Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 1, i Familieretshusloven visiterer Familieretshuset mindre enkle sager til behandling efter kapitel 9 i Familieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 6-sager. Familieretshusets beslutning om, at en sag skal visiteres til behandling efter § 6, foretages efter bestemmelserne i § 4 i Familieretshusloven om screening af alle sager.

Som § 6-sager behandles sager efter forældreansvarsloven, hvor der skal træffes en afgørelse, fordi parterne ikke er enige, og hvor der ikke er så komplekse problemstillinger, at der er behov for den tværfaglige og dybdegående sagsbehandling, der foretages i sager, der visiteres til behandling efter § 7 i Familieretshusloven. Det drejer sig om komplekse sager efter forældreansvarsloven, der betegnes § 7-sager.

Som § 6-sager behandles også sager, der ikke vedrører forældreansvarsloven, og som ikke er enkle, og derfor ikke er omfattede af § 5 i Familieretshusloven. Efter denne bestemmelse visiteres enkle sager til behandling efter kapitel 8 i Familieretshusloven. Sådanne sager betegnes § 5-sager.

§ 5-sager er kendetegnede ved at være sager, hvor det fremgår af sagen, at parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen. Det kan f.eks. være en ansøgning om separation eller skilsmisse, hvor parterne er enige om separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor.

§ 6-sager kan være sager efter hele den familieretlige lovgivning, dvs. lovgivning omfattet af § 2, nr. 2-11, i Familieretshusloven, § 6-sager vil navnlig være sager om børne- og ægtefællebidrag, separation, skilsmisse, faderskab og navne.

§ 6-sager behandles efter bestemmelserne i kapitel 3-6 i Familieretshusloven, der er fælles for Familieretshusets behandling af alle familieretlige sager, og efter bestemmelserne i kapitel 9 i Familieretshusloven, der alene finder anvendelse for behandlingen af § 6-sager.

Efter § 6, stk. 2, i Familieretshusloven skal en række sagstyper altid visiteres til behandling som § 6-sager, som Familieretshuset afslutter ved at træffe en afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven.

Formålet med den lovbestemte visitation i sager efter forældreansvarsloven er overordnet på den ene side at sikre, at forældrene i disse sager altid modtager de tilbud om rådgivning og konflikthåndtering, der efter § 26 i Familieretshusloven indgår i behandlingen af § 6-sager, og på den anden side at undgå, at Familieretshuset anvender ressourcer på at visitere sager efter forældreansvarsloven, som normalt ikke indeholder problemstillinger, der kan begrunde den dybdegående og tværfaglige sagsbehandling, der gælder for § 7-sager efter reglerne i kapitel 10 i Familieretshusloven.

I relation til sager, der ikke er omfattede af forældreansvarsloven, er formålet med den lovbestemte visitation at fastlægge behandlingen af sagstyper, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor der derfor ikke er behov for at foretage individuel visitation.

Den lovbestemte visitation efter § 6, stk. 2, i Familieretshusloven omfatter bl.a. efter bestemmelsens nr. 5 sager om afgørelse af klage efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, der vedrører afgørelser truffet af prøvelsesmyndigheden om dispensation fra visse betingelser for indgåelse af ægteskab og om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Det bemærkes, at med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven vil bestemmelsen alene omfatte afgørelser truffet af en kommune som prøvelsesmyndighed.

§ 6, stk. 2, omfatter bl.a. også sager om tilladelse efter § 7 i ægteskabsloven til indgåelse af ægteskab mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje, og sager om godkendelse efter § 21, stk. 2, i ægteskabsloven af en ugyldig vielse som gyldig, fordi særlige grunde taler for det.

Det foreslås, at der som § 6, stk. 2, nr. 12, i Familieretshusloven indsættes en bestemmelse, hvorefter sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, afgøres af Familieretshuset efter § 26 i Familieretshusloven. Forslaget indebærer, at sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som Familieretshuset behandler efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven skal visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelsen efter § 26 i Familieretshusloven.

Begrundelsen for forslaget om lovbestemt visitation af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som Familieretshuset behandler efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, er, at disse sager efter deres karakter ikke er enkle, da det skal prøves, om parterne opfylder samtlige ægteskabsbetingelser. Samtidig foreligger der heller ikke forhold, der tilsiger, at familieretten skal træffe afgørelse efter § 27 i Familieretshusloven. Det findes på den baggrund, at visitationen af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven bør være lovbestemt således, at de visiteres til behandling som § 6-sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse efter § 26 i Familieretshusloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan afgørelse truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for familieretten til prøvelse med de undtagelser, der bl.a. følger af § 40 i Familieretshusloven. Det fremgår af § 39, stk. 1, 2. pkt., i Familieretshusloven, at afgørelse truffet af Familieretshuset ikke kan påklages til højere administrativ myndighed.

Det følger af § 40, stk. 1, i Familieretshusloven, at Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevilling til f.eks. skilsmisse ikke kan indbringes for familieretten til prøvelse. Familieretshuset skal dog ved modtagelse af en anmodning om at indbringe en bevilling m.v. for familieretten til prøvelse genoptage behandlingen af sagen.

Tilsvarende gælder efter § 40, stk. 2, i Familieretshusloven for Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven

Endelig følger det af § 40, stk. 3, i Familieretshusloven, at Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, i Familieretshusloven om begrænsning af et barns ret til en bisidder og afgørelser efter § 33 i Familieretshusloven om fri proces ikke kan indbringes for familieretten til prøvelse.

Bestemmelserne i § 40, stk. 1-3, afskærer ikke en parts adgang til at indbringe en afgørelse omfattet af bestemmelserne for domstolene efter § 63, stk. 1, i grundloven.

Efter § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, kan Statsforvaltningens afgørelser efter ægteskabsloven påklages til Ankestyrelsen. § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven indeholder dog visse begrænsninger i denne klageadgang. Efter den ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.) gennemførte ændring af § 58, a, stk. 1, 2., pkt., i ægteskabsloven klagebegrænsningen i § 58 a, stk. 1, nr. 2, med virkning fra den 1. januar 2019 udvidet til også at omfatte Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven om, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldte.

Ved § 2, nr. 23, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), der træder i kraft den 1. april 2019, ophæves § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven. I stedet indsættes der som § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets afgørelser efter ægteskabsloven kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven.

Det bemærkes, at det følger af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, at begrænsningen i klageadgangen i § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i ægteskabsloven i relation til Statsforvaltningens afgørelser som prøvelsesmyndighed ikke omfatter klage over afgørelser, som Statsforvaltningen som prøvelsesmyndighed har truffet om afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Disse afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen.

I relation til kommunerne som prøvelsesmyndighed bemærkes, at der efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven alene er mulighed for at klage over kommunens afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven samt over afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, men ikke over de afgørelser om prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, som kommunerne træffer som prøvelsesmyndighed.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, af § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven indebærer, at bestemmelsen alene vil omfatte afgørelser truffet af en kommune som prøvelsesmyndighed.

Efter § 7 i ægteskabsloven, som den gælder indtil den 1. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, må ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), at det pr.1. april 2019 ikke længere er Ankestyrelsen, men Familieretshuset, der kan give dispensation efter § 7. Dette gælder, uanset om prøvelsessagen behandles af den kommunale prøvelsesmyndighed eller af Familieretshuset. Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kan Familieretshusets afgørelser efter § 7 i ægteskabsloven efter anmodning fra en part indbringes for familieretten til prøvelse.

Det foreslås, at der i Familieretshusloven som § 40, stk. 4, indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i Familieretshusloven, dvs. § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af ansøgningen om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Det foreslås videre, at denne begrænsning ikke gælder Familieretshusets afgørelser vedrørende dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, eller § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven eller om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.

I relation til genoptagelsesbestemmelsen bemærkes, at medmindre der er fremkommet nye oplysninger, medfører bestemmelsen alene en forpligtelse til at genoptage sagen én gang, hvorefter parterne skal vejledes om mulighederne for at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand eller indbringe afgørelsen for domstolene efter § 63 i grundloven.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 4, i Familieretshusloven er, at etableringen af det nye samlede familieretlige system i relation til afgørelse om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven ikke findes at medføre behov for hverken at ændre mulighederne for at klage over en sådan afgørelse eller for at indføre mulighed for at anmode om at få en sådan afgørelse indbragt for familieretten til prøvelse efter reglerne i Familieretshusloven. Dette skal bl.a. ses i lyset af behovet for at opretholde den samme retstilstand for afgørelser om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, uanset om den træffes af kommunen som prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven eller af Familieretshuset efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.