I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, som ændret ved § 4 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 og § 5 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 1 og § 11, stk. 1, ændres »30. september 2024« til: »31. juli 2025«.
I lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«
I lov nr. 2595 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning) foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
/ Mattias Tesfaye