Det fremgår af ministervederlagslovens § 1, stk. 2, at ministres grundvederlag i perioden 1. april 2012-31. december 2023 udgør
1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Ministres grundvederlag er dermed midlertidigt nedsat med 5 pct. i
perioden 1. april 2012-31. december 2023. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, i § 1, stk. 2,
at ændre 2023 til 2024.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ministres grundvederlag vil udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2024. Perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag med
5 pct., vil med den foreslåede ændring dermed blive forlænget til og med den 31. december 2024.
Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af vederlaget til Folketingets formand ligeledes blive forlænget til og med den
31. december 2024, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.
Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af eftervederlag til forhenværende ministre ligeledes blive forlænget til og med
den 31. december 2024, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven.
Det foreslås,
at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov, der foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for minist...
Gældende
LOV nr 1775 af 28/12/2023
Finansministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december 2020 og lov nr. 2609 af 28. december 2021, foretages følgende ændring: