Med lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol
ved indre Schengengrænser) blev der indført en mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at
transportører kan pålægges strafansvar, hvis de bringer udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum her til landet fra et
andet Schengenland, hvis der er indført midlertidig grænsekontrol ved den pågældende grænse.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ifølge § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015 skal der fremsættes forslag om revision af reglerne om transportøransvar i
forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser i folketingsåret 2017-18.
Det findes fortsat vigtigt at sikre, at myndighederne har de rigtige redskaber til at håndtere en situation, hvor presset på
Danmark øges voldsomt. Reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser
vurderes at udgøre en vigtig del af myndighedernes beredskab.
Det foreslås derfor, at § 3 i lov nr. 1499 af 11. december om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med
midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) ændres, således at udlændinge- og integrationsministeren om fem år, dvs. i
folketingsåret 2023-24, skal fremsættes et nyt forslag om revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig
grænsekontrol ved indre Schengengrænser. Forslaget indebærer, at bestemmelsen i udlændingelovens § 59 a, stk. 2, om
transportøransvar indtil videre opretholdes uændret.
Ændringen af den ansvarlige minister er en konsekvens af ressortomlægningen, hvor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
blev omdannet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der henvises til kongelig resolution af 28. november 2016.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 16, kan opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder to af følgende
betingelser:
Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for
de seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.
Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det
tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelig bemærkninger.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 16, således, at den herboende skal opfylde mindst én ud af de tre supplerende
betingelser, mod to ud af de tre supplerende betingelser i den gældende bestemmelse.
Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16.
Den foreslåede ændring indebærer således, at opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person
opfylder mindst en ud af de tre nævnte betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og indkomst.
De tre betingelser rangerer lige, og det er således op til den enkelte herboende udlænding, hvilken betingelse udlændingen
dokumenterer at opfylde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Begrundelsen herfor er, at den foreslåede ændring i lovens § 1, nr. 1, forlænger den nuværende revisionsbestemmelse, hvorefter
reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser skulle revideres i
folketingsåret 2017-18.
Begrundelsen herfor er endvidere, at den foreslåede ændring i lovens § 2, nr. 1, skal rette op på en retstilstand, som ikke er i
overensstemmelse med forudsætningerne bag loven, og at den ændrede retsstilling vil være til gunst for ansøgerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at lovens § 2, nr. 1, finder anvendelse fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende, uanset om der er indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring efter de gældende regler inden denne dato.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Gældende
LOV nr 1571 af 18/12/2018
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)
I lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) foretages følgende ændring:
1. I § 3 ændres »Udlændinge-, integrations- og boligministeren« til: »Udlændinge- og integrationsministeren«, og »folketingsåret 2017-18« ændres til: »folketingsåret 2023-24«.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 18. december 2018