I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, § 7 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 47 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved anmeldelse af servitutter til tinglysning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan have betydning for ejendomsvurderingen.«
2. § 47 A, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, hvilke oplysninger indberetningerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal videregives.«
3. Efter § 47 D indsættes:
§ 48. Skatteministeren kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2. Skatteministeren kan samkøre egne registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registre som nævnt i stk. 1.
§ 48 A. Offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner m.v. skal meddele skatteministeren oplysninger, der er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne. Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om meddelelse af oplysninger, herunder om tidsfrister og form for meddelelse af oplysningerne.
§ 48 B. De registre, der er nævnt i § 48, skal føres inden for EU eller EØS.
Stk. 2. For de registre, som er nævnt i § 48, og som er af særlig interesse for fremmede magter, træffer skatteministeren foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
§ 48 C. Skatteministeren kan uden forudgående underretning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan bemyndige eksterne leverandører til at foretage indsamling af billedmateriale.
§ 48 D. Data indhentet af skatteministeren til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering kan videregives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med at vurdere ejendomme, jf. dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der er modtaget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Ved dataindsamling foretaget i form af besigtigelser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering er told- og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge de indsamlede data direkte til grund for vurderingen af de ejendomme, som er omfattet af dataindsamlingen. Indsamlede data kan dog indgå i generelle metoder og beregningsmodeller.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbejdet efter eget skøn anvende indsamlet billedmateriale, som videregives efter stk. 1.«
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 22-33« til: »§ 354, stk. 6, nr. 23-34«.
2. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Skatteministeriet, når oplysningerne hidrører fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller til vurdering af erhvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udledes. Adgangen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene 2012-2016.«
Nr. 17-42 bliver herefter nr. 18-43.
3. I § 354, stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 30« til: »stk. 6, nr. 31«.
4. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 6, nr. 38« til: »stk. 6, nr. 39«, og »stk. 6, nr. 39« ændres til: »stk. 6, nr. 40«.
5. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 31-34« til: »stk. 6, nr. 32-35«.
6. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 7, 8, 13, 18, 19, 23-25, 31-34 og 40« til: »stk. 6, nr. 7, 8, 13, 19, 20, 24-26, 32-35 og 41«, og i stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 6, nr. 19, 25 og 34« til: »stk. 6, nr. 20, 26 og 35«.
7. I § 354, stk. 15, ændres »stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 19 og 26« til: »stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 20 og 27«.
Loven træder i kraft den 19. januar 2017.
§ 2, nr. 2, kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 16. januar 2017
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karsten Lauritzen
Til nr. 1
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder efter vurderingslovens § 1 sted hvert andet år, medmindre ejendommen er undtaget fra vurdering efter reglerne i vurderingslovens § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år, men erhvervsejendomme m.v. vurderes i lige år.
Det foreslås, at ejerboliger fra 2018 fremover vurderes i lige år og erhvervsejendomme m.v. i ulige år.
Der vil således blive foretaget en ny almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2018 og herefter hvert andet år, dvs. pr.
Til nr. 2
Den eksisterende overskrift refererer til vurderingerne i 2015 og 2016. Det foreslås, at overskriften ændres, så den refererer til vurderingerne i 2017-2018, således at overskriften passer til indholdet af de ændringer, der foreslås under nr. 3-9.
Til nr. 3
Ejendomsvurderingerne i 2013-2016 foretages efter gældende regler på den måde, at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. videreføres uændret indtil henholdsvis 2017 og 2018. Vurderingerne for ejerboliger og andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme med mere tre lejligheder) nedsættes dog med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i 2011. Herudover gives der for ejerboliger et nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under 100.000 kr.
§ 42 omhandler vurderingen af ejerboliger, dvs. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2017 af ejerboliger skal foretages. Vurderingen skal som hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der senere foretaget en (om)vurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2017-vurdering, jf. stk. 1, nr. 2-5.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af domstolene.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejerboliger, som pr. 1. oktober 2017 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2017 foretages ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, jf. bemærkningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2017 at foretage en (om)vurdering af ejendomme, som er nyopført siden den omvurdering, der efter vurderingslovens generelle regler blev foretaget pr. 1. oktober 2016, eller som siden da er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal foretages i 2011-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejendomme vil være vurderet i samme prisniveau.
I stk. 4 forslås det, at de vurderinger, der er nævnt i stk. 1-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2017 – nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdierne til og med 100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der ligger over disse grænser, nedsættes med 2,5 pct.
Herudover foreslås en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundværdierne til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag foreslås dog aftrappet for ejendomsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier over 150.000 kr.
Aftrapningen sker trinvist i takt med stigende ejendomsværdi og grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger 250.000 kr.
Disse nedslag er en videreførelse af de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi skal fordeles efter bestemmelserne i vurderingsloven eller efter anden lovgivning, herunder lov om kommunal ejendomsskat, fordeles nedslaget forholdsmæssigt. Fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder, som ikke er lige store, og som derfor ikke har samme værdi. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget beregnes på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-niveau) før den nedrunding, der foretages af SKAT, jf. SKATs juridiske vejledning afsnit H·A·2·1·3·
§ 43 omhandler vurderingen af andre ejendomme end ejerboliger, dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger og almene boligselskaber.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 af erhvervsejendomme m.v. skal foretages. Vurderingen skal ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der senere foretaget en (om)vurdering, genoptagelse eller anden ændring, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering, jf. stk. 1, nr. 2-5.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelse truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af domstolene.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 foretages ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, jf. bemærkningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2018 at foretage en omvurdering af ejendomme, som er nyopført eller er blevet ændret på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering er opfyldt, siden den omvurdering, der efter vurderingslovens generelle regler skal foretages pr. 1. oktober 2017. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal foretages i 2012-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejendomme vil være vurderet i samme prisniveau.
Stk. 4 indeholder en rabatordning til beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder. Rabatten gives til alle ejendomme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf. bestemmelsen som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i denne ansættelse.
Til nr. 4
§ 44, stk. 1, omhandler adgangen til at klage over de almindelige vurderinger af ejerboliger.
Efter stk. 1 kan de almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2011, påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, efter skatteforvaltningslovens bestemmelser kan påklages. Dette vil sige, at de pågældende vurderinger vil kunne påklages i foråret 2019.
Omvurderinger vil efter stk. 2 kunne påklages inden for skatteforvaltningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter vurderingsåret. Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i anvendelse. Herved ligestilles de boligejere, hvis vurdering beror på en senere omvurdering, med de boligejere, hvis ejendomme senest er blevet vurderet ved den almindelige vurdering i 2011. Det var således i sin tid muligt at klage over 2011-vurderingen af ejerboliger.
Det er de vurderinger for årene 2013-17, som er foretaget ved en videreførelse af de eksisterende 2011-vurderinger eller en senere vurdering, der efter stk. 1 kan påklages i 2019. Hvis der som et eksempel foretages en tilbygning på en ejerbolig, og ejendommen omvurderes i 2017, vil det være denne omvurdering – og ikke den videreførte 2011-vurdering – der vil være ejendommens aktuelle 2017-vurdering.
Til nr. 5
§ 44, stk. 3, omhandler adgangen til at klage over de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
Efter stk. 3 kan de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014, pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2018, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2012 eller anden senere ansættelse, påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der skal foretages pr. 1. oktober 2019, efter skatteforvaltningslovens bestemmelser kan påklages. Dette vil sige, at de pågældende vurderinger vil kunne påklages i foråret 2020.
Omvurderinger vil kunne påklages inden for skatteforvaltningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter vurderingsåret. Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i anvendelse. Herved ligestilles de ejere af erhvervsejendomme m.v., hvis vurdering beror på en senere omvurdering, med de ejere af erhvervsejendomme m.v., hvis ejendomme senest er blevet vurderet ved den almindelige vurdering i 2012. Det var således i sin tid muligt at klage over 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
Efter § 44, stk. 3, er det de vurderinger for årene 2014-18, som er foretaget ved en videreførelse af de eksisterende 2012-vurderinger eller en senere vurdering, der kan påklages i 2020. Hvis der som et eksempel foretages en tilbygning på en erhvervsejendom, og ejendommen omvurderes i 2018, vil det være denne omvurdering – og ikke den videreførte 2012-vurdering – der vil være ejendommens aktuelle 2018-vurdering.
Til nr. 6
SKAT har efter revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at ændre foretagne vurderinger. SKAT skal i så fald afsende varsel om foretagelse eller ændring af en vurdering senest den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb.
Revisionsbestemmelsen kan eksempelvis anvendes, hvor en ejer har klaget over vurderingen, og hvor den pågældende har fået medhold. I sådanne tilfælde vil SKAT af egen drift kunne ændre vurderingen for de ejere, der ikke har klaget, således at alle får samme behandling.
Som følge af forslaget om, at vurderingerne videreføres i yderligere ét år, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at SKAT får mulighed for fortsat at kunne ændre 2011- og 2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor nye vurderinger med et nyt vurderingssystem ventes at kunne foretages, dvs. inden den 1. januar 2019 for ejerboliger og inden den 1. januar 2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 7
SKAT kan kun anvende den ekstraordinære revisionsbestemmelse i § 44, stk. 5, til at sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen. SKAT kan hermed ikke anvende revisionsbestemmelsen, hvis den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen, selvom vurderingen ikke nedsættes.
Et eksempel er, at SKAT har henført en ejendom til beboelse (benyttelseskode 01), men hvor ejendommen efter sin karakter og faktiske anvendelse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05). På grund af de særlige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, har det skattemæssig betydning for ejeren, at kategoriseringen af ejendommen er korrekt. Da fastsættelsen af benyttelseskoden er et skøn, vil det ikke være muligt at anvende genoptagelsesbestemmelserne. Da ændringen endvidere ikke vil medføre en nedsættelse af vurderingen, men derimod kun en nedsættelse af beskatningen, vil det heller ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen.
Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen ændres, så SKAT også kan sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller en senere vurdering og for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 eller en senere vurdering, når den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen.
Forslaget omfatter alle SKATs ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (den omberegnede ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi).
Herved sikres det, at SKAT også kan foretage ændringer i situationer, hvor der eksempelvis kun er fejl i en af de omberegnede værdier, uden at der er fejl i den aktuelle ejendomsværdi eller grundværdi.
Hvis ejendomsværdien eller grundværdien sættes ned, vil det som udgangspunkt medføre, at der skal betales mindre i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld. Dette afhænger dog af, om ejeren betaler skat af den aktuelle vurdering.
For dækningsafgiftspligtige ejendomme betales dækningsafgiften af forskelsværdien, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og den aktuelle grundværdi. Hvis grundværdien sættes op, så vil forskelsværdien blive mindre, og det dækningsafgiftspligtige grundlag vil dermed også bliver mindre, men grundskylden kan stige. Dette afhænger af, om der betales grundskyld af den aktuelle grundværdi eller en tidligere grundværdi på grund af grundskatteloftet.
Når det skal vurderes, om en ændring er til gunst for ejeren, er det derfor et krav, at nedsættelsen i beskatningen skal være til gunst for ejeren samlet set, dvs. at besparelsen i dækningsafgiften skal være større end stigningen i grundskylden, eller at grundskylden skal falde med mere, end dækningsafgiften stiger.
Endvidere er det en betingelse, at nedsættelsen i beskatningen er til gunst for ejeren i det pågældende ansættelsesår. Ved vurderingen af, om en ændring er til gunst for ejeren, skal SKAT derfor ikke tage stilling til den skattemæssige betydning på længere sigt, men derimod kun tage stilling til betydningen i det pågældende ansættelsesår.
Til nr. 8
Der har været rejst tvivl om fortolkningen af de gældende regler for så vidt angår det prisniveau, der skal anvendes, hvis der klages over en videreført vurdering, når dette bliver muligt.
Det foreslås derfor præciseret, at behandlingen af klager skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 3, og vurderingslovens § 42, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og som nyaffattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, at de videreførte vurderinger er almindelige vurderinger. Heri ligger, at de skal betragtes på samme måde som vurderinger foretaget på normal vis. Vurderingerne er blot foretaget på en anden måde end normalt (i form af en videreførelse af en tidligere vurdering).
Efter vurderingslovens § 2 skal ejendommens tilstand og prisforholdene pr. vurderingsterminen (1. oktober i vurderingsåret) lægges til grund for de almindelige vurderinger. Den »almindelige vurdering« for ejendommen pr. 1. oktober, skal hermed – uanset hvordan den er fremkommet – i en klagesag måles op mod ejendommens værdi i handel og vandel på dette tidspunkt.
Eksempel:
En ejerbolig blev vurderet til 2 mio. kr. i 2011. Denne vurdering er videreført som en 2013- og en 2015-vurdering og vil efter dette lovforslag yderligere blive videreført som en 2017-vurdering. Der ses i eksemplet bort fra rabatordningerne.
De tre (videreførte) vurderinger kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der skal foretages pr. 1. oktober 2018 (ejerboliger) og pr. 1. oktober 2019 (erhvervsejendomme m.v.), kan påklages.
Klages der f.eks. over 2015-vurderingen, skal klagen vurderes ud fra prisforholdene pr. 1. oktober 2015. Hvis klagemyndigheden finder, at ejendommen på dette tidspunkt var mindre værd end 2 mio. kr., vil ejeren få medhold i sin klage.
Til nr. 9
Adgangen til at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer, jf. vurderingslovens § 4, blev ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 suspenderet frem til den 1. marts 2018 for ejerboliger og til den 1. marts 2019 for erhvervsejendomme m.v.
Som følge af videreførelsen af de nuværende vurderinger foreslås det, at suspensionen af disse vurderinger tilsvarende videreføres yderligere ét år.
Til nr. 10
Det foreslås, at ved anmeldelse af servitutter til tinglysning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan have betydning for ejendomsvurderingen. Indberetningen skal ske både ved tinglysning af en ny servitut i forbindelse med overdragelse af en fast ejendom og ved tinglysning af en ny servitut uden sammenhæng med overdragelse af fast ejendom.
Efter vurderingslovens § 10, stk. 1, skal der ved vurderingen tages hensyn til offentligretlige rettigheder og byrder. Der skal være tale om servitutter af værdipåvirkende karakter for den enkelte ejendom, f.eks. en tinglyst fredningsbestemmelse. Almindelige »standardservitutter«, som pålægges et større antal ejendomme, f.eks. pligt til at være tilsluttet et offentligt forsyningsværk, kan ikke generelt antages at være værdipåvirkende for den enkelte ejendom i forhold til de øvrige.
Efter vurderingslovens § 10, stk. 2, skal der tages hensyn til privatretlige servitutter i det tilfælde, at servitutten er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom. Eksempelvis kan ejeren af ejendom A have en tinglyst ret til at færdes på ejendom B. I sådanne tilfælde er servitutten værdipåvirkende såvel for den »herskende« ejendom A som for den »tjenende« ejendom B. Indberetningen foretages i forbindelse med tinglysningen, og indberetningen skal således foretages én gang i forbindelse med anmeldelsen af servitutten.
Til nr. 11
Det foreslås at nyaffatte vurderingslovens § 47 A, stk. 2, således at skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger indberetningerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal videregives.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte, hvilke oplysninger der skal angives. Ved overdragelse af fast ejendom vil dette eksempelvis være oplysninger om relationer mellem køber og sælger, eller om hvad der er omfattet af handlen, som det er tilfældet med den gældende bekendtgørelse nr. 880 af 16. september 2009 om hvilke oplysninger, der skal indhentes og videregives til told- og skatteforvaltningen ved indberetning af overdragelse af fast ejendom til tinglysning. Ved tinglysning af servitutter kan det være oplysninger, som angiver, at servitutten pålægger pligter eller rettigheder, som har betydning for handelsværdien, eksempelvis byggelinjer eller en offentlig vejret.
Reglerne skal fastsættes efter forhandling med justitsministeren, da reglerne om tinglysning hører under Justitsministeriets ressort.
Til nr. 12
Det foreslås at indsætte et nyt afsnit J om bestemmelser om indsamling og registrering af data til udviklingsformål m.v. Afsnittet består af §§ 48-48 D.
Det foreslås i § 48, stk. 1 , at skatteministeren – dvs. på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) under Skatteministeriets departement – vil kunne indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger er det hensigten, at opgaven med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem skal overgå til en ny Udviklingsstyrelse.
Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansystem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive erstattet af de kommende grunddataregistre.
Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for ICE alene at basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i udviklingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR, matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et andet selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågældende registre understøtter således ikke i sig selv ejendomsvurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.
De oplysninger, der er brug for såvel i udviklingsarbejdet som i den senere drift, er først og fremmest oplysninger om de ejendomme, som skal vurderes. Et eksempel kunne være konstaterede handelspriser. For at foretage vurderinger med de metoder og modeller, der i den fremtidige vurderingsordning vil blive anvendt for ejerboliger, er det nødvendigt ikke alene at kende aktuelle handelspriser for ejendommene, men også historiske handelspriser og dertil hørende ejendomsoplysninger på handelstidspunktet.
Handelspriser må derfor indhentes og registreres på en sådan måde, at de vil kunne anvendes såvel ved den aktuelle vurdering som ved fremtidige vurderinger. Registret vil hermed skulle indeholde historiske handelspriser. Dette vil ikke alene være et behov for de fremtidige vurderinger, men også i det forudgående udviklingsarbejde.
Et andet eksempel på et væsentligt element er ejerforhold. Grundlaget for vurdering af ejerboliger efter den kommende vurderingsordning er konstaterede handelspriser i fri handel. Det er derfor nødvendigt for vurderingsmyndigheden at kunne bedømme, om en handel er en fri handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter.
Samtidig vil ICE over tid opbygge historik for en række registeroplysninger, som er nødvendige for ejendomsvurderingen, men som de autoritative registre ikke nødvendigvis selv opbygger og lagrer.
I stk. 2 foreslås det, at skatteministeren kan samkøre egne registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplysninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for arbejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre oplysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved vurderingerne.
Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår – kan resultere i fremkomsten af nye registre.
Skatteministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registrene. Disse regler kan f.eks. vedrøre ajourføring og frister for dette, brugen af digitale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette omfatter blandt andet valg af teknologisk platform for registrene, den praktiske tilrettelæggelse af adgangsstyring, udvekslingsformater mellem databaser, udstillingsformater til eksterne m.v.
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.2. ff., nærmere redegjort for de persondataretlige overvejelser, som Skatteministeriet har gjort i forbindelse med etablering af registre og samkøring af registre.
I § 48 A, stk. 1, foreslås det, at offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner m.v. skal meddele skatteministeren oplysninger, der er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Bestemmelsen omfatter offentlige myndigheder og institutioner m.v. i bred forstand, herunder offentlige nævn, råd og udvalg, Nationalbanken, Danmarks Radio samt kommunale og regionale myndigheder.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opstille en udtømmende liste over de oplysninger, der vil være af betydning for udviklingsarbejdet. Udviklingen af modeller og metoder til ejendomsvurdering vil i høj grad være baseret på faktiske forhold, dvs. oplysninger om ejendomme betragtet som individuelle fysiske enheder med hver deres karakteristika med hensyn til størrelse, alder, beliggenhed osv. kombineret med oplysninger af økonomisk karakter, herunder særligt oplysninger om faktiske salg.
Dette er dog ikke fuldt ud tilstrækkeligt, idet det eksempelvis for at kunne validere et frit salg er af betydning at vide, om handelen er indgået mellem to uafhængige parter, eller om det eksempelvis er en familieoverdragelse i forbindelse med generationsskifte.
Det er i sagens natur ikke alle offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v., der er i besiddelse af oplysninger, som vil være af betydning for udviklingsarbejdet. Da der som nævnt ikke på nuværende tidspunkt kan opstilles en udtømmende liste med de oplysninger, der er af betydning, kan der heller ikke udarbejdes en liste over de offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v., som ICE vil have brug for oplysninger fra.
Det foreslås derfor i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles, samt hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne. Det forventes, at der primært vil blive tale om oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, plansystem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR) og Ejendomsstamregistret (ESR) m.v., men det skal understreges, at denne liste ikke er udtømmende. Bestemmelsen er ikke begrænset til de registre, der her er nævnt.
Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen indebærer, at oplysningspligten i persondatalovens § 29, stk. 1, ikke vil skulle iagttages, da de regler, der skal fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, udtrykkeligt vil fastsætte, at registrering af oplysningerne skal ske, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
Videre foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for meddelelse af oplysninger, herunder tidsfrister og form for meddelelse af oplysningerne. Bemyndigelsesbestemmelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om tidsfrister og i fornødent omfang om digitale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette kan eksempelvis være regler om udvekslingsformater, krav til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved meddelelse af oplysninger, teknisk metode for overførsel og frekvenser for udveksling.
Det foreslås i § 48 B, stk. 1, at de registre, som oprettes og føres efter § 48, skal føres inden for EU eller EØS. Med bestemmelsen fraviges den geografiske afgrænsning til Danmark, der var forudsat i forbindelse med Folketingets behandling af forslag til persondatalovens § 41, stk. 4, jf. gennemgangen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er alene forudsætningen i persondatalovens § 41, stk. 4, om, at visse registre ikke vil kunne føres uden for Danmark, der fraviges.
Under forudsætning af at de data, der findes i de pågældende registre, ikke behandles uden for EU eller EØS, anses det ikke for en overførelse i strid med den territoriale afgrænsning, der er foreslået i bestemmelsen, at lade registrene føre af en databehandler, der enten ikke er etableret inden for EU eller EØS, eller er kontrolleret af en virksomhed, der ikke er etableret inden for EU eller EØS.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at en databehandler efter databehandlerens/det kontrollerende selskabs nationale lovgivning efter omstændighederne kan forpligtes til at udlevere oplysninger, som databehandleren behandler for ICE inden for EU eller EØS, til vedkommende nationale myndighed, ikke indebærer, at behandlingen hos databehandleren er i strid med den territoriale afgrænsning, der er foreslået.
Dette skyldes, at ICE i databehandleraftalen med databehandleren vil stille krav til databehandleren om, at personoplysningerne udelukkende behandles inden for EU eller EØS (lokationsgaranti). En udlevering vil derfor være i strid med databehandleraftalen og således udgøre et kontraktbrud.
Udleveringen vil desuden ikke indebære, at databehandlerens/det kontrollerende selskabs nationale myndighed får egentlig adgang til data i registrene, da data vil være beskyttet ved stærk kryptering eller ved en tilsvarende sikkerhedsmodel.
I stk. 2 foreslås det, at skatteministeren træffer foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold for de registre, der er nævnt i § 48, og som er af særlig interesse for fremmede magter. Der vil således skulle træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold, i forhold til de registre, der er omfattet af persondatalovens § 41, stk. 4.
Bestemmelsen skal sikre, at de registre, der er nævnt i § 48, kan drives på den måde, der til hver en tid anses for mest hensigtsmæssig, samtidig med at ordlyden og hensigten i persondatalovens § 41, stk. 4, om bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold kan realiseres. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er givet, at registrene mest hensigtsmæssigt drives (føres) samlet.
Der kan således være tale om, at ICE lader registrene drive delvist selv, delvist ved databehandler, ved forskellige databehandlere, eller ved samme databehandler men på forskellige lokaliteter. Der kan endvidere være tale om, at registrene drives under anvendelse af forskellige teknologiske løsninger, herunder eksempelvis (delvis) brug af »cloud computing«.
ICE skal foretage en vurdering af, hvorvidt registrene hver for sig og/eller samlet i en driftsløsning er omfattet af persondatalovens § 41, stk. 4, og i givet fald træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i bestemmelsen.
Persondatalovens § 41, stk. 4, omfatter behandlinger af oplysninger, som en besættelsesmagt eller en magt, der har erobret en del af landet, vil have særlig interesse i bl.a. for dermed hurtigt og effektivt at kunne overtage den almindelige administration. Reglen indebærer ikke, at de omtalte oplysninger nødvendigvis skal gøres utilgængelige i tilfælde af krig eller lignende forhold. Bestemmelsen sikrer blot, at der lovligt vil kunne træffes beslutning herom, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det påhviler den dataansvarlige (ICE) at træffe de foranstaltninger, som muliggør at oplysningerne bliver utilgængelige.
I § 48 C foreslås det, at skatteministeren uden forudgående underretning (f.eks. af ejendomsejere eller andre) kan indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Det foreslås videre, at skatteministeren vil kunne bemyndige eksterne leverandører til at foretage indsamlingen af billedmateriale. Disse leverandører kan være andre offentlige myndigheder såvel som private aktører, som vil kunne løse opgaven. Indsamlingen vil skulle ske under overholdelse af den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Billedmaterialet vil alene blive taget fra luften eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, og der vil således f.eks. ikke kunne tages billeder fra positioner inde fra bygningen ved denne generelle indsamling af billedmateriale.
Billedmateriale vil også indeholde andre elementer end bygninger og grunde som f.eks. mennesker og biler. ICE vil sikre, at eksterne leverandører gennemfører relevant sløring af billederne med henblik på at sikre beskyttelsen af borgernes privatliv.
Det har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag været overvejet, om tilvejebringelse af billedmateriale til brug for udviklingsarbejdet kræver den særskilte lovhjemmel, der her søges tilvejebragt. I disse overvejelser har bl.a. indgået det forhold, at billedmateriale efter overgang til drift vil kunne indgå i vurderingsmyndighedens behandling af konkrete sager og dermed som led i opkrævningen af skat hos borgerne, jf. bemærkningerne til § 48 D. Dette taler for en særskilt lovhjemmel.
Det kan heller ikke udelukkes, at der af hensyn til straffelovens § 264 a vil være behov for en særskilt hjemmel. Efter denne bestemmelse straffes den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Spørgsmålet er i relation til billedmateriale tilvejebragt til udviklingsformål behæftet med betydelig usikkerhed, og det foreslås derfor, at der tilvejebringes et sikkert lovgrundlag.
Det billedmateriale, der efter § 48 C kan indhentes, tænkes anvendt i udviklingsarbejdet på samme måde som andre indsamlede data. Eksempelvis har stand en væsentlig betydning for prisdannelsen for ejendomme, og der eksisterer en betydelig variation i standen på ejerboliger. Nogle ejerboliger har en høj vedligeholdelsesstand, mens andre ejerboliger forfalder, hvilket kommer tydeligt til udtryk i handelspriserne. Udarbejdelsen af retvisende vurderinger – og dermed imødegåelsen af et meget stort antal klager – forudsætter dermed viden om standen af en ejendom.
Et billedmateriale vil kunne tjene som en visuel standsindikator, der vil give ICE et bedre grundlag for at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem, ligesom det efterfølgende vil give vurderingsmyndigheden et bedre grundlag for at foretage retvisende vurderinger.
I § 48 D, stk. 1, foreslås det, at data indhentet af skatteministeren til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering kan videregives til vurderingsmyndigheden, som på sin side kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med at vurdere fast ejendom. Der vil både være tale om data indhentet efter vurderingslovens §§ 48-48 C, som foreslået med dette lovforslag, samt data indhentet med hjemmel i persondataloven.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de metoder og modeller for ejendomsvurdering, som udvikles i ICE – og hermed de data, der ligger til grund herfor – kan videregives til vurderingsmyndigheden og anvendes af denne i det konkrete vurderingsarbejde, når det nye vurderingssystem sættes i drift.
ICE vil ikke være involveret i det konkrete vurderingsarbejde og vil ikke skulle træffe afgørelser i vurderingssager. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger har regeringen fremlagt planer om den fremtidige organisering af skattevæsenet. Efter disse planer skal det igangværende udviklingsarbejde overgå fra ICE til en ny udviklingsstyrelse, mens det konkrete vurderingsarbejde skal foregå i en særskilt vurderingsstyrelse.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om den fremtidige fordeling af udviklingsopgaver mellem de to styrelser, og det er derfor af betydning, at det på forhånd er sikret, at data indhentet til udviklingsformål af den ene enhed kan videregives til den anden i forbindelse med systemernes drift.
Det foreslås videre i stk. 1, 3. pkt., at muligheden for at videregive data til vurderingsmyndigheden, som på sin side kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med at vurdere fast ejendom, jf. 1. og 2. pkt., dog ikke gælder data, der er modtaget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed, når oplysningerne hidrører fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller til vurdering af erhvervsejendomme. Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
I stk. 2 foreslås det dog, at vurderingsmyndigheden vil være afskåret fra at lægge de indsamlede data direkte til grund for vurderingen af de ejendomme, der er omfattet af dataindsamlingen, når data er indhentet ved besigtigelser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Dette gælder uanset, hvilken form for data der er tale om, herunder billedmateriale.
Dette indebærer, at ved vurderingen af enkeltejendomme kan oplysninger, der er indhentet ved besigtigelser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering, ikke indgå direkte ved vurderingen af den pågældende ejendom.
Formålet med dataindsamlingen er udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering og ikke vurderingen af den enkelte ejendom. Brugen af data indskrænkes hermed til de formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til.
Der vil dog efter stk. 2, 2. pkt., gælde den undtagelse, at indsamlede data vil kunne indgå i generelle metoder og beregningsmodeller. Heri ligger, at de generelle metoder og modeller også kan anvendes på den eller de ejendomme, hvorfra der er indsamlet data.
Dette kan illustreres med data om grundværdier som et eksempel. Grundværdien for et parcel- eller rækkehus påtænkes bestemt ved hjælp af en såkaldt »grundværdikurve«. Grundværdikurven angiver den skønnede sammenhæng mellem på den ene side værdien af et hus og en grund set under ét og på den anden side værdien af grunden alene. Både salg af grunde såvel som salg af parcelhuse anvendes til at beregne grundværdikurven.
Grundværdikurven fastlægges på grundlag af data om en lang række ejendomme. Hvis der for ejendom X er tilvejebragt data om grundværdi ved en dataindsamling, vil disse data sammen med mange andre indgå i grundværdikurven for en lang række ejendomme og vil dermed også få en – om end meget lille – indflydelse på ejendom X selv.
Det vil ikke give mening og medføre uensartede vurderinger at anvende grundværdikurven på alle andre ejerboliger m.v. i området end ejendom X, blot fordi der for ejendom X er foretaget en dataindsamling. Det foreslås derfor, at sådanne indsamlede data kan indgå i generelle metoder og beregningsmodeller, men ikke direkte ved vurderingen af enkeltejendomme.
Endelig foreslås det i stk. 3, at vurderingsmyndigheden i vurderingsarbejdet efter eget skøn vil kunne anvende billedmateriale, som vurderingsmyndigheden har modtaget efter stk. 1, i forbindelse med vurderinger af ejendomme. Der vil være tale om billedmateriale som nævnt i § 48 C.
Bestemmelsen skal ses i forhold til officialprincippet og i sammenhæng med, at billedmaterialet vil foreligge på det tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem sættes i drift. Et billedmateriale giver kun oplysninger om ejendommenes ydre stand, men ydre stand er generelt en god indikator for ejendommens generelle stand. Et billedmateriale vil derfor kunne være relevant i relation til vurderingen af den enkelte ejendom, men det vil ikke nødvendigvis være det.
Det følger af officialprincippet, at en myndighed skal oplyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Hvor langt undersøgelsen rækker, afhænger dog af en række hensyn og sagens karakter. Som udgangspunkt vil vurderingsmyndigheden efter officialprincippet dog være forpligtet til at anvende relevant materiale, som myndigheden har indhentet. I forhold til billedmateriale ville det betyde, at vurderingsmyndigheden var forpligtet til at gennemgå billeder af potentielt samtlige landets ca. 2,2 mio. ejendomme for at konstatere, om der i dette materiale måtte findes oplysninger af betydning for vurderingen.
En sådan opgave vil medføre betydelige administrative omkostninger og ikke være administrerbart. Samtidig er det væsentligt at fremhæve, at de maskinelle estimeringsmodeller generelt set indeholder en række variable og har så høj en træfsikkerhed, at de skønsmæssige vurderinger foretaget efter denne vurderingsmetode er retvisende. På denne baggrund foreslås det, at anvendelsen af billedmateriale sker efter vurderingsmyndighedens eget skøn. Dette indebærer, at billedmaterialet kun skal anvendes i forbindelse med vurderingsarbejdet, når vurderingsmyndigheden vurderer, at det er relevant og nødvendigt for vurderingsarbejdet.
Billedmaterialet skal således ikke anvendes systematisk ved vurderingen af samtlige ejendomme. Materialet skal kunne anvendes efter behov med henblik på at sikre mere korrekte og gennemskuelige vurderinger af ejendomme.
Det forhold, at vurderingsmyndigheden ikke af egen drift skal undersøge alt foreliggende billedmateriale, der er modtaget efter stk. 1, betyder ikke, at vurderingsmyndigheden kan se bort fra sådanne oplysninger, når de påberåbes af en ejendomsejer.
Til nr. 1
Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift efter § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat lægges vurderingslovens ansættelser til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår efter vurderingsåret. Dette indebærer, at der er en forskydning på 2 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.
Det foreslås, at beskatningsgrundlaget fremrykkes, så den nuværende forskydning mellem vurderingsåret og beskatningsåret for grundskyld reduceres fra 2 til 1 år.
Til nr. 2
Landets faste ejendomme vurderes hvert andet år, jf. vurderingslovens § 1. Til brug for udregningen af grundskyld anvendes ikke den nyeste grundværdi, men derimod den, der ligger 2-3 år tilbage. Der er således i dag en forskydning mellem vurderingsåret og beskatningsåret for grundskyld og dækningsafgift.
Efter de gældende regler beregnes kommunens opkrævning af grundskyld for ejerboliger i januar 2021 på baggrund af vurderingen pr.
Kommunerne kender således vurderingerne og dermed det kommunale ejendomsbeskatningsgrundlag forud for opkrævningen.
Fremrykningen af beskatningsgrundlaget, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret reduceres fra 2-3 til 1-2 år, vil medføre, at offentliggørelsen af den senest foretagne vurdering hvert andet år i de fleste tilfælde vil ligge efter opkrævningstidspunktet. Det betyder, at kommunen hvert andet år ikke vil kende vurderingen og dermed heller ikke det endelige beskatningsgrundlag for de kommunale ejendomsskatter på tidspunktet for opkrævningen af 1. rate og eventuelle yderligere rater, der opkræves inden vurderingen for det foregående år foreligger.
Det foreslås derfor i stk. 2, at kommunen, i tilfælde, hvor en vurdering foretaget det foregående år ikke vil kunne lægges til grund for beregningen, foretager en foreløbig beregning af de kommunale ejendomsskatter på baggrund af den senest forudgående almindelige vurdering, jf. vurderingslovens § 1, eller omvurdering, jf. vurderingslovens § 3. En eventuel difference mellem den foreløbige beregning og den endelige beregning fordeles på de øvrige rater i året.
Hvis en grund udstykkes, skal grunden, hvorfra udstykningen sker, og den nyudstykkede grund vurderes hver for sig. Det vil ske ved SKATs vurdering den førstkommende 1. oktober. Vurderingen vil blive offentliggjort i marts det efterfølgende år og vil komme til beskatning ved førstkommende ejendomsskattekørsel efter offentliggørelsen.
Eksempelvis vil en grund, der er udstykket pr. 18. april 2017, blive vurderet første gang pr. 1. oktober 2017, offentliggjort i marts 2018 og få skattemæssig effekt ved opkrævningen af grundskyld pr. 1. januar 2019.
For at sikre mod den situation, at en eventuel difference overstiger den endelige beregning, foreslås det i stk. 3, at den overskydende del udbetales til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, senest den 1. juli i det pågældende år. Udbetales den overskydende del ikke til ejendommens ejer senest den 1. juli i det pågældende år, forrentes beløbet fra denne dato i henhold til reglerne om forrentning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskatter, jf. § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og med den 1. juli i det pågældende år og indtil betalingen sker.
Til nr. 1
Den foreslåede ændring udgør alene en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen er således ikke af indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed pålagt en særlig skærpet tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligten kan videregives fortrolige oplysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nærmere angivne formål. Det følger af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger, er undergivet den samme tavshedspligt som Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 17 , i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til Skatteministeriet, når oplysningerne hidrører fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering for erhvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udledes. Det foreslås endvidere, at adgangen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene 2012-2016.
Realkreditinstitutterne indberetter kvartalsvist data til en privat virksomhed, der fungerer som Finanstilsynets leverandør i forhold til disse indberetninger. Finanstilsynet undergiver de indberettede data behandling og tilpasser herunder rådata i mindre omfang. De indberettede data omfatter oplysninger om de enkelte ejendomme og lånetilbuddene, herunder adresse, ejendomskategori, størrelse, standen på ejendommen, om der indgår tilbehør hertil, kommune- eller landekode, pant/lånenummer, oplysninger om faktisk leje, markedsleje og lejers betaling af driftsudgifter, tilbudsdato, låneformål og størrelse på provenu. Finanstilsynet anvender de indberettede data i sin tilsynsvirksomhed.
Med det foreslåede stk. 6, nr. 17, 1. pkt. , kan Finanstilsynet videregive dele af de data, som realkreditinstitutterne indberetter, til Skatteministeriet, hvis oplysningerne skal anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af erhvervsejendomme. Skatteministeriet må alene anvende oplysningerne til at udvikle eller forbedre metoder og modeller til ejendomsvurdering for erhvervsejendomme, hvorfor det alene er lånedata vedrørende erhvervsejendomme som vil blive videregivet. Der er tale om videregivelse til et konkret angivet formål, hvorfor oplysningerne ikke må anvendes uden for dette arbejde, herunder ikke til brug for konkret sagsbehandling i forhold til ejendomsvurderinger.
Navnene på de konkrete realkreditinstitutter, fremgår af de indberettede data. Det forudsættes, at disse oplysninger er frasorteret før videregivelse, ligesom blandt andet låneformål og kundens adresse forudsættes frasorteret. Efter frasorteringen vurderes oplysningerne isoleret set at være i så summarisk og samlet form, at oplysningerne ikke anses for at være fortrolige i CRD IVs forstand. Efter Finanstilsynets praksis foreligger der imidlertid ikke videregivelse i summarisk og samlet form, hvis det er muligt at sammenstille oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, og derved udlede fortrolige oplysninger.
Med henblik på at bibeholde oplysningernes ikke-fortrolige karakter, foreslås det derfor i stk. 6, nr. 17, 2. pkt. , at Skatteministeriet ved modtagelsen forpligter sig til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udledes. Skatteministeriet må således blandt andet ikke ved opslag i eksterne eller interne registre m.v. søge at opnå eller opnå kendskab til oplysninger, som er fortrolige, herunder ejerens navn, identifikation af instituttet m.v.
Det følger af § 354, stk. 8, jf. stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at tavshedspligten følger oplysningerne, hvorfor modtageren af fortrolige oplysninger er undergivet den samme tavshedspligt som Finanstilsynet. Skatteministeriet er således i medfør af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed ikke berettiget til at videregive oplysningerne. Forbuddet mod videregivelse finder anvendelse, selvom videregivelse sker som led i arbejdet med udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af erhvervsejendomme.
Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter offentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 7, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Det forhold, at tavshedspligten følger oplysningerne, medfører, at der ikke vil være aktindsigt i oplysningerne hos Skatteministeriet efter lov om offentlighed i forvaltningen, idet oplysningerne – selvom de, når de videregives til Skatteministeriet, isoleret set er af summarisk karakter og dermed ikke fortrolige – ved en enkel sammenstilling af offentligt tilgængelige oplysninger vil kunne afsløre fortrolige oplysninger som instituttets navn, låntagers navn (såfremt lånetilbuddet har ført til en låneoptagelse) m.v. De med dette lovforslag fastsatte restriktioner om, at Skatteministeriet ikke må sammenstille oplysninger med offentligt tilgængelige oplysninger, kan ikke videregives til personer, der anmoder om aktindsigt.
Herudover bemærkes, at den foreslåede adgang for Finanstilsynet til at videregive oplysninger til Skatteministeriet ikke har betydning for fortolkningen af, hvornår der foreligger berettiget videregivelse efter § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Endelig foreslås det i stk. 6, nr. 17, 3. pkt. , at adgangen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene 2012-2016. Hvorvidt der fremadrettet skal skabes adgang for Skatteministeriet til en løbende justering og forbedring af data til brug for ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme vil afhænge af en analyse af erfaringerne med anvendelse af sådanne data. Der vil skulle tages stilling hertil i forbindelse med udarbejdelsen af den nye vurderingslov.
Til nr. 3-7
De foreslåede ændringer udgør alene konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er således ikke af indholdsmæssig betydning.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Det foreslås i stk. 2 , at forslaget om, at ejerboliger fremadrettet skal vurderes i lige år og erhvervsejendomme m.v. i ulige år skal have virkning fra
Der skal således foretages en almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2017 i form af en videreførelse af 2011-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og en ny almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 efter reglerne i vurderingslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der skal herefter foretages en almindelig vurdering for ejerboliger pr. 1. oktober 2020, pr. 1. oktober 2022 etc.
Tilsvarende skal der foretages en almindelig vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 i form af en videreførelse af 2012-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og en ny almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 efter reglerne i vurderingslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der skal herefter foretages en almindelig vurdering for erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2021, pr. 1. oktober 2023 etc.
Det foreslås i stk. 3, at ændringen af beskatningsgrundlaget får virkning fra den 1. januar 2019. Dermed vil opkrævningerne af grundskylden og dækningsafgift i skatteåret 2019 ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018.
