Til nr. 1
Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet, hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør.
Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsyningstilsynets forhandling. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1. pkt., at »giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« ændres til »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden give«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets afgørelser vil skulle følges uden videre, medmindre afgørelsen påklages til Energiklagenævnet, og klagen af Energiklagenævnet gives opsættende virkning. Det vil for eksempel betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet om, at uretmæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til varmeaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling om vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.
Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af forhandlingspligten have til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil således som hidtil skulle føre tilsyn med, om varmeforsyningsvirksomhedernes prissætning og betingelser er i overensstemmelse med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten vil derudover ikke ændre på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller i nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle indlede eller gennemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed med henblik på at bringe et ulovligt eller urimeligt forhold til ophør. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstilsynet.
Til nr. 2
Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling, som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Det foreslås i § 21, stk. 5 , at »kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4« ændres til »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse og kan desuden«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre den forhandling, som er nævnt i § 21, stk. 4, med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstilsynet ikke vil skulle indlede og gennemføre en forhandling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer i § 21, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller nye sager efter § 21, stk. 5, vil skulle indlede eller gennemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed, såfremt Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstilsynet.
Til nr. 3
Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold hertil.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for Forsyningstilsynet til at kunne afvise at behandle en sag efter tilsynsbestemmelserne. Lov om varmeforsyning indeholder heller ikke begrænsninger af, hvor lang en tidsmæssig periode Forsyningstilsynets indgreb og efterregulering af et forhold kan vedrøre. Det følger af administrativ praksis, at en efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangspunkt kan anses for at være i strid med lov om varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og 3, om prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn.
Det foreslås i § 23 , at det som stk. 2 indsættes, at Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en konkret tilsynssag. Det følger således af administrativ praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse med modtagelsen af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der er en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt forhold af en vis betydning. Med den foreslåede bestemmelse vil det således fremgå direkte af lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet er tillagt en prioriteringsadgang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne foretage en prioritering af tilsynets ressourcer i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsynet vil undersøge og eventuelt træffe afgørelse, herunder give pålæg, i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at kunne afvise at behandle en sag, selvom det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for sagens behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af de elementer, som er rejst i sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen drift.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil træffe materiel afgørelse i en sag. Det vil for eksempelvis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgelser, der ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forventede resultat eller tilsynsmæssige effekt.
Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere de anmeldelser eller klager, som tilsynet modtager, og forhold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med, forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en skønsbeføjelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.
Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstilsynet friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstilsynet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil undersøge og eventuelt træffe afgørelse i sager, der har en vis tilsynsmæssig effekt. En tilsynsmæssig effekt vil for eksempel kunne være en afgørelse i en sag, der rammer varmeforsyningsvirksomhederne med en vis økonomisk betydning. Det vil eksempelvis også kunne være, at sagen har principiel betydning for fremtidige tilsynssager, eller et væsentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsyningstilsynets administration. Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at fastlægge en nærmere afgræsning af, hvornår en sag forventes at have tilsynsmæssig effekt, idet det må bero på en konkret vurdering.
Forsyningstilsynets beslutning om at afvise en tilsynssag udgør som udgangspunkt en forvaltningsretlig afgørelse, og sagsbehandlingen er derfor underlagt de bindinger, der følger af den almindelige forvaltningsret. Det omfatter bl.a. grundsætningerne om saglig forvaltning og lighedsgrundsætningen, hvorefter lige forhold skal behandles ens. Der må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.
Det foreslås i § 23 , at det som stk. 3, 1. pkt., indsættes, at Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene kan vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have en pligt til at realitetsbehandle forhold, der er omfattet af disse tilsynsbestemmelser, i en periode på mere end fem år tilbage i tid. Perioden på fem år vil skulle regnes fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen er indbragt for Forsyningstilsynet – uanset hvornår Forsyningstilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af Forsyningstilsynet. Tidspunktet for, hvornår en sag er rejst af Forsyningstilsynet, vil være det tidligst mulige tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet kan anses for af egen drift at have indledt behandlingen af en sag, det kan for eksempel være tidspunktet for Forsyningstilsynets indledende screening af sagen, eller tidspunktet, hvor Forsyningstilsynet foretager indledende sagsbehandlingsskridt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effektiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med, at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaftagerne. En periode på op til fem år vil kunne tage hensyn til de modsatrettede interesser i de forskellige led i forsyningskæden, det vil sige produktions-, transmissions- og distributionsleddet.
En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mulighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid, forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmeforsyningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold hertil.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil, at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at Forsyningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværende sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., indeholder et betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 23 , at det som stk. 3, 2. pkt., indsættes, at Forsyningstilsynet dog af egen drift i særlige tilfælde kan udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet efter en konkret vurdering af egen drift vil kunne beslutte at behandle og eventuelt træffe afgørelse i en sag rejst i medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller 20 c, § 21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold hertil, der vedrører en periode på mere end de fem år, der følger af 1. pkt.
Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at sagen har en helt særlig og væsentlig tilsynsmæssig effekt. Særlige tilfælde vil også kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en sag indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige tilsynssager. Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være, at en udvidelse af tidsrammen er egnet til at understøtte væsentlige overordnede tilsynsformål, at sagen vedrører et væsentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsyningstilsynets administration. Det vil også kunne være af hensyn til sikre det offentliges interesse i at undgå, at en undladelse af at udvide tidsrammen for en sags behandling vil kunne give anledning til en modsætningsslutning eller tvivl om, at alvorlige overtrædelser af varmeforsyningslovgivningen dermed var accepteret. Særlige tilfælde vil endvidere kunne være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid fra sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet og til, at tilsynet indleder den egentlige sagsbehandling.
Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at fastlægge en udtømmende opregning af typer af særlige tilfælde, idet det vil være op til Forsyningstilsynet i den enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger sådanne særlige forhold.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være Forsyningstilsynet, der af egen drift vil kunne beslutte at udvide perioden til mere end de fem år, der følger af § 23, stk. 3, 1. pkt. Andre, herunder den, der måtte være part efter den almindelige forvaltningsret, vil således ikke kunne kræve, at Forsyningstilsynet udvider undersøgelses- og afgørelsesperioden i en tilsynssag. Det vil som hidtil som led i Forsyningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt at fremsende oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning efter regler fastsat i medfør af loven, herunder til brug for Forsyningstilsynets vurdering af, om der er grundlag for at udvide perioden nævnt i § 23, stk. 3, 1. pkt.
Begrænsninger i mulighederne for Forsyningstilsynets undersøgelse og evt. afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt., vil som i dag være underlagt den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet m.v. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsprocessen vil foretage en vurdering af, om en tilsynssag giver Forsyningstilsynet grundlag for at udvide perioden for Forsyningstilsynets undersøgelse, og at Forsyningstilsynet vil orientere varmeforsyningsvirksomheden og øvrige parter herom.
Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide perioden for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændige afgørelser i henhold til forvaltningsloven, da beslutningerne er af procesledende karakter.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at både nye og igangværende sager fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt.
Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsyningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. De foreslåede bestemmelser indeholder et betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at Forsyningstilsynet efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennemføre en forhandling i hverken igangværende eller nye sager efter § 21, stk. 4 og 5. Har Forsyningstilsynet indledt en forhandling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil Forsyningstilsynet skulle afbryde forhandlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i lov om varmeforsyning.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024 og senest ved § 22 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 4, 1. pkt., ændres »giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til: »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden give«.
2. I § 21, stk. 5, ændres »kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse herom og kan desuden«.
3. I § 23 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge, føre tilsyn, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 3-5, og om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3. Forsyningstilsynets undersøgelser, tilsyn, afgørelser og pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 3-5, kan alene vedrøre forhold for en periode på op til 5 år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
/ Lars Aagaard