Det fremgår af § 1 i velfærdsaftaleloven, at formålet med loven er frem til den 30. september 2024 at frisætte udvalgte kommuners
og tilbuds varetagelse af ældreområdet med henblik på at udvikle velfærden på området og skabe større handlerum for medarbejderne
og lederne for at øge kvaliteten, fagligheden, omsorgen og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.
Det fremgår også af § 14, stk. 1, i velfærdsaftaleloven, at loven ophæves den 30. september 2024.
Det foreslås at ændre »30. september 2024« i § 1
og § 14, stk. 1,
til » 30. juni 2025«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner kan fortsætte deres forvaltning, herunder tilbuds
varetagelse af ældreområdet efter velfærdsaftaleloven til og med den 30. juni 2025, og at loven ophæves den 1. juli 2025.