Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)›§ 2

Gældende

LOV nr 132 af 16/02/2016

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor) § 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, 1. pkt., indsættes efter »tilskyndelsesvirkning«: »samt gennemsigtighed for vandforbrugerne«.

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.«

3. I § 6 ændres »§ 14 a« til: »§ 14«.

4. § 13 a, stk. 1, affattes således:

»En kommunalbestyrelse kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis udpegningen efter § 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser, jf. dog § 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

5. § 13 b, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal inddrage alle berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen af en indsatsplan efter §§ 13 eller 13 a.«

6. § 13 b, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

7. I § 13 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

8. I § 13 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »den almene vandforsyning«.

9. I § 13 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 29, stk. 2, og § 46, stk. 2, ændres »vandforsyningsanlægget« til: »den almene vandforsyning«.

10. I § 13 d, stk. 1, 2. pkt., tre steder i § 29, stk. 2, og i § 50, stk. 1, 2. pkt., og § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlægget« til: »den almene vandforsyning«.

11. I § 13 d, stk. 2, 1. pkt., og § 59 a, 1. pkt., ændres »Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »En almen vandforsyning«.

12. To steder i § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæg« til: »almene vandforsyninger«.

13. I § 14 a, stk. 2, § 45, stk. 1, 1. pkt., § 52, stk. 1, og § 52 b, stk. 1, ændres »Almene vandforsyningsanlæg« til: »Almene vandforsyninger«.

14. Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene med alle almene vandforsyninger i kommunen.«

15. I § 18, stk. 2, ændres »et alment vandforsyningsanlægs« til: »en almen vandforsynings«.

16. I § 29, stk. 1, ændres »ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg« til: »ved oprettelse af en almen vandforsyning og etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg«.

17. I § 29, stk. 2, ændres »kommunalt anlæg« til: »kommunalt ejet almen vandforsyning«.

18. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »et bestående alment vandforsyningsanlæg« til: »en bestående almen vandforsyning«, og to steder i 2. pkt. ændres »vandforsyningsanlægget« til: »vandforsyningen«.

19. I § 30, stk. 1, 1. og 3. pkt., ændres »det fælles anlæg« til: »den almene vandforsyning«.

20. § 32, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og fødevareministeren kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til en almen vandforsynings vandforsyningsanlæg, når det er nødvendigt, at forsyningen helt eller delvis overtages af en anden almen vandforsyning for at sikre en tilstrækkelig forsyning til forbrugerne. Ministeren træffer bestemmelse om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Den almene vandforsyning, hvis indvindingstilladelse tilbagekaldes, kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning også overtager vandforsyningsanlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang, den almene vandforsyning, der ejer dette anlæg, ikke fremtidigt kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.«

21. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »anlæggets ejer« til: »vandforsyningen«.

22. I § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 37, stk. 1, § 47, stk. 2, 1. pkt., overskriften til kapitel 9, § 49, § 51, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 52 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

23. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »et andet alment vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«.

24. I § 38, 1. pkt., ændres »et ikkealment vandforsyningsanlæg« til: »en ikkealmen vandforsyning«.

25. I § 39, stk. 2, ændres »private almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

26. I § 41 ændres »anlæg« til: »vandforsyning«.

27. I § 45, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæggets« til: »anlæggenes«, og i 2. pkt. ændres »andre vandforsyningsanlæg« til: »ikkealmene vandforsyninger«.

28. I § 45, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forsyningspligten«: », jf. stk. 1,«.

29. I § 45, stk. 3, § 47, stk. 1, § 52, stk. 2, § 52 a, stk. 3, § 53 a, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, og § 59 a, 4. pkt., ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

30. I § 45 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig forsyning i kommunen kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde pålægge en almen vandforsyning at forsyne et område, der ligger uden for det naturlige forsyningsområde. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

31. I § 46, stk. 1 og 2, § 46 a, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 7, 1. pkt., ændres »et vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

32. I § 46, stk. 2, ændres »det leverende vandforsyningsanlæg« til: »den leverende almene vandforsyning«.

33. I § 46, stk. 3, ændres »et alment vandforsyningsanlæg til et andet alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning til en anden almen vandforsyning«.

34. I § 46 a, stk. 1, ændres »et andet vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«, og »vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyning«.

35. I § 46 a, stk. 2, ændres et »andet vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«.

36. I § 47, stk. 2, 1. pkt., ændres »et lokalt alment vandforsyningsanlæg« til: »en lokal almen vandforsyning«.

37. I § 48, stk. 1, ændres »kan miljø- og fødevareministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg« til: »kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte almene vandforsyninger påbyde samarbejde mellem almene vandforsyninger i kommunen«.

38. I § 48, stk. 2, ændres »miljø- og fødevareministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

39. I § 48 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan påbyde almene vandforsyninger i forskellige kommuner at indgå i et samarbejde, jf. stk. 1. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af ministeren efter forhandling med de berørte parter.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vandsamarbejder, herunder om kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1 og frister herfor samt om proceduren for og indholdet af vandsamarbejdet.«

40. I § 51, stk. 1, 2. pkt., og § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæggets« til: »vandforsyningens«.

41. I § 52 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6« til: »den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a«.

42. I § 52 a, stk. 1, nr. 4, ændres »det forsyningssekretariat, der er oprettet i medfør af« til: »Forsyningssekretariatet, jf.«

43. I § 52 a, stk. 1, nr. 12, udgår »og«.

44. I § 52 a, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »forhold«: », og udgifter til opgaver, der falder ind under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt regler udstedt i medfør heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres, og«.

45. I § 52 a, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) bidrag til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt regler udstedt i medfør af de nævnte love.«

46. I § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »det pågældende anlæg« til: »den pågældende almene vandforsyning«.

47. I § 52 b, stk. 2, ændres »ejeren af hvert enkelt vandforsyningsanlæg« til: »hver enkelt almen vandforsyning«.

48. § 53, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»En almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske områder. De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

49. I § 53, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

50. § 53, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved etablering af en forsyningsledning til en almen vandforsyning kan kommunalbestyrelsen pålægge grundejere at betale bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane, hvis der kan leveres vand til grundejerens ejendom til almindelig brug fra forsyningsledningen.«

51. § 53, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag, herunder om form og indhold af almene vandforsyningers takstblade, og om fastsættelse af forskellige bidrag for geografiske områder, jf. stk. 1, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde.«

52. I § 53 a, stk. 3, og § 87, stk. 2, ændres »vandforsyningsanlæggets« til: »den almene vandforsynings«.

53. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »For ethvert alment vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges« til: »Almene vandforsyninger skal udarbejde«.

54. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner. Det godkendte regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.«

55. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »ejeren af vandforsyningsanlægget« til: »vandforsyningen«.

56. I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »i et alment vandforsyningsanlæg« til: »fra en almen vandforsyning«, og i 2. pkt. ændres »ikkealmene vandforsyningsanlæg« til: »ikkealmene vandforsyninger«.

57. I § 65, stk. 5, 1. pkt., ændres »et vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«, og »anlæggets« ændres til: »vandforsyningens«.

58. I § 66, stk. 1, ændres »ejer af et alment vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyning«.

59. I § 66, stk. 2, ændres »ejeren« til: »den almene vandforsyning«, og »ham« ændres til: »den almene vandforsyning«.

60. I § 69, stk. 1 og 3, ændres »Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse« til: »De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland«.

61. I § 69 a ændres »ejeren af et vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyningerne«.

62. I § 71 ændres »vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«.

63. I § 84, stk. 2, udgår »og i regulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2,«.

Forarbejder til Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor) § 2

Retsinformation

Til nr. 1 (§ 1 a, 1. pkt.)

Efter den gældende formålsbestemmelse i vandforsyningslovens § 1 a, har loven til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.

Det foreslås at ændre formålsbestemmelsen, så den udover de nævnte formål angiver, at loven skal sikre hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere.

Den foreslåede ændring indebærer, at hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere skal sikres ved lovens administration, herunderhvordan almene vandforsyninger fastsætter takster og regulativer.

Den foreslåede ændring skal bl. a. sikre, at ejere af tilsluttede ejendomme kan gøre sig bekendt med vilkår, prissætning mm. En almen vandforsyning er et naturligt monopol, og ejere af de tilsluttede ejendomme kan således ikke selv umiddelbart beslutte at blive forsynet af en anden almen vandforsyning. Den foreslåede ændring har således til hensigt at tilgodese vandforbrugernes behov for at gøre bekendt med vilkår, prissætning m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 2, nr. 48 og 53, foreslåede bestemmelser om, at almene vandforsyninger skal offentliggøre takster og regulativ på deres hjemmeside.

For at sikre overensstemmelse i administrationen af vandforsyningsloven og betalingsloven, foreslås enslydende ændring i formålsbestemmelsen i betalingslovens § 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 3)

Den gældende bestemmelse fastlægger, hvad der skal forstås ved en almen vandforsyning. Definitionen blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som definerede et ”alment vandforsyningsanlæg”.

Da et ”anlæg” efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed, foreslås begrebet ændret til ”en almen vandforsyning”. Med begrebet forstås den person, eller juridiske enhed, der ejer de konkrete vandforsyningsanlæg, der er forpligtet efter loven som en almen vandforsyning. De ti ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således både drives som et aktie- eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution m.v. Almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil blive betegnet som vandselskaber i vandsektorloven og dennes bekendtgørelser. I modsætning til almene vandforsyninger står ikke-almene vandforsyninger, hvor der er tale om en fysisk eller juridisk person, der ejer et vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne færre end ti ejendomme. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet man ikke i almindelighed har fundet det rimeligt, at ejere af sådanne mindre anlæg skulle kunne pålægges de forpligtelser, der er indeholdt i lovens kapitel 8. Der er ikke tilsigtet ændringer i de forpligtelser almene vandforsyninger har i den gældende regulering.

Til nr. 3 (§ 6)

Efter den gældende § 6, kan miljøministeren efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8 er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter § 14 a. Den gældende § 14 a, beskriver, at vandforsyningsplaner, der udarbejdes efter lovens § 14, ikke må stride mod regler udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, kommuneplanlægningen, forudsætninger fastsat efter lovens § 16, stk. 2, eller en indsatsplan efter § 13. Før kommunalreformen indeholdt § 14 a, en forpligtelse for amtsrådet eller hovedstadsrådet til at påse, at vandforsyningsplanen ikke stred mod bl.a. regionplanen.

Som følge af kommunalreformens ophævelse af amtsrådets og hovedstadsrådets kompetence i den gældende § 14 a, stk. 2, foreslås det, at henvisningen i § 6, ændres til § 14, da der alene kan vedtages vandforsyningsplaner efter § 14 og ikke efter § 14 a.

Til nr. 4 (§ 13 a)

Bestemmelsen, der nyaffattes, medfører, at alene kommunalbestyrelsen har kompetence til at vedtage indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse, jf. den gældende § 13 a. Udarbejdelse af planer er så central en myndighedsopgave, at opgaven alene skal udføres af kommunalbestyrelsen. En indsatsplan efter § 13 a, kan danne baggrund for et pålæg om sprøjtemiddel- eller nitratrestriktioner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26 a. Bestemmelsen kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den statslige udpegning af indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 11, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelige til at sikre kommunens eller vandforsyningens interesser.

Almene vandforsyninger har stadig mulighed for at indgå aftaler med henblik på at gennemføre en af kommunen vedtaget indsatsplan, jf. den gældende § 13 d, samt at indregne udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som den almene vandforsyning indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang overvågning og beskyttelse, der ligger uden for den offentlige grundvandsbeskyttelse, er nødvendig eller hensigtsmæssig for den almene vandforsyningsvirksomhed, jf. den gældende § 52 a, nr. 10. Den offentlige grundvandsbeskyttelse består bl.a. af den statslige grundvandskortlægning, regionernes oprydning af jordforureninger samt kommunernes indsatsplaner. Almene vandforsyninger kan have en interesse i at supplere den offentlige indsats, idet de herved på længere sigt kan opretholde en produktion uden for lange transporttider for vandet og uden avanceret rensning, f.eks. for nitrat eller sprøjtemidler og således spare penge til behandling og overvågning af behandlingsprocessen og/eller omlægning af ledninger, boringer og andre anlæg.

Som hidtil vil indsatsplanlægningen skulle baseres på en detaljeret kortlægning, som ved udpegede indsatsområder. Såfremt staten har udført en detaljeret kortlægning, fordi området der ønskes indsatsplanlagt er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser eller et indvindingsopland til almene vandforsyninger uden for disse, kan denne grundvandskortlægning lægges til grund. Kommunen bør i sin indsatsplan redegøre for, hvilke omstændigheder, der gør, at kommunen har vurderet anderledes end staten. Har kommunen udført supplerende undersøgelser og kortlægning eller en ny kortlægning, skal indsatsplanen baseres på disse oplysninger.

Bekendtgørelse om indsatsplaner vil blive ændret, så det afspejles, at almene vandforsyninger ikke kan vedtage indsatsplaner.

Til nr. 5 (§ 13 b, stk. 1)

Bestemmelsen, der nyaffattes, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, til § 13 a. Gennemførelsen af en indsatsplan vil kræve et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og almene vandforsyningsvirksomheder, og da indsatsplanen i visse tilfælde vil kunne få omfattende konsekvenser for de berørte grundejere m.v., har kommunalbestyrelsen i den foreslåede bestemmelse pligt til at inddrage alle de berørte parter i processen. Det er de konkrete parter i det berørte område, der skal inddrages, således alle berørte lodsejere eller virksomheder, alle vandforsyningsvirksomheder (og/eller vandforsyningssamarbejder) og berørte kommuner. Det nedsatte koordinationsforum skal informeres om, hvordan arbejdet med indsatsplanerne skrider frem. Reglen supplerer den almindelige partshøringsregel i forvaltningslovens § 19.

Til nr. 6 (§ 13 b, stk. 6)

Den gældende bestemmelse indeholder processuelle regler for almene vandforsyningers indsatsplaner efter den gældende § 13 a. Som konsekvens af ophævelsen af almene vandforsyningers kompetence i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås § 13, stk. 6, ophævet.

Til nr. 7-13 (§§ 13 d, stk. 1, 1. pkt., 13 d, stk. 1, 2. pkt., 13 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., 13 d, stk. 1, 2. pkt., 13 d, stk. 2,

pkt., 14, stk. 1, 1. pkt., 14 a, stk. 2, 29, stk. 2, 45, stk. 1, 1. pkt., 46, stk. 2, 50, stk. 1, 2. pkt., 51, stk. 1, 1. pkt., 52, stk. 1, 52 b, stk. 1, 59 a, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 14 (§ 14 b)

Med forslaget indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til mindst én gang årligt at drøfte vand- og spildevandsforsyningsforholdene med kommunens almene vandforsyninger samt spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Reglen, der er ny, svarer i vidt omfang til den praksis, der allerede er gældende i dag. Drøftelsen af forsyningsforholdene skal omfatte den fremadrettede forsyningsstruktur, herunder udbygning af forsyningsnettet, herunder ledningsnet, anlæg m.v., og de almene vandforsyningsanlægs og spildevandsforsyningsselskabernes strategier. Udbygningen af ledningsnettet vil kunne omfatte etablering af ledninger i nye områder i overensstemmelse med kommunens planlægning, herunder udbygning af anlæg, f.eks. indvindingsanlæg m.v. Drøftelsen vil i vidt omfang kunne sammenkobles med udarbejdelse af vandforsyningsplaner, jf. vandforsyningslovens § 14. Der er ikke fastsat særlige formkrav til drøftelsen, som kommunalbestyrelsen kan gennemføre på den måde, som kommunalbestyrelsen vurderer er bedst egnet. I forbindelse med tilrettelæggelsen af den årlige drøftelse, har kommunalbestyrelsen mulighed for at udvide kredsen, f.eks. ved at invitere det nedsatte koordinationsforum, jf. vandforsyningslovens § 12.

Tilsvarende bestemmelse foreslås indført for spildevandsforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 4, nr. 5.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.1.3.

Til nr. 15-19 (§§ 18, stk. 2, 29, stk. 1, 29, stk. 2, 29, stk. 3, 1. pkt. og 30, stk. 1, 1. og 3. pkt.)

Til nr. 20 (§ 32, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til en almen vandforsyning, når vægtige grunde taler for, at anlægget helt eller delvist videreføres af en anden almen vandforsyning, eller at forsyningen helt eller delvist overtages af en anden almen vandforsyning. Miljø- og fødevareministeren træffer bestemmelser om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Den almene vandforsyning kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning overtager anlægget med grund og ledningsnet efter lovens § 37, i det omfang, ejeren ikke fremtidig kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet som følge af ændringen af ”et alment vandforsyningsanlæg” til ”en almen vandforsyning” i lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsens ordlyd gøres klart, at den alene tænkes anvendt i situationer, hvor det er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig forsyning til forbrugerne.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 32, som viderefører dele af vandforsyningsloven af 1969. Bestemmelsen dækker bl.a. § 10.2 i indstillingen fra udvalget vedrørende vandforsyningen i hovedstadsområdet, jf. Folketingstidende 1977-1978, tillæg A, spalte 3004, der lå til grund for udarbejdelsen af hovedloven i 1978.

Bestemmelsen omfatter inddragelse af vandindvindingstilladelser fra en almen vandforsyning, således at forsyningen overtages af en anden almen vandforsyning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens §§ 45-48, om almene vandforsyningers forsyningspligt. Efter disse bestemmelser kan det pålægges en almen vandforsyning at foretage udvidelser og ændre sit forsyningsområde. Der vil derfor normalt ikke være behov for at gennemføre en omstrukturering ved at tilbagekalde en indvindingstilladelse til en almen vandforsyning. Bestemmelsen kan navnlig tænkes anvendt, hvor der ikke længere kan indvindes de nødvendige mængder vand fra det pågældende anlæg til at sikre den fortsatte forsyning af borgere og vandforbrugende virksomheder i området. Sådanne problemstillinger forudsættes primært løst gennem kommunens vandforsyningsplanlægning og bestemmelsen forudsættes således alene anvendt rent undtagelsesvist.

Det er muligt at kommunen i forbindelse med miljø- og fødevareministerens tilbagekaldelse eksproprierer f.eks. ledningsnettet fra den almene vandforsyning til fordel for den overtagende almene vandforsyning efter lovens § 37. I så fald følger det af lovens § 42, stk. 2, jf. § 104 i lov om offentlige veje, at den almene vandforsyning kan kræve, at den overtagende almene vandforsyning også skal overtage resten af vandforsyningsanlægget, hvis den afgivende almene vandforsyning ikke fremtidig kan udnytte anlægget på rimelig måde.

Hvis den overtagende almene vandforsyning ikke ønsker at overtage nogen del af den afgivende vandforsynings anlæg, fremgår det endvidere af bestemmelsens sidste pkt., at det også i denne situation kan pålægges den overtagende vandforsyning at overtage anlægget i det omfang, dets ejer ikke kan udnytte det på hensigtsmæssig måde.

Til nr. 21-27 (§§ 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., 32, stk. 2, 2. pkt., 33, stk. 2, 37, stk. 1, 38, 1. pkt., 39, stk. 2, 41, 45, stk. 1,

pkt., 47, stk. 2, 1. pkt., overskriften til kapitel 9, 51, stk. 1 og 2, 1. pkt., og 52 a, stk. 1, 1. pkt., og 2)

Til nr. 28 (§ 45, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse afgøres uoverensstemmelser om omfanget af og vilkårene for forsyningspligten af miljø- og fødevareministeren.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen finder anvendelse for forsyningspligten efter det gældende stk. 1. Præciseringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 30, om forsyningspligt for andre områder end den almene vandforsynings naturlige forsyningsområde. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse.

Til nr. 29 (§§ 45, stk. 3, 47, stk. 1, 52, stk. 2, 52 a, stk. 3, 53 a, stk. 1 og 2, 55, stk. 3 og 59 a)

Til nr. 30 (§ 45, stk. 4)

Bestemmelsen, der er ny, giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at pålægge en almen vandforsyning forsyningspligt i andre områder, end den almene vandforsynings naturlige forsyningsområde med henblik på at sikre en tilstrækkelig vandforsyning i kommunen. Den foreslåede regel supplerer reglen i § 45, stk. 1, 1. pkt., der indeholder forsyningspligt for almene vandforsyninger i det naturlige forsyningsområde.

Reglen supplerer ligeledes miljø- og fødevareministerens kompetence i lovens § 45, stk. 1, 2. pkt., samt miljø- og fødevareministerens kompetence i § 46, til at pålægge almene vandforsyninger, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven leveringspligt til andre almene vandforsyninger. Ministerens kompetence til at træffe afgørelse efter § 45, stk. 1, 2. pkt., er delegeret til kommunalbestyrelserne efter § 25, i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. december 2007 om vandindvinding og vandforsyning.

Ved forsyningspligt forstås en forpligtelse for den almene vandforsyning til at sikre forsyning med vand frem til vandforbrugerens ejendomsgrænse. Ved leveringspligt forstås en forpligtelse til levering af vand til en anden almen vandforsyning, der herefter sikrer forsyningen af vandforbrugerne.

Ved særlige tilfælde forstås f.eks. tilfælde, hvor en eksisterende almen vandforsyning nedlægger sig selv. Vandforbrugerne vil derfor kunne skulle betale tilslutningsbidrag til den nye forsyning. Dette gælder uanset, om vandforbrugerne tidligere har været tilsluttet en anden almen vandforsyning. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle vurdere de økonomiske konsekvenser for både den almene vandforsyning og vandforbrugerne forinden meddelelse af pålæg. Anvendelsen af den foreslåede regel bør, for at sikre den decentrale indvindingsstruktur, alene anvendes, hvis der ikke er alternative muligheder. Det konkrete påbud efter den foreslåede § 45, stk. 2, vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Som konsekvens af et påbud om forsyning uden for både det naturlige forsyningsområde og det i vandforsyningsplanen tillagte forsyningsområde, bør vandforsyningsplanen tilrettes snarest.

De konkrete fysiske anlæg vil kunne overtages i det omfang, der er enighed herom mellem den nedlagte vandforsyning og den nye forsyner.

Den overtagende vandforsyning vil hensigtsmæssigt kunne fastsætte differentierede takster i de to forsyningsområder med henblik på at på sigt kunne udligne de prismæssige forskelle. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 46.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte omfanget af forsyning, og de nærmere vilkår som forsyningen vil skulle ske på. Som udgangspunkt vil den overtagende almene vandforsynings regulativ og takster finde anvendelse på det nye område også. Kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter den gældende § 75, stk. 1.

Til nr. 31-36 (§§ 46, stk. 1 og 2, 46, stk. 3, 46 a, stk. 1 og 2, 47, stk. 2, 1. pkt. og 55, stk. 7)

Til nr. 37 (§ 48, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse har miljø- og fødevareministeren kompetence til at påbyde kommunalt samarbejde og samarbejde mellem almene vandforsyninger, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning.

Den foreslåede bestemmelse overfører dele af miljø- og fødevareministerens gældende kompetence til at meddele påbud om vandsamarbejder mellem almene vandforsyninger til kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen kan anvendes, hvor de almene vandforsyninger ikke ønsker frivilligt at etablere et vandsamarbejde, men hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning.

Vandsamarbejder kan være relevante f.eks. i spørgsmål om gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag, hvor et vandsamarbejde f.eks. kan håndtere udarbejdelse af aftaler om dyrkningsrestriktioner på en ejendom eller lignende. Vandsamarbejdet vil kunne varetage opgaver, der enten gavner den almene vandforsyning direkte, f.eks. beskyttelse af vandforsyningens eget indvindingsopland eller indirekte, f.eks. beskyttelse af nabovandforsyningens indvindingsopland, hvor der kan etableres nødforsyninger til. Som en del af vandsamarbejdet vil de almene vandforsyninger kunne afholde omkostninger til de relevante tiltag solidarisk.

Amtsrådet havde i den tidligere § 48, kompetence til at påbyde vandsamarbejder til kommuner og til samarbejde mellem både kommunale og private almene vandforsyninger. Med kommunalreformen blev amtsrådets kompetence overført til miljøministeren (nu miljø- og fødevareministeren). Ved vedtagelsen af vandsektorloven og de tilhørende ændringer i vandforsyningsloven ved lov nr. 460 af 12. juni 2009 blev bestemmelsens sondring mellem kommunale og private almene vandforsyninger ophævet, da alle kommunale forvaltningsvirksomheder med vandforsyning blev udskilt fra kommunerne, og organiseret som et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab ejet af kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke deltage i vandsamarbejdet, men kommunalbestyrelsen kan dog vælge at inddrage vandsamarbejdet i kommunens arbejde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplaner og indsatsplaner eller kommunens arbejde i øvrigt, ligesom vandsamarbejdet kan vælge at inddrage kommunalbestyrelsen i vandsamarbejdets arbejde.

Den foreslåede bestemmelse suppleres af almene vandforsyningers mulighed for at dække omkostninger til et frivilligt etableret vandsamarbejde over vandtaksten, jf. vandforsyningslovens § 52 b, jf. § 52 a, stk. 1, nr. 10, der blev indført med lov nr. 479 af

juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning.

Almene vandforsyninger, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven, har mulighed for at få tillæg til indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 38 (§ 48, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren i mangel af enighed mellem vandsamarbejdets parter fastsætte vilkår for et vandsamarbejde, jf. lovens § 48, stk. 1, efter forhandling med de berørte parter.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens hjemmel til at fastsætte vilkår om samarbejdet ligeledes overføres delvist til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ændring efter forhandling med berørte almene vandforsyninger kunne fastsætte vilkår for vandsamarbejdet, hvis der ikke kan opnås enighed om vilkårene internt i vandsamarbejdet.

Til nr. 39 (§ 48, stk. 3 og 4)

Efter den gældende § 48, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren påbyde almene vandforsyninger at indgå i et vandsamarbejde, som også beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 37. Dette gælder både vandsamarbejder inden for en kommunegrænse og vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser. Denne kompetence overføres delvist til kommunalbestyrelsen med lovforslagets § 2, nr. 37. Miljø- og fødevareministeren har ikke i den gældende regulering hjemmel til at fastsætte regler om vandsamarbejder.

Med det foreslåede stk. 3 , der er nyt, bibeholdes miljø- og fødevareministerens kompetence til at påbyde almene vandforsyninger at indgå i et vandsamarbejde, som beskrevet i stk. 1, delvist. Det medfører, at miljø- og fødevareministeren fortsat kan påbyde vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser. Den foreslåede regel supplerer kommunalbestyrelsens kompetence efter stk. 1 og 2.

Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser kan være relevante, idet grundvandsmagasinerne kan ligge på tværs af kommunegrænser. Den foreslåede regel forhindrer ikke, at de almene vandforsyninger i hver sin kommune frivilligt vælger at etablere et vandsamarbejde på tværs af kommunegrænser. I tilfælde af at parterne, dvs. de almene vandforsyninger, der modtager påbuddet, ikke kan nå til enighed om vilkårene for vandsamarbejdet, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte disse efter forhandling med de almene vandforsyninger. Indholdsmæssigt er der ikke forskel på miljø- og fødevareministerens kompetence og kommunalbestyrelsens. Der er alene tale om en geografisk fordeling af kompetencerne.

Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser vil ofte skulle følges op med en ændring af kommunernes vandforsyningsplan. Miljø- og fødevareministeren har hjemmel til at påbyde kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til vandforsyningsplanen, jf. vandforsyningslovens § 14, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 , der er nyt, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om påbud om vandsamarbejder. Bemyndigelsen forventes ikke udnyttet straks, men vil afvente en erfaringsopsamling på baggrund af den kommende kommunale praksis. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indhold, dokumentationsgrundlag, frister samt inddragelse af almene vandforsyninger og andre relevante parter.

Til nr. 40 (§§ 51, stk. 1, 2. pkt., og 65, stk. 1, 1. pkt.)

Til nr. 41 (§ 52 a, stk. 1)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter vandselskaber får en regnskabsmæssig kontrolramme for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde på højst 800.000 m³ og en indtægtsramme for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m³.

Til nr. 42 (§ 52 a, stk. 1, nr. 4)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter bestemmelsen om Forsyningssekretariatets oprettelse ophæves, da bestemmelsen ikke længere er relevant.

Til nr. 43 (§ 52 a, stk. 1, nr. 12)

Den foreslåede ændring er en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 44 og 45, hvorefter almene vandforsyninger kan opkræve midler til en fond samt til et tvistløsningsorgan.

Til nr. 44 (§ 52 a, stk. 1, nr. 13)

Efter den gældende § 52 a, stk. 1, kan der ved levering af vand fra en almen vandforsyning under overholdelse af det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i bestemmelsen anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4. Disse udgifter omfatter efter § 52 a, stk. 1, nr. 13, bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en ny hjemmel til, at vandforsyningsselskaber kan opkræve midler til en fond, som er oprettet efter fondsloven og regler udstedt i medfør heraf. Det er frivilligt for det enkelte vandforsyningsselskab om, og i hvilket omfang, vandforsyningsselskabet opkræver midler til indbetaling til en sådan fond. Dog er det en betingelse, at fonden har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

Det forventes, at vand- og spildevandsbranchen vil afvikle den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som er oprettet i medfør af den gældende vandsektorlovs kapitel 7. Vandforsyningsselskaberne vil dog fortsat have mulighed for at opkræve midler til den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. 1. led i den gældende vandforsyningslov § 52 a, stk. 1, nr. 13, som ikke ændres i medfør af dette lovforslag. Denne hjemmel foreslås opretholdt med henblik på at sikre en forsvarlig administration af fonden frem mod fondens opløsning, se også lovforslagets afsnit 3.1.3.

Til nr. 45 (§ 52 a, stk. 1, nr. 14)

Bestemmelsen er ny. Efter de gældende regler, er der ikke hjemmel til, at vandforsyningsselskaber kan opkræve midler over taksterne til bidrag til finansiering af et godkendt privat tvistløsningsorgan.

Med ændringen indføres mulighed for, at vandforsyningsselskaber kan opkræve de udgifter, der er forbundet med oprettelse og drift af et privat tvistløsningsorgan, godkendt efter henholdsvis vandsektorlovens § 12 a, som foreslås indført i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 24, og forbrugerklagelovens § 6, og udgifter, der følger af regler udstedt i medfør heraf, som vedrører tvistløsningsorganets behandling af sager.

Det er hensigten, at tvistløsningsorganet både kan behandle forbrugeres og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioners klager over vandselskaber. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.5. og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.

Forbrugere og vandforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner kan således opkræves udgifter over vandtaksten, som en modydelse for den klagemulighed, som oprettelsen og driften af et godkendt privat tvistløsningsorgan medfører.

Til nr. 46 og 47 (§§ 52 a, stk. 2, og 52 b, stk. 2)

Til nr. 48 (§ 53, stk. 1)

Det foreslås, at det gældende stk. 1, nyaffattes og erstattes af et stk. 1 og 2. De foreslåede bestemmelser viderefører dele af den gældende lovs § 53, stk. 1.

Efter den gældende § 53, stk. 1, 1. pkt., fastsætter almene vandforsyningsanlæg under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6, i den gældende vandsektorlov, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt ved levering af vand fra forsyningen. Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag for alle almene vandforsyninger, herunder både kommunalt ejede og forbrugerejede. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. den gældende § 76, nr. 4.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”, samt lovforslagets § 1, nr. 14, som indebærer en ændring af den økonomiske regulering af vandselskaberne, hvor det bl.a. er hensigten, at der i stedet for prislofter skal udmeldes indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for flere år frem. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage hensyn til dette ved godkendelse af anlægs- og driftsbidrag (takster). Anlægs- og driftsbidrag omfatter både engangsbidrag (herunder bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til stikledning) og løbende bidrag. Herudover tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold. Almene vandforsyninger skal derfor fastsætte anlægs- og driftsbidrag én gang årligt. Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal fastsættelsen ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som bliver fastsat for den almene vandforsyning i medfør af vandsektorlovens §§ 6 eller 6 a.

I det foreslåede stk. 1, 3. pkt ., som er nyt, præciseres den gældende retstilstand med henblik på at afklare tvivl om, i hvilket omfang en almen vandforsyningsvirksomhed kan fastsætte differentierede takster mellem ensartede kategorier af forbrugere. Udgangspunktet for fastsættelse af takster er primært et solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler den samme kubikmetertakst for levering af vand, samme administrationsbidrag og samme anlægsbidrag for tilslutning af sammenlignelige ejendomme til anlægget. De fleste almene vandforsyningers takster fastsættes som én takst for én type forbrugere i én kommune.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen således, at almene vandforsyninger i særlige tilfælde kan differentiere taksterne inden for selskabets forsyningsområder. Med særlige tilfælde sigtes f.eks. til tilfælde, hvor den almene vandforsyning kan begrunde differentieringen i historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Således foreslås det, at der kan differentieres på grundlag af, at omkostninger til at forsyne ejendomme navnligt varierer efter områdets karakter, herunder om et område er tæt eller mindre tæt bebygget.

Et særligt tilfælde kan også være, at en stor vandforbrugende virksomhed får nedsat, og dermed differentieret, det faste kubikmeterbidrag, hvis det konkret kan begrundes i, at omkostningerne forbundet med forsyningen af denne virksomhed er væsentligt mindre pr. kubikmeter end forsyningen af mindre ejendomme. Videre kan særlige tilfælde omfatte tilfælde, hvor fusionerede almene vandforsyninger differentierer taksterne inden for de tidligere forskellige forsyningsområder, da de tidligere forsyningsområder med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Forskellene kan være begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i den almene vandforsynings omkostninger til at drive forsyningen.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en almen vandforsyning dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til den almene vandforsynings opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske område. Den almene vandforsyning kan som en følge heraf differentiere taksterne, så forbrugerne i den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau, eller hvor nye tiltag er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en kommune, som f.eks. ønsker et lavere miljø- eller serviceniveau eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.

De særlige tilfælde skal kunne varetages efter vandforsyningslovens formålsbestemmelse, f.eks. kan fastsættelsen af differentierede takster fortsat ikke begrundes i hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Differentierede takster kan fastsættes i en overgangsperiode, f.eks. efter en fusion, eller som en blivende forskel i taksten. Dette vil gælde uagtet om almene vandforsyninger fusionerer på tværs af kommunegrænser, men dog kun så længe differentieringens formål kan begrundes sagligt.

Vandselskaberne skal ved fastsættelsen af taksterne sikre, at indtægterne holder sig inden for den udmeldte ramme, også hvis et vandselskab udnytter muligheden for at fastsætte differentierede takster.

Efter gældende ret skal taksterne godkendes i den kommune, hvor vandforsyningen er beliggende, hvilket vil sige hvor selskabet har hjemsted. Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at taksterne skal godkendes i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Dette indebærer, at et vandselskab, som leverer vand til forbrugere i flere kommuner skal have godkendt taksterne af flere kommunalbestyrelser. Dog foreslås det i stk. 1, 5. pkt ., at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender taksterne for alle kommuner (sideordnet delegation). F.eks. kan det aftales, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender takster for alle kommuner, eller at alle kommunalbestyrelser skal være enige om godkendelse af taksterne for alle kommuner, også selvom der er indført differentierede takster. Kommunernes delegationskompetence forudsættes udnyttet ved, at de respektive kommunalbestyrelser indgår en aftale, hvori rækkevidden af kompetencefordelingen og om eventuelt ophør af aftalen om delegation udtrykkeligt er fastsat.

Der er ikke i dag krav om, at det godkendte takstblad skal findes på den almene vandforsynings hjemmeside. Det foreslåede 6. pkt ., sikrer, at almene vandforsyningers takstblade skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings priser. Se også bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, om gennemsigtighed.

Det nye stk. 2, er en videreførelse af det tidligere stk. 1, 3. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. nægter at godkende en forhøjelse af en almen vandforsynings takster for tilslutningsbidrag, kan det være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i stedet træffer bestemmelse om, forhøjelse af vandforsyningens løbende bidrag, selvom vandforsyningen ikke ønsker denne form for forhøjelse af bidrag. Kommunalbestyrelsens adgang til at forhøje visse bidrag mod at sænke andre gælder alene for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Det vil sige almene vandforsyninger, som ikke er underlagt en indtægtsramme eller en regnskabsmæssig kontrolramme. Dette skyldes bl.a., at der i modsat fald – afhængig af rammens udformning – kan opstå risiko for, at det af kommunalbestyrelsen ændrede bidrag overskrider rammen.

Til nr. 49 (§ 53, stk. 2)

Til nr. 50 (§ 53, stk. 3)

Efter den gældende § 53, stk. 3, kan almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vælge at opkræve passagebidrag uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen, hvorimod almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal have kommunalbestyrelsens godkendelse af opkrævningen.

Bestemmelsen nyaffattes med henblik på at præcisere, at kommunalbestyrelsens træffer afgørelse om pålæg om, at de enkelte ejere af ejendommen skal betale passagebidrag, og at almene vandforsyningers opkrævning af passagebidrag sker som en følge heraf. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 53, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan pålægge de grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand til almindelig brug fra en forsyningsledning til en almen vandforsyning, selv om de ikke aktuelt måtte ønske at slutte deres ejendom til forsyningsnettet. Bidragspligten omfatter ikke alene andelen i ledningsudgift, men også bidrag til stikledning til og med stophane på de enkelte grunde. Opkrævninger som følge af kommunalbestyrelsens afgørelse foretages af den almene vandforsyning i det forsyningsområde, hvori ledningen er beliggende.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at pålægge og opkræve passagebidrag efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1282 af 15. december 2011 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3. Bekendtgørelsen forventes nyudstedt med ændring af bekendtgørelsens titel til bekendtgørelse om passagebidrag.

Bestemmelsen finder hovedsagligt anvendelse dels ved aktuelle udstykninger, hvor udstykningsforetagendet bør betale vandledningerne i forbindelse med vejanlægget og ikke bør kunne udskyde betalingen, til der senere kommer købere og ønsker tilslutning, dels i samlede bebyggelser, hvor det findes naturligt, at der er vandledninger i vejene, dels i spredte bebyggelser, hvor der er et almindeligt behov for vandforsyning fra en almen vandforsyning. I øvrigt bør den faktiske udnyttelse af de bidragspligtige ejendomme ligge til grund for beregning af passagebidrag.

Til nr. 51 (§ 53, stk. 6)

Forslaget nyaffatter energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om takstblade. Med den foreslåede nyaffatning præciseres ministerens bemyndigelse til – ud over den allerede gældende mulighed for at fastsætte regler om form og indhold af takstbladet – at kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers takstfastsættelse og om fastsættelse af forskellige takster for kategorier af vandforbrugere for geografiske områder. Ministeren har fortsat ikke hjemmel til at fastsætte regler om taksternes størrelse. Der ændres ikke på den gældende bemyndigelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 2, nr. 46, foreslåede præcisering af, at der kan fastsættes differentierede takster. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om almene vandforsyningers differentierede takstfastsættelse forventes først udnyttet efter en erfaringsopsamling i forhold til den administrative praksis, som anlægges af kommuner. Bemyndigelsen kan anvendes til, at ministeren fastsætter udtømmende regler om den almene vandforsynings fastsættelse af differentierede takster, herunder om betingelser og kriterier herfor.

I det omfang bemyndigelsen udnyttes, er det hensigten, at der tages udgangspunkt i, hvad der kan anses for at være særlige tilfælde efter det foreslåede stk. 1, herunder at differentierede takster, f.eks. kan begrundes i historiske eller fremtidige faktiske forhold, som medfører en forskel i forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser.

Til nr. 52 og 53 (§§ 53 a, stk. 3, 55, stk. 1, og 87, stk. 2)

Til nr. 54 (§ 55, stk. 2)

Det foreslås at nyaffatte § 55, stk. 2, med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelserne i alle kommuner, hvor vandet forbruges, skal godkende regulativet. Reglen foreslås at være deklaratorisk, idet kommunerne kan beslutte, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet (sideordnet delegation). Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet sker efter forudgående forhandling med den almene vandforsyning. Der er ikke i dag krav om, at det godkendte regulativ skal gøres tilgængelig på almene vandforsyningers hjemmeside. Det fremgår imidlertid af miljø- og fødevareministerens normalregulativ for almene vandforsyninger. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at almene vandforsyningers regulativer skal gøres tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings leveringsbetingelser. Se også bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3, om fastsættelse og godkendelse af differentierede spildevandstakster.

Til nr. 55-59 (§§ 60, stk. 3, 1. pkt., 62, stk. 2, 1. pkt., 65, stk. 5, 1. pkt., 66, stk. 1 og 66, stk. 2)

Til nr. 60 (§ 69, stk. 1 og 3)

Det foreslås at ændre angivelsen af Danmarks og Grønland Geologiske Undersøgelser (GEUS) til ”De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland”, der er det officielle navn på GEUS.

Til nr. 61-62 (§§ 69 a og 71)

Til nr. 63 (§ 84)

Vandforsyningslovens gældende § 84, stk. 1, indeholder regler om, hvilke overtrædelser af loven der kan medføre et strafferetligt ansvar. Den gældende stk. 2, indeholder mulighed for, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udfærdiget af ministeren, ligesom det i bestemmelsen angives, at kommunale vandforsyninger efter kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet har mulighed for at fastsætte bødestraf ved overtrædelse af vandforsyningens regulativ. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at spørgsmålet om fastsættelse af bødestraf alene sker ved lov eller i henhold til en af ministeren udstedt bekendtgørelse.