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 8 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 59 i og den foreslåede præcisering af denne bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 1, som fastsætter, at miljøministeren på anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 3, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 59 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 59 g. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 11, nr. 1.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 59 i er berettiget til at anmode miljøministeren om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 53 k, stk. 1, nr. 2, at afgørelser efter lovens kapitel 8 a om miljøskade kan påklages af enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen. Dette omfatter bl.a. afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 53 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 53 g.

Det foreslås, at i § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.

Forslaget indebærer således, at kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af kapitel 8 a præciseres, således at »enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen«, jf. § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, dvs. fysiske eller juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 8 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med jagt- og vildtforvaltningslovens § 53 i. Det følger af 53 i, at miljøministeren på anmodning fra en klageberettiget efter § 53 k, stk. 1, nr. 2-5, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 53 f, eller der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 53 g. Bemærkningerne til § 53 i henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4370 og spalte 4368.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 53 i er berettiget til at anmode miljøministeren om at træffe afgørelse.

Til nr. 1

Tøndermarkslovens § 44, stk. 4, nr. 1-5, fastsætter, hvem der er klageberettiget for så vidt angår afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens kapitel 9 a om miljøskade. Det følger af § 44, stk. 4, nr. 2, at enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 9 a om miljøskade. Dette omfatter bl.a. kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 37 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 37 g.

Det foreslås, at i § 44, stk. 4, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.

Forslaget indebærer, at kredsen af klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 9 a præciseres, således at »enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen«, jf. § 44, stk. 4, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 9 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tøndermarsklovens § 37 i. Det følger af § 37 i, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på anmodning fra en klageberettiget efter § 44, stk. 4, nr. 2-5, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. lovens § 37 f, eller der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 37 g. Bemærkningerne til § 37 i henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4370 og spalte 4368.

Forslaget vil således indebære en tilsvarende præcisering af den personkreds, som tillægges rettigheder i § 37 i, stk. 1, som henviser til de klageberettigede efter § 44, stk. 4, nr. 2-5.

Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang til at klage og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen af personer, der efter § 37 i er berettiget til at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af miljøskadeloven og en række sektorlove, som miljøskadeloven fungerer sammen med, herunder miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, havmiljøloven, vandforsyningsloven, husdyrbrugloven, miljø- og genteknologiloven, vandløbsloven, råstofloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt og vildtforvaltningsloven og tøndermarskloven.

Miljøskadeloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men kan helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ovenfor nævnte sektorlove, som miljøskadeloven fungerer samme med, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dog kan dele af havmiljøloven sættes helt eller delvist i kraft for Grønland.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 15, at nærværende ændringslov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Dette indebærer, at ændringen af miljøskadeloven og ændringerne af de øvrige natur- og miljølove ikke vil gælde for Færøerne og Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.