Kilde

Til nr. 1

Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler om en klageordning vedrørende mobning af elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.) ophæves §§ 7 a - 7 c den 31. juli 2022.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2022. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2022, blive henlagt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016/17, A, L 123 som fremsat, punkt 5, at Undervisningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.

Lovovervågningsredegørelsen blev afleveret til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 22. december 2020. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Lovovervågningsredegørelsen viste generelt opbakning ti klageorganet. En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, var dog kritiske over for klageadgangen i sin nuværende udformning.

Det foreslås på denne baggrund at ændre § 3, stk. 2 , således at »2022« ændres til »2023«.

Formålet med forslaget er at udskyde den i lov nr. 311 af 4. april 2017 indsatte solnedgangsklausul fra 31. juli 2022 til 31. juli 2023.

Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med den rejste kritik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgørelse eller afskaffelse af klageadgangen.

I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil ministeriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang.

Sammen om skolen er et forum som er etableret af børne- og undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens parter. Det er et nationalt samtale- og udviklingsprogram etableret med ønsket om at udvikle folkeskolen i et samarbejde. Ambitionen er, at Sammen om skolen skal understøtte den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præget af tillid og ejerskab på alle niveauer.

Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, regeringen samt folkeskoleforligskredsen.

Hensigten med at inddrage Sammen om skolen i processen om udformningen af de endelige antimobbebestemmelser, herunder klageinstans og rammer for klageadgang, er et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget, inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske undervisningsmiljø mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med henblik på at sikre, at både Dansk Center for Undervisningsmiljø, kommuner og de berørte dele af undervisningssektoren tidligst muligt kan indstille sig på den foreslåede forlængelse af undervisningsmiljølovens klageordning vedrørende mobbesager.

Det følger af undervisningsmiljølovens § 9, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke administrativt kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, idet bestemmelsen ikke indeholder en anordningshjemmel. Da hovedloven således ikke gælder for Færøerne eller Grønland, vil ændringsloven, der ændres med denne ændringslov, således heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland.