LOV nr 532 af 29/04/2015
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.) § 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.
2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.
3. § 44 e, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet.«
4. § 44 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«
Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.
6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.
7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.
8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt. ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.