Efter § 4 i lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven (International adoption) gælder loven ikke for Færøerne, men
den kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Ved anordning nr. 1169 af 25. november 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption blev bl.a. lov nr. 358 af 2. juni 1999
om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption) sat i kraft for Færøerne. Ved denne ændringslov blev
adoptionslovens bestemmelser om adoptionssamrådene ændret (adoptionslovens § 25 a), herunder sådan at samrådenes afgørelser kan
indbringes for Adoptionsnævnet (adoptionslovens § 25 b, stk. 3). Samrådene træffer afgørelse om godkendelse som adoptant.
Ved ikraftsættelsen for Færøerne af loven om international adoption blev kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse som
adoptant tillagt Rigsombudsmanden, dog således at Adoptionssamrådet for Færøerne afgiver en udtalelse til brug for afgørelsen
(anordningens § 25 a). Med hensyn til klage over afgørelser om godkendelse som adoptant blev anordningens § 25 b, stk. 3, affattet
således: "Rigsombudsmandens afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptionsnævnet."
Med forslaget bemyndiges social- og indenrigsministeren til at sætte de dele af loven, som blev sat i kraft for Færøerne i 2006, i
kraft for Færøerne igen. Ikraftsættelsen skal ske ved kongelig anordning, og loven kan sættes i kraft helt eller delvis og med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemyndigelsen vil blive benyttet til at sætte adoptionslovens § 25 b, stk. 3, i kraft igen sådan, at den kun omfatter klage over
Rigsombudsmandens afgørelser om godkendelse som adoptant. Disse afgørelser vil fortsat skulle indbringes for Adoptionsnævnet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.
Efter § 12 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) gælder loven ikke for Færøerne, men lovens § 5 om ændring af adoptionsloven
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Ved anordning nr. 1169 af 25. november 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption blev en enkelt af de ændringer af
adoptionsloven, som følger af lovens § 5, sat i kraft for Færøerne. Resten af ændringerne af adoptionsloven blev ikke sat i kraft
for Færøerne, herunder adoptionslovens § 29 b. Efter denne bestemmelse kunne statsamtets (senere statsforvaltningens) afgørelser
efter adoptionsloven påklages til den ansvarlige minister.
Med forslaget bemyndiges social- og indenrigsministeren til at sætte de dele af § 5 i loven, som ikke allerede er blevet sat i
kraft for Færøerne, i kraft for Færøerne.
Ikraftsættelsen skal ske ved kongelig anordning, og loven kan sættes i kraft helt eller delvis og med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Bemyndigelsen vil blive benyttet til at sætte adoptionslovens § 29 b om klage over statsforvaltningens adoptionsafgørelser i kraft
for Færøerne, dog sådan at den ved ikraftsættelsen vil finde anvendelse på Rigsombudsmandens adoptionsafgørelser, bortset fra
afgørelser om godkendelse som adoptant, jf. lovslagets § 1.
Bestemmelsen i § 29 b vil blive sat i kraft med de ændringer, der følger af lov nr. 1741 af 22. december 2015 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige område (Ankestyrelsen som familieretlig
klagemyndighed m.v.), således at Rigsombudsmandens adoptionsafgørelser kan indbringes til Ankestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Det vil herefter være muligt at sætte lov om et nyt adoptionssystem med
tilknyttede bestemmelser i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Anordningen sættes dog ikke i kraft, før Lagtinget på Færøerne har udtalt sig om den, jf. § 7 i lov nr. nr. 137 af 23. marts 1948
om Færøernes hjemmestyre. Inden anordningen sættes i kraft, skal endvidere de administrative forskrifter til gennemførelsen af
anordningen være klar til udstedelse.
Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven og lov om...
Gældende
LOV nr 1663 af 20/12/2016
Social- og Boligministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ikraftsættelse for Færøerne af visse bestemmelser i adoptionsloven)
I lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven (International adoption) foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af loven, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«
I lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De dele af § 5, som ikke i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«