Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds virksomhed (Ny styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger)

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at Den Danske Scenekunstskole som højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole som videregående uddannelsesinstitution har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at i § 2, stk. 1 , § 4, stk. 1 , og § 5, stk. 1 , udgår »højere«.

Ændringen vil medføre, at Den Danske Scenekunstskole, musikkonservatorierne og Kunstakademiets Billedkunstskoler fremover vil blive benævnt "videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner" lige som Den Danske Filmskole. Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelsesinstitutionerne bliver mere tidssvarende og i overensstemmelse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 2

Lovens § 2, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har pligt til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i lovens § 2, stk. 2 , at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

Formålet med ændringen er, at institutionens forskning begrænses til relevante områder.

Bestemmelsen medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lovens § 3, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Lovens § 3, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Filmskoles kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområder.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at "kan" udgår, og der i stedet indsættes "skal”, og at der efter "kan" indsættes ", hvor det er relevant," således at det fremgår, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse for Den Danske Filmskole, som i dag er gældende for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Ændringen vil medføre en ny forpligtelse for Den Danske Filmskole til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen. Forskning vil, lige som på de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, blive begrænset til relevante områder. Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Lovens § 4, stk. 1 fastsætter, at musikkonservatorierne har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, på videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Lovens § 4, stk. 2, fastsætter, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

Det foreslås i lovens § 4, stk. 2 , at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant, «.

Forslaget vil medføre, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at de, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes forskning begrænses til relevante områder.

Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Lovens § 5, stk. 1 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Lovens § 5, stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten.

Det foreslås i den nuværende § 5 , stk. 2, at »og skal« ændres til »og kan, hvor det er relevant,«, således at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for billedkunsten.

Forslaget vil medføre, at det ikke længere er en forpligtelse for institutionen at drive forskning på videnskabeligt grundlag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan drive forskning, hvor det er relevant.

Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gældende forpligtelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det fremover vil være valgfrit for institutionen at drive forskning på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Overskriften til kapitel 3 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er ”Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.”

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 til ”Uddannelser og videngrundlag”.

Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke en ny retstilstand, men er en følge af den politiske aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, og ændringen har alene til formål at skabe sproglig klarhed.

Til nr. 7

Ifølge lovens § 11 træffer uddannelsesinstitutioner, hvor der drives kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på institutionen. Bestemmelsen giver, jf. Folketingstidende, den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet.

Det foreslås i lovens § 11, at ordene »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning,« udgår, og at der i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesinstitutionerne fortsat selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på institutionen, men at der ikke længere vil skulle skelnes mellem uddannelsesinstitutioner, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og andre. Den foreslåede ændring af § 11 er en følge af, at uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af lovens §§ 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-5, vil få ens regler vedrørende videngrundlag.

Til nr. 8

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1-3, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afskediges af kulturministeren. Rektor træffer, jf. § 15, stk. 2, afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer. Det fremgår af lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., at institutionernes øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Et eksempel på disse organer er fx et skoleråd, som drøfter og afgiver udtalelse til rektor om studieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge lovbemærkningerne til § 15, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om institutionernes styrelse.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at

fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. lovens § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det foreslås, at § 15 ophæves.

Dette skyldes, at § 15, stk. 1-4, der vedrører rektors og kollegiale organers ansvar, ikke længere er relevante, da der, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås oprettet bestyrelser og fastsat nye regler om rektors ansættelse og opgaver og om de kollegiale organers opgaver. Reglerne i § 15, stk. 5-6, der omhandler kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om henholdsvis institutionernes styrelse og om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. gældende lovs § 5, stk. 3, foreslås flyttet til en ny § 16 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Lovens § 16 fastsætter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes nye bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes styrelse, herunder om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning og opgaver, om rektors ansvar og opgaver samt om kollegiale organer og aftagerinddragelse.

Til nr. 1

Regler om udpegning af Det Kongelige Teaters bestyrelse fremgår af § 3 i gældende lov om scenekunst. Her er det fastlagt i stk. 1, at bestyrelsen består af indtil otte medlemmer som beskikkes af kulturministeren, i stk. 2, at seks af medlemmerne udpeges af kulturministeren, i stk. 3, at to medlemmer kan udpeges af Det Kongelige Teaters medarbejdere, i stk. 4, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer, i stk. 5, at kulturministeren udpeger formand og næstformand, og i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en periode på fire år og kan genbeskikkes én gang. I stk. 7, er det fastlagt, at et nyt medlem udpeges for resten af beskikkelsesperioden i de tilfælde, hvor et medlem udtræder. I stk. 8, er det fastlagt, at bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.

Det følger af det foreslåede § 3, stk. 7, at bestyrelsens medlemmer, der udpeges af kulturministeren efter stk. 2, beskikkes forskudt, således at halvdelen af de ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af de seks ministerudpegede medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse fremover sker forskudt, så tre af de ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år. Beskikkelserne vil jf. § 3, stk. 6, i gældende lov om scenekunst, gælde for fire år.

Den foreslåede ændring påvirker ikke medarbejdernes udpegning af to medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige Teater, jf. gældende lovs § 3, stk. 3. Disse to medlemmer udpeges samtidigt og beskikkes af ministeren for en periode på fire år. Det medfører, at teatrets medarbejdere kan gennemføre valg til bestyrelsen hvert fjerde år frem for hvert andet år, hvilket vil begrænse den belastning af teatret, som tilrettelæggelse og gennemførelse af valget udgør.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der skiftevis med to års mellemrum udpeges henholdsvis tre og fem medlemmer til Det Kongelige Teaters bestyrelse. Ved den første udpegning efter lovens ikrafttræden udpeges alle otte medlemmer samtidigt, dog beskikkes tre af de seks ministerudpegede medlemmer, jf. denne lovs § 4, stk. 5, kun for to år.

Bestemmelsen skal medvirke til, at der på længere sigt bliver en større kontinuitet i den samlede bestyrelse.

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i gældende lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at Statens Kunstfond yder tilskud, garantier m.v. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst, kapitel 4 a i lov om film og §§ 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Efter almindelige forvaltningsretlige principper har borgerne som udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker, medmindre andet er fastsat ved lov. Borgerne kan derfor ikke uden lovhjemmel pålægges pligt til at anvende digital kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til myndighederne.

Med den foreslåede § 10 a, kan kulturministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapportering mv., til brug for administration af kunststøtte efter § 3, stk. 1.

Forslaget giver hjemmel til, at digital ansøgning om kunststøtte kan gøres obligatorisk for ansøgere. Kravene om digital ansøgning vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde nærmere regler om, at en ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af Statens Kunstfond samt at Statens Kunstfonds sekretariat varetager behandlingen af ansøgninger m.m. Foreligger der efter Statens Kunstfonds vurdering særlige forhold, kan ansøgeren imidlertid anmode om at blive fritaget for kravet om digital ansøgning.

Den foreslåede § 10 a, vil ikke omfatte kunststøtte, der ikke administreres af Statens Kunstfond, for eksempel biblioteksafgiften. Støtte, som administreres i samme sekretariat som støtte ydet af Statens Kunstfond, men som enten har andre tilskudsgivere, eller som ikke tildeles efter opfordrede ansøgninger, vil derfor heller ikke være omfattet af § 10 a. Det samme gælder driftstilskud til museer, teatre og orkestre samt tilskud af tipsmidler til idræt, almennyttige formål og folkeoplysning mv.

Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen, som indføres i medfør af den foreslåede § 10 a, skal fastsætte, at borgere, der er fritaget for Digital Post, efter anmodning skal kunne fritages for krav om digital kommunikation og ansøgning. En sådan fritagelse vil ikke bero på en konkret vurdering, idet fritagelse efter reglerne om Digital Post anses som et objektivt kriterium.

Det er ligeledes hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen skal fastsætte, at ansøgere, som ikke kan få elektroniske signaturer, MitID eller lign. også er fritaget for krav om digital kommunikation og ansøgning. Såfremt MitID eller den til enhver tid gældende nationale eID-løsning implementeres på alle tilskudsordninger, og der ikke bliver indført muligheder for identifikation af ansøgere uden personnummer, vil denne bestemmelse blive relevant for det ikke ubetydelige antal ansøgere om kunststøtte, herunder udenlandske ansøgere.

Det er intentionen, at bekendtgørelsen endvidere skal indeholde regler om, at når der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke kan, eller ikke må forventes at kunne, anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Statens Kunstfond kunne tilbyde ansøgeren, at ansøgning m.v. kan indgives på anden måde. Statens Kunstfond fastsætter, hvordan en ansøgning omfattet af undtagelsen indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for ansøgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Statens Kunstfond side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansøgere, der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøtte digitalt. Tilsvarende vil der være ansøgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt og derfor skal ansøge digitalt.

Statens Kunstfond skal derudover kunne undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

For at sikre, at bestemmelsen i § 10 a, lever op til digitaliseringsklar lovgivning, er bestemmelsen justeret i overensstemmelse hermed, sådan at der i bekendtgørelse kan fastsættes, at Statens Kunstfond kan kræve, at ansøgninger m.v. håndteres via den digitale selvbetjeningsløsning, der stilles til rådighed af Statens Kunstfond, og hvor selvbetjeningsløsningen forudsætter, at dialog med ansøger foregår via den digitale selvbetjeningsløsning, herunder ved brug af MitID eller den til enhver tid gældende eID-løsning. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der gennem sin sekretariatsbetjening stiller samme digitale platform til rådighed for Statens Kunstfond, og som anvendes ved styrelsens øvrige tilskudsadministration.

På Statens Kunstfonds hjemmeside vejledes om, hvordan ansøgere kan anmode om at blive undtaget fra kravet om at anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller Statens Kunstfonds forhold gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være tale om, at Statens Kunstfonds digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Statens Kunstfond eksempelvis kunne anvise ansøgeren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstfonds selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 3.4.2.

Statens Kunstfond vil efter de nye regler være forpligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for ansøgerne.

Det digitale system, som Statens Kunstfond stiller til rådighed for ansøgning, afrapportering, kommunikation m.v., er indrettet på en sådan måde, at Statens Kunstfond kan identificere, hvem der har indgivet ansøgningen svarende til krav om anvendelse af en sikker identifikation af borger eller virksomhed i form af den digitale signaturer som eksempelvis MitID eller digitale signaturer med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere.

Statens Kunstfond vil efter den foreslåede ændring kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, som undtages fra kravet om digital ansøgning ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, herunder fastsætte krav om, at ansøgningen fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 10 a.

Det forudsættes, at ansøgninger fra flere personer i fællesskab, for eksempel et orkester eller en forening, skal indgives digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i stand til at ansøge digitalt.

Endeligt foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en digital ansøgning, afrapportering, m.v. anses for at være modtaget. Det er hensigten, at dette i medfør af bekendtgørelsen vil være tilfældet, når dokumenterne er tilgængelige for Statens Kunstfond, som er det tidspunkt, hvor Statens Kunstfond har adgang til at behandle eller læse ansøgningen m.v.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Det foreslås i stk. 2 , at de nuværende regler fastsat i medfør af lovens § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. dennes lovs § 1, nr. 8.

De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Reglen i stk. 5 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Reglen i stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i stk. 3, at når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for forlængelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer, således at to medlemmer skal udskiftes fra 2027, og de to andre medlemmer kan genudpeges til bestyrelsen for yderligere fire år.

Det foreslås i stk. 4, at, når medarbejder- og studenterrepræsentanter til bestyrelserne, jf. de foreslåede §16, stk. 6-8, skal udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de nuværende skoleråd/konservatorieråd.

På denne måde sikres, at udpegningen sker efter de interne regler, som gælder på den enkelte institution.

Det foreslås i stk. 5 , at når medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse, der udpeges af kulturministeren, beskikkes første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af de seks medlemmer for en periode af to år, uanset § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov om scenekunst jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020.

Det foreslåede medfører, at når bestyrelsen for Det Kongelige Teater, jf. § 3, stk. 7, i lov om scenekunst, skal udpeges første gang efter lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2024, vil tre af de seks ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen blive beskikket for to år, mens resten af bestyrelsens medlemmer, vil blive beskikket for fire år. Ved de efterfølgende udpegninger vil beskikkelsen være fire år for alle medlemmer af bestyrelsen jf. § 3, stk. 6, og den ønskede forskydning i udpegningerne vil være på plads.

Det fremgår af gældende § 3, stk. 6, i lov om scenekunst, at genbeskikkelse til Det Kongelige Teaters bestyrelse kun kan finde sted én gang. Det medfører, at medlemmer, som indgår i bestyrelsen før udpegningen efter lovens ikrafttræden, der genudpeges til en periode for to år, ikke kan udpeges en tredje gang.

Formålet med bestemmelsen er at indfase forskudt udpegning af ministerudpegede medlemmer til Det Kongelige Teaters bestyrelse.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds virksomhed ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 1, at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at den overordnede ledelse på uddannelsesinstitutionerne, som efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil blive varetaget af en bestyrelse.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2 , at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning af de statslige bevillinger og andre tilskud samt uddannelsesinstitutionens samlede varetagelse af opgaverne inden for institutionens formål, jf. §§ 2-5. Bestyrelserne bliver således ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke f.eks. i rammeaftaler, jf. § 16 d der indgås med Kulturministeriet. Disse ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutionernes rektorer.

Vedrørende rammeaftaler se yderligere de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16 d .

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3, at bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer samt af én studerende, én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser sammensættes af dels interne medlemmer, der vælges repræsentativt på institutionerne af studerende og personale, og som vil kunne bidrage med et kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer der udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens flertal.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sammensættes med i alt syv medlemmer, hvoraf et flertal på fire er eksterne medlemmer, mens et mindretal på tre er henholdsvis en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 4, at medlemmerne af bestyrelsen tilsammen skal have viden og erfaring om henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden om kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner, og økonomi, jura, personaleadministration m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen samlet besidder en kompetenceprofil, der dækker de i stk. 4 nævnte områder, og at kulturministeren i sin udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, er forpligtet til at sikre, at de i § 16, stk. 4, nævnte kompetencer skal være til stede i bestyrelsen som samlet enhed. Ved vurderingen af, om bestyrelsen opfylder den foreslåede fælles kompetenceprofil, indgår de valgte interne bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 1. pkt., at kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 2. pkt., at kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig annoncering.

Formålet med bestemmelsen er, at annonceringen skal sikre, at branche- og lønmodtagerorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren. Annonceringen offentliggøres på Kulturministeriets offentlige kanaler. Indgivelse af forslag til bestyrelsesmedlemmer bliver således gjort tilgængeligt for hele offentligheden.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 3. pkt., at kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.

Efter den foreslåede § 16, stk. 6, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, skulle vælges af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16, stk. 7, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, skulle vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16, stk. 8, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ personale, skulle vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 1. – 3. pkt. , at de eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af kulturministeren for en periode på fire år med mulighed for ét genvalg, at studenterrepræsentanten vælges for to år med mulighed for ét genvalg, og at medarbejderrepræsentanter vælges for fire år med mulighed for ét genvalg.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 4. pkt., at studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Bestemmelsen vil medføre, at det medlem af bestyrelsen, der skal være studerende, vælges af og blandt de studerende, og at to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne for henholdsvis det teknisk/administrative og det undervisende personale. De vælges repræsentativt på institutionerne efter regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte institution med henblik på, at de studerende og underviserne på uddannelsesinstitutionen høres, samt at der sikres repræsentative og demokratiske valg af studerende og medarbejdere til bestyrelsesposterne. Reglerne kan indeholde bestemmelser om valg af suppleanter for studenter- og medarbejderrepræsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Når der første gang skal vælges studenter –og medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne, gælder særlige bestemmelser. Se nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 10 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere, dvs. interne bestyrelsesmedlemmer, samt om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valg af interne bestyrelsesmedlemmer på institutionerne og om offentlig annoncering af eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. i forhold til frister, proces for indstilling, mv.

Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer med henblik på at sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens optimale sammensætning. Endelig vil det fremgå, at de eksterne medlemmer, herunder bestyrelseslederen, vil modtage et honorar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturministeriet, men udbetales af institutionerne.

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16. november 2021) og Cirkulære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Da § 15 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelsesinstitutionerne kan nedsættes andre kollegiale organer end studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang for bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på institutionerne.

Det følger af den foreslåede § 16 i, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel til, efter indstilling fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke længere er obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at oprette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den foreslåede § 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for. Ud over studienævnene, jf. nærmere den foreslåede § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af de nuværende skole- eller konservatorieråd. Er der tale om interne organiseringer med deltagelse af personale og studerende vil deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale honorar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, CIR nr. 9418 af 4. juli 2013. Takst fastsættes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets område er samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale fora, der nedsættes på institutionen.

Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpaneler med hjemmel i bestemmelsen: Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen skal have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked m.m.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 1, at bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og udvikling.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelsesinstitution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler, eller om aftagerinddragelsen skal foregå på en anden måde.

Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende § 16, som ophæves.

Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt for institutionerne til at sikre aftagerinddragelse efter regler fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrettelægge aftagerinddragelsen, så den passer til institutionens behov. Der vil således fortsat være mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen skønner dette mest anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil også kunne tage andre former.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel 14 i følgende bekendtgørelser blive ophævet: Bekendtgørelse nr. 1484 af

1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Det følger af den foreslåede § 16 e , at bestyrelserne efter indstilling fra rektor godkender institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at bestyrelsen som den øverste ledelse af den kunstneriske uddannelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutionernes økonomi og anvendelse af bevillingen. De nærmere rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 16 d, at bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være bestyrelsen, som øverste ledelse af institutionen, der indgår og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturministeriet. Denne opgave har tidligere været varetaget af rektor. Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om studienævnenes opgaver og sammensætning er fastsat, jf. den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13 i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Det fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorierådet. Der fremgår regler om antal undervisere og studerende i studienævnet, samt den periode de kan være repræsenterede i studienævnene, regler om valg af formand og næstformand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være medlemmer af studienævn.

Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er beslutningsdygtige, regler om mødekadencer og forretningsorden.

Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for rektor for undervisningens faglige niveau og tilrettelæggelse, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger, og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 1, at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om studieordninger for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 2 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4, kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Disse regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som allerede i dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutionerne. De vil således indeholde regler om studienævnets opgaver, sammensætning m.m.

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 1, at bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnet, jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre, at bestyrelserne som den øverste ledelse for institutionen fremover godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn.

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 2, at bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere godkendelsen af studieordninger, jf. den foreslåede § 16 f, stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenlignelige uddannelsesområder. Dette kan gøres af hensyn til at fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer for en sådan delegation skal fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16. november 2021) og Cirkulære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Da § 15 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelsesinstitutionerne kan nedsættes andre kollegiale organer end studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang for bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på institutionerne.

Det følger af den foreslåede § 16 i, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel til, efter indstilling fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke længere er obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at oprette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den foreslåede § 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for. Ud over studienævnene, jf. nærmere den foreslåede § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af de nuværende skole- eller konservatorieråd. Er der tale om interne organiseringer med deltagelse af personale og studerende vil deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale honorar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, CIR nr. 9418 af 4. juli 2013. Takst fastsættes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets område er samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale fora, der nedsættes på institutionen.

Det følger af den foreslåede § 16 a , at kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 1-2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk. 5-8.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i tilfælde af, at bestyrelsen udviser økonomisk uansvarlighed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af Kulturministeriet, eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare, kan afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny bestyrelse.

Det følger af den foreslåede § 16 b, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrelserne skal udfærdige udkast til forretningsorden, der sendes til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsorden kan f.eks. indeholde retningslinjer for arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen til institutionens administration og organisering, procedure for opfølgning på aktivitetsudvikling, planer, budgetter samt procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende herunder vurdering af afvigelser m.m.

Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal godkende, hvis en bestyrelse på et senere tidspunkt ønsker at foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.

Det følger af den foreslåede § 16 c, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansættelse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.

Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overenskomster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse rektorer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i sammenlignelige funktioner. Kulturministeriet inddrages i forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne for løn, vilkår m.v.

Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansættelsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af ansættelsesudvalg m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre, at bestyrelserne vil skulle fastlægge retningslinjer for rektors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en definition af rektors ansvarsområder og arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig instruks.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afskediges af kulturministeren. Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 1, at rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration og økonomi.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammenhæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling, medføre, at rektor i sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De nærmere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens instruks.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 2, at rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpaneler med hjemmel i bestemmelsen: Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen skal have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked m.m.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 1, at bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og udvikling.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelsesinstitution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler, eller om aftagerinddragelsen skal foregå på en anden måde.

Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende § 16, som ophæves.

Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt for institutionerne til at sikre aftagerinddragelse efter regler fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrettelægge aftagerinddragelsen, så den passer til institutionens behov. Der vil således fortsat være mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen skønner dette mest anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil også kunne tage andre former.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel 14 i følgende bekendtgørelser blive ophævet: Bekendtgørelse nr. 1484 af

1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunsthallens styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 1 , at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da der fortsat vil være behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om rektors og prorektors opgaver, og om kollegiale organers sammensætning og opgaver.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.

Det følger af den foreslåede § 16 e , at bestyrelserne efter indstilling fra rektor godkender institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at bestyrelsen som den øverste ledelse af den kunstneriske uddannelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutionernes økonomi og anvendelse af bevillingen. De nærmere rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 16 a , at kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 1-2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk. 5-8.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i tilfælde af, at bestyrelsen udviser økonomisk uansvarlighed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af Kulturministeriet, eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare, kan afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny bestyrelse.

Det følger af den foreslåede § 16 b, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrelserne skal udfærdige udkast til forretningsorden, der sendes til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsorden kan f.eks. indeholde retningslinjer for arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen til institutionens administration og organisering, procedure for opfølgning på aktivitetsudvikling, planer, budgetter samt procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende herunder vurdering af afvigelser m.m.

Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal godkende, hvis en bestyrelse på et senere tidspunkt ønsker at foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.

Det følger af den foreslåede § 16 d, at bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være bestyrelsen, som øverste ledelse af institutionen, der indgår og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturministeriet. Denne opgave har tidligere været varetaget af rektor. Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afskediges af kulturministeren. Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 1, at rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration og økonomi.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammenhæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling, medføre, at rektor i sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De nærmere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens instruks.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 2, at rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunsthallens styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 1 , at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da der fortsat vil være behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om rektors og prorektors opgaver, og om kollegiale organers sammensætning og opgaver.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.

Det følger af den foreslåede § 16 c, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansættelse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.

Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overenskomster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse rektorer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i sammenlignelige funktioner. Kulturministeriet inddrages i forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne for løn, vilkår m.v.

Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansættelsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af ansættelsesudvalg m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre, at bestyrelserne vil skulle fastlægge retningslinjer for rektors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en definition af rektors ansvarsområder og arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig instruks.

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 1, at bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnet, jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre, at bestyrelserne som den øverste ledelse for institutionen fremover godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn.

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 2, at bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere godkendelsen af studieordninger, jf. den foreslåede § 16 f, stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenlignelige uddannelsesområder. Dette kan gøres af hensyn til at fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer for en sådan delegation skal fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om studienævnenes opgaver og sammensætning er fastsat, jf. den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13 i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Det fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorierådet. Der fremgår regler om antal undervisere og studerende i studienævnet, samt den periode de kan være repræsenterede i studienævnene, regler om valg af formand og næstformand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være medlemmer af studienævn.

Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er beslutningsdygtige, regler om mødekadencer og forretningsorden.

Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for rektor for undervisningens faglige niveau og tilrettelæggelse, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger, og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 1, at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om studieordninger for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 2 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4, kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Disse regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som allerede i dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutionerne. De vil således indeholde regler om studienævnets opgaver, sammensætning m.m.