Til nr. 1

Lovforslagets § 1, nr. 1, nyaffatter fodnoten til lovens titel.

Med forslaget tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), således at det af fodnoten fremgår, at loven også gennemfører dele af dette direktiv.

Forslaget er en konsekvens af, at loven nu også gennemfører art. 6, stk. 1, i dette direktiv. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 2

Lovforslagets § 1, nr. 2, ændrer den betegnelse, som er defineret i lovens § 2, nr. 3, og som anvendes om alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

I lovens § 2, nr. 3, er der fastsat en definition af »Indvand«. Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 3. Endvidere henvises der i lovens § 2, nr. 1, 4 og 5 til »Indvand« og »indvand«. Sidstnævnte bestemmelser gennemfører vandrammedirektivets art. 2, nr. 1, 4 og 5.

Det foreslås, at »Indvand« ændres til »Indlandsvand« i lovens § 2, nr. 3, og at »indvand« ændres til »indvandsland« i § 2, nr. 4 og 5.

Betegnelsen »indvand«, der er anvendt i den dansksprogede version af vandrammedirektivet, og som er ordret gennemført i lov om vandplanlægning, er ukorrekt i forhold til, hvad den efter definitionen i direktivets art. 2, nr. 3, dækker over. »Indvand« betegner på dansk et mindre havområde, der ligger omgivet eller beskyttet af land. Om områder inden for et større landområde, beliggende i en vis afstand fra kysten, anvendes på dansk betegnelsen »indland«. Om stillestående vand og strømmende vand på jordoverfladen og grundvand, som findes i sådanne områder, bør derfor anvendes betegnelsen »indlandsvand«.

Forslaget er således udtryk for en sprogligt mere korrekt gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 3, i dansk ret. Med forslaget tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Lovforslagets § 1, nr. 3, ændrer lovens definition af grundvand.

I lovens § 2, nr. 2, er fastsat en definition af »Grundvand« med henblik på gennemførelse af definitionen af grundvand i vandrammedirektivets art. 2, nr. 2.

Definitionen i af grundvand i den dansksprogede version af direktivet adskiller sig fra andre versioner, herunder den engelsksprogede, og er siden lovens vedtagelse i 2013 blevet berigtiget i direktivet.

Med forslaget gennemføres ordret den berigtigede definition af grundvand i vandrammedirektivets art. 2, nr. 2.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 4

Lovforslagets § 1, nr. 4, ændrer en henvisning i lovens definition af stærkt modificeret vandområde.

I lovens § 2, nr. 9, er fastsat en definition af »Stærkt modificeret vandområde«. Af bestemmelsen fremgår, at et stærkt modificeret vandområde er: »En forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af miljøministeren i henhold til bestemmelserne i § 9«. Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 9.

I vandrammedirektivets art. 2, nr. 9 er »Stærkt modificeret vandområde« defineret som: »forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II«. Dette bilag II fastsætter bl.a., at medlemsstaterne skal foretage en første karakterisering af overfladevandområder og herunder karakterisere overfladevandområder som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande, kystvande, kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

Den nævnte bestemmelse i vandrammedirektivets bilag II er i dansk ret gennemført i bekendtgørelse om basisanalyser.

Det foreslås derfor, at definitionen i lovens § 2, nr. 9, ændres, så der i definitionen henvises til »bestemmelserne i bekendtgørelse om basisanalyser«.

Forslaget er således udtryk for en mere direktivnær gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 9, i dansk ret. Med forslaget tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Lovforslagets § 1, nr. 5, fastsætter en definition af »Delopland«.

Loven indeholder ikke i dag en definition af »Delopland«.

Med forslaget gennemføres definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 14, af »Delopland«. Der er tale om en ordret gennemførelse af definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 14.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 6

Lovforslagets § 1, nr. 6, ændrer en henvisning i lovens definition af god kemisk tilstand for overfladevand.

I lovens § 2, nr. 25, er fastsat en definition af »God kemisk tilstand for overfladevand«. Af bestemmelsen fremgår, at god kemisk tilstand for overfladevand er: »Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i kapitel 4, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.«

Bestemmelsen gennemfører definitionen i vandrammedirektivets art. 2, nr. 24, hvori der er henvist til miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i vandrammedirektivets bilag IX og i medfør af direktivets artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan. Den nuværende formulering af lovens § 2, nr. 25, er egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt kemisk tilstand vedrører overholdelse af alene de EU-fastsatte miljøkvalitetskrav eller vedrører overholdelse af både EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav. Det foreslås derfor præciseret i bestemmelsen, at kemisk tilstand vedrører overholdelse af alene EU-fastsatte miljøkvalitetskrav.

Da endvidere både EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav efter lovens vedtagelse er blevet flyttet til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, foreslås det at ændre henvisningen i definitionen.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 7

Lovforslagets § 1, nr. 7, ændrer en henvisning i lovens definition af prioriterede stoffer.

I lovens § 2, nr. 30, er fastsat en definition af »Prioriterede stoffer«. Af bestemmelsen fremgår, at prioriterede stoffer er: »De stoffer, som fremgår af liste over prioriterede stoffer i bilag til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Heriblandt prioriterede farlige stoffer, som fremgår af nævnte liste over prioriterede stoffer.«

Listen over prioriterede stoffer er siden lovens vedtagelse blevet flyttet til bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det foreslås at ændre henvisningen i definitionen i overensstemmelse hermed.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 8

Lovforslagets § 1, nr. 8, ændrer lovens definition af forurenende stof.

I lovens § 2, nr. 31, er fastsat en definition af »Forurenende stof«. Af bestemmelsen fremgår, at et forurenende stof er: »Ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i liste over de vigtigste forurenende stoffer i bilag til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav.«

Den i definitionen omhandlede liste over de vigtigste forurenende stoffer er siden lovens vedtagelse blevet flyttet til bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det foreslås at ændre henvisningen i definitionen i overensstemmelse hermed. Da endvidere listen, som ordret gennemfører en liste i bilag VIII til vandrammedirektivet, omfatter grupper af forurenende stoffer nærmere end individuelle forurenende stoffer, foreslås det at foretage en præcisering heraf, svarende til en præcisering foretaget i bekendtgørelsen.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 9

Lovforslagets § 1, nr. 9 , ændrer i lovens § 11, stk. 1.

Af lovens § 11 fremgår, at miljø- og fødevareministeren for specifikke vandforekomster kan fastsætte mindre strenge miljømål end de generelle miljømål god overfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Fastsættelse af sådanne mindre strenge miljømål forudsætter, at vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Lovens § 11 gengiver tekstnært vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, som denne bestemmelse fremgår af den dansksprogede version af direktivet. En formulering i nævnte artikel 4, stk. 5, adskiller sig imidlertid fra andre sprogversioner, herunder bl.a. den engelsksprogede, den fransksprogede, den svensksprogede og den tysksprogede version, ifølge hvilke de pågældende vandforekomster skal være så påvirkede (EN: »so affected« ; FR: »tellement touchées« ; SV: »så påverkade« ; DE: »so beeinträchtigt« ) af menneskelig aktivitet, at opfyldelse af de fastlagte mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Forhandlingssproget var engelsk. Formuleringen i den dansksprogede version kan skabe uklarhed om bestemmelsens indhold.

Med henblik på, at bestemmelsen får det præcise indhold, som var hensigten ved vedtagelsen af direktivet, foreslås lovens § 11, stk. 1, ændret. Således ændres »vandforekomsten er påvirket« til »vandforekomsten er så påvirket«.

Forslaget er udtryk for en gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, i dansk ret.

Til nr. 10

Lovforslagets § 1, nr. 10, indsætter en ny bestemmelse om grænseoverskridende forurening.

Lovens § 19 fastsætter, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Disse miljømål fastlægges bl.a. med henblik på, at alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster senest den 22. december 2015 opnår god tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 2, og at alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder senest den 22. december 2015 opnår godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 3, medmindre andet er fastsat efter lovens §§ 10-13. Miljø- og fødevareministeren har med hjemmel i lovens § 8 fastsat, at god tilstand for overfladevand og godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder bl.a. indebærer, at EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er overholdt.

Artikel 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav fastsætter, at en medlemsstat under visse betingelser ikke anses for at have misligholdt sine forpligtelser som følge af overskridelse af de miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer, som er fastsat i direktivet, hvis overskridelsen skyldes en forureningskilde uden for den nationale jurisdiktion.

Eftersom artikel 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav ikke er gennemført i dansk ret, foreslås det, miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.

Sådanne regler vil skulle indeholde forudsætninger om, at ministeren i den konkrete situation kan dokumentere, at overskridelsen skyldtes en forureningskilde uden for den nationale jurisdiktion, at ministeren på grund af denne grænseoverskridende forurening ikke havde mulighed for at træffe effektive foranstaltninger til at opfylde de pågældende miljøkvalitetskrav, og at ministeren havde benyttet de koordineringsmekanismer, der er omhandlet i artikel 3 i vandrammedirektivet, og om nødvendigt havde benyttet sig af bestemmelserne i art. 4, stk. 4-6, i samme direktiv for de forekomster af vand, der var ramt af grænseoverskridende forurening.

Forslaget er en gennemførelse af art. 6, stk. 1, i direktiv om miljøkvalitetskrav i dansk ret.

Til nr. 11

Med lovforslagets § 1, nr. 11, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om fravigelse af reglerne fastsat med hjemmel i lovens § 19, stk. 1, for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.

Lovens § 19, stk. 1, fastsætter, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Indsatprogrammet skal ifølge lovens § 20 omfatte bl.a. grundlæggende foranstaltninger, som ifølge § 20, stk. 2, er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser. Af bemærkninger til loven fremgår, at der blandt de grundlæggende foranstaltninger, som allerede er gennemført, er forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand.

Vandrammedirektivets artikel 11 indeholder regler om indsatsprogrammet. Med artikel 32 i direktiv om geologisk lagring af kuldioxid (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid) blev vandrammedirektivets artikel 11 ændret. Således blev der i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, efter tredje led som fjerde led indsat regler om, at medlemsstaterne uanset vandrammedirektivets generelle forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand kan tillade, at der fastsættes betingelser for injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

Eftersom ovennævnte ændring af vandrammedirektivet ikke er gennemført i dansk lovgivning, og idet Danmark har fået en uformel henvendelse fra Europa-Kommissionen herom, foreslås det, at der i lovens § 19, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fravigelse af reglerne fastsat med hjemmel i lovens § 19, stk. 1, for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, 4. led, i dansk ret.

Med bestemmelsen vil ministeren kunne fastsætte betingelser for injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

En udmøntning af bestemmelsen forudsætter, at der forinden i folketingssalen er taget principiel stilling til lagring af CO2 på land, som det fremgår af betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. maj 2011 (Betænkning over Forslag til ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af CCS-direktivet, efterforskning og indvinding af geotermisk energi, påbud om tredjepartsadgang til anlæg til indvinding, behandling og transport af olie og gas m.v.)), jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg B, til lovforslag L 141.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 12

Med lovforslagets § 1, nr. 12, bemyndiges ministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end de opgaver, der er nævnt i lovens § 22, stk. 2.

Efter lovens § 19, skal miljø- og fødevareministeren fastsætte regler, som for hvert vandområdedistrikt fastlægger et indsatsprogram med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål, der er fastlagt i regler udstedt efter lovens § 7, stk. 1. Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. På initiativ af visse nærmere angivne organisationer kan der inden for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunerne ved udarbejdelse heraf, jf. lovens § 25, stk. 1.

Med forslaget indsættes som nyt stk. 4 i lovens § 22 en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at kommuner i samarbejde med vandråd skal varetage andre opgaver end den, de allerede er tillagt i loven.

Bestemmelsen om oprettelse af vandråd er ikke et direktivkrav. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 om yderligere interessentinddragelse.

Til nr. 13 og 14

Lovforslagets § 1, nr. 13 og 14 , fastsætter, at lovens gældende § 22, stk. 4, (der med forslaget bliver til § 22, stk. 5), hvorefter ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og lovens § 25 om oprettelse af vandråd m.v. tillige findes at skulle gælde for de opgaver, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 22, stk. 4.

Forslagene er en konsekvens af § 1, nr. 12.

Endelig rettes med forslaget i nr. 13 en grammatisk fejl i lovens § 22, stk. 2.

Det fremgår af kemikalielovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at ministeren bistås af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren efter loven. Bestemmelsen foreslås ændret, således at den alene angiver, at ministeriets styrelser bistår ministeren. Det er op til ministeren at beslutte organiseringen af ministeriet, herunder hvilke styrelser og navnene på disse der skal bistå ministeren. Den bistand, der hidtil har været varetaget af Naturstyrelsen, varetages nu af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 2 nogen ændring af retstilstanden.

I råstoflovens § 22 a, stk. 5, er det fastsat, at der ved anmodning om afholdelse af auktion over et råstofindvindingsområde på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal der stilles sikkerhed for gennemførelse af efterforskningen af området. Hvis den, der har anmodet om auktionen eller er meddelt efterforskningstilladelse, ikke opfylder visse betingelser, skal den pågældende betale et beløb svarende til sikkerhedsstillesen som bod til Naturstyrelsen.

Efter lovens § 28 skal den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen underrette De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Naturstyrelsen om boringens beliggenhed m.v. og indberette undersøgelsesresultater, herunder om råstoffernes kvalitet til (GEUS) og Naturstyrelsen.

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at forpligtelsen til at betale bod til Naturstyrelsen og til at indberette til Naturstyrelsen ændres til en forpligtelse til at betale henholdsvis indberette til miljø-og fødevareministeren. Det er hensigten at delegere beføjelserne til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 3 nogen ændring af retstilstanden.

Efter storflodslovens § 21 nedsættes der et stormråd med 1 formand og 8 medlemmer. Desuden knyttes der til rådet særligt sagkyndige, herunder særligt sagkyndige med indsigt i vandløb og søer samt stormfald, som udpeges af Naturstyrelsen. Det foreslås, at disse sagkyndige fremover udpeges af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som fra 1. juli 2016 er den kompeente myndighed på disse fagområder.

Lovens § 29 c fastsætter, at hvor det i loven eller regler udstedt i medfør af loven er forudsat, at dokumenter, som er udstedt af andre end Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer eller Naturstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt de pågældende dokumenter. Det foreslås, at Naturstyrelsen ændres til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 4 nogen ændring af retstilstanden.

Efter § 4 og § 5 i lov om elektrificering af jernbanen træffes godkendelse af den endelige udformning af elektrificeringen for den pågældende strækning, herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatningsnatur, servitutter m.m. af transport-og bygningsministeren efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelen og et folketingsudvalg.

I lovens § 5 er det fastsat, at eventuelle mindre ændringer af et godkendt projekt efter indstilling fra Banedanmark og i relevant omfang efter høring af de tre ovennævnte styreler og et folketingsudvalg kan godkendes af ministeren.

Det foreslås, at Naturstyrelsen ændres til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i begge bestemmelser.

Der tilsigtes ikke med lovforslagets § 5 nogen ændring af retstilstanden.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet igangsættelse af kommunernes og vandrådenes arbejde med henblik på opfølgning af Fødevare- og landbrugspakken ønskes iværksat hurtigst muligt, og da arbejdet ikke kan igangsættes før lovens vedtagelse, jf. bemærkningerne til afsnit 2.1. om yderligere interessentinddragelse, foreslås det, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.