Kilde

Til nr. 1

Diplomuddannelser er en del af videreuddannelsessystemet for voksne, jf. § 10, nr. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017 (herefter VFV-loven).

Diplomuddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse, jf. VFV-lovens § 13, stk. 3.

Med § 20 a i VFV-loven blev der i 2009 indført en særlig certificeringsordning. Ordningen indebærer, at uddannelsesmoduler inden for offentlig ledelse, som udbydes af private og offentlige udbydere, er meritgivende i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, hvis uddannelsesmodulerne er certificeret i henhold til den særlige certificeringsordning.

Efter VFV-lovens § 20 a, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, erstatter moduler af diplomuddannelsen.

Det følger af lovens § 20 a, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau, og at rådet træffer afgørelse efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Der er fastsat nærmere bestemmelser om certificeringsordningen i bekendtgørelse nr. 564 af 23. maj 2023 om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (herefter certificeringsbekendtgørelsen). Certificeringsbekendtgørelsen finder anvendelse for certificering af udbud af uddannelseselementer (herefter moduler) i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. § 1, stk. 1.

Ved certificering forstås certificeringsrådets afgørelse og attestation af, at et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau opfylder de fastsatte kriterier for certificering, jf. certificeringsbekendtgørelsens § 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at affatte § 20 a på ny.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 1, 1. pkt., træffer uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering afgørelse om certificering af en offentlig lederuddannelse på diplomniveau eller af uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 1, 2. pkt., erstatter en uddannelse, der er certificeret, en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).

Det er hensigten, at ministeren vil delegere kompetencen til at træffe afgørelse om certificering til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I forbindelse med delegationen forventes det med hjemmel i VFV-lovens § 32 a, stk. 2, fastsat, at afgørelser om certificering truffet af styrelsen ikke skal kunne påklages.

Med den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i VFV-lovens § 20 a, stk. 2, vil ministeren skulle fastsætte nærmere regler om certificeringsordningen og om merit. Det er hensigten at udmønte den foreslåede bemyndigelse ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau.

Det er bl.a. hensigten, at det også fremover skal følge af bekendtgørelsens regler, at deltagere, der inden for en nærmere fastsat årrække har gennemført et eller flere uddannelseselementer, der er certificeret, har ret til at få merit for uddannelseselementerne i forhold til moduler af diplomuddannelsen.

Deltagerne vil således som hidtil have krav på at kunne gennemføre deres uddannelse på diplomuddannelsen i ledelse uden at skulle gennemføre de pågældende uddannelsesmoduler igen. En deltager, der har opnået merit for den fulde uddannelse, vil have ret til at få udstedt eksamensbevis for den fulde uddannelse.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 1, vil der skulle fastsættes nærmere regler om indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.

Det forventes herunder fastsat, at det som noget nyt vil være muligt at søge om at få certificeret en hel lederuddannelse på diplomniveau, således at kvaliteten af hele uddannelsen vurderes samlet, og således at antallet af ansøgninger dermed også nedbringes for de kursusudbydere, der udbyder uddannelseselementer (moduler) svarende til en hel diplomuddannelse.

Det forventes endvidere fastsat, i hvilket omfang der i certificeringen af en hel lederuddannelse på diplomniveau kan indgå allerede certificerede enkeltmoduler. Det forventes desuden fastsat, at der som hidtil vil kunne søges om certificering af enkeltmoduler, der indgår i uddannelsen.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 2, vil der kunne fastsættes regler om formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.

Baggrunden for denne del af forslaget er bl.a., at det overvejes at udvikle en digital ansøgningsløsning med henblik på at lette ansøgningsprocessen i forbindelse med certificeringen.

Der vil efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 3, endvidere skulle fastsættes regler om kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.

Dette kan f.eks. være kriterier om mål for læringsudbytte og fagligt indhold, tilrettelæggelse, undervisernes faglige kvalifikationer og kvalitetssikring m.v. Der kan endvidere være tale om regler om læringsudbytte m.v. og om indhold i moduler i offentlig ledelse på diplomniveau m.v.

Med henblik på at forenkle ordningen er det hensigten, at der skal fastsættes færre certificeringskriterier end efter den gældende ordning, og at certificeringskriterier, hvor dette er muligt, erstattes af objektivt konstatérbare krav. Det er endvidere hensigten, at der ved fastsættelsen af certificeringskriterier skal være et øget fokus på et system til kvalitetssikring hos udbyderne af en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

Derudover forventes det bl.a. fastlagt, at afgørelser om certificering som hidtil vil være tidsbegrænset til en nærmere fastsat årrække, som i dag er 4 år.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, nr. 4, vil der skulle fastsættes regler om indhentelse af eksterne kvalitetssikringsvurderinger til brug for behandling af ansøgninger om certificering.

Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilken ekstern kvalitetssikringsoperatør der skal forestå udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderinger til brug for certificering.

Det forventes fastsat, at Danmarks Akkrediteringsinstitution, der i forvejen har ekspertise i og udfører kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser, vil skulle varetage denne opgave, og at der ved udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderingen skal ske den fornødne inddragelse af faglige eksperter i ledelse.

Opgaven med at udarbejde kvalitetssikringsvurderinger vil efter den foreslåede bestemmelse kunne placeres hos en anden kvalitetssikringsoperatør med tilsvarende ekspertise i kvalitets- og niveauvurdering af uddannelser.

Endelig vil der efter det foreslåede § 20, stk. 2, nr. 5, skulle fastsættes regler om gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Der lægges med forslaget op til, at certificeringsordningen også fremover skal være gebyrfinansieret, og der vil derfor fortsat være behov for, at der fastsættes regler om betaling m.v. af et gebyr for behandlingen af ansøgninger om certificering.

Da størstedelen af ressourceforbruget i forbindelse med den foreslåede certificeringsproces forventes at ligge hos kvalitetssikringsoperatøren, vil det kunne fastsættes, at det er kvalitetssikringsoperatøren, der fastsætter gebyrets størrelse og opkræver gebyret i forbindelse med udarbejdelsen af den kvalitetssikringsvurdering, der skal lægges til grund for afgørelsen om certificering.

Gebyrets størrelse vil skulle modsvare udgifterne til udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderingen og eventuelle udgifter i forbindelse med inddragelse af faglige eksperter i ledelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som gælder for statslige gebyrer. Der henvises i den forbindelse til Budgetvejledningen, pkt. 2.3.1, Finansministeriet 2021.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det forudsættes herved, at certificeringsrådet, der er etableret med hjemmel i VFV-lovens § 20 a, stk. 2, vil blive nedlagt pr. denne dato.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 1 og 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 20 a, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.