Til nr. 1
Efter gældende ret er ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af ligningslovens § 7 M, ikke omfattet af beskatning af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13. Hvis sådanne personer får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed, anses de fortsat for ulønnede og bliver ikke beskattet af privat rådighed herover. Det er en forudsætning, at de pågældende goder stilles til rådighed med henblik på foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.
Som følge af § 1 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 udgår fra og med den 1. januar 2020 telefon og datakommunikationsforbindelse af ordlyden i ligningslovens § 7 M, som en konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. afsnit 2.1.3.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lov nr. 396 af 2. maj 2018 videreføres den del af § 7 M, der vedrører fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, uændret.
Endelig fremgår det også af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, at den del af § 7 M, der fastsætter, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse efter § 7 M, stk. 1 og 2, for udgifter, som modtageren afholder til telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør, hvis modtageren har fået stillet fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til rådighed, videreføres uændret.
Det foreslås i lovforslaget for det første at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved den konsekvensændring vedrørende ophævelse af fri telefon mv., der vedrører ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af ligningslovens § 7 M, ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af, at det foreslås at fastholde beskatningen af fri telefon, jf. afsnit 2.2. Med ophævelsen af § 1, nr. 1, vil skattefriheden af fri telefon og datakommunikationsforbindelse for personer omfattet af ligningslovens § 7 M blive videreført i denne bestemmelse, hvori det også fortsat vil være fastsat, at disse personer anses for at være ulønnede, selv om de modtager fri telefon eller datakommunikationsforbindelse. Der ændres ikke på § 7 M i øvrigt, herunder at det fortsat vil være en forudsætning for skattefrihed, at de pågældende goder stilles til rådighed med henblik på foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.
Efter gældende regler er fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, undtaget fra bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.
Som følge af § 1, nr. 6, i lov nr. 396 af 2. maj 2018 udgår fra og med den 1. januar 2020 fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12, af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3. Denne ændring er en konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon, der træder i kraft den 1. januar 2020, jf. afsnit 2.1.3.
Det foreslås i lovforslaget for det andet at ophæve § 1, nr. 6, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved konsekvensændringen vedrørende bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af, at det foreslås at tilbagerulle ophævelsen af beskatningen af fri telefon, jf. afsnit 2.2. Med ophævelsen vil de gældende regler om, at fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, er undtaget fra bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, blive videreført.
Efter ligningslovens § 16, stk. 12, beskattes en arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), af et beløb på 2.800 kr. årligt (2019-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Hvis en arbejdstager kun har privat rådighed over fri telefon en del af året, bliver arbejdstageren kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat rådighed over godet.
For samlevende ægtefæller reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. (2019-niveau) med 25 pct. for begge ægtefæller, når ægtefællerne beskattes af sammenlagt minimum 3.700 kr. (2019-niveau). Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige værdi med 700 kr. (2019-niveau) og dermed hver beskattes af 2.100 kr. (2019-niveau) årligt, hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret. Der gælder dog visse betingelser for at opnå reduktionen.
Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren som af fri telefon. Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr. (2019-niveau).
Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens netværk, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, 1. pkt. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, beskattes datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, 2. pkt. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.
Som følge af § 1, nr. 7, i lov nr. 396 af 2. maj 2018 ophæves beskatningen af en arbejdsgiverbetalt fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. afsnit 2.1.3. Ophævelsen vil gælde tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller.
Det foreslås i lovforslagets § 1 for det tredje, at ophæve § 1, nr. 7, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse fastholdes. Det betyder, at arbejdsgiverbetalt fri telefon og datakommunikationsforbindelse fortsat vil være skattepligtige personalegoder efter indkomståret 2019. Tilsvarende regler vil gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller. Det foreslås kun at fastholde beskatningen, og det foreslås således ikke at ændre på, i hvilket omfang fri telefon og datakommunikationsforbindelse omfattes af beskatningen. Fri telefon og datakommunikationsforbindelse vil derfor fortsat skulle forstås på samme vis som efter gældende ret. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.2.
Efter ligningslovens § 16, stk. 14, 2. pkt., beskattes selvstændigt erhvervsdrivende som nævnt ovenfor ikke af fri datakommunikationsforbindelse, hvis der via datakommunikationsforbindelsen og en computer er adgang til virksomhedens netværk. Det gælder, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering. Som følge af § 1, nr. 8, i lov nr. 396 af 2. maj 2018 ophæves denne regel som en konsekvens af, at beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, ophæves, jf. afsnit 2.1.3.
Det foreslås i lovforslaget for det fjerde at ophæve § 1, nr. 8, i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved den konsekvensændring, der vedrører fri datakommunikationsforbindelse for selvstændigt erhvervsdrivende, ophæves. Det betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat ikke vil skulle beskattes af fri datakommunikationsforbindelse, hvis der via datakommunikationsforbindelsen og en computer er adgang til virksomhedens netværk. Det gælder, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering. Ophævelsen er en konsekvens af, at det foreslås at fastholde beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, jf. afsnit 2.2.
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, indgår bl.a. lønmodtageres vederlag i form af naturalier i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3, fremgår det, at fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12, anses for at være et sådant arbejdsmarkedsbidragspligtigt naturalie.
Som følge af § 2 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 udgår fra og med den 1. januar 2020 fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, fra oplistningen af de naturalier, som indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, som en konsekvens af, at beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, ophæves, jf. afsnit 2.1.3.
Det foreslås i lovforslaget for det femte at ophæve § 2 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved den konsekvensændring, der vedrører, at fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, udgår fra oplistningen af de naturalier, som indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, ophæves. Herved bibeholdes fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, i oplistningen af de naturalier, som indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Ophævelsen er en konsekvens af, at det foreslås at fastholde beskatningen af fri telefon, jf. afsnit 2.2.
Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 10, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 12.
Efter § 49 A, stk. 2, nr. 12, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, medmindre de nævnte goder er omfattet § 49 A, stk. 3, nr. 1.
Efter § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse ved enhver udbetaling.
Efter § 49 C skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der foretager udbetaling, opgøre bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og beregne bidragets størrelse for personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11.
Som følge af § 3 i lov nr. 396 af 2. maj 2018 foretages fra og med den 1. januar 2020 en række ændringer i kildeskatteloven som konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, jf. afsnit 2.1.3. For det første ophæves bestemmelsen om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 12. For det andet ændres henvisningen i kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, fra nr. 1-10 og 12 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 1-9 og 11 og i kildeskattelovens § 49 C fra nr. 11 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 10 som en konsekvens af den førnævnte ophævelse af nr. 12. For det tredje ændres henvisningen i kildeskattelovens § 49 A stk. 2, nr. 12, fra nr. 8 til nr. 7, som en konsekvens af, at nr. 4-8 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, bliver nr. 3-7.
Det foreslås endeligt med nærværende lovforslag for det sjette at ophæve § 3 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, hvorved de ovennævnte konsekvensændringer i kildeskatteloven, der skyldes ophævelse af beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, ophæves. Ophævelsen af konsekvensændringerne er en konsekvens af, at det foreslås at fastholde beskatningen af fri telefon, jf. afsnit 2.1.3.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020. Hermed sikres det, at de gældende regler kan videreføres uden afbrydelse.
Det foreslås i stk. 2, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af fastholdelsen af beskatningen af fri telefon, jf. lovforslagets § 1.
Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 af fastholdelsen af beskatningen af fri telefon for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Endvidere foreslås det i stk. 3, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.
Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2020 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
I lov nr. 396 af 2. maj 2018 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 1 og 6-8, og §§ 2 og 3 ophæves.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1.
Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.
Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2019
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov