Lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og f...
Gældende
LOV nr 332 af 30/03/2019
Skatteministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
I lov nr. 1130 af 11. september 2018 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 17, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »den 31. marts 2019« til: »den 31. december 2020«.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev brændstofforbrugsafgiftslovens § 2 og registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, og § 5,
stk. 6, ændret, hvilket medførte, at opgørelsen af bilers brændstofforbrug, som anvendes til fastsættelse af bilers
brændstofforbrugsafgift og registreringsafgift, fremadrettet skulle opgøres på grundlag af WLTP-metoden tillagt 21 pct. Det
fremgår samtidig af lovens virkningsbestemmelser, at der i en periode frem til og med den 31. marts 2019 gælder en
overgangsperiode, hvor bilers brændstofforbrug i stedet skal opgøres efter NEDC2-metoden tillagt 10 pct. Ved udløbet af
overgangsperioden vil brændstofforbruget blive opgjort efter WLTP-metoden tillagt 21 pct.
De 10 pct., som tillægges forbruget efter NEDC2-metoden, og de 21 pct., som tillægges forbruget efter WLTP-metoden, er baseret på
en rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen af Det Fælles Forskningscenter (Joint Research Center).
Det har imidlertid vist sig, at der er en del usikkerhed knyttet til de konkrete målinger af de biler, der er blevet typegodkendt
efter WLTP-metoden. Senest har Europa-Kommissionen valgt at stramme op på retningslinjerne for de konkrete målinger, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.
For at imødegå usikkerhed om bilafgifterne og dermed uro på bilmarkedet, foreslås det at forlænge den gældende overgangsperiode,
hvor NEDC2-metoden tillagt 10 pct. anvendes til at fastsætte bilers brændstofforbrugsafgift og registreringsafgift. Anvendelsen af
NEDC2-metoden tillagt 10 pct. foreslås således videreført indtil udgangen af 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.