LOV nr 267 af 27/03/2012
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og ret til ferie for modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse m.v.) § 6
Stk. 1. En kontanthjælpsmodtager, der før lovens ikrafttræden har påbegyndt, men ikke ved lovens ikrafttræden har afsluttet en friperiode efter den hidtil gældende § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den hidtil gældende § 24 i integrationsloven, har ret til at holde fri resten af den planlagte friperiode. For personer, der ved lovens ikrafttræden har modtaget kontanthjælp i mindst 12 sammenhængende måneder, betragtes de dage, der fra og med lovens ikrafttræden holdes fri, som ferie efter § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3. En revalidend, der før lovens ikrafttræden har påbegyndt, men ikke ved lovens ikrafttræden har afsluttet en friperiode efter den hidtil gældende § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at holde fri resten af den planlagte friperiode. I så fald betragtes de dage, der fra og med lovens ikrafttræden holdes fri, som ferie efter § 54 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved § 3, nr. 6.
Stk. 2. Perioder med starthjælp og introduktionsydelse, der er ydet før den 1. januar 2012, indgår i beregningen af de 12 sammenhængende måneder efter denne lovs § 3, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012, der følger af denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren.
Givet på Amalienborg, den 27. marts 2012
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Mette Frederiksen