Til nr. 1 (§ 1)

Efter den gældende § 1, skal vandsektorloven medvirke til at sikre vand- og spildevandsforsyning af høj sundhedsmæssig og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen således, at formålet med vandsektorloven fremover også vil omfatte hensyn til klimaet ,samt at loven skal medvirke til at forbrugerne får lavest mulige, stabile priser. Samtidig foreslås, at loven skal understøtte innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger.

Det er formålet med bestemmelsen at sikre, at loven administreres på en sådan måde, at der lægges vægt på både økonomisk effektivitet og stabilitet samt hensyn til klimaet og understøttelse af teknologiudvikling, herunder eksport af vandteknologiløsninger, en vand- og spildevandsforsyning af høj sundhedsmæssig og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 1)

Den gældende bestemmelse beskriver dele af lovens anvendelsesområde, hvorefter vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der enkeltvis eller sammen med andre forsyningsvirksomheder eller vandselskaber af samme art, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af en kommune på tidspunktet for lovens ikrafttræden og forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst ti ejendomme, er omfattet af loven.

Bestemmelsen nyaffattes, da der, som følge af selskabsudskillelsen af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, ikke længere findes kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. Bestemmelsen henviser fremover således alene til de kommunalt ejede vandselskaber.

Fremover gælder loven således for alle vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme art, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af en kommune og forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst ti ejendomme.

Enkelte kommunalt ejede vandforsyningsvirksomheder ligger under bagatelgrænsen på 200.000 m3 pr. år, der gælder for forbrugerejede vandselskaber, jf. den gældende § 2, stk. 1, nr. 2. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at lade andre regler gælde for disse få vandforsyningsvirksomheder end hvad der gælder for de øvrige kommunalt ejede vandselskaber. Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale fællesskaber, jf. § 60, i den kommunale styrelseslov, er ikke omfattet af kravet om selskabsgørelse, jf. den gældende § 32.

Til nr. 3 (§ 2, stk. 1, nr. 2)

Den gældende bestemmelse angiver, at vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds og leverer mindst 200.000 m3 vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme eller behandler eller transporterer mindst 200.000 m3 spildevand årligt hidrørende fra mindst ti ejendomme. Det fremgår ikke af den gældende bestemmelse, at vurderingen af, hvorvidt loven finder anvendelse for de enkelte vandselskaber, skal ske for hver forsyningsart.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 2, sikrer, at lovens anvendelsesområde, som det gælder efter nr. 1, skal vurderes for hver forsyningsart, dvs. vand eller spildevandsforsyning.

Til nr. 4 (§ 2, stk. 3)

Bestemmelsen, der nyaffattes, angiver, hvilke af lovens bestemmelser der tillige finder anvendelse for andre vandselskaber, som ikke er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, f.eks. almene vandforsyninger, jf. den foreslåede § 3, stk. 3, i lovforslagets § 2, nr. 2, der leverer under 200.000 m3 vand årligt. Efter den gældende bestemmelse blev lovens anvendelsesområde udvidet til også at gælde vandselskaber, der ikke opfyldte kravene i lovens § 2, stk. 1. Efter den gældende bestemmelse var der tale om lovens § 4, stk. 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6 og kapitel 8.

Med den nyaffattede bestemmelse vil lovens § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 10, §§ 12 a-12 f og kapitel 8 finde anvendelse på andre vandselskaber end de, der følger af lovens § 2, stk. 1. Det kan f.eks. være forbrugerejede almene vandforsyninger, der leverer under 200.000 m3 vand årligt. Det betyder, at disse vandselskaber frivilligt kan tilmelde sig den totaløkonomiske benchmarking og betale hertil, frivilligt kan tilmelde sig performance benchmarking ligesom ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette sig mod dem. De foreslåede regler om mulighed for oprettelse af et privat tvistløsningsorgan vil ligeledes finde anvendelse for andre vandselskaber end selskaber, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Dog følger det af henvisningen til § 2, stk. 1, i § 23, stk. 2, at bestemmelsen ikke omfatter de mindre vandselskaber. Det indebærer, at ministeren ikke med hjemmel i § 23, stk. 2, kan pålægge de mindre vandselskaber at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram.

Til nr. 5 (§ 2, stk. 4)

Efter den gældende § 2, stk. 4, skal kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der opfylder betingelserne for at være omfattet af § 2, stk. 1, skriftligt anmelde dette til Forsyningssekretariatet.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede præcisering i § 2, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter begrebet kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder udgår. Bestemmelsen vil derfor fremover alene finde anvendelse for vandselskaber.

Til nr. 6 (§ 2, stk. 5)

Bestemmelsen, der nyaffattes, bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om vandselskabers anmeldelse efter § 2, stk. 4, og om Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vandselskaber, herunder om fristen for anmeldelse.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af bestemmelsen fastsætte regler om Forsyningssekretariatets registrering af anmeldte vandselskaber. Ministeren kan i medfør af lovens § 30, fastsætte regler om, at tilsidesættelse af anmeldelsespligten er strafbart.

Vandselskabet kan klage til Konkurrenceankenævnet over Forsyningssekretariatets afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 5, jf. lovens § 26.

Til nr. 7 (§ 2, stk. 6, nr. 1 og 2)

Den gældende § 2, stk. 6, nr. 1 og 2, definerer henholdsvis vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed som den del af den kommunale forvaltning, der indtil selskabsudskillelsen udøver henholdsvis vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter.

Med de foreslåede ændringer ophæves bestemmelserne, da alle kommunale vandforsyningsvirksomheder og spildevandsvirksomheder er selskabsudskilt fra kommunen. Bestemmelserne er derfor ikke længere relevante.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 1)

Den gældende § 3, stk. 1, henviser til regler fastsat i kapitel 3 om prisloft . Som følge af at begrebet prisloft i de foreslåede §§ 6 og 6 a ændres til henholdsvis indtægtsramme og regnskabsmæssig kontrolramme, ændres også henvisningen i § 3, stk. 1.

Til nr. 9 (§ 4, stk. 1 og 2)

Efter den gældende regulering er alle vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, omfattet af et krav om at deltage i den resultatorienterede benchmarking, der er en vurdering af selskabernes effektivitet i forhold til driften af selskaberne.

§ 6, stk. 1 og 2, nyaffattes. Det foreslås i stk. 1 , at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3, skal deltage i en totaløkonomisk benchmarking, der omfatter alle omkostninger til drift og anlæg. Forslaget indebærer, at vandselskaber under denne grænse ikke har pligt til at deltage i den totaløkonomiske benchmarking.

Det foreslås i stk. 2 , at vandselskaber, jf. stk. 1, alene skal indberette økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. De oplysninger, som vandselskaberne skal indberette vedrørende deres økonomiske forhold, omfatter vandselskabernes hovedaktiviteter, samt de aktiviteter i forbindelse med hovedaktiviteterne, der tager hensyn til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi, og som har økonomisk betydning for vandselskaberne.

Det forventes, at der i benchmarkingmodellen til brug for indtægtsrammerne, der fastsættes for 2018 og fremefter, vil være indarbejdet eksplicitte hensyn til disse forhold. Indtil da foretages Forsyningssekretariatet konkrete individuelle vurderinger af vandselskabernes indberetninger med hensyn til, om benchmarkingmodellen tager højde for aktiviteter og omkostninger, som følger af vandselskabernes aktiviteter vedrørende sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi. Aktiviteter vedrørende miljøhensyn kan f.eks. være afværgeboringer for at sikre en høj kvalitet i grundvandet, hvor boringerne indberettes, eller skærpede udlederkrav af hensyn til en sårbar recipient, hvor udlederkravet og afledte rensemetoder indberettes. Aktiviteter vedrørende klimahensyn kan f.eks. være forsinkelses- eller regnvandsbassiner, som indberettes, eller ekstra kapacitet på pumpestationer, som indberettes.

Aktiviteter, som er særegne for enkelte eller få vandselskaber, indgår ikke i benchmarkingen.

Til nr. 10 (§ 4, stk. 3 og 4)

Ændringen i stk. 3 og 4, er en konsekvens af ændringen fra resultatorienteret benchmarking til totaløkonomisk benchmarking, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 11 (§ 4, stk. 3)

Ændringen vedrørende tilmelding til frivillig benchmarking er en konsekvens af, at det er hensigten, at bemyndigelsen i lovens § 8 forventes udmøntet ved, at den totaløkonomiske benchmarking fremover gennemføres hvert andet år, ét år forskudt for henholdsvis vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber.

Til nr. 12 (§ 5)

§ 5, nyaffattes med henblik på at erstatte det gældende krav om en procesorienteret benchmarking med et krav om performance benchmarking.

Efter den gældende bestemmelse, skal de vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, foretage procesorienteret benchmarking, og miljøministeren er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om indholdet af den procesorienterede benchmarking samt om offentliggørelse af resultaterne. For mere om gældende ret, se afsnit 3.1.2.1.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves med henblik på at begrænse omfanget af vandselskabernes indberetningsforpligtelser.

Vandselskaberne kan fortsat frivilligt foretage procesorienteret benchmarking, uanset at kravet herom erstattes med en performance benchmarking. Det vil som hidtil være muligt at indregne omkostninger hertil i de bidrag, som opkræves for forsyning med vand og spildevand efter vandforsyningsloven og betalingsloven.

Det foreslås endvidere at indføre en ny performance benchmarking, som består af en sammenligning af vandselskaberne på en række parametre, som for eksempel vandtab og brudfrekvens, vandkvalitet, omfang af overløb af spildevand og energieffektivitet.

Performance benchmarking har til formål at belyse vandselskabernes performance vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Performance benchmarking skal supplere, men ikke påvirke, resultaterne af den totaløkonomiske benchmarking.

Resultaterne af performance benchmarking kan bl.a. anvendes til at vurdere, hvordan vandselskaberne placerer sig i forhold til andre vandselskaber, herunder i forhold til sammenlignelige vandselskaber.

Det er hensigten, at performance benchmarking skal bidrage til vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds viden om omfanget af de enkelte vandselskabers virkning på omgivelserne med henblik på fortsat at varetage hensyn vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Det er således hensigten, at resultaterne af performance benchmarking bl.a. kan tjene som beslutningsgrundlag for vandselskabernes bestyrelser, såvel som for kommunerne, i forbindelse med planlægningen af vandforsyningsaktiviteter og spildevandsaktiviteter, herunder i forbindelse med vurderingen af behovet for vandselskabets gennemførelse af nye tiltag.

Det foreslås i stk. 1 at miljø- og fødevareministeren årligt foretager en performance benchmarking for de vandselskaber, som er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan delegere beføjelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Performance benchmarking er en sammenligning af vandselskabernes påvirkning af omgivelserne målt på en række parametre indenfor temaerne miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed, som for eksempel vandkvalitet og energieffektivitet.

Performance benchmarking skal supplere, men ikke påvirke resultaterne af den totaløkonomiske benchmarking og fastsættelsen af effektiviseringskrav. Performance benchmarking og den totaløkonomiske benchmarking skal fungere som to forskellige ordninger med hvert sit formål. Det er hensigten, at performance benchmarking skal skabe øget gennemsigtighed og derved bidrage til vandselskabers, myndigheders og den øvrige offentligheds vidensgrundlag med henblik på fortsat at varetage hensyn vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Der er ikke knyttet retlige konsekvenser for vandselskaber og kommuner, og det vil derfor bero på selskabernes og kommunernes konkrete vurdering, hvorvidt resultaterne af performance benchmarkingen skal anvendes som et supplement til grundlaget for deres styring. Kommunerne kan for eksempel bruge resultaterne i deres dialog med vandselskaberne om overholdelse af krav og ønsket udvikling, herunder ved den årlige drøftelse med vandselskaberne, som foreslås i lovforslagets § 2, nr. 14, og § 4, nr. 5.

Det foreslås i stk. 2 , at vandselskaber omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljø- og fødevareministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed. Der kan f.eks. være tale om oplysninger vedrørende vandtab og brudfrekvens, vandkvalitet, omfang af overløb af spildevand og energieffektivitet.

Det foreslås i stk. 3 , at andre vandselskaber frivilligt kan deltage i performance benchmarkingen. Med andre vandselskaber menes vandselskaber, som ikke er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. Mindre vandselskaber kan, på samme måde som større vandselskaber, have driftsmæssige interesser i at sammenligne sig med andre vandselskaber for så vidt angår parametre inden for temaerne miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. De vandselskaber, som ønsker den frivillige performance benchmarking, skal give meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking til miljø- og fødevareministeren. Meddelelsen er bindende for vandselskabet for det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i stk. 4 , at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om performance benchmarking, herunder regler om indhold og udformning af performance benchmarking. Det er herunder hensigten, at ministeren fastsætter regler om, hvilke specifikke parametre inden for temaerne miljø, sundhed, klima, energi samt forsyningssikkerhed, som benchmarking skal foretages på grundlag af, og om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3. Ministeren bemyndiges også til at fastsætte regler om opgørelses- og målemetoder samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Det er dog hensigten, at performance benchmarkingen i vidt omfang skal foretages på grundlag af eksisterende data.

Ministeren kan ligeledes efter bestemmelsen fastsætte regler om meddelelse om ind- eller udtræden af frivillig performance benchmarking, herunder om frister.

Endelig foreslås det med bestemmelsen, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af performance benchmarkingen, herunder om frister. Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte regler, som for eksempel forpligter vandselskaberne til at offentliggøre resultaterne på deres hjemmeside. Offentliggørelse vil også kunne ske fra centralt hold. Formålet er at skabe øget gennemsigtighed for så vidt angår vandselskabernes påvirkning af omgivelserne.

Til nr. 13 (kapitel 3)

Overskriften nyaffattes. Den foreslåede overskrift afspejler, at kapitlet omhandler regulering af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. de foreslåede §§ 6 og 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 14 (§§ 6 og 6 a)

Bestemmelsen nyaffattes. Det foreslås i stk. 1 , at der for vandselskaber omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, som har en årlig debiteret vandmængde på over 800.000 m3 fastsættes én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter. Med formuleringen tages der højde for, at det er tilladt for vandselskaber at varetage både vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter, men at disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt. Den enkelte indtægtsramme er den samlede beløbsmæssige grænse for vandselskabets indtægter til dækning af vandselskabets totaløkonomi, som er vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg vedrørende den pågældende forsyningsart.

Forslaget indebærer, at den økonomiske regulering fastsættes samlet for driftsomkostninger og omkostninger til anlæg således, at vandselskaberne får mulighed for at ændre på både driftsomkostninger og anlægsomkostninger inden for den fastsatte indtægtsramme. Forsyningssekretariatet skal derfor ikke påse, om vandselskaberne har overholdt prisloftet for driftsomkostningerne, men om vandselskabet har overholdt den fastsatte indtægtsramme. Kontrollen skal fremover foretages på et aggregeret niveau, således at vandselskaberne skal overholde deres samlede indtægtsramme, og dermed får mulighed for at opveje forøgede omkostninger i én kategori med besparelser i en anden kategori.

Det foreslås i stk. 2 , at vandselskabernes indtægtsrammer fremover fastsættes på grundlag af vandselskabernes indberettede oplysninger fra årsregnskabet og vandselskabernes tidligere fastsatte indtægtsrammer. Kontrollen skal fremover foretages på et aggregeret niveau, således at vandselskaberne skal overholde deres samlede indtægtsramme, og dermed får mulighed for at opveje forøgede omkostninger i én kategori med besparelser i en anden kategori.

Det foreslås, at indtægtsrammerne ved overgang til den nye regulering i 2017 skal fastsættes på grundlag af vandselskabets faktiske driftsomkostninger, som er afspejlet i vandselskabernes seneste årsregnskaber og prislofter. Derudover indgår vandselskabernes investeringstillæg i beregningen af indtægtsrammen, herunder det historiske investeringstillæg og tillægget for gennemførte investeringer.

Indberetningskravene vil med den foreslåede regulering blive forenklet. Samtidig vil fastsættelsen af indtægtsrammerne for 2017 baseret på faktiske omkostninger medvirke til, at effektiviseringen sker på vandselskabernes faktiske omkostninger, og ikke i differencen mellem en indtægtsramme og de faktiske omkostninger, som det har været tilfældet for nogle vandselskaber efter den gældende regulering, som har udgangspunkt i historiske priser i 2003-2005.

Det foreslås i stk. 3 , at vandselskabernes indtægtsrammer fremover årligt skal korrigeres med et generelt effektiviseringskrav på to pct. af de driftsomkostninger, der indgår i grundlaget for vandselskabets indtægtsramme for 2017. Det foreslås endvidere, at indtægtsrammerne årligt skal korrigeres med en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår i grundlaget for vandselskabets indtægtsramme for 2017, så denne korrektion afspejler produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv.

Det er endvidere hensigten, at indtægtsrammerne fortsat skal effektiviseres med et generelt effektiviseringskrav efter 2020.

Med forslaget til stk. 4, tages der højde for, at vandselskaber også efter 2017 kan blive omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven, således at der kan fastsættes et udgangspunkt for det årlige generelle effektiviseringskrav og et eventuelt individuelt krav. De nærmere regler om fastsættelse af en indtægtsramme efter 2017 fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i § 8.

Det foreslås i stk. 5, at der for vandselskaber, der vurderes ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking. jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skal fastsættes et indviduelt effektiviseringskrav. Det foreslås, at det individuelle effektiviseringskrav højst skal kunne fastsættes til to pct. årligt af indtægtsrammen. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes for vandselskabets totaløkonomi. Forslaget medfører, at vandselskabernes samlede økonomi indgår i vurderingen af, om de er effektive.

Det er endvidere hensigten, at indtægtsrammerne fortsat kan effektiviseres med individuelle effektiviseringskrav efter 2020.

Det foreslås i stk. 6 , at vandselskaber kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg. Det er hensigten, at de nærmere regler om tillæg fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Bekendtgørelsen om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål vil i konsekvens heraf blive ophævet.

Det foreslås i stk. 7, at et vandselskab skal indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg. Det foreslås, at oplysningerne gives som note til årsregnskabet, revisorpåtegnet erklæring eller på anden måde, som Forsyningssekretariatet godkender. Med forslaget præciseres det, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette til brug for myndighedsbehandlingen.

Det foreslås i stk. 8, at Forsyningssekretariatet skønsmæssigt kan fastsætte indtægtsrammen, hvis vandselskabet ikke giver de nødvendige oplysninger.

Forslaget har til formål at sikre, at de omfattede vandselskaber får fastsat en indtægtsramme, selv om de undlader at indberette de pligtige oplysninger. Forsyningssekretariatet kan ved den skønsmæssige fastsættelse inddrage vandselskabets tidligere indberetninger til indtægtsrammer, prisloft samt årsregnskaberne. Forsyningssekretariatet kan endvidere inddrage erfaring, forholdene og udviklingen i sammenlignelige vandselskaber m.v. samt inddrage ekstern ekspertise på vandselskabets regning.

Til nr. 1 (§ 1 a, 1. pkt.)

Efter den gældende formålsbestemmelse i vandforsyningslovens § 1 a, har loven til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.

Det foreslås at ændre formålsbestemmelsen, så den udover de nævnte formål angiver, at loven skal sikre hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere.

Den foreslåede ændring indebærer, at hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere skal sikres ved lovens administration, herunderhvordan almene vandforsyninger fastsætter takster og regulativer.

Den foreslåede ændring skal bl. a. sikre, at ejere af tilsluttede ejendomme kan gøre sig bekendt med vilkår, prissætning mm. En almen vandforsyning er et naturligt monopol, og ejere af de tilsluttede ejendomme kan således ikke selv umiddelbart beslutte at blive forsynet af en anden almen vandforsyning. Den foreslåede ændring har således til hensigt at tilgodese vandforbrugernes behov for at gøre bekendt med vilkår, prissætning m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 2, nr. 48 og 53, foreslåede bestemmelser om, at almene vandforsyninger skal offentliggøre takster og regulativ på deres hjemmeside.

For at sikre overensstemmelse i administrationen af vandforsyningsloven og betalingsloven, foreslås enslydende ændring i formålsbestemmelsen i betalingslovens § 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 3)

Den gældende bestemmelse fastlægger, hvad der skal forstås ved en almen vandforsyning. Definitionen blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som definerede et ”alment vandforsyningsanlæg”.

Da et ”anlæg” efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed, foreslås begrebet ændret til ”en almen vandforsyning”. Med begrebet forstås den person, eller juridiske enhed, der ejer de konkrete vandforsyningsanlæg, der er forpligtet efter loven som en almen vandforsyning. De ti ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således både drives som et aktie- eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution m.v. Almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil blive betegnet som vandselskaber i vandsektorloven og dennes bekendtgørelser. I modsætning til almene vandforsyninger står ikke-almene vandforsyninger, hvor der er tale om en fysisk eller juridisk person, der ejer et vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne færre end ti ejendomme. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet man ikke i almindelighed har fundet det rimeligt, at ejere af sådanne mindre anlæg skulle kunne pålægges de forpligtelser, der er indeholdt i lovens kapitel 8. Der er ikke tilsigtet ændringer i de forpligtelser almene vandforsyninger har i den gældende regulering.

Til nr. 3 (§ 6)

Efter den gældende § 6, kan miljøministeren efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8 er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter § 14 a. Den gældende § 14 a, beskriver, at vandforsyningsplaner, der udarbejdes efter lovens § 14, ikke må stride mod regler udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, kommuneplanlægningen, forudsætninger fastsat efter lovens § 16, stk. 2, eller en indsatsplan efter § 13. Før kommunalreformen indeholdt § 14 a, en forpligtelse for amtsrådet eller hovedstadsrådet til at påse, at vandforsyningsplanen ikke stred mod bl.a. regionplanen.

Som følge af kommunalreformens ophævelse af amtsrådets og hovedstadsrådets kompetence i den gældende § 14 a, stk. 2, foreslås det, at henvisningen i § 6, ændres til § 14, da der alene kan vedtages vandforsyningsplaner efter § 14 og ikke efter § 14 a.

Til nr. 4 (§ 13 a)

Bestemmelsen, der nyaffattes, medfører, at alene kommunalbestyrelsen har kompetence til at vedtage indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse, jf. den gældende § 13 a. Udarbejdelse af planer er så central en myndighedsopgave, at opgaven alene skal udføres af kommunalbestyrelsen. En indsatsplan efter § 13 a, kan danne baggrund for et pålæg om sprøjtemiddel- eller nitratrestriktioner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26 a. Bestemmelsen kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den statslige udpegning af indsatsområder, jf. vandforsyningslovens § 11, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelige til at sikre kommunens eller vandforsyningens interesser.

Almene vandforsyninger har stadig mulighed for at indgå aftaler med henblik på at gennemføre en af kommunen vedtaget indsatsplan, jf. den gældende § 13 d, samt at indregne udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som den almene vandforsyning indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang overvågning og beskyttelse, der ligger uden for den offentlige grundvandsbeskyttelse, er nødvendig eller hensigtsmæssig for den almene vandforsyningsvirksomhed, jf. den gældende § 52 a, nr. 10. Den offentlige grundvandsbeskyttelse består bl.a. af den statslige grundvandskortlægning, regionernes oprydning af jordforureninger samt kommunernes indsatsplaner. Almene vandforsyninger kan have en interesse i at supplere den offentlige indsats, idet de herved på længere sigt kan opretholde en produktion uden for lange transporttider for vandet og uden avanceret rensning, f.eks. for nitrat eller sprøjtemidler og således spare penge til behandling og overvågning af behandlingsprocessen og/eller omlægning af ledninger, boringer og andre anlæg.

Som hidtil vil indsatsplanlægningen skulle baseres på en detaljeret kortlægning, som ved udpegede indsatsområder. Såfremt staten har udført en detaljeret kortlægning, fordi området der ønskes indsatsplanlagt er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser eller et indvindingsopland til almene vandforsyninger uden for disse, kan denne grundvandskortlægning lægges til grund. Kommunen bør i sin indsatsplan redegøre for, hvilke omstændigheder, der gør, at kommunen har vurderet anderledes end staten. Har kommunen udført supplerende undersøgelser og kortlægning eller en ny kortlægning, skal indsatsplanen baseres på disse oplysninger.

Bekendtgørelse om indsatsplaner vil blive ændret, så det afspejles, at almene vandforsyninger ikke kan vedtage indsatsplaner.

Til nr. 5 (§ 13 b, stk. 1)

Bestemmelsen, der nyaffattes, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, til § 13 a. Gennemførelsen af en indsatsplan vil kræve et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og almene vandforsyningsvirksomheder, og da indsatsplanen i visse tilfælde vil kunne få omfattende konsekvenser for de berørte grundejere m.v., har kommunalbestyrelsen i den foreslåede bestemmelse pligt til at inddrage alle de berørte parter i processen. Det er de konkrete parter i det berørte område, der skal inddrages, således alle berørte lodsejere eller virksomheder, alle vandforsyningsvirksomheder (og/eller vandforsyningssamarbejder) og berørte kommuner. Det nedsatte koordinationsforum skal informeres om, hvordan arbejdet med indsatsplanerne skrider frem. Reglen supplerer den almindelige partshøringsregel i forvaltningslovens § 19.

Til nr. 6 (§ 13 b, stk. 6)

Den gældende bestemmelse indeholder processuelle regler for almene vandforsyningers indsatsplaner efter den gældende § 13 a. Som konsekvens af ophævelsen af almene vandforsyningers kompetence i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås § 13, stk. 6, ophævet.

Til nr. 7-13 (§§ 13 d, stk. 1, 1. pkt., 13 d, stk. 1, 2. pkt., 13 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., 13 d, stk. 1, 2. pkt., 13 d, stk. 2,

1. pkt., 14, stk. 1, 1. pkt., 14 a, stk. 2, 29, stk. 2, 45, stk. 1, 1. pkt., 46, stk. 2, 50, stk. 1, 2. pkt., 51, stk. 1, 1. pkt., 52, stk. 1, 52 b, stk. 1, 59 a, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 14 (§ 14 b)

Med forslaget indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til mindst én gang årligt at drøfte vand- og spildevandsforsyningsforholdene med kommunens almene vandforsyninger samt spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Reglen, der er ny, svarer i vidt omfang til den praksis, der allerede er gældende i dag. Drøftelsen af forsyningsforholdene skal omfatte den fremadrettede forsyningsstruktur, herunder udbygning af forsyningsnettet, herunder ledningsnet, anlæg m.v., og de almene vandforsyningsanlægs og spildevandsforsyningsselskabernes strategier. Udbygningen af ledningsnettet vil kunne omfatte etablering af ledninger i nye områder i overensstemmelse med kommunens planlægning, herunder udbygning af anlæg, f.eks. indvindingsanlæg m.v. Drøftelsen vil i vidt omfang kunne sammenkobles med udarbejdelse af vandforsyningsplaner, jf. vandforsyningslovens § 14. Der er ikke fastsat særlige formkrav til drøftelsen, som kommunalbestyrelsen kan gennemføre på den måde, som kommunalbestyrelsen vurderer er bedst egnet. I forbindelse med tilrettelæggelsen af den årlige drøftelse, har kommunalbestyrelsen mulighed for at udvide kredsen, f.eks. ved at invitere det nedsatte koordinationsforum, jf. vandforsyningslovens § 12.

Tilsvarende bestemmelse foreslås indført for spildevandsforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 4, nr. 5.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.1.3.

Til nr. 15-19 (§§ 18, stk. 2, 29, stk. 1, 29, stk. 2, 29, stk. 3, 1. pkt. og 30, stk. 1, 1. og 3. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 20 (§ 32, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til en almen vandforsyning, når vægtige grunde taler for, at anlægget helt eller delvist videreføres af en anden almen vandforsyning, eller at forsyningen helt eller delvist overtages af en anden almen vandforsyning. Miljø- og fødevareministeren træffer bestemmelser om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Den almene vandforsyning kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning overtager anlægget med grund og ledningsnet efter lovens § 37, i det omfang, ejeren ikke fremtidig kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet som følge af ændringen af ”et alment vandforsyningsanlæg” til ”en almen vandforsyning” i lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsens ordlyd gøres klart, at den alene tænkes anvendt i situationer, hvor det er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig forsyning til forbrugerne.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 32, som viderefører dele af vandforsyningsloven af 1969. Bestemmelsen dækker bl.a. § 10.2 i indstillingen fra udvalget vedrørende vandforsyningen i hovedstadsområdet, jf. Folketingstidende 1977-1978, tillæg A, spalte 3004, der lå til grund for udarbejdelsen af hovedloven i 1978.

Bestemmelsen omfatter inddragelse af vandindvindingstilladelser fra en almen vandforsyning, således at forsyningen overtages af en anden almen vandforsyning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens §§ 45-48, om almene vandforsyningers forsyningspligt. Efter disse bestemmelser kan det pålægges en almen vandforsyning at foretage udvidelser og ændre sit forsyningsområde. Der vil derfor normalt ikke være behov for at gennemføre en omstrukturering ved at tilbagekalde en indvindingstilladelse til en almen vandforsyning. Bestemmelsen kan navnlig tænkes anvendt, hvor der ikke længere kan indvindes de nødvendige mængder vand fra det pågældende anlæg til at sikre den fortsatte forsyning af borgere og vandforbrugende virksomheder i området. Sådanne problemstillinger forudsættes primært løst gennem kommunens vandforsyningsplanlægning og bestemmelsen forudsættes således alene anvendt rent undtagelsesvist.

Det er muligt at kommunen i forbindelse med miljø- og fødevareministerens tilbagekaldelse eksproprierer f.eks. ledningsnettet fra den almene vandforsyning til fordel for den overtagende almene vandforsyning efter lovens § 37. I så fald følger det af lovens § 42, stk. 2, jf. § 104 i lov om offentlige veje, at den almene vandforsyning kan kræve, at den overtagende almene vandforsyning også skal overtage resten af vandforsyningsanlægget, hvis den afgivende almene vandforsyning ikke fremtidig kan udnytte anlægget på rimelig måde.

Hvis den overtagende almene vandforsyning ikke ønsker at overtage nogen del af den afgivende vandforsynings anlæg, fremgår det endvidere af bestemmelsens sidste pkt., at det også i denne situation kan pålægges den overtagende vandforsyning at overtage anlægget i det omfang, dets ejer ikke kan udnytte det på hensigtsmæssig måde.

Til nr. 21-27 (§§ 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., 32, stk. 2, 2. pkt., 33, stk. 2, 37, stk. 1, 38, 1. pkt., 39, stk. 2, 41, 45, stk. 1,

1. pkt., 47, stk. 2, 1. pkt., overskriften til kapitel 9, 51, stk. 1 og 2, 1. pkt., og 52 a, stk. 1, 1. pkt., og 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 28 (§ 45, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse afgøres uoverensstemmelser om omfanget af og vilkårene for forsyningspligten af miljø- og fødevareministeren.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen finder anvendelse for forsyningspligten efter det gældende stk. 1. Præciseringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 30, om forsyningspligt for andre områder end den almene vandforsynings naturlige forsyningsområde. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse.

Til nr. 29 (§§ 45, stk. 3, 47, stk. 1, 52, stk. 2, 52 a, stk. 3, 53 a, stk. 1 og 2, 55, stk. 3 og 59 a)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 30 (§ 45, stk. 4)

Bestemmelsen, der er ny, giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at pålægge en almen vandforsyning forsyningspligt i andre områder, end den almene vandforsynings naturlige forsyningsområde med henblik på at sikre en tilstrækkelig vandforsyning i kommunen. Den foreslåede regel supplerer reglen i § 45, stk. 1, 1. pkt., der indeholder forsyningspligt for almene vandforsyninger i det naturlige forsyningsområde.

Reglen supplerer ligeledes miljø- og fødevareministerens kompetence i lovens § 45, stk. 1, 2. pkt., samt miljø- og fødevareministerens kompetence i § 46, til at pålægge almene vandforsyninger, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven leveringspligt til andre almene vandforsyninger. Ministerens kompetence til at træffe afgørelse efter § 45, stk. 1, 2. pkt., er delegeret til kommunalbestyrelserne efter § 25, i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. december 2007 om vandindvinding og vandforsyning.

Ved forsyningspligt forstås en forpligtelse for den almene vandforsyning til at sikre forsyning med vand frem til vandforbrugerens ejendomsgrænse. Ved leveringspligt forstås en forpligtelse til levering af vand til en anden almen vandforsyning, der herefter sikrer forsyningen af vandforbrugerne.

Ved særlige tilfælde forstås f.eks. tilfælde, hvor en eksisterende almen vandforsyning nedlægger sig selv. Vandforbrugerne vil derfor kunne skulle betale tilslutningsbidrag til den nye forsyning. Dette gælder uanset, om vandforbrugerne tidligere har været tilsluttet en anden almen vandforsyning. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle vurdere de økonomiske konsekvenser for både den almene vandforsyning og vandforbrugerne forinden meddelelse af pålæg. Anvendelsen af den foreslåede regel bør, for at sikre den decentrale indvindingsstruktur, alene anvendes, hvis der ikke er alternative muligheder. Det konkrete påbud efter den foreslåede § 45, stk. 2, vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Som konsekvens af et påbud om forsyning uden for både det naturlige forsyningsområde og det i vandforsyningsplanen tillagte forsyningsområde, bør vandforsyningsplanen tilrettes snarest.

De konkrete fysiske anlæg vil kunne overtages i det omfang, der er enighed herom mellem den nedlagte vandforsyning og den nye forsyner.

Den overtagende vandforsyning vil hensigtsmæssigt kunne fastsætte differentierede takster i de to forsyningsområder med henblik på at på sigt kunne udligne de prismæssige forskelle. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 46.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte omfanget af forsyning, og de nærmere vilkår som forsyningen vil skulle ske på. Som udgangspunkt vil den overtagende almene vandforsynings regulativ og takster finde anvendelse på det nye område også. Kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter den gældende § 75, stk. 1.

Til nr. 31-36 (§§ 46, stk. 1 og 2, 46, stk. 3, 46 a, stk. 1 og 2, 47, stk. 2, 1. pkt. og 55, stk. 7)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 37 (§ 48, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse har miljø- og fødevareministeren kompetence til at påbyde kommunalt samarbejde og samarbejde mellem almene vandforsyninger, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning.

Den foreslåede bestemmelse overfører dele af miljø- og fødevareministerens gældende kompetence til at meddele påbud om vandsamarbejder mellem almene vandforsyninger til kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen kan anvendes, hvor de almene vandforsyninger ikke ønsker frivilligt at etablere et vandsamarbejde, men hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning.

Vandsamarbejder kan være relevante f.eks. i spørgsmål om gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag, hvor et vandsamarbejde f.eks. kan håndtere udarbejdelse af aftaler om dyrkningsrestriktioner på en ejendom eller lignende. Vandsamarbejdet vil kunne varetage opgaver, der enten gavner den almene vandforsyning direkte, f.eks. beskyttelse af vandforsyningens eget indvindingsopland eller indirekte, f.eks. beskyttelse af nabovandforsyningens indvindingsopland, hvor der kan etableres nødforsyninger til. Som en del af vandsamarbejdet vil de almene vandforsyninger kunne afholde omkostninger til de relevante tiltag solidarisk.

Amtsrådet havde i den tidligere § 48, kompetence til at påbyde vandsamarbejder til kommuner og til samarbejde mellem både kommunale og private almene vandforsyninger. Med kommunalreformen blev amtsrådets kompetence overført til miljøministeren (nu miljø- og fødevareministeren). Ved vedtagelsen af vandsektorloven og de tilhørende ændringer i vandforsyningsloven ved lov nr. 460 af 12. juni 2009 blev bestemmelsens sondring mellem kommunale og private almene vandforsyninger ophævet, da alle kommunale forvaltningsvirksomheder med vandforsyning blev udskilt fra kommunerne, og organiseret som et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab ejet af kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke deltage i vandsamarbejdet, men kommunalbestyrelsen kan dog vælge at inddrage vandsamarbejdet i kommunens arbejde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplaner og indsatsplaner eller kommunens arbejde i øvrigt, ligesom vandsamarbejdet kan vælge at inddrage kommunalbestyrelsen i vandsamarbejdets arbejde.

Den foreslåede bestemmelse suppleres af almene vandforsyningers mulighed for at dække omkostninger til et frivilligt etableret vandsamarbejde over vandtaksten, jf. vandforsyningslovens § 52 b, jf. § 52 a, stk. 1, nr. 10, der blev indført med lov nr. 479 af

1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning.

Almene vandforsyninger, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven, har mulighed for at få tillæg til indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 38 (§ 48, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren i mangel af enighed mellem vandsamarbejdets parter fastsætte vilkår for et vandsamarbejde, jf. lovens § 48, stk. 1, efter forhandling med de berørte parter.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens hjemmel til at fastsætte vilkår om samarbejdet ligeledes overføres delvist til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ændring efter forhandling med berørte almene vandforsyninger kunne fastsætte vilkår for vandsamarbejdet, hvis der ikke kan opnås enighed om vilkårene internt i vandsamarbejdet.

Til nr. 39 (§ 48, stk. 3 og 4)

Efter den gældende § 48, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren påbyde almene vandforsyninger at indgå i et vandsamarbejde, som også beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 37. Dette gælder både vandsamarbejder inden for en kommunegrænse og vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser. Denne kompetence overføres delvist til kommunalbestyrelsen med lovforslagets § 2, nr. 37. Miljø- og fødevareministeren har ikke i den gældende regulering hjemmel til at fastsætte regler om vandsamarbejder.

Med det foreslåede stk. 3 , der er nyt, bibeholdes miljø- og fødevareministerens kompetence til at påbyde almene vandforsyninger at indgå i et vandsamarbejde, som beskrevet i stk. 1, delvist. Det medfører, at miljø- og fødevareministeren fortsat kan påbyde vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser. Den foreslåede regel supplerer kommunalbestyrelsens kompetence efter stk. 1 og 2.

Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser kan være relevante, idet grundvandsmagasinerne kan ligge på tværs af kommunegrænser. Den foreslåede regel forhindrer ikke, at de almene vandforsyninger i hver sin kommune frivilligt vælger at etablere et vandsamarbejde på tværs af kommunegrænser. I tilfælde af at parterne, dvs. de almene vandforsyninger, der modtager påbuddet, ikke kan nå til enighed om vilkårene for vandsamarbejdet, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte disse efter forhandling med de almene vandforsyninger. Indholdsmæssigt er der ikke forskel på miljø- og fødevareministerens kompetence og kommunalbestyrelsens. Der er alene tale om en geografisk fordeling af kompetencerne.

Vandsamarbejder på tværs af kommunegrænser vil ofte skulle følges op med en ændring af kommunernes vandforsyningsplan. Miljø- og fødevareministeren har hjemmel til at påbyde kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til vandforsyningsplanen, jf. vandforsyningslovens § 14, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 , der er nyt, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om påbud om vandsamarbejder. Bemyndigelsen forventes ikke udnyttet straks, men vil afvente en erfaringsopsamling på baggrund af den kommende kommunale praksis. Ministeren vil kunne fastsætte regler om indhold, dokumentationsgrundlag, frister samt inddragelse af almene vandforsyninger og andre relevante parter.

Til nr. 40 (§§ 51, stk. 1, 2. pkt., og 65, stk. 1, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 41 (§ 52 a, stk. 1)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter vandselskaber får en regnskabsmæssig kontrolramme for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde på højst 800.000 m³ og en indtægtsramme for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m³.

Til nr. 42 (§ 52 a, stk. 1, nr. 4)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter bestemmelsen om Forsyningssekretariatets oprettelse ophæves, da bestemmelsen ikke længere er relevant.

Til nr. 43 (§ 52 a, stk. 1, nr. 12)

Den foreslåede ændring er en sproglig konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 44 og 45, hvorefter almene vandforsyninger kan opkræve midler til en fond samt til et tvistløsningsorgan.

Til nr. 44 (§ 52 a, stk. 1, nr. 13)

Efter den gældende § 52 a, stk. 1, kan der ved levering af vand fra en almen vandforsyning under overholdelse af det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i bestemmelsen anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4. Disse udgifter omfatter efter § 52 a, stk. 1, nr. 13, bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en ny hjemmel til, at vandforsyningsselskaber kan opkræve midler til en fond, som er oprettet efter fondsloven og regler udstedt i medfør heraf. Det er frivilligt for det enkelte vandforsyningsselskab om, og i hvilket omfang, vandforsyningsselskabet opkræver midler til indbetaling til en sådan fond. Dog er det en betingelse, at fonden har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

Det forventes, at vand- og spildevandsbranchen vil afvikle den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som er oprettet i medfør af den gældende vandsektorlovs kapitel 7. Vandforsyningsselskaberne vil dog fortsat have mulighed for at opkræve midler til den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. 1. led i den gældende vandforsyningslov § 52 a, stk. 1, nr. 13, som ikke ændres i medfør af dette lovforslag. Denne hjemmel foreslås opretholdt med henblik på at sikre en forsvarlig administration af fonden frem mod fondens opløsning, se også lovforslagets afsnit 3.1.3.

Til nr. 45 (§ 52 a, stk. 1, nr. 14)

Bestemmelsen er ny. Efter de gældende regler, er der ikke hjemmel til, at vandforsyningsselskaber kan opkræve midler over taksterne til bidrag til finansiering af et godkendt privat tvistløsningsorgan.

Med ændringen indføres mulighed for, at vandforsyningsselskaber kan opkræve de udgifter, der er forbundet med oprettelse og drift af et privat tvistløsningsorgan, godkendt efter henholdsvis vandsektorlovens § 12 a, som foreslås indført i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 24, og forbrugerklagelovens § 6, og udgifter, der følger af regler udstedt i medfør heraf, som vedrører tvistløsningsorganets behandling af sager.

Det er hensigten, at tvistløsningsorganet både kan behandle forbrugeres og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioners klager over vandselskaber. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.5. og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.

Forbrugere og vandforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner kan således opkræves udgifter over vandtaksten, som en modydelse for den klagemulighed, som oprettelsen og driften af et godkendt privat tvistløsningsorgan medfører.

Til nr. 46 og 47 (§§ 52 a, stk. 2, og 52 b, stk. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 48 (§ 53, stk. 1)

Det foreslås, at det gældende stk. 1, nyaffattes og erstattes af et stk. 1 og 2. De foreslåede bestemmelser viderefører dele af den gældende lovs § 53, stk. 1.

Efter den gældende § 53, stk. 1, 1. pkt., fastsætter almene vandforsyningsanlæg under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6, i den gældende vandsektorlov, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt ved levering af vand fra forsyningen. Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag for alle almene vandforsyninger, herunder både kommunalt ejede og forbrugerejede. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. den gældende § 76, nr. 4.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”, samt lovforslagets § 1, nr. 14, som indebærer en ændring af den økonomiske regulering af vandselskaberne, hvor det bl.a. er hensigten, at der i stedet for prislofter skal udmeldes indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for flere år frem. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage hensyn til dette ved godkendelse af anlægs- og driftsbidrag (takster). Anlægs- og driftsbidrag omfatter både engangsbidrag (herunder bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til stikledning) og løbende bidrag. Herudover tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold. Almene vandforsyninger skal derfor fastsætte anlægs- og driftsbidrag én gang årligt. Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal fastsættelsen ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som bliver fastsat for den almene vandforsyning i medfør af vandsektorlovens §§ 6 eller 6 a.

I det foreslåede stk. 1, 3. pkt ., som er nyt, præciseres den gældende retstilstand med henblik på at afklare tvivl om, i hvilket omfang en almen vandforsyningsvirksomhed kan fastsætte differentierede takster mellem ensartede kategorier af forbrugere. Udgangspunktet for fastsættelse af takster er primært et solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler den samme kubikmetertakst for levering af vand, samme administrationsbidrag og samme anlægsbidrag for tilslutning af sammenlignelige ejendomme til anlægget. De fleste almene vandforsyningers takster fastsættes som én takst for én type forbrugere i én kommune.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen således, at almene vandforsyninger i særlige tilfælde kan differentiere taksterne inden for selskabets forsyningsområder. Med særlige tilfælde sigtes f.eks. til tilfælde, hvor den almene vandforsyning kan begrunde differentieringen i historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Således foreslås det, at der kan differentieres på grundlag af, at omkostninger til at forsyne ejendomme navnligt varierer efter områdets karakter, herunder om et område er tæt eller mindre tæt bebygget.

Et særligt tilfælde kan også være, at en stor vandforbrugende virksomhed får nedsat, og dermed differentieret, det faste kubikmeterbidrag, hvis det konkret kan begrundes i, at omkostningerne forbundet med forsyningen af denne virksomhed er væsentligt mindre pr. kubikmeter end forsyningen af mindre ejendomme. Videre kan særlige tilfælde omfatte tilfælde, hvor fusionerede almene vandforsyninger differentierer taksterne inden for de tidligere forskellige forsyningsområder, da de tidligere forsyningsområder med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Forskellene kan være begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i den almene vandforsynings omkostninger til at drive forsyningen.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en almen vandforsyning dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til den almene vandforsynings opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske område. Den almene vandforsyning kan som en følge heraf differentiere taksterne, så forbrugerne i den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau, eller hvor nye tiltag er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en kommune, som f.eks. ønsker et lavere miljø- eller serviceniveau eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.

De særlige tilfælde skal kunne varetages efter vandforsyningslovens formålsbestemmelse, f.eks. kan fastsættelsen af differentierede takster fortsat ikke begrundes i hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Differentierede takster kan fastsættes i en overgangsperiode, f.eks. efter en fusion, eller som en blivende forskel i taksten. Dette vil gælde uagtet om almene vandforsyninger fusionerer på tværs af kommunegrænser, men dog kun så længe differentieringens formål kan begrundes sagligt.

Vandselskaberne skal ved fastsættelsen af taksterne sikre, at indtægterne holder sig inden for den udmeldte ramme, også hvis et vandselskab udnytter muligheden for at fastsætte differentierede takster.

Efter gældende ret skal taksterne godkendes i den kommune, hvor vandforsyningen er beliggende, hvilket vil sige hvor selskabet har hjemsted. Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at taksterne skal godkendes i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Dette indebærer, at et vandselskab, som leverer vand til forbrugere i flere kommuner skal have godkendt taksterne af flere kommunalbestyrelser. Dog foreslås det i stk. 1, 5. pkt ., at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender taksterne for alle kommuner (sideordnet delegation). F.eks. kan det aftales, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender takster for alle kommuner, eller at alle kommunalbestyrelser skal være enige om godkendelse af taksterne for alle kommuner, også selvom der er indført differentierede takster. Kommunernes delegationskompetence forudsættes udnyttet ved, at de respektive kommunalbestyrelser indgår en aftale, hvori rækkevidden af kompetencefordelingen og om eventuelt ophør af aftalen om delegation udtrykkeligt er fastsat.

Der er ikke i dag krav om, at det godkendte takstblad skal findes på den almene vandforsynings hjemmeside. Det foreslåede 6. pkt ., sikrer, at almene vandforsyningers takstblade skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings priser. Se også bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, om gennemsigtighed.

Det nye stk. 2, er en videreførelse af det tidligere stk. 1, 3. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. nægter at godkende en forhøjelse af en almen vandforsynings takster for tilslutningsbidrag, kan det være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i stedet træffer bestemmelse om, forhøjelse af vandforsyningens løbende bidrag, selvom vandforsyningen ikke ønsker denne form for forhøjelse af bidrag. Kommunalbestyrelsens adgang til at forhøje visse bidrag mod at sænke andre gælder alene for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Det vil sige almene vandforsyninger, som ikke er underlagt en indtægtsramme eller en regnskabsmæssig kontrolramme. Dette skyldes bl.a., at der i modsat fald – afhængig af rammens udformning – kan opstå risiko for, at det af kommunalbestyrelsen ændrede bidrag overskrider rammen.

Til nr. 49 (§ 53, stk. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 50 (§ 53, stk. 3)

Efter den gældende § 53, stk. 3, kan almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vælge at opkræve passagebidrag uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen, hvorimod almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, skal have kommunalbestyrelsens godkendelse af opkrævningen.

Bestemmelsen nyaffattes med henblik på at præcisere, at kommunalbestyrelsens træffer afgørelse om pålæg om, at de enkelte ejere af ejendommen skal betale passagebidrag, og at almene vandforsyningers opkrævning af passagebidrag sker som en følge heraf. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 53, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan pålægge de grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand til almindelig brug fra en forsyningsledning til en almen vandforsyning, selv om de ikke aktuelt måtte ønske at slutte deres ejendom til forsyningsnettet. Bidragspligten omfatter ikke alene andelen i ledningsudgift, men også bidrag til stikledning til og med stophane på de enkelte grunde. Opkrævninger som følge af kommunalbestyrelsens afgørelse foretages af den almene vandforsyning i det forsyningsområde, hvori ledningen er beliggende.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at pålægge og opkræve passagebidrag efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1282 af 15. december 2011 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 3. Bekendtgørelsen forventes nyudstedt med ændring af bekendtgørelsens titel til bekendtgørelse om passagebidrag.

Bestemmelsen finder hovedsagligt anvendelse dels ved aktuelle udstykninger, hvor udstykningsforetagendet bør betale vandledningerne i forbindelse med vejanlægget og ikke bør kunne udskyde betalingen, til der senere kommer købere og ønsker tilslutning, dels i samlede bebyggelser, hvor det findes naturligt, at der er vandledninger i vejene, dels i spredte bebyggelser, hvor der er et almindeligt behov for vandforsyning fra en almen vandforsyning. I øvrigt bør den faktiske udnyttelse af de bidragspligtige ejendomme ligge til grund for beregning af passagebidrag.

Til nr. 51 (§ 53, stk. 6)

Forslaget nyaffatter energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om takstblade. Med den foreslåede nyaffatning præciseres ministerens bemyndigelse til – ud over den allerede gældende mulighed for at fastsætte regler om form og indhold af takstbladet – at kunne fastsætte regler om almene vandforsyningers takstfastsættelse og om fastsættelse af forskellige takster for kategorier af vandforbrugere for geografiske områder. Ministeren har fortsat ikke hjemmel til at fastsætte regler om taksternes størrelse. Der ændres ikke på den gældende bemyndigelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 2, nr. 46, foreslåede præcisering af, at der kan fastsættes differentierede takster. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om almene vandforsyningers differentierede takstfastsættelse forventes først udnyttet efter en erfaringsopsamling i forhold til den administrative praksis, som anlægges af kommuner. Bemyndigelsen kan anvendes til, at ministeren fastsætter udtømmende regler om den almene vandforsynings fastsættelse af differentierede takster, herunder om betingelser og kriterier herfor.

I det omfang bemyndigelsen udnyttes, er det hensigten, at der tages udgangspunkt i, hvad der kan anses for at være særlige tilfælde efter det foreslåede stk. 1, herunder at differentierede takster, f.eks. kan begrundes i historiske eller fremtidige faktiske forhold, som medfører en forskel i forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser.

Til nr. 52 og 53 (§§ 53 a, stk. 3, 55, stk. 1, og 87, stk. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 54 (§ 55, stk. 2)

Det foreslås at nyaffatte § 55, stk. 2, med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelserne i alle kommuner, hvor vandet forbruges, skal godkende regulativet. Reglen foreslås at være deklaratorisk, idet kommunerne kan beslutte, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet (sideordnet delegation). Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet sker efter forudgående forhandling med den almene vandforsyning. Der er ikke i dag krav om, at det godkendte regulativ skal gøres tilgængelig på almene vandforsyningers hjemmeside. Det fremgår imidlertid af miljø- og fødevareministerens normalregulativ for almene vandforsyninger. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at almene vandforsyningers regulativer skal gøres tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at den almene vandforsynings kunder til enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings leveringsbetingelser. Se også bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3, om fastsættelse og godkendelse af differentierede spildevandstakster.

Til nr. 55-59 (§§ 60, stk. 3, 1. pkt., 62, stk. 2, 1. pkt., 65, stk. 5, 1. pkt., 66, stk. 1 og 66, stk. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 60 (§ 69, stk. 1 og 3)

Det foreslås at ændre angivelsen af Danmarks og Grønland Geologiske Undersøgelser (GEUS) til ”De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland”, der er det officielle navn på GEUS.

Til nr. 61-62 (§§ 69 a og 71)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 63 (§ 84)

Vandforsyningslovens gældende § 84, stk. 1, indeholder regler om, hvilke overtrædelser af loven der kan medføre et strafferetligt ansvar. Den gældende stk. 2, indeholder mulighed for, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udfærdiget af ministeren, ligesom det i bestemmelsen angives, at kommunale vandforsyninger efter kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativet har mulighed for at fastsætte bødestraf ved overtrædelse af vandforsyningens regulativ. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at spørgsmålet om fastsættelse af bødestraf alene sker ved lov eller i henhold til en af ministeren udstedt bekendtgørelse.

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 1. pkt.)

Efter den gældende § 1, stk. 1, har loven til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.

Det foreslås at ændre formålsbestemmelsen, så den udover de nævnte formål angiver, at loven skal sikre hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere.

Den foreslåede ændring indebærer, at hensynet til gennemsigtighed for vandforbrugere skal sikres ved lovens administration, herunder hvordan spildevandsforsyningsselskaber fastsætter takster og regulativer.

Den foreslåede ændring skal bl.a. sikre, at ejere af tilsluttede ejendomme kan gøre sig bekendt med vilkår, prissætning mm. En almen vandforsyning er et naturligt monopol, og ejere af de tilsluttede ejendomme kan således ikke selv umiddelbart beslutte at blive forsynet af en anden almen vandforsyning. Den foreslåede ændring har således til hensigt at tilgodese vandforbrugernes behov for at gøre bekendt med vilkår, prissætning m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 2, nr. 48 og 54, foreslåede ændringer om, at almene vandforsyninger skal offentliggøre regulativ og takster på deres hjemmeside.

For at sikre overensstemmelse i administrationen af vandforsyningsloven § 1 a, og betalingsloven, foreslås enslydende ændring i formålsbestemmelsen i betalingsloven, som jf. lovforslaget § 2, nr. 1.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den under § 3, nr. 3, foreslåede bestemmelse om, at spildevandsforsyningsselskaber skal sikre, at takster og vedtægter gøres tilgængelige på deres hjemmeside.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 2. pkt.)

Bestemmelsens 2. punktum nyaffattes. Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at vandselskaber kan opkræve midler over taksterne til bidrag til finansiering af et godkendt privat tvistløsningsorgan. Med ændringen indføres mulighed for, at spildevandsselskaber kan opkræve de udgifter, der er forbundet med oprettelse og drift af et privat tvistløsningsorgan, godkendt efter henholdsvis vandsektorlovens § 12 a, som foreslås indført i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 24, og forbrugerklagelovens § 6 og regler, der er udstedt i medfør de nævnte love, som både kan regulere forbrugeres og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioners klager over vandselskaber, herunder fastsætte regler om gebyrer. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.5.

Forbrugere og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner kan således opkræves udgifterne over spildevandstaksten, som en modydelse for den klagemulighed, som oprettelsen og driften af et godkendt privat tvistløsningsorgan medfører.

Efter den gældende bestemmelse kan der i betalingen for afledning af spildevand fra et spildevandsforsyningsselskab ske indregning af bidrag til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som er oprettet efter den gældende vandsektorlovs kapitel 7. Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet. Det forventes, at vand- og spildevandsbranchen vil afvikle den eksisterende Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Bestemmelsen videreføres med henblik på at sikre en forsvarlig administration af fonden frem mod fondens opløsning, se også lovforslagets afsnit 3.1.3.

Med nyaffattelsen foreslås det, at indsætte en ny hjemmel for spildevandsforsyningsselskaberne til at opkræve midler til en fond, som er oprettet efter fondsloven og regler udstedt i medfør heraf. Det er frivilligt for det enkelte spildevandsforsyningsselskab om, og i hvilket omfang, spildevandsforsyningsselskabet opkræver midler til indbetaling til en sådan fond. Det er dog en betingelse for opkrævningen, at den pågældende fond har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 1 og 2)

Betalingslovens § 3, stk. 1, indeholder regler om spildevandsforsyningsselskabernes fastsættelse af takster.

Med det foreslåede 1. pkt., pålægges spildevandsforsyningsselskaberne en pligt til en gang årligt at fastsætte variable differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget (vandafledningsbidrag). Fastsættelsen skal ske i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4-8. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af §§ 6 eller 6 a, jf. lovforslaget § 1, nr. 14.

Med det foreslåede 2. pkt. , pålægges spildevandsforsyningsselskaber endvidere at fastsætte størrelsen af det faste bidrag, hvis et sådant er indført i medfør af betalingslovens § 2 a, stk. 7.

Vandafledningsbidraget skal fastsættes under hensyntagen til solidaritetsprincippet, der indebærer, at grundejere betaler efter ens takster i hele spildevandsforsyningsselskabets område. Hovedreglen er således, at alle grundejere således betaler samme kubikmetertakster og fast bidrag, hvis der er indført et sådan. For ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, er kubikmetertaksten dog differentieret, idet sådanne ejendomme betaler højest takst for de første 500 m³ afledt spildevand og lavest takst for spildevand over 20.000 m³. Inden for det enkelte spildevandsforsyningsselskab betaler alle ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, således efter de samme takster.

Med det nye 3. pkt. ,foreslås en undtagelse til hovedreglen om solidaritetsprincip, da bestemmelsen giver spildevandsforsyningsselskaberne en mulighed for i særlige tilfælde at differentiere taksterne inden for selskabets forsyningsområde.

Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskabet kan begrunde differentieringen i historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser.

Fusionerede spildevandsforsyningsselskaber vil endvidere have mulighed for at differentiere taksterne inden for de tidligere forskellige forsyningsområder, da de tidligere forsyningsområder med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Forskellene kan være begrundet i historisk forskellig prioritering af drift og investering, men kan også være begrundet i forskellige miljømæssige eller geografiske forhold, som giver anledning til forskelle i spildevandsforsyningsselskabets omkostninger til at drive forsyningen.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, når et spildevandsforsyningsselskab dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til spildevandsforsyningsselskabets opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske område. Spildevandsforsyningsselskabet kan som en følge heraf differentiere taksterne, så forbrugerne i den kommune, som ønsker et højt miljø- og serviceniveau, eller hvor nye tiltag er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mere, hvorimod forbrugerne i en kommune, som ønsker et lavere miljø- og/eller serviceniveau eller, hvor tilsvarende tiltag ikke er miljømæssigt eller forsyningsmæssigt nødvendige, betaler mindre.

De særlige tilfælde skal kunne varetages efter betalingslovens § 1, stk. 1, f.eks. kan fastsættelsen af differentierede takster fortsat ikke begrundes i hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Det vil, efter den foreslåede nyaffattelse, alene være muligt at fastsætte differentierede takster for vandafledningsbidraget, dvs. det kubikmeterafhængige bidrag, jf. § 2 a, og fast bidrag, hvis et sådant er indført, jf. betalingslovens § 2 a, stk. 7. Bestemmelsen kan ikke udgøre hjemmel til at differentiere andre bidrag, herunder særbidrag, tilslutningsbidrag, vejbidrag, justeret betalingsprincip m.fl.

Differentierede takster kan fastsættes i en overgangsperiode, f.eks. efter en fusion, eller som en blivende forskel i taksten. Dette vil gælde uagtet om spildevandsforsyningsselskaber fusionerer på tværs af kommunegrænser, men dog kun så længe at formålet, der ligger til grund for differentieringen består.

Adgangen til at differentiere takster indebærer ingen ændring i vandselskabernes forpligtelser efter de foreslåede §§ 6 og 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Selskaberne skal ved fastsættelsen af differentierede takster for drifts- og anlægsbidrag sikre, at indtægterne herfra holder sig inden for den udmeldte indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme.

Med det foreslåede 4. pkt. , konsekvensrettes § 3, stk. 1, i overensstemmelse lovforslaget § 1, nr. 14, som bl.a. indebærer en ændring af den økonomiske regulering af vandselskaberne, herunder, at der i stedet for prislofter skal udmeldes indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for flere år frem. Bestemmelsen indebærer, at indtægterne fra de differentierede og udifferentierede takster og øvrige bidrag, herunder eventuelle faste bidrag og øvrige bidrag fastsat i medfør af betalingslovens §§ 2 og 2 a, samlet set skal overholde spildevandsforsyningsselskabets indtægtsramme.

Efter gældende ret skal taksterne godkendes i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, hvilket vil sige hvor selskabet har hjemsted. Det foreslås i 5. pkt. (tidligere 4. pkt.), at taksterne skal godkendes i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand. Nyaffattelsen har til formål at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse godkender differentierede takster i kommunens eget område.

Dog foreslås i 6. pkt. , at kommunalbestyrelserne har mulighed for at aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender taksterne for alle kommuner (sideordnet delegation). F.eks. kan det aftales, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender takster for alle kommuner, eller at alle kommunalbestyrelser skal være enige om godkendelse af taksterne for alle kommuner, også selvom der er indført differentierede takster. Delegationskompetencen udnyttet ved, at de respektive kommunalbestyrelser indgår en aftale, hvori rækkevidden af kompetencefordelingen og om eventuelt ophør af aftalen om delegation udtrykkeligt er fastsat.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af taksterne er en forvaltningsretlig afgørelse og indebærer en retlig kontrol af grundlaget for selskabernes takstfastsættelse. Kommunalbestyrelsen skal derfor bl.a. påse, at differentiering af taksterne sker i overensstemmelse med formål, som lovligt kan varetages efter loven og på grundlag af objektive forhold, ligesom godkendelsen i øvrigt er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder grundsætningen om saglig forvaltning og de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne nægte at godkende taksterne alene, fordi den er uenig i fastsættelsen af de differentierede takster.

Der er ikke i dag krav om, at de godkendte takster skal findes på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside. Det foreslåede 7. pkt ., sikrer, at spildevandsforsyningsselskabets takster skal være tilgængelige på hjemmesiden. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er praksis i dag. Bestemmelsen sikrer, at spildevandsforsyningsselskabets kunder til enhver tid kan finde oplysninger om den almene vandforsynings priser.

Der tilsigtes herudover ikke ændringer af bestemmelsens indhold.

Den gældende bestemmelse indebærer, at de nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt skal offentliggøres i lokale medier. Kommunalbestyrelsen vil herigennem også godkende selskabets overordnede beslutninger om f.eks. opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, størrelsen af et eventuelt tilbagebetalingsbeløb ved udtræden for tag- og overfladevand m.v.

Med nyaffattelsen af § 3, stk. 2, foreslås, at spildevandsforsyningsselskabet fortsat skal udarbejde og fastsætte de nærmere regler for betalingsordningen i en vedtægt, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det præciseres, at det er den eller de kommunalbestyrelser i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, der skal godkende betalingsvedtægten. Det foreslås herudover, at kommunalbestyrelserne kan beslutte, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender betalingsvedtægten (sideordnet delegation). Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 54, om udfærdigelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer.

Endelig foreslås det, at betalingsvedtægten ikke længere skal offentliggøres i lokale medier, men derimod skal gøres tilgængelig på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Der tilsigtes herudover ikke ændringer af bestemmelsens indhold.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 8)

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabernes fastsættelse af differentierede takster.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det under lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede om, at der kan fastsættes differentierede takster i et spildevandsforsyningsselskabs forsyningsområde. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om almene vandforsyningers differentierede takstfastsættelse forventes først udnyttet efter en erfaringsopsamling i forhold til den administrative praksis, som anlægges af kommuner. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte udtømmende regler om, i hvilke særlige tilfælde der kan fastsættes differentierede takster, herunder om hvornår der kan undtages fra princippet om solidariske vandafledningsbidrag.

I det omfang bemyndigelsen udnyttes, er det hensigten, at der tages udgangspunkt i, hvad der kan anses for at være særlige tilfælde efter det foreslåede stk. 1, herunder at differentierede takster, f.eks. kan begrundes i historiske eller fremtidige faktiske forhold, som medfører en forskel i forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser.

Til nr. 1-2 (§§ 21 b, stk. 1, og 23, stk. 1, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 3 (§ 32, stk. 1)

Efter den gældende bestemmelse udarbejder kommunalbestyrelsen en plan for bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen skal efter den gældende bestemmelse indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, eksisterende områder uden for kloakeringsområder hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg

Herudover skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-8.

Herudover skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, jf. § 32, stk. 1, nr. 4, og efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført, jf. § 32, stk. 1, nr. 9.

Bestemmelsen nyaffattes med henblik på at sikre, at de indholdsmæssige krav primært skal fremgå af spildevandsbekendtgørelsen. Undtagelse hertil er kommunalbestyrelsens fastsættelse af kloakeringsområder, som fortsat vil fremgå af bestemmelsen.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.1.2.

Til nr. 4 (§ 32, stk. 4, 1. pkt.)

Ministeren har med den gældende bestemmelse bemyndigelse til at fastsætte regler om spildevandsplanlægningen, herunder om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

Med de foreslåede ændringer præciseres miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om spildevandsplanlægningen, således at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indholdet af spildevandsplanerne klart fremgår af bestemmelsen. Reglerne om spildevandsplaner og miljø- og fødevareministerens hjemmel til at fastsætte regler om spildevandsplanen blev først indført med miljøbeskyttelsesloven i 1973 (§ 21). Siden da er reglerne i vidt omfang blevet ophævet, nyaffattet og flyttet til andre steder i loven for nu at fremgå af § 32. Der har i hele perioden været hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af spildevandsplanen, men det fremgår ikke længere udtrykkeligt af bestemmelsen. De forskellige affattelser har givet anledning til drøftelser om, hvorvidt ministeren har hjemmel til at fastsætte indholdsmæssige krav til spildevandsplaner. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ministeren allerede i dag har den fornødne hjemmel til fastsættelse af regler om indhold af spildevandsplaner. Da det dog har givet anledning til tvivl, bør bestemmelsen præciseres så det udtrykkeligt fremgår, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om indholdet af spildevandsplaner.

Ministerens bemyndigelse forventes udmøntet således, at der fastsættes regler om, at spildevandsplaner skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, eksisterende områder uden for kloakeringsområder hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg

Herudover skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-8.

Der forventes ikke fastsat regler om, at oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg og planlagte fornyelser ligesom oplysninger om tidsfølge for udførelse af nye anlæg, § 32, stk. 1, nr. 4 og 9, skal fremgå af spildevandsplanen.

Til nr. 5 (§§ 32 b og 32 c)

Til nr. 1 (Titlen)

Lovens nuværende titel er lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om kommuners afståelse af vandselskaber med henblik på at afspejle, at vandforsyning og spildevandsforsyning ikke længere kan drives som en del af kommunerne. Efter lovforslagets § 1, nr. 27, om ændring af vandsektorlovens § 15, stk. 2, kan ministeren dog tillade, at en kommune midlertidigt driver en almen vandforsyning, og fritage forsyningsvirksomheden fra kravet til organiseringsform.

Efter den gældende ordlyd af lovens titel og § 1 finder loven anvendelse på kommunale vandforsyninger og kommunale spildvandforsyninger. Ændringen i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) medfører, at der ikke skelnes mellem vandforsyninger og spildevandsforsyninger, og selskaberne betegnes nu som et vandselskab, uanset hvilken type forsyning selskabet har, hvilket titelændringen afspejler.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Til nr. 2 (§ 1)

Efter den gældende § 1 finder loven anvendelse på kommunale vandforsyninger og kommunale spildevandsforsyninger (forsyningsvirksomheder).

§ 1, stk. 1 , nyaffattes, således at formuleringen er i overensstemmelse med tilsvarende begreber i vandsektorloven, betalingsloven og vandforsyningsloven, og da vandforsyning og spildevandsforsyning ikke længere kan drives som en del af kommunerne. Ændringen er ligeledes en konsekvens af titlens nyaffattelse.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

§ 1, stk. 2 , nyaffattes. Det foreslås, at begreberne ”virksomheder” og ”forsyningsvirksomheder” i stoploven skal forstås som vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. Forslaget er endvidere en konsekvens af forslaget til ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 4 og stk. 5, hvor begrebet ”forsyningsvirksomhed” udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Med forslaget til ændring af § 1, stk. 2, præciseres sammenhængen med vandsektorloven samtidig med, at der i stoploven er overensstemmelse mellem terminologien for virksomheder og forsyningsvirksomheder i el- og varmeforsyningslovene, der indeholder lignende bestemmelser om modregning som stoploven.

Til nr. 3 (§ 2, stk. 5)

Efter den gældende § 2, stk. 4, er kommuner undtaget fra kravet om registrering af vederlag i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer af vandselskaber, når ejerne ikke opnår andet vederlag i den forbindelse, end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Denne bestemmelse muliggør derfor omstruktureringer, som ikke medfører modregning for de involverede kommuner, forudsat at der ikke ved omstruktureringen sker en ændring i forholdet mellem ejerkommunernes ejerandele.

Der foreslås et nyt stk. 5 , hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssig omstrukturering. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om betingelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er registreringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold, og om den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæssige omstrukturering. Ministeren kan blandt andet fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som medfører – hvis de opfyldes – at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Værdiansættelsen vil i sådanne tilfælde per se være lovlig. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte, at indberetningsmyndigheden forudgående kan godkende, at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke medfører modregning. Det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler, som skal gøre værdiansættelse af selskaber lettere med henblik på at lette processen for selskabsmæssige omstruktureringer, herunder fusioner.

Stoploven kan være til hinder for omstruktureringer, idet kommuner risikerer modregning i bloktilskuddet, selv om de ikke modtager andet vederlag end ejerandele. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor to eller flere kommuner indskyder deres vandselskaber i et fælles holdingselskab, som ejer vandselskaberne. Selve bestemmelsen i den gældende stop- lovs § 2, stk. 4, sikrer, at der er mulighed for fusionen uden modregning, men det kræver, at vandselskaberne værdisættes korrekt, således at der ikke overføres værdi fra den ene ejerkommune til den anden, da dette vil medføre modregning. Ministerens bemyndigelse i stk. 5, kan udnyttes til at fastsætte regler, om der skal ske modregning ved den type omstruktureringer.

Bemyndigelsen kan herudover anvendes til at fastsætte regler om selskabsmæssige omstruktureringer, som involverer serviceselskaber og selvstændige selskaber, som udøver tilknyttet virksomhed. Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte betingelser for, hvornår der er tale om registreringsfrie selskabsmæssige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at ejerandelene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de overførte funktioner for at sikre, at ejerandele forbliver i samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.

Lovforslagets § 1, nr. 27, om ændring af vandsektorlovens § 15, stk. 2, giver ministeren hjemmel til at tillade, at en kommune midlertidigt driver en almen vandforsyning, og fritage forsyningsvirksomheden fra kravet til organiseringsformen. Kommuners midlertidige drift efter forslaget til ændring af vandsektorlovens § 15, stk. 2, anses ikke som en selskabsmæssig omstrukturering, og det er således ikke hensigten, at det skal medføre registreringspligt efter stoploven.

Lovforslagets § 1, nr. 32, om ændring af vandsektorlovens § 18, stk. 3, der giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at lovbestemte opgaver og nærmere bestemte andre aktiviteter, fremadrette skal udøves inden for hovedvirksomheden, medfører ikke, at der udløses registreringspligt i henhold til stoploven.

Til nr. 4 (§ 4, stk. 1, 1. pkt.)

Efter den gældende § 4, stk. 1, indberetter kommuner senest den 1. februar hvert år de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Miljø- og fødevareministeren udpeger den myndighed, der skal modtage og behandle indberetningerne (indberetningsmyndigheden).

Fristen for kommunernes indberetning af modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder, den 1. februar, ligger før kommunernes tidsfrist for afsluttede og revisionspåtegnede kommunale regnskaber, jf. den kommunale styrelseslov. De indberetninger, som kommunerne indsender 1. februar, jf. den gældende stoplovs § 4, er derfor ikke endelige, og har som følge heraf revisionsforbehold for afslutning af årsregnskabet. Hvis f.eks. modregning sker på et ufærdigt grundlag, skal modregningen efterreguleres, hvilket indebærer at sagen skal behandles igen.

Det foreslås derfor med ændringen af stoplovens § 4, at fristen for, hvornår kommunerne skal have registreret uddelinger og vederlag i medfør af stoplovens § 2, ændres til den 1. september, således at der indberettes endelige, afsluttede og revisionspåtegnede registreringer.

Til nr. 5 (§ 4, stk. 2, 2. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse skal kommunen med indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret.

Forsyningssekretariatet skal dernæst meddele ministeriet om de godkendte rådighedsbeløb efter reglerne i stoplovens § 6. Kommunen vil herefter få foretaget modregning i bloktilskuddet i indberetningsåret.

Med ændringen i stoplovens § 6, jf. lovforslagets § 5, nr. 6, udskydes Forsyningssekretariatets meddelelse tidsmæssigt, således at Forsyningssekretariatets meddelelse først sker i marts året efter kommunernes indberetning til Forsyningssekretariatet, hvorved modregning først sker i året efter indberetningen.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, 2. pkt., er en følge af de ændrede indberetningstidspunkter efter forslagets § 5, nr. 4 og nr. 6, således at der med forslaget skal foretages en renteberegning fra rådighedsdatoen og frem til den 1. november i året efter indberetningen. Med ændringen forlænges den beregnede forrentning tidsmæssigt, således at der er sammenfald med tidspunktet for modregningen i bloktilskuddet og for renteberegningen.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, 3. pkt., er en konsekvens af, at der sker en tidsmæssig forrykning af modregningen. Forslaget medfører, at det godkendte rådighedsbeløb forrentes med diskontoen svarende til Nationalbankens diskonto pr. 1. januar, hvilket svarer til den nuværende retstilstand.

Til nr. 6 (§ 6, 1. pkt.)

Efter den gældende § 6, stk. 1, giver indberetningsmyndigheden senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb.

Hvis det godkendte rådighedsbeløb overstiger kommunens bloktilskud i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret.

Efter de gældende regler har Forsyningssekretariatet en frist på fire måneder fra kommunernes indberetning til Forsyningssekretariatets meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet til at træffe afgørelse om, at de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, forrentning og eventuelle fradrag kan godkendes.

Forsyningssekretariatet har vurderet, at denne tidsfrist er for kort.

Den foreslåede ændring af § 6 er dels en konsekvens af det ændrede indberetningstidspunkt efter lovforslagets § 5, nr. 4, og dels et ønske fra Forsyningssekretariatet om bedre tid til at sagsbehandle de indberettede registreringer.

Det foreslås derfor, at fristen for, hvornår Forsyningssekretariatet skal give Social- og Indenrigsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb ændres fra 1. maj til 1. marts det følgende år.

Ændringen indebærer, at der vil ske modregning i bloktilskuddet et år senere. Da de hidtidige sager om modregning for uddelinger har vedrørt små beløb, og der som følge af det gældende hvile-i-sig-selv princip for vandselskaber ikke forventes afståelser af vandselskaber i samme omfang som på elforsyningsområdet, forventes det ikke, at godkendte rådighedsbeløb vil overstige kommunens bloktilskud.

Som følge af ændringen i lovforslagets § 5, nr. 4, hvori det foreslås, at en kommune foretager indberetning i september måned, og med henblik på at sikre Forsyningssekretariatet tilstrækkelig tid til at behandle indberetningerne, foreslås det, at Forsyningssekretariatets indberetning til ministeriet fastsættes til marts i det efterfølgende år. Ændringen medfører, at Forsyningssekretariatet i stedet for fire måneder får syv måneder til at behandle indberetningerne.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at en kommune ikke vil kunne få modregnet uddeling eller vederlag i kommunens bloktilskud i det år, hvor kommunen foretager indberetning, men først i det efterfølgende år.

Ændringsforslaget medfører tillige, at forrentningen af et eventuelt rådighedsbeløb, der overstiger kommunens bloktilskud, forlænges med et år. Social- og Indenrigsministeriet foretager en beregning af forrentningen af restbeløbet. Det foreslås, at restbeløbet forrentes med diskontoen den 1. januar i det første modregningsår (meddelelsesåret), og at forrentningen af restbeløbet sker fra den 1. november i modregningsåret og frem til den 1. juli i året efter.

Til nr. 7 (§ 7, 1. og 3. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslaget i § 1, nr. 33, hvorefter ”anden virksomhed” ændres til ”tilknyttet virksomhed”. Ændringen sker med henblik på at sikre en konsekvent terminologi for vandselskabernes tilknyttede virksomhed. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 8 (§ 11, stk. 2)

I den gældende bestemmelse § 11, stk. 2, fastsætter miljøministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 13 og § 14.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 9, hvorefter §§ 13 og 14 ophæves. Med ophævelsen er der ikke længere behov for, at der gives ministeren beføjelse til at fastsætte en ikrafttrædelse.

Til nr. 9 (§§ 13 og 14)

Den nuværende bestemmelse i § 13, fastsætter, at der skal indsættes et nyt andet punktum i elforsyningslovens § 37, stk. 8, og tilsvarende for § 14, hvor der i varmeforsyningslovens § 23l, stk. 8, skal indsættes et andet punktum.

Med ændringen af § 1, nr. 11, og § 3, nr. 3, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi, er elforsyningslovens § 37, stk. 8, og varmeforsyningslovens § 23l, nr. 8, blevet nyaffattede, hvilket har bevirket, at bestemmelserne i § 13 og § 14 ikke længere er relevante.

Det foreslås derfor at ophæve §§ 13 og 14.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter lovens titel i lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger nyaffattes som ”Lov om kommuners afståelse af vandselskaber”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter lovens titel i lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger nyaffattes som ”Lov om kommuners afståelse af vandselskaber”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1 (§ 35, stk. 11, nr. 1,)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter lovens titel i lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger nyaffattes som ”Lov om kommuners afståelse af vandselskaber”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1 (§ 15, stk. 1,)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter lovens titel i lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger nyaffattes som ”Lov om kommuners afståelse af vandselskaber”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1-5 (§§ 6, stk. 1, nr. 9, 10, stk. 4, 1. pkt., 23, stk. 1 og 2. pkt., 23, stk. 3 og 29, stk. 2, nr. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1-2 (§§ 6, stk. 3, og 22, stk. 4, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1 (§ 19, stk. 1, nr. 3)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 1-3 (§§ 2, stk. 2, 4, stk. 1, og 4, stk. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1 (§ 7, stk. 10)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 1 og 2 (§§ 8, stk. 1, nr. 1 og 8, stk. 1, nr. 2)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsernes materielle indhold.

Til nr. 1 (§ 5 C, stk. 1, nr. 4)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter ”et alment vandforsyningsanlæg” ændres til ”en almen vandforsyning”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. marts 2016. Der henvises dog til stk. 2-3

Det foreslåede tidspunkt for ikrafttrædelse, den 1. marts 2016, vil sikre, at den administrative behandling af indberetninger til og fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer kan ske for 2017 efter de ændrede regler. ¬Det foreslås i stk. 2 , at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 12, om performance benchmarking, § 1, nr. 24, om mulighed for oprettelse af et privat tvistløsningsorgan for vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner samt § 5, nr. 4-6, vedrørende kommunernes registreringsfrist m.v.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 12, sker udviklingen af modellen for performance benchmarking i samarbejde med vand- og spildevandsbranchen og vil ikke være færdig til den 1. marts 2016. En bekendtgørelse, som udmønter reglerne om performance benchmarking kan derfor heller ikke ske i forbindelse med ikrafttræden den 1. marts 2016 efter stk. 1. Pligter, som pålægges i medfør af § 1, nr. 12, og af regler udstedt i medfør heraf bør derfor træde i kraft på et senere tidspunkt, når den endelige model foreligger og når reglerne kan udstedes.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 24, vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om godkendelse m.v. af et privat tvistløsningsorgan for vand- og spildevandsforbrugende virksomheder inden eventuel godkendelse af oprettelse og vedtægter i medfør af det under forslagets § 1, nr. 24, nævnte forslag til § 12 a, stk. 1. Ikrafttrædelsestidspunktet forudsættes fastlagt som en følge af om - og i givet fald - hvornår de relevante brancheorganisationer måtte ønske at oprette et privat tvistløsningsorgan.

For så vidt angår lovforslagets § 5, nr. 4-6, vedrørende kommunernes registreringsfrist m.v. bør der ikke ændres i  reglerne for den enkelte forsyningssektor, uden samtidigt at ændre reglerne for de øvrige forsyningssektorer. Dette er en følge af, at kommunernes registreringsfrister og medmodregningspligt for deres forsyningsvirksomheder er knyttet meget tæt sammen. Tidsfristerne i forsyningslovene og lov om kommunal udligning følger hinanden nøje, og derfor foreslås det, at ministeren sætter denne del af lovforslaget i kraft senere end de andre dele med henblik på at koordinere reguleringen af sektorerne.

Det foreslås i stk. 3 , at det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, udgør 13,5 mio. kr. for år 2016. Overgangsbestemmelsen fraviger princippet i § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 20, idet det samlede afgiftsbeløb i henhold til denne bestemmelse årligt fastsættes på finansloven.

Da forhandlingerne om finansloven for 2016 er afsluttede, er det ikke muligt at fastsætte afgiftsbeløbet for 2016 på finansloven. Fra og med finanslovsåret 2017 fastsættes det samlede afgiftsbeløb på finansloven i overensstemmelse med den foreslåede § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Med forslaget indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at drøfte forsyningsforholdene med kommunens spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, i vandsektorloven.

Drøftelsen vil skulle omfatte udbygningen og vedligeholdelsen af forsyningsnettet, herunder f.eks. også renseanlæg. Udbygningen vil kunne omfatte etablering af ledninger i nye områder i overensstemmelse med kommunens planlægning, herunder udbygning af spildevandsforsyningsselskabernes rensningsanlæg m.v. Vedligeholdelsen er afgørende for at sikre den fortsatte forsyning af et område. Drøftelsen vil i vidt omfang kunne sammenkobles med udarbejdelse af spildevandsplaner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 4. Såfremt kommunalbestyrelsen eller spildevandsforsyningsselskabet har ønsker om ændring af kloakeringsprincip i allerede forsynede områder, vil dette spørgsmål kunne omfattes af den årlige drøftelse.

Der henvises herudover til bemærkninger til § 2, nr. 14. Der fastsættes ikke særlige formkrav til drøftelsen, og kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, hvorvidt den årlige drøftelse vil ske samlet for alle kommunens almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber eller f.eks. enkeltvist.

Til nr. 6-8 (§§ 64 a, stk. 1, 1. pkt, § 64 c, stk. 1, 1. og 3. pkt., og 64 c, stk. 3, 1. pkt.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringerne af ”et alment vandforsyningsanlæg” til en almen vandforsyning”, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens materielle indhold.