LOV nr 1777 af 28/12/2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) § 4
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 888 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »offentliggøres«: », jf. dog § 10 a, stk. 1, 1. pkt«.
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige«: », jf. dog § 10 a«.
3. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Formanden kan i særlige tilfælde bestemme, at et ekstraordinært møde afholdes som video- eller telefonmøde. Modsætter mindst en tredjedel af medlemmerne sig inden for en frist fastsat af formanden efter indkaldelsen af mødet, at det afholdes som video- eller telefonmøde, skal formanden i stedet fastsætte, at mødet afholdes som fysisk møde, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Oplysning om, at et ekstraordinært møde afholdes som video- eller telefonmøde, og tidspunktet for mødets afholdelse skal så vidt muligt offentliggøres. Der skal ske offentlig video- eller lydtransmission af mødet, eller en video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest muligt efter mødet. § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«
4. I § 16, stk. 3, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.
5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
6. § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen kan senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode beslutte, at kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen. Beslutningen er bindende efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.«
7. I § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », såfremt den har truffet den beslutning, der er nævnt i 1. pkt.,«
8. I § 16 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.
9. § 16, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet den i stk. 5, 1. pkt., nævnte beslutning, er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.«
10. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »§ 16 a, stk. 2 og 3« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.
11. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
12. I § 16, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
13. I § 16, stk. 10, litra b, der bliver stk. 11, litra b, ændres »handicap og« til: »handicap,«, og i litra c ændres »pårørende.« til: »pårørende og«.
14. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som litra d:
»d) godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 14.«
15. I § 16, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
16. I § 16, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1, 2 og 4-7« til: »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8«, og »den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c« ændres til: »de godtgørelser, der er nævnt i stk. 11, litra c og d«.
17. I § 16 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 11, litra d.«
18. I § 16 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1 er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til fremlæggelsen heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
19. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.
20. I § 16 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
21. I § 16 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:
»Stk. 8. I forbindelse med deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 10 og § 11, stk. 4, i regionsloven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
22. I § 16 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.
23. I § 16 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9.«
24. I § 16 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som varetager et kommunalpolitisk hverv i et af de pågældende lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1-3. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden tilsvarende for en lønmodtager, der er familiemedlem til en person omfattet af 1. eller 2. pkt., der har krav herpå i medfør af EU-retten.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
25. I § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Indenrigs- og sundhedsministeren kan«: »uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4,«, »personer« ændres til: »lønmodtagere«, og »i det pågældende land« udgår.
26. I § 16 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4« til: »der er indgået i medfør af stk. 5«.
27. I § 16 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.«
28. I § 16 d indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis en lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4, afskediges, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de tilfælde, der er nævnt i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4, under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, helt eller delvis kan opnå den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.«
29. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »statsautoriseret eller registreret revisor« til: »revisor, der er godkendt efter revisorloven«.
30. I § 44 indsættes efter »kan anbringes«: », jf. dog stk. 2«.
31. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der kan ikke anbringes midler i alternative investeringsfonde.«
32. I § 60 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige § 60 a, stk. 4.«
33. I § 60 a, stk. 4, ændres »I aftaler omfattet af stk. 1 kan der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder« til: »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kan det kommunale fællesskab yde«, og efter »hvervet« indsættes: », jf. dog § 60, stk. 4«.
34. Efter § 60 a indsættes:
»§ 60 b. Styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab omfattet af § 60 kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter vilkårene i aftalen omfattet af § 60, herunder efter § 60 a, stk. 4, er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. § 16 a, stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på erklæringer omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Det kommunale fællesskab yder i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af styrelsesorganet godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som styrelsesorganet efter stk. 1 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 2.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) § 4
RetsinformationTil nr. 1
Efter § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse fastsætter borgmesteren tid og sted for afholdelsen af ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen, hvilket så vidt muligt offentliggøres.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt. , i lov om kommunernes styrelse tilføjes ordene »jf. dog § 10 a, stk. 1, 1. pkt.«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse fraviges ved den med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., idet denne bestemmelse foreskriver, at formanden for kommunalbestyrelsen i stedet for at fastsætte et fysisk sted for afholdelsen af et ekstraordinært møde kan bestemme, at mødet afholdes som video- eller telefonmøde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.
Regionslovens § 10, stk. 2, fastsætter, at bl.a. § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsråd. Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a. §§ 10-15 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsråd. Den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil derfor ligesom den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er kommunalbestyrelsens møder offentlige. Bestemmelsen indebærer et krav om fysiske offentlige møder, der ikke kan opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrelsesmøde virtuelt og livestreame lyd eller video eller offentliggøre en optagelse af mødet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse tilføjes ordene: »jf. dog § 10 a«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fraviges ved den med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a, idet denne bestemmelse giver mulighed for, at ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan afholdes som video- eller telefonmøde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.
Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a. §§ 10-15 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsråd. Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil derfor ligesom den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er kommunalbestyrelsens møder offentlige. Bestemmelsen indebærer et krav om fysiske offentlige møder, der ikke kan opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrelsesmøde virtuelt og livestreame lyd eller video eller ved at offentliggøre en optagelse af mødet. Det følger af § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at formanden fastsætter tid og sted for afholdelse af ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen, hvilket så vidt muligt offentliggøres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1 for en nærmere gennemgang af gældende ret.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 1 , 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at formanden i særlige tilfælde kan bestemme, at et ekstraordinært møde skal afholdes som video- eller telefonmøde.
Efter bestemmelsen vil »særlige tilfælde«, hvor et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde kan afholdes som video- eller telefonmøde, omfatte tilfælde, hvor der på et ekstraordinært møde skal behandles en eller ganske få sager, der ikke kan afvente det førstkommende ordinære møde, når beslutning i sagen eller sagerne efter lovgivningen ikke kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen, men skal træffes af kommunalbestyrelsen. Betingelsen er kun opfyldt, hvis alle de sager, der skal behandles på det ekstraordinære møde, er omfattet af et delegationsforbud.
Et forbud imod delegation fra kommunalbestyrelsen kan følge af skreven lovgivning, f.eks. fordi lov om kommunernes styrelse angiver, at kommunalbestyrelsen er kompetent, eller fordi det i en anden lov er angivet, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningen i et møde. Et delegationsforbud kan også gælde i tilfælde, hvor sagen ifølge sin særlige beskaffenhed ikke kan overlades til et andet niveau i kommunen. Det sidste gælder f.eks. beslutninger om kommunalbestyrelsens egne forhold som eksempelvis medlemmernes fritagelse for hverv og deres vederlæggelse, men også f.eks. ansættelse af direktører i kommunen.
Et møde, hvor nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer deltager virtuelt, mens andre er samlet fysisk, vil ikke opfylde kravet efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, til at være et fysisk offentligt møde. Et sådant »hybridmøde« kan dermed også kun afholdes, i det omfang den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at afholde kommunalbestyrelsesmøder som virtuelle møder og på de vilkår, lovforslaget fastsætter herfor.
Ekstraordinære møder, der efter den foreslåede bestemmelse kan afholdes virtuelt, kan ligesom fysiske ekstraordinære møder alene afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst en tredjedel af medlemmerne anmoder herom, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse dækker begrebet »video- eller telefonmøde« ikke over en bestemt teknisk løsning. Det er således op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvilken teknisk løsning der skal anvendes, men det er en forudsætning, at alle medlemmer af kommunalbestyrelsen har teknisk mulighed og forudsætninger for at anvende løsningen, hvilket kommunalbestyrelsen må sikre sig. Det er også en forudsætning, at den tekniske løsning er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Hvis det af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt, kan kommunalbestyrelsen kræve, at der anvendes kommunalt udstyr, som medlemmerne har fået stillet til rådighed af kommunen.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at kommunen ikke anvender en teknisk løsning til deltagelse i et video- eller telefonmøde, som et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer − f.eks. på grund af et handicap – ikke har mulighed for at bruge.
Beslutningen om at afholde et ekstraordinært møde virtuelt vil efter den foreslåede bestemmelse skulle træffes af formanden, der har opgaven med at forberede møderne, og som efter § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse fastsætter tid og sted for ekstraordinære fysiske møder.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at modsætter mindst en tredjedel af medlemmerne sig inden for en frist fastsat af formanden efter indkaldelsen af mødet, at det afholdes som video- eller telefonmøde, skal formanden i stedet fastsætte at mødet afholdes som fysisk møde, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Henset til de væsentlige forskelle, der er mellem virtuelle og fysiske møder, indebærer bestemmelsen, at en tredjedel af kommunalbestyrelsens medlemmer inden for en af formanden fastsat frist efter indkaldelsen til et virtuelt møde vil kunne forhindre, at mødet afholdes virtuelt. I så fald skal formanden i stedet indkalde til et fysisk møde. I tilfælde, hvor et ekstraordinært møde afholdes efter ønske fra (mindst) en tredjedel af medlemmerne, vil disse medlemmer dermed også kunne forhindre, at mødet afholdes virtuelt.
Den af formanden fastsatte frist for at modsætte sig, at mødet afholdes virtuelt, skal være rimelig. Henset til, at der vil være tale om indkaldelse til et ekstraordinært møde, som skal behandle sager, der ikke kan afvente det næste ordinære møde, indebærer bestemmelsen ikke, at en frist skal være meget lang. Hvad der er en rimelig frist, vil navnlig bero på, hvor meget den eller de sager, der skal behandles, haster. Formanden må imidlertid ikke, uden at dette er påkrævet på baggrund af sagens omstændigheder, sætte så kort en frist − på f.eks. et par timer − at det reelt ikke er muligt for en tredjedel af kommunalbestyrelsens medlemmer at gøre indsigelse.
Det følger af det foreslåede i § 10 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at oplysning om, at et ekstraordinært møde afholdes som video- eller telefonmøde, og tidspunktet for mødets afholdelse så vidt muligt skal offentliggøres.
Der gælder ikke formkrav for offentliggørelsen af afholdelsen af mødet, og normalt vil kommunen kunne offentliggøre oplysning om virtuelle møder på samme måde, som den offentliggør oplysning om andre kommunalbestyrelsesmøder. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde lovens krav.
Derfor vil det, uanset om et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde afholdes fysisk eller virtuelt, antagelig sjældent være nødvendigt at afholde det med så kort varsel, at forudgående offentliggørelse ikke er mulig. Formuleringen ”så vidt muligt” i den foreslåede bestemmelse tager dog principielt højde for sådanne situationer, og er i øvrigt parallel med, hvad der efter § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse gælder om offentliggørelse af tid og sted for ekstraordinære fysiske møder.
Det følger af det foreslåede i § 10 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at der skal ske offentlig video- eller lydtransmission af mødet, eller at en video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter mødet.
Bestemmelsen skal sikre åbenhed om forhandlingerne, når ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser afholdes som virtuelle møder i stedet for fysiske offentlige møder.
Efter den foreslåede bestemmelse dækker begrebet »video- eller lydtransmission« ikke over en bestemt teknisk løsning. Det er dog en forudsætning, at borgerne forholdsvis let kan tilgå transmissionen, f.eks. via internettet på en computer, telefon eller tablet. Transmission via kommunens hjemmeside vil opfylde kravet. Der kan ikke stilles krav om, at borgerne skal købe adgang til bestemte tekniske løsninger ud over almindelig internetadgang eller telefonabonnement. Tilsvarende krav gælder for borgernes adgang til en offentliggjort video- eller lydoptagelse af mødet.
Den foreslåede bestemmelse kræver, at en video- eller lydoptagelse af mødet – som alternativ til direkte transmission af mødet – skal offentliggøres »snarest muligt«. Det betyder, at en optagelse af mødet som udgangspunkt skal offentliggøres i umiddelbar forlængelse af mødet. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt at offentliggøre optagelsen dagen efter mødet, og offentliggørelse vil i øvrigt ikke kunne udsættes uden saglig begrundelse. Tekniske vanskeligheder med offentliggørelsen vil efter omstændighederne udgøre en sådan saglig grund, men de må søges løst uden unødigt ophold.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at lovens § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved afholdelse af ekstraordinære møder som virtuelle møder. De nævnte bestemmelser i lovens § 10 vedrører kommunalbestyrelsens behandling af sager for lukkede døre.
Henvisningen til § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse betyder, at livestreaming af lyd eller video fra mødet eller offentliggørelse af optagelse heraf ikke skal ske for så vidt angår sager, hvori der vil eller kan forventes at blive inddraget fortrolige oplysninger, og sager om hjælp på det sociale område til enkeltpersoner. I tilfælde af livestreaming fra mødet skal denne afbrydes under behandlingen af sådanne sager. Tilsvarende skal en offentliggjort optagelse af mødet ikke omfatte behandlingen af sådanne sager.
Henvisningen til § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse betyder, at kommunalbestyrelsen eller formanden vil kunne beslutte, at der ikke skal ske livestreaming af lyd eller video eller offentliggørelse af optagelse af drøftelser om, hvorvidt der er grundlag for en sådan lukket behandling af en sag.
Henvisningen til § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse betyder, at kommunalbestyrelsen kan tillade ikke-medlemmer at deltage i ekstraordinære virtuelle møder, i det omfang de efter lovens § 10, stk. 2, kan deltage i fysiske møder.
Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a. §§ 10-15 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsråd. Den foreslåede § 10 a i lov om kommunernes styrelse vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse ydes der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a.
Efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren størrelsen af diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme kommunes grænser.
Ved § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen) er fastsat, at diæterne udgør 440 kr. pr. dag (2022-niveau). Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2023.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Ved § 5, stk. 2, 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat, at kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret.
Det foreslås at, § 16, stk. 3, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a, stk. 2-4.«
Forslaget om, at der i § 16, stk. 3, henvises til de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse, er en præcisering af gældende ret. Forslaget vil som hidtil indebære, at der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, ydes diæter efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 3, henvises til den nye bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, vil indebære en ændring af gældende ret.
Forslaget om, at der tillige henvises til § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, indebærer, at kommunalbestyrelsen – i lighed med, hvad der ved lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås at gælde for medlemmer af kommunalbestyrelsen – vil kunne beslutte, at den adgang, som et medlem af kommunalbestyrelsen efter § 16, stk. 3, har til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæringen. Beslutningen efter § 16 a, stk. 4, 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Om betingelserne for og retsvirkningen af kommunalbestyrelsens beslutning om at gøre erstatning for dokumenteret tabt arbejdsbetingelse betinget af fremlæggelse af en revisorerklæring, henvises der til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Forslaget om, at der udelukkende skal henvises til stk. 2-4, indebærer ingen ændring af gældende ret, da de øvrige stykker heller ikke i dag finder anvendelse for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i det konstituerende møde.
Der vil som hidtil efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse være tale om ydelser, som det er pligtigt for medlemmet at modtage, jf. den gældende bestemmelse i § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 10. § 16 a, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse.
De medlemmer af kommunalbestyrelsen, der deltager i det konstituerende møde, vil som hidtil have ret til henholdsvis efter kommunalbestyrelsens beslutning adgang til godtgørelse efter § 8, 2. pkt., og § 16, stk. 10 og 11, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 11 og 12, i lov om kommunernes styrelse. De pågældende medlemmer vil tillige have ret til godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring efter de nærmere regler i det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 14. § 16 a, stk. 6 og 7, i lov om kommunernes styrelse om godtgørelse finder derfor ikke anvendelse.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regionsrådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til blandt andet § 16, stk. 3, og § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse ydes der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a.
Det foreslås, at det i § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at § 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.
Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelsesmedlemmer for deltagelse i det konstituerende møde ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr. 21, ydes der i forbindelse med deltagelsen i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Om betingelserne for den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgørelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 21.
Forslaget hænger sammen med, at kommunalbestyrelsens adgang til efter § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse at beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, også gælder for adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regionsrådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til blandt andet § 16, stk. 3, og § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren størrelsen af diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme kommunes grænser.
I § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021) (vederlagsbekendtgørelsen) er fastsat, at det faste vederlag reduceres med 20.741 kr., såfremt et medlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Reduktionen i det faste vederlag reguleres som det faste vederlag efter stk. 2, 1. og 2. pkt. Ved reguleringen anses det anførte beløb på 20.741 kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016. Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For det første år i valgperioden skal valget dog først foretages inden den 1. februar.
I § 2, stk. 2, 1. pkt. i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat, at det faste vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
I § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat, at diæterne udgør 440 kr. pr. dag (2022-niveau). Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2023.
I § 5, stk. 2, 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat, at kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret.
Det foreslås, at § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., i lov om kommunernes styrelse ophæves, og i stedet indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode kan beslutte, at kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen. Beslutningen er bindende efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Den foreslåede nye § 16, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse indebærer, at det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen herefter ikke som i dag vil have en ubetinget ret til – mod reduktion i det faste vederlag - at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Den nævnte ret for medlemmet til at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil kun bestå i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode har besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal finde anvendelse, vil det enkelte medlem kunne vælge vederlæggelse i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste med virkning for et regnskabsår ad gangen. Kommunens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december, jf. § 36 i lov om kommunernes styrelse. Valget skal som hidtil foretages forud for det kommende regnskabsår, og for det første år i valgperioden inden den 1. februar, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021).
Reduktionen af det faste vederlag vil som hidtil ske i overensstemmelse med de gældende regler herom i § 2i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021).
Med dette forslag sikres, at den enkelte kommunalbestyrelse fremover vil kunne foretage den lokale afvejning af, om kommunalbestyrelsens medlemmer skal have ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Om begrundelsen for indførelsen af valgfrihed for kommunalbestyrelsen til at beslutte, om kommunalbestyrelsens medlemmer skal have ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, henvises nærmere til pkt. 2.2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse regulerer alene kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
For deltagelse i kommunalbestyrelsens konstituerende møde – der skal afholdes i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse – ydes der diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 3, som ændret ved lovforslagets § 4, nr. 4. Denne adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste berøres ikke af den foreslåede bestemmelse.
Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 8, som ændret ved lovforslagets § 4, nr. 10. Denne adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste berøres ikke af den foreslåede bestemmelse.
Til stedfortrædere, der er indkaldt for en periode, ydes vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6 (bekendtgørelse nr. 2011 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv). Disse stedfortræderes adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke den adgang, som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer har efter kommunalbestyrelsens beslutning til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af kommunale hverv. Denne adgang vil som hidtil være reguleret i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v. Denne adgang består fortsat. En kommunalbestyrelse kan, uagtet at den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb måtte have besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, træffe beslutning om diæter og/eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer for varetagelse af kommunale hverv.
Den beslutning, som kommunalbestyrelsen efter stk. 5, 1. pkt., kan træffe, vil være en beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer vil kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse, eller at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke vil have en sådan ret. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne knytte betingelser eller vilkår til en sådan beslutning. Det vil være et enten-eller.
Den beslutning, som kommunalbestyrelsen efter stk. 5, 1. pkt., kan træffe, vil således være en generel beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne træffe en konkret beslutning om, at enkelte af kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og at andre af kommunalbestyrelsen ikke skal kunne gøre dette.
Der vil være tale om en tilvalgsordning. For at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil det være en betingelse, at den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode har besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Det vil således være nødvendigt, for at ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan finde anvendelse for den tiltrædende kommunalbestyrelse henholdsvis det tiltrædende regionsråd, at den afgående kommunalbestyrelse henholdsvis det afgående regionsråd aktivt har tilvalgt ordningen senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb.
En beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse, vil medføre, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke med hjemmel i andre bestemmelser i loven vil kunne få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse svarende hertil.
Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning som nævnt i stk. 5, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem for udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 7, hvori § 16, stk. 5, 5. pkt., i lov om kommunernes styrelse foreslås ændret.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer beslutning efter stk. 5, 1. pkt. om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Denne beslutning vil ikke kunne overlades til et udvalg eller til forvaltningen. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil den daglige administration af, hvorvidt det enkelte medlem har dokumenteret sin tabte arbejdsfortjeneste, kunne overlades til forvaltningen.
Kommunalbestyrelsen vil kunne foretage en afvejning af på den ene side hensynet til at sikre en passende vederlæggelse af medlemmer, der påføres tabt arbejdsfortjeneste som følge af medlemmets kommunale hverv, og på den anden side hensynet til at undgå det bureaukrati, der kan være forbundet med den gældende adgang til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen har frihed til selv at vægte de forskellige hensyn ved beslutningen om, hvorvidt den kommende kommunalbestyrelse skal have adgang til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det vil være en betingelse for, at medlemmerne af en kommunalbestyrelse kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, at den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angivne frist vil indebære, at den afgående kommunalbestyrelse senest den 30. juni i det år, hvor funktionsperioden udløber, og hvor der afholdes kommunale valg, jf. § 6 i lov om kommunale og regionale valg, skal have truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse.
Har kommunalbestyrelsen ikke inden denne frist truffet nogen beslutning om dette spørgsmål, vil undladelsen heraf medføre, at kommunalbestyrelsens medlemmer for den kommende funktionsperiode ikke kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Fristen vil endvidere indebære, at hvis en afgående kommunalbestyrelse inden for den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angivne frist har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal den kommende kommunalbestyrelse træffe fornyet beslutning herom senest seks måneder inden udløbet af den kommende kommunalbestyrelses funktionsperiode, hvis det ønskes, at kommunalbestyrelsens medlemmer i den efterfølgende kommunalbestyrelse skal have samme ret som den kommende kommunalbestyrelse til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Fristen vil desuden indebære, at kommunalbestyrelsen inden den i § 16, stk. 5. 1. pkt., angivne frist på seks måneder før funktionsperiodens udløb kan omgøre en beslutning, som kommunalbestyrelsen tidligere har truffet om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer i den kommende funktionsperiode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder, hvad enten den afgående kommunalbestyrelse har besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, eller det modsatte. Den afgående kommunalbestyrelse kan omgøre en tidligere beslutning flere gange, når blot den seneste omgørelse sker senest seks måneder før funktionsperiodens udløb.
Den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angivne frist er en gyldighedsbetingelse. Træffer den afgående kommunalbestyrelse på et senere tidspunkt end seks måneder før funktionsperiodens udløb beslutning om at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil denne beslutning ikke have gyldighed. Hverken Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller andre vil kunne meddele dispensation fra fristen i § 16, stk. 5, 1. pkt. Dette skyldes, at det af hensyn til de personer, der måtte vælge at stille op som kandidater til det kommende kommunalvalg skal herske klarhed over, hvilken form for vederlæggelse m.v. der vil gælde for den kommende kommunalbestyrelses medlemmer.
Det foreslås fastsat som et nyt § 16, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at beslutningen er bindende efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt., om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse, er bindende efter seks måneder før udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Dvs., at en afgående kommunalbestyrelse, fra og med den 1. juli i det år, hvor funktionsperioden udløber, og hvor der afholdes kommunale valg, jf. § 6 i lov om kommunale og regionale valg, ikke vil kunne omgøre en beslutning, som kommunalbestyrelsen måtte have truffet senest den 30. juni i dette år. Dette gælder, hvad enten den afgående kommunalbestyrelse har besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, eller det modsatte.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at den kommende kommunalbestyrelse vil være bundet af den beslutning, som den afgående kommunalbestyrelse måtte have truffet senest den 30. juni i det år, hvor funktionsperioden udløber, om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
De foreslåede nye bestemmelser i § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om adgang til senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb at træffe en bindende beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen, vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Denne henvisning foreslås opretholdt ved den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede ændring af regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at de foreslåede nye bestemmelser i § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om adgang til senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb at træffe en bindende beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen, træder i kraft fra den kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg, der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for regioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås videre, at en kommunalbestyrelse og et regionsråd fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller regionsrådets medlemmer for den kommende funktionsperiode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende efter den 30. juni 2025. Der henvises til lovforslagets § 11, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Om gældende ret henvises nærmere til bemærkningerne til § 4, nr. 6.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », såfremt kommunalbestyrelsen har truffet den beslutning, der er nævnt i 1. pkt.«
Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelsen kun kan beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter, jf. det gældende 5. pkt., såfremt den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb har truffet den i 1. pkt. nævnte beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Der henvises til den foreslåede indsættelse af nyt 1. og 2. pkt. i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse i lovforslagets § 4, nr. 6.
Den foreslåede ændring vil indebære, at såfremt den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb har truffet en beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v., og såfremt denne beslutning er bindende, jf. 2. pkt. i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, vil den kommende kommunalbestyrelse ikke kunne beslutte i medfør af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter.
Har den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens udløb truffet en beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v., og er denne beslutning bindende, jf. 2. pkt. i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, vil den kommende kommunalbestyrelse lovligt kunne beslutte i medfør af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 6.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Denne henvisning foreslås opretholdt ved den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede ændring af regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at ændringen af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse træder i kraft fra den kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg, der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for regioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem af kommunalbestyrelsen vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
Det fremgår af § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, samt deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunalbestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumenteres.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring.
Det foreslås, at der efter stk. 5, indsættes en bestemmelse i § 16, stk. 6, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Det foreslås således i § 16, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen efter stk. 5 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Dette gælder både medlemmets ret til efter stk. 5, 1.-4. pkt., at vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder og kommunalbestyrelsens adgang til efter stk. 5, 5. pkt., at beslutte at yde erstatning til et kommunalbestyrelsesmedlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse regulerer alene kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
For deltagelse i kommunalbestyrelsens konstituerende møde – der skal afholdes i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse – ydes der diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 3, som ændret ved lovforslagets § 4, nr. 4. Adgangen til at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring over for medlemmer, der deltager i kommunalbestyrelsens konstituerende møde, reguleres hermed ikke af det foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, men af det foreslåede § 16 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 18.
Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 8, som ændret ved lovforslagets § 4, nr. 10. Adgangen til at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring over for stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, reguleres hermed ikke af det foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, men af det foreslåede § 16 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 18.
Til stedfortrædere, der er indkaldt for en periode, ydes vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som til kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6 (bekendtgørelse nr. 2011 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv). Disse stedfortræderes adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil således være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke den adgang, som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer har efter kommunalbestyrelsens beslutning til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af kommunale hverv. Adgangen til at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring over for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer vil være reguleret i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer beslutning efter stk. 6, 1. pkt. om, hvorvidt adgangen efter stk. 5 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Denne beslutning vil ikke kunne overlades til et udvalg eller til forvaltningen. Den daglige administration af, hvorvidt det enkelte medlem har opfyldt kravet om fremlæggelse af revisorerklæring, vil kunne overlades til forvaltningen.
Et medlem vil kun kunne opfylde kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlemmets fremlæggelse af revisorerklæring, hvis revisorerklæringen er afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kravet om, at revisor skal være godkendt efter revisorloven, vil indebære, at revisor skal være godkendt efter revisorlovens §§ 3, 3 a, 10 eller 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, jf. herved også revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 1. Kravet om, at revisor skal være uafhængig, vil indebære, at revisor skal opfylde kravene efter revisorlovens § 24 til revisors uafhængighed og udføre de handlinger, som kræves efter revisorlovens kapitel 4 for at sikre sig imod trusler mod revisors uafhængighed. Dette gælder, uanset om revisorerklæringen afgives uden sikkerhed.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i hvilket omfang kommunalbestyrelsen vælger at beslutte at gøre medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæring.
Kommunalbestyrelsens afgrænsning af, hvilke grupper af kommunalbestyrelsesmedlemmer et krav om fremlæggelse af revisorerklæringer skal gælde for, vil skulle være sagligt begrundet. Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage hensynet til, om udgiften til revisorerklæring står mål med størrelsen af den tabte arbejdsfortjeneste, medlemmet kræver erstattet. Dette krav vil i almindelighed være opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen vælger kun at stille dette krav til eksempelvis selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge kun at stille krav til særlige grupper af selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der erfaringsmæssigt i kommunen er særlige udfordringer med at få dokumenteret et medlems tabte arbejdsfortjeneste. Ønsker kommunalbestyrelsen også at stille dette krav til lønmodtagere, vil et sådant krav kræve en særlig saglig begrundelse. Et eksempel på en sådan begrundelse ville kunne være, at en eventuel tabt arbejdsfortjeneste ikke umiddelbart kan opgøres ud fra lønmodtagernes lønsedler, f.eks. fordi den pågældende har flere ansættelser eller får suppleret sin løn med andre indtægter. Det vil ikke være sagligt kun at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring til bestemte navngivne medlemmer.
Kommunalbestyrelsen vil til enhver tid i løbet af funktionsperioden under overholdelse af den i stk. 6, 3. pkt., fastsatte frist kunne træffe beslutning om at gøre medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæring. Beslutningen efter 1. pkt. vil gælde, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der gør medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæring, vil kommunalbestyrelsen som udgangspunkt alene med henvisning til medlemmets manglende opfyldelse af dette krav være berettiget til at nægte medlemmet erstatning for den af medlemmet opgivne tabte arbejdsfortjeneste, medmindre medlemmet i øvrigt kan godtgøre, at medlemmet ikke har mulighed for eller kun med store vanskeligheder kan fremskaffe en revisorerklæring, og medlemmet i øvrigt kan dokumentere den opgivne tabte arbejdsfortjeneste.
Det foreslås i § 16, stk. 6, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.
Fastsætter kommunalbestyrelsen nærmere krav til revisorerklæringen, vil disse kunne gælde både for erklæringens indhold samt for selve fremlæggelsen. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne pålægge et medlem at benytte sig af en bestemt revisor eller at benytte sig af kommunens revisor. Det vil være medlemmet selv, der afgør, hvilken revisor medlemmet ønsker at benytte. Medlemmet vil kunne vælge at benytte sig af revisor for den virksomhed, hvis tabte arbejdsfortjeneste medlemmet ønsker at få erstatning for, men dette er ikke noget krav. I det tilfælde, hvor et medlem ikke ønsker at benytte sig af nogen revisor, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne pålægge medlemmet at benytte sig af nogen revisor, men kommunalbestyrelsen vil i så fald være berettiget til at nægte medlemmet erstatning for den af medlemmet opgivne tabte arbejdsfortjeneste med den konsekvens, at medlemmet får fuldt vederlag for den resterende del af kalenderåret.
Kommunalbestyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken grad af sikkerhed revisorerklæringen skal afgives, herunder med begrænset eller høj grad af sikkerhed. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte, at erklæringen kan afgives uden sikkerhed. Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring skal afgives med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, skal revisor udføre erklæringsopgaven i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Afgivelse af en erklæring med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed forudsætter, at der er egnede kriterier for revisionshandlingen.
Det vil ikke være tilstrækkeligt, at disse kriterier fastsættes i et samarbejde mellem revisor og medlemmet (erklæringskunden). Dette følger af de internationale revisionsstandarder, der skal følges som følge af kravet om god revisorskik i revisionslovens § 16, stk. 1, der gælder for erklæringer, der afgives med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning om medlemmets fremlæggelse af revisorerklæring med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed – inden for reglerne i lov om kommunernes styrelse om adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – kunne fastsætte, hvilke handlinger revisor som minimum skal udføre som grundlag for afgivelse af erklæringen. Det vil afhænge af, hvilken type erklæring kommunalbestyrelsen har besluttet, at revisor skal udfærdige, hvilke handlinger revisor konkret skal udføre. En erklæring uden sikkerhed vil således sædvanligvis kræve færre handlinger end en erklæring med begrænset eller høj grad af sikkerhed. Kravene til revisors handlinger vil desuden kunne være forskellige fra erklæringskunde til erklæringskunde, da individuelle forhold hos den enkelte kunde kan medføre henholdsvis færre eller flere krav. Revisor vil f.eks. ved udførelse af en revision (erklæring med høj grad af sikkerhed) generelt opnå overbevisning ved at foretage analyser og forespørgsler til ledelsen samt relevante kontroller af væsentlige poster i regnskabet ved hjælp af eksempelvis fysisk kontrol, observationer, indhentelse af eksterne bekræftelser m.v., mens revisor ved et review (erklæring med begrænset sikkerhed) generelt vil opnå overbevisning ved at tage udgangspunkt i de oplysninger, revisor får fra ledelsen, og gennemgangen af regnskabet primært vil være baseret på analytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen. I forbindelse med udfærdigelse af erklæringer med begrænset sikkerhed vil revisor, kun hvis der ved disse handlinger konstateres noget usædvanligt, udføre en yderligere kontrol af oplysningerne.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring kan afgives uden sikkerhed, skal revisor alene udføre erklæringsopgaven med professionel kompetence, jf. revisorlovens § 16, stk. 4.
Det foreslås i § stk. 6, 3. pkt., at beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen tidligst vil kunne gælde. Herved vil medlemmet få passende tid til at indrette sig efter kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen vil kunne lade beslutningen gælde fra et senere tidspunkt.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, alene vil skulle gælde fremadrettet, dvs. alene for den periode, der ligger efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning. Beslutningen kan ikke gælde forud for dette tidspunkt.
Vælger et medlem at fremsætte krav om tabt arbejdsfortjeneste for en periode, der både ligger forud for og efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning, vil medlemmet alene skulle fremlægge en revisorerklæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste, der kan henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt. , at beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde også for efterfølgende kommunalbestyrelser, indtil kommunalbestyrelsen måtte beslutte at ændre beslutningen, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid i løbet af funktionsperioden ændre beslutningen, og kommunalbestyrelsen kan ændre beslutningen flere gange.
Ønsker kommunalbestyrelsen at omgøre en beslutning om, at adgangen efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, herunder ændre eventuelle krav til erklæringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden frist.
Det foreslåede § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis henvisning til § 16 i lov om kommunernes styrelse foreslås ændret med lovforslagets § 5, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Om gældende ret henvises nærmere til bemærkningerne til § 4, nr. 6.
Det foreslås, at § 16, stk. 6, 1. pkt., affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet den i stk. 5, 1. pkt., nævnte beslutning, er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Forslaget hænger sammen med lovforslagets § 4, nr. 6. I § 4, nr. 6, foreslås, at § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., i lov om kommunernes styrelse ophæves, og i stedet indsættes en bestemmelse i 1. pkt. om, at kommunalbestyrelsen senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode kan beslutte, at kommunalbestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår adgangen. Endvidere foreslås indsat en bestemmelse i 2. pkt. om, at beslutningen er bindende efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Den i lovforslagets § 4, nr. 6, foreslåede bestemmelse foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, hvor kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes nye funktionsperiode påbegyndes, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.
Forslaget hænger endvidere sammen med lovforslagets § 4, nr. 8. I § 4, nr. 8, foreslås, at der i § 16 efter stk. 5 indsættes et nyt stykke, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede bestemmelse om adgangen til at stille krav om revisorerklæring som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
Det tydeliggøres med forslaget, at den foreslåede adgang for en kommunalbestyrelse efter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse til at stille krav om revisorerklæring som betingelse for dokumentation for et medlems tabte arbejdsfortjeneste alene finder anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet den i § 16, stk. 5, 1. pkt., beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer har ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Om forståelsen af de øvrige betingelser i bestemmelsen, der svarer til den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 8.
Den foreslåede ændring i den foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet i kraft af den foreslåede henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede ændring af regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at den foreslåede ændring i den foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse træder i kraft fra den kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg, der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for regioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås videre, at en kommunalbestyrelse og et regionsråd tidligst 1. januar 2025 og senest 30. juni 2025 kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller regionsrådets medlemmer for den kommende funktionsperiode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende efter den 30. juni 2025. Der henvises til lovforslagets § 11 stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 9, ændres, således at henvisningen til § 16 a, stk. 2 og 3, ændres til § 16 a, stk. 2-4.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 8, henvises til de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse, er i overensstemmelse med gældende ret. Forslaget vil som hidtil indebære, at der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes diæter efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Om indholdet af reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 4.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 8, henvises til den nye bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, vil indebære en ændring af gældende ret.
Forslaget om, at der tillige henvises til § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at den adgang, som en stedfortræder efter § 16, stk. 8, har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte nærmere krav til den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæringen. Beslutning herom træffes mindst to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
Om betingelserne for og retsvirkningen af kommunalbestyrelsens beslutning om at gøre erstatning for dokumenteret tabt arbejdsbetingelse betinget af fremlæggelse af en revisorerklæring, henvises der til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regionsrådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til blandt andet § 16, stk. 8, og § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 8 , i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 9, som 2. pkt. indsættes, at § 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.
Ændringen vil medføre, at der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr. 21, ydes der i forbindelse med deltagelsen i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Om betingelserne for den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgørelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 21.
Forslaget hænger sammen med, at kommunalbestyrelsens adgang til efter § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse at beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, også gælder for adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 10.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regionsrådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til blandt andet § 16, stk. 8, der bliver stk. 6, og § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-8.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 10, foretages en ændring af »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i lov om kommunernes styrelse, der vil indebære, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a. godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, jf. litra b, og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende, jf. litra c.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 10, litra b, der bliver stk. 11, litra b, foretages en ændring af »handicap og« til: »handicap,«, og at der i litra c ændres »pårørende.« til: »pårørende og«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 14, om indsættelse af et nyt litra d i § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, der bliver § 16, stk. 11. Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse af udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a. godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, jf. litra b, og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende, jf. litra c.
Efter § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e, samt varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som litra d »godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 14.«
Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse af udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelsen skal ydes inden for det maksimumbeløb, som indenrigs- og sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 14, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 17.
Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16, stk. 10, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 11, være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde, men frivillig for kommunalbestyrelsesmedlemmet at modtage.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, og ikke andre revisorerklæringer, som kommunalbestyrelsesmedlemmet selv beslutter at indhente.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v. Henvisningen til de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v. skal forstås i overensstemmelse med ministeriets praksis for forståelsen af de omhandlede bestemmelser. Udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter kan godtgøres efter kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 16, stk. 11, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, men er ikke nogen ret for medlemmet.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få godtgjort, vil skulle være dokumenteret. Kommunalbestyrelsen eller efter bemyndigelse kommunens forvaltning afgør, hvornår dette vil være tilfældet.
Der vil ikke blive stillet særskilt krav til, at den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få godtgjort, skal være nødvendig. Det vil være tilstrækkeligt, at der er tale om udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om et maksimumbeløb for godtgørelsen, jf. den foreslåede § 16, stk. 14.
Det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis henvisning til § 16 i lov om kommunernes styrelse foreslås ændret med lovforslagets § 5, nr. 1.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter § 16, stk. 11, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i stk. 10 nævnte godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 11, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
Forslaget vil indebære, at henvisningen til de i stk. 10 nævnte godtgørelser ændres til stk. 11. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan der til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 13, ændres, »stk. 1, 2 og 4-7« til: »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8«, og »den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c« ændres til: »de godtgørelser, der er nævnt i stk. 11, litra c og d«.
Forslaget vil indebære, at der til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd ikke vil kunne ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, i § 16 i lov om kommunernes styrelse, og ikke vil kunne ydes de godtgørelser, der er nævnt i litra c eller d, i § 16, stk. 10 i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 11.
Forslaget om, at henvisningen til de tidligere stykker i § 16 vil blive ændret, er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i lov om kommunernes styrelse.
Forslaget om, at den nye godtgørelse efter litra d, der med lovforslagets § 4, nr. 14, foreslås indsat i § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ikke vil kunne ydes til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd, er en konsekvens af, at kommunalbestyrelsens formand m.v. ikke vil kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. henvisningen i § 16, stk. 12, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 13, til stk. 5 og 6, der bliver stk. 5 og 7, i § 16, og følgelig ikke vil kunne modtage godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, der fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse har et medlem af kommunalbestyrelsen ikke ret til at modtage godtgørelse for en revisorerklæring, som medlemmet har indhentet som dokumentation for medlemmets ret til at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efter lov om kommunernes styrelse har indenrigs- og sundhedsministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte regler om et maksimumbeløb for godtgørelsen.
Det foreslås i § 16 indsat som et stk. 14 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 11, litra d.
Efter det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 14.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at sikre kommunen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors vederlag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulighed for at regulere størrelsen af det vederlag, medlemmet skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis et medlems udgift til en revisionserklæring er højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbeløb til godtgørelse, må medlemmet således selv afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved kommunalbestyrelsernes brug af adgangen til at gøre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommunen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder mv.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed.
Efter § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e, samt varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et ikke-medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunalbestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumenteres.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Tilsvarende gælder for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager kommunale hverv, der vederlægges efter § 16 a.
Det foreslås, at der efter stk. 3 indsættes en bestemmelse i § 16 a stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1 er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til fremlæggelsen heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Det foreslås således i 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen beslutte dette i forbindelse med den eventuelle beslutning, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse måtte træffe om at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte dette som betingelse for den ret, som kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i det konstituerende møde, jf. den i lovforslagets § 4, nr. 4, foreslåede ændring af § 16, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne beslutte dette som betingelse for den ret, som en stedfortræder, der efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de nævnte møder, jf. den i lovforslagets § 4, nr. 10, foreslåede ændring af § 16, stk. 8.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer beslutning efter stk. 4, 1. pkt. om, hvorvidt adgangen efter stk. 1 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Denne beslutning vil ikke kunne overlades til et udvalg eller til forvaltningen. Den daglige administration af, hvorvidt kravet om fremlæggelse af revisorerklæring er opfyldt i det enkelte tilfælde, vil kunne overlades til forvaltningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæring, vil kunne opfyldes, hvis revisorerklæringen er afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kravet om, at revisor skal være godkendt efter revisorloven, vil indebære, at revisor skal være godkendt efter revisorlovens §§ 3, 3 a, 10 eller 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, jf. herved også revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 1. Kravet om, at revisor skal være uafhængig, vil indebære, at revisor skal opfylde kravene efter revisorlovens § 24 til revisors uafhængighed og udføre de handlinger, som kræves efter revisorlovens kapitel 4 for at sikre sig imod trusler mod revisors uafhængighed. Dette gælder, uanset om revisorerklæringen afgives uden sikkerhed.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i hvilket omfang kommunalbestyrelsen vælger at beslutte at gøre den pågældendes adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring.
Kommunalbestyrelsens afgrænsning af, over for hvilke personer et krav om revisorerklæring skal gælde for, vil skulle være sagligt begrundet. Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage hensynet til, om udgiften til revisorerklæring står mål med størrelsen af den tabte arbejdsfortjeneste, medlemmet kræver erstattet. Dette krav vil i almindelighed være opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen vælger kun at stille dette krav til eksempelvis selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge kun at stille krav til særlige grupper af selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der erfaringsmæssigt i kommunen er særlige udfordringer med at få dokumenteret et medlems tabte arbejdsfortjeneste. Ønsker kommunalbestyrelsen også at stille dette krav til lønmodtagere, vil et sådant krav kræve en særlig saglig begrundelse. Et eksempel på en sådan begrundelse ville kunne være, at en eventuel tabt arbejdsfortjeneste ikke umiddelbart kan opgøres ud fra lønmodtagernes lønsedler, f.eks. fordi den pågældende har flere ansættelser eller får suppleret sin løn med andre indtægter. Det vil ikke være sagligt kun at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring til bestemte navngivne personer.
Kommunalbestyrelsen vil til enhver tid i løbet af funktionsperioden under overholdelse i den i stk. 4, 3. pkt., fastsatte frist kunne træffe beslutning om at gøre adgangen til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring. Beslutningen vil være gældende, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen, jf. stk. 4, 4. pkt.
Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der gør den pågældendes adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring, vil kommunalbestyrelsen som udgangspunkt alene med henvisning til den pågældendes manglende opfyldelse af dette krav være berettiget til at nægte den pågældende erstatning for den opgivne tabte arbejdsfortjeneste, medmindre den pågældende i øvrigt kan godtgøre, at den pågældende ikke har mulighed for eller kun med store vanskeligheder kan fremskaffe en revisorerklæring, og den pågældende i øvrigt kan dokumentere den opgivne tabte arbejdsfortjeneste.
Det foreslås i § 16 a, stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til den pågældendes fremlæggelse heraf.
Fastsætter kommunalbestyrelsen nærmere krav til revisorerklæringen vil disse kunne gælde både for erklæringens indhold og til indholdet og selve fremlæggelsen. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne pålægge den pågældende at benytte sig af en bestemt revisor eller at benytte sig af kommunens revisor. Det vil være den pågældende selv, der afgør, hvilken revisor den pågældende ønsker at benytte. Den pågældende vil kunne vælge at benytte sig af revisor for den virksomhed, hvis tabte arbejdsfortjeneste den pågældende ønsker at få erstatning for, men dette er ikke noget krav. I det tilfælde, hvor den pågældende ikke ønsker at benytte sig af nogen revisor, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne pålægge den pågældende at benytte sig af nogen revisor, men kommunalbestyrelsen vil i så fald være berettiget til at nægte medlemmet erstatning for den af den pågældende opgivne tabte arbejdsfortjeneste med den konsekvens, at den pågældende får fuldt vederlag for den resterende del af kalenderåret.
Kommunalbestyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken sikkerhed revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj grad af sikkerhed. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte, at erklæringen kan afgives uden sikkerhed. Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring skal afgives med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, skal revisor udføre erklæringsopgaven i overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Afgivelse af en erklæring med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed forudsætter, at der er egnede kriterier for revisionshandlingen.
Det vil ikke være tilstrækkeligt, at disse kriterier fastsættes i et samarbejde mellem revisor og den pågældende (erklæringskunden). Dette følger af de internationale revisionsstandarder, der skal følges som følge af kravet om god revisorskik i revisionslovens § 16, stk. 1, der gælder for erklæringer, der afgives med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning om den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæring med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed– inden for reglerne i lov om kommunernes styrelse om adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – kunne fastsætte, hvilke handlinger revisor som minimum skal udføre som grundlag for afgivelse af erklæringen. Det vil afhænge af, hvilken type erklæring kommunalbestyrelsen har besluttet, at revisor skal udfærdige, hvilke handlinger revisor konkret skal udføre. En erklæring uden sikkerhed vil således sædvanligvis kræve færre handlinger end en erklæring med begrænset eller høj grad af sikkerhed. Kravene til revisors handlinger vil desuden kunne være forskellige fra erklæringskunde til erklæringskunde, da individuelle forhold hos den enkelte kunde kan medføre henholdsvis færre eller flere krav. Revisor vil f.eks. ved udførelse af en revision (erklæring med høj grad af sikkerhed) generelt opnå overbevisning ved at foretage analyser og forespørgsler til ledelsen samt relevante kontroller af væsentlige poster i regnskabet ved hjælp af eksempelvis fysisk kontrol, observationer, indhentelse af eksterne bekræftelser m.v., mens revisor ved et review (erklæring med begrænset sikkerhed) generelt vil opnå overbevisning ved at tage udgangspunkt i de oplysninger, revisor får fra ledelsen, og gennemgangen af regnskabet primært vil være baseret på analytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen. I forbindelse med udfærdigelse af erklæringer med begrænset sikkerhed vil revisor, kun hvis der ved disse handlinger konstateres noget usædvanligt, udføre en yderligere kontrol af oplysningerne.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring kan afgives uden sikkerhed, skal revisor alene udføre erklæringsopgaven med professionel kompetence, jf. revisorlovens § 16, stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt. , at beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen tidligst vil kunne gælde. Herved vil de pågældende få passende tid til at indrette sig efter kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen vil kunne lade beslutningen gælde fra et senere tidspunkt.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, alene vil skulle gælde fremadrettet, dvs. alene for den periode, der ligger efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning. Beslutningen kan ikke gælde forud for dette tidspunkt.
Vælger den pågældende at fremsætte krav om tabt arbejdsfortjeneste for en periode, der både ligger forud for og efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning, vil den pågældende alene skulle fremlægge en revisorerklæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste, der kan henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning.
Det foreslås i stk. 4, 4. pkt. , at beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde også for efterfølgende kommunalbestyrelser, indtil disse måtte beslutte at ændre kommunalbestyrelsens beslutning, jf. stk. 4, 4. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid i løbet af funktionsperioden ændre beslutningen, og kommunalbestyrelsen kan ændre beslutningen flere gange.
Ønsker kommunalbestyrelsen at omgøre en beslutning om, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, herunder ændre eventuelle krav til erklæringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden frist.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil i de tilfælde, hvor der efter anden lovgivning ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af et bestemt organ, finde anvendelse i det omfang, den pågældende anden lovgivning har henvisninger til § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til ikke-medlemmer af regionsrådet, der varetager regionale hverv, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis henvisning til § 16 a i lov om kommunernes styrelse opretholdes med dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed.
Efter § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 1, nr. 18, bliver stk. 6, således at henvisningen til stk. 1-3 ændres til stk. 1-5.
Forslaget om at indsætte en henvisning til stk. 4 er en følge af lovforslagets § 4, nr. 18, om indsættelse af et nyt stk. 4 i § 16 a i lov om kommunernes styrelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det foreslåede stk. 4 vedrører efter sin karakter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der efter de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 5, jf. stk. 3, der med lovforslagets § 4, nr. 18, bliver § 16 a, stk. 6, jf. stk. 4, er pligtig at modtage for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Forslaget om at indsætte en henvisning til stk. 5 – der i dag er § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse – er begrundet i, at bestemmelsen efter sin karakter vedrører erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der efter de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 5, jf. stk. 3, er pligtig at modtage for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.
I § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 18, bliver § 16 a, stk. 7, foreslås henvisningen til stk. 10 ændret til stk. 11.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af stk. 10 bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, om indsættelse af et nyt stk. 4 i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.
Efter § 16, stk. 1, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, jf. litra b, og deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra c.
Det foreslås, at der i § 16 a efter stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes et stk. 8 , hvorefter der i forbindelse med deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, ydes godtgørelse til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 10 og § 11, stk. 4, i regionsloven.
Ændringen vil medføre, at der til den, der ikke medlem af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse af udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelsen skal ydes inden for det maksimumbeløb, som indenrigs- og sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 23, og i § 11, stk. 4, i regionsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16 a, stk. 6, være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde, men frivillig at modtage.
Den udgift, som den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, og ikke andre revisorerklæringer, som den, der ikke medlem af kommunalbestyrelsen, selv beslutter at indhente.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. Henvisningen til de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. skal forstås i overensstemmelse med ministeriets praksis for forståelsen af de omhandlede bestemmelser. Udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra d-g, nævnte møder m.v. kan godtgøres efter kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 16 a, stk. 7, der bliver stk. 9, men er ikke nogen ret for medlemmet.
Den udgift, som den, der ikke medlem af kommunalbestyrelsen, vil have ret til at få godtgjort, vil skulle være dokumenteret. Kommunalbestyrelsen eller efter bemyndigelse kommunens forvaltning afgør, hvornår dette vil være tilfældet.
Der vil ikke blive stillet ikke særskilt krav til, at den udgift, som den, der ikke medlem af kommunalbestyrelsen, vil have ret til at få godtgjort, skal være nødvendig. Det vil være tilstrækkeligt, at der er tale om udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse om godtgørelse for udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen har adgang til at stille krav om som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil finde tilsvarende anvendelse på erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, som kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse har ret til at modtage for deltagelse i det konstituerende møde. Der henvises til § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 5.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse om godtgørelse for udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen har adgang til at stille krav om som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil endvidere finde tilsvarende anvendelse på erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, som en stedfortræder, der efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse har ret til at modtage for deltagelse i de nævnte møder. Der henvises til § 16, stk. 8, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 11.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til ikke-medlemmer af regionsrådet, der varetager regionale hverv, jf. regionslovens § 11, stk. 1, hvis henvisning til § 16 a i lov om kommunernes styrelse opretholdes med dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at godtgøre de i stk. 6 nævnte udgifter til den, der uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-g, nævnte aktiviteter.
Efter § 16, stk. 1, litra d-g, i lov om kommunernes styrelse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra e, varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f, og udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.
Det foreslås, at § 16 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 21, bliver stk. 9, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til de i stk. 6 nævnte udgifter ændres til stk. 7 og 8.
Ændringen af henvisningen fra stk. 6 til stk. 7 er en konsekvens af, at § 16 a, stk. 7, med lovforslagets § 4, nr. 21, bliver § 16 a, stk. 8.
Indsættelsen af henvisningen til stk. 8 er en følge af det med lovforslagets § 4, nr. 21, foreslåede nye stk. 8 om ret til godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Ændringen vil betyde, at kommunalbestyrelsen får adgang til at beslutte godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring i forbindelse med de i § 16, stk. 1, litra d-g, nævnte aktiviteter, forudsat at der er tale om dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 16 a, stk. 6, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse har den, der varetager et kommunalt hverv uden at være medlem af kommunalbestyrelsen, ikke ret til at modtage godtgørelse for en revisorerklæring, som den pågældende har indhentet som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste. Efter lov om kommunernes styrelse har indenrigs- og sundhedsministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte regler om et maksimumbeløb for godtgørelsen.
Det foreslås i § 16 a indsat som et stk. 10 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 21.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at sikre kommunen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors vederlag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulighed for at regulere størrelsen af det vederlag, den pågældende skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved kommunalbestyrelsernes brug af adgangen til at gøre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommunen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Den foreslåede bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren i § 16 a, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse til at fastsætte regler om et maksimumbeløb for den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgørelse vil også omfatte den godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse har adgang til at modtage for deltagelse i det konstituerende møde. Der henvises til § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 5.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere omfatte den godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som en stedfortræder, der efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 9, i lov om kommunernes styrelse har adgang til at modtage. Der henvises til § 16, stk. 8, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 11.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte forskellige regler for godtgørelsens størrelse, der vil kunne afhænge af godtgørelsens art og hjemmelsgrundlag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Det fremgår af § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af en kommunalbestyrelse, der er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse. Efter § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse gælder dette dog ikke borgmesteren, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd. Efter § 16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse omfatter retten til fravær kun tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse ikke taler imod, at der indrømmes ret til fravær.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse har en lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som varetager et kommunalpolitisk hverv i et af de pågældende lande, ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke tredjelandsstatsborgere, der varetager kommunalpolitiske hverv i de af bestemmelsen omfattede lande, medmindre der er tale om en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, en statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen omfattet britisk statsborger, som er omfattet af den foreslåede bestemmelses 3. pkt. Sådanne tredjelandsstatsborgere vil derimod kunne blive omfattet af en aftale med det pågældende land i medfør af den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.
Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke et krav, at det land, hvori den pågældende lønmodtager, der er EU- eller EØS-statsborger, herunder også en person med dansk indfødsret, eller en statsborger i Schweiz, varetager et kommunalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger eller statsborger i Schweiz er statsborger. Det er tilstrækkeligt, at den pågældende lønmodtager, der er EU- eller EØS-statsborger eller statsborger i Schweiz, varetager et kommunalpolitisk hverv i et andet EU- eller EØS-land eller Schweiz.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., gælder retten til fravær alene lønmodtagere. Bestemmelsen omfatter efter sit indhold alene lønmodtagere i Danmark og ikke lønmodtagere i udlandet. Retten til fravær omfatter ligesom for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark både offentligt og privat ansatte lønmodtagere. Hvis fravær efter aftale med parterne ikke kan tilvejebringes ved omlægning af arbejdet, ydes frihed mod lønafkortning. Retten til fravær omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende.
Når der i den foreslåede bestemmelse henvises til kommunalpolitiske hverv, menes hverv på lokalpolitisk niveau, hvortil pågældende vælges ved almindelige valg. Bestemmelsen omfatter de hverv, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen finder anvendelse på tilsvarende hverv i det pågældende EU-, EØS-land eller Schweiz. Bestemmelsen omfatter valgte personer på ethvert af de lokale niveauer i det pågældende land under det eller de landsdækkende lovgivende niveauer samt under det eller de regionale niveauer, hvor der efter det pågældende lands egen lovgivning er folkevalgte organer. Bestemmelsen omfatter således valgte personer i lokale myndigheder på flere niveauer i det pågældende land, f.eks. sogne, kommuner, købstæder m.v.
Det må afhænge af den nærmere udformning af lovgivningen i pågældende land, om denne betingelse i den foreslåede stk. 4 er opfyldt. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i denne vurdering kunne tage udgangspunkt i det pågældende lands egen fastlæggelse af, hvilke typer lokalpolitiske hverv det pågældende land i sin egen lovgivning har givet ret til fravær fra arbejdet.
Er der flere lokalpolitiske niveauer i det pågældende EU-, EØS-land eller Schweiz, vil bestemmelsen gælde dem alle.
Fraværet fra ens arbejde som lønmodtager kan alene ske, i det omfang det er nødvendigt af deltagelse i det kommunale hverv, som EU- eller EØS-statsborgeren, herunder også en person med dansk indfødsret, eller statsborgeren fra Schweiz varetager i et andet EU-land end Danmark, et EØS-land eller Schweiz.
Fraværet må alene være begrundet i varetagelsen af det kommunale hverv og ikke i partimæssige eller andre politiske aktiviteter. Fraværet kan være begrundet i afholdelsen af møder i det kommunalpolitiske organ eller i udvalg eller underudvalg. Fraværet kan endvidere være begrundet i andre aktiviteter end møder, der er af betydning for udøvelsen af det kommunale hverv, som f.eks. deltagelse i seminarer, kurser, studieture, besigtigelses- og tilsynsforretninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 b, stk. 1-3, der blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 167, s. 2090 ff.
Endvidere vil undtagelserne i § 16 b, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse gælde tilsvarende. Det vil sige, at indehavere af lokalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz, der i henseende til funktioner og vederlæggelse kan sidestilles med hvervet som borgmester i Danmark, ikke vil have ret til fravær fra arbejdet, jf. § 16 b, stk. 2. Det vil endvidere sige, at retten til fravær fra arbejdet ikke vil omfatte tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær, jf. § 16 b, stk. 3.
Ved vurderingen af, om et lokalpolitisk hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz er undtaget fra den ret til fravær fra arbejdet, der tilkommer kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark, jf. undtagelsen i § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil det være afgørende, om det pågældende lokalpolitiske hverv kan sidestilles med borgmesterhvervet i Danmark. Der må i den forbindelse lægges vægt på, om indehaveren af det pågældende lokalpolitiske hverv varetager tilsvarende funktioner som en borgmester i Danmark, f.eks. i form af formandskabet for et lokalpolitisk organ eller i form af ledelse af (dele af) det lokalpolitiske organs forvaltning. Der må herudover lægges vægt på, om indehaveren på tilsvarende måde som en borgmester i Danmark har en vederlæggelse, der ud fra det pågældende lands eget lønniveau må karakteriseres som fuldtidsvederlæggelse.
Ved vurderingen af, om afgørende hensyn taler imod, at der indrømmes ret til fravær, jf. undtagelsen i § 16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, skal der lægges vægt på fraværets omfang og på arbejdsgiverens mulighed for at erstatte den specialiserede arbejdskraft. Meget specialiserede arbejdsfunktioner kan være vanskelige at erstatte, og er det ikke muligt at finde en afløser eller tilrette arbejdets udførelse på en anden måde, vil det i sådanne særlige tilfælde derfor kunne være udelukket for lønmodtageren at kræve frihed.
Hvilke undtagelsessituationer der kan begrunde fravigelse af kravet om fravær, giver den hidtidige praksis vedrørende offentligt ansattes ret til tjenestefrihed til varetagelse af offentlige ombud eksempler på. Det er således almindeligt antaget, at visse grupper af offentligt ansatte (f.eks. inden for sundhedsvæsenet og brandvæsenet) på grund af arbejdets karakter i særlige tilfælde vil være afskåret fra at forlade arbejdspladsen og derfor ikke vil kunne påberåbe sig den allerede eksisterende ret til tjenestefrihed for offentligt ansatte. Kun i sådanne særlige tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse vejer tungere end hensynet til varetagelsen af det kommunale hverv, vil lovens undtagelsesbestemmelse kunne gøres gældende af arbejdsgiver.
Der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 2090-91.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises desuden til pkt. 2.2.3.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse har en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret, samme ret til fravær fra arbejdet, som gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark efter § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, og som efter 1. pkt. fastslås at gælde for EU-statsborgere, EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz.
Udtrykket lønmodtager omfatter på samme måde som efter 1. pkt. alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
At 1. pkt. gælder tilsvarende, betyder, at en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, der er omfattet af 2. pkt., skal varetage et kommunalpolitisk hverv i et EU- eller EØS-land eller Schweiz.
Udtrykket kommunalpolitisk hverv skal forstås på samme måde som efter 1. pkt.
En statsborger i Det Forenede Kongerige skal forstås som defineret i den nye erklæring fra regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af 31. december 1982 vedrørende definitionen af udtrykket statsborgere sammen med erklæring nr. 63 af 13. december 2007, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale.
Formuleringen »udøvede sin fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten« skal forstås i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 158, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen). Der henvises hertil til udtrædelsesaftalens artikel 24, jf. artikel 126, jf. aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1. pkt.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse har en lønmodtager, der er familiemedlem til en person omfattet af det foreslåede 1. eller 2. pkt., der har krav herpå i medfør af EU-retten, desuden samme ret til fravær fra arbejdet, som gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark efter § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, og som efter 1. pkt. fastslås at gælde for EU-statsborgere, EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter 1. pkt. alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
At 1. pkt. gælder tilsvarende, betyder, at der skal være tale om en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, herunder en person med dansk indfødsret, en statsborger i Schweiz eller en statsborger i Det Forenede Kongerige, der er omfattet af 2. pkt., som skal varetage et kommunalpolitisk hverv i et EU- eller EØS-land eller Schweiz.
Udtrykket kommunalpolitisk hverv skal forstås på samme måde som efter 1. pkt. Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke et krav, at det land, hvori den lønmodtager, som er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger m.v., varetager et kommunalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger eller statsborger i Schweiz er statsborger.
Forpligtelser efter forordning nr. 492/2011 og traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed finder anvendelse på EU- og EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer i den forstand, som det er opstillet i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 158. Efter opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller tidsubegrænset ophold, ret til ligebehandling.
Retten til arbejdskraftens fri bevægelighed finder ligeledes anvendelse på statsborgere fra Schweiz, jf. artikel 9, stk. 1, i bilag I i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer.
Britiske statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevægelighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-retten inden udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og stadig udøver retten herefter, har bevaret de rettigheder, der følger af arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. artikel 24, jf. artikel 126 i aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-, EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz eller britiske statsborgere omfattet af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., har således samme ret til fravær fra arbejdet, som gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark efter § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1. pkt.
Med det nye stykke sikres det, at dansk lovgivning afspejler Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter § 16 b, stk. 4, som med lovforslagets § 4, nr. 24, bliver stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslås, at § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, ændres, således at der efter »Indenrigs- og sundhedsministeren kan« indsættes ordene »uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4«, »personer« ændres til »lønmodtagere«, og »i det pågældende land« udgår.
Den foreslåede tilføjelse af »uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4« vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke længere vil kunne indgå aftale med et EU-, EØS-land eller Schweiz, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv i det omfang, som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, da statsborgere i EU-, EØS-lande eller Schweiz allerede vil være omfattet af det foreslåede § 16 b, stk. 4, og dermed have ret til fravær.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil fortsat under forudsætning af gensidighed kunne indgå aftaler med andre lande – herunder lande, der ikke grænser op til Danmark – hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller Schweiz eller et tredjeland om ret til fravær fra arbejde for tredjelandsstatsborgere med kommunalpolitiske hverv i det pågældende land.
Ændringen af »personer« til »lønmodtagere« er alene en sproglig konsekvensrettelse. Bestemmelsen omfatter på samme måde som det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
At ordene »i det pågældende land« udgår, vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at den aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår med et andet land om gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde, alene skal vedrøre personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i det land, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at aftalen vedrører personer, der er statsborgere i det land, Danmark har indgået gensidig aftale med efter bestemmelsen, og at disse varetager et kommunalpolitisk hverv. Med ændringen vil der blive givet mulighed for at indgå aftale med et andet land om gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde for personer, der har statsborgerskab i det pågældende land, men som varetager kommunalpolitiske hverv i et eller flere tredjelande.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, jf. stk. 4.
Det foreslås at ændre § 16 b, stk. 5, der med lovforslagets § 4, nr. 24, bliver stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, således at ordene »jf. stk. 4« ændres til »der er indgået i medfør af stk. 5«.
Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.
Det forhold, at »jf.« ændres til »der er indgået i medfør af« i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, nr. 26, er en sproglig præcisering. Ændringen af henvisningen til stk. 4 til stk. 5 er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 4, nr. 24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter § 16 c i lov om kommunernes styrelse må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse i Danmark.
Det foreslås at tilføje et stk. 2 i § 16 c i lov om kommunernes styrelse, der vil medføre, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, herunder også personer med dansk indfødsret, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk hverv i et af de pågældende lande, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et EU-, EØS-land eller Schweiz. Beskyttelsen mod afskedigelse vil tilsvarende gælde for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil også gælde for en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen omfattet statsborger i Det Forenede Kongerige, der har krav herpå i medfør af EU-retten.
Efter det foreslåede stk. 2 vil beskyttelsen mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark for en lønmodtager, der er EU- eller EØS-statsborger, herunder også personer med dansk indfødsret, eller statsborger i Schweiz, og som varetager kommunalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz, således være den samme som for en lønmodtager, der varetager kommunalpolitiske hverv i Danmark. Derudover vil denne beskyttelse gælde tilsvarende for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil også gælde for en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- og EØS-statsborger, statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen omfattet statsborger i Det Forenede Kongerige, der har krav herpå i medfør af EU-retten.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter det foreslåede § 16, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv i det foreslåede § 16 c, stk. 2, skal forstås på samme måde som i det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- eller EØS-statsborger m.v. skal varetage et kommunalpolitisk hverv i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke et krav, at det EU- eller EØS-land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. varetager et kommunalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er statsborger.
For så vidt angår rækkevidden af udtrykket statsborger i Det Forenede Kongerige samt kravet om, at vedkommende statsborger inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt., henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24.
For så vidt angår familiemedlemmer til EU- og EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen omfattede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har ret til ligebehandling i medfør af EU-retten, henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24.
Beskyttelsen mod afskedigelse, fordi vedkommende er valgt til en kommunalbestyrelse, omfatter den samlede opgavevaretagelse, der normalt følger af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Således vil bestemmelsen også beskytte mod afskedigelse, selvom afskedigelsen alene er begrundet i, at den pågældende lønmodtager er valgt som medlem af eller som formand for et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller har deltaget i møder i anden sammenhæng, i seminarer eller kurser m.v.
Derimod beskytter bestemmelsen ikke mod afskedigelse, der (reelt) er begrundet i, at den pågældende lønmodtager er valgt som formand for kommunalbestyrelsen eller et dermed sidestillet hverv, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 24. Formanden for kommunalbestyrelsen eller et dermed sidestillet hverv vil dog fortsat være beskyttet mod afskedigelse, der er begrundet i, at vedkommende er opført på en kandidatliste eller er (gen)valgt til kommunalbestyrelsen.
Ud over den periode, hvor lønmodtageren er medlem af kommunalbestyrelsen, gælder beskyttelsen mod afskedigelse også i den tid forud for et kommunalvalg, hvor den pågældende er opført på en kandidatliste. Herudover omfatter bestemmelsen også den periode efter kommunalvalget, hvor den nye kommunalbestyrelse er valgt, men endnu ikke er tiltrådt.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 c, der blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 2090-91.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det fremgår af § 16 d, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold. Efter stk. 2 skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, hvis en lønmodtager afskediges i strid med § 16 c. Efter stk. 3 fastsættes godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 4, at stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis en lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4, afskediges, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.
Det foreslåede stk. 4 vil således medføre, at de gældende bestemmelser i § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende gælder for en lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, herunder også personer med dansk indfødsret, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som varetager kommunalpolitiske hverv i et af de pågældende lande. Det vil desuden gælde for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil desuden gælde for en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, en statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen omfattet britisk statsborger, der har krav herpå i medfør af EU-retten.
Om den nærmere afgrænsning af, hvilken personkreds bestemmelsen omfatter, henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv skal forstås på samme måde som i det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- eller EØS-statsborger m.v. skal være opført på en kandidatliste til et valg eller være valgt til et kommunalpolitisk hverv i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke et krav, at det EU-land eller EØS-land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er statsborger.
Det vil således være arbejdsgiveren, der skal bevise, at en afskedigelse af en lønmodtager, der er EU- eller EØS-statsborger, herunder også en person med dansk indfødsret, m.v., ikke er sket i strid med det foreslåede § 16 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 24. Dette vil følge af det foreslåede § 16 d, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Afskediger arbejdsgiveren en lønmodtager i strid med det foreslåede § 16 c, stk. 2, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren en godtgørelse. Dette vil følge af det foreslåede § 16 d, stk. 4, jf. stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til lønmodtagerens løn i 78 uger beregnet fra tidspunktet for afskedigelsen. Dette vil følge af det foreslåede § 16 d, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til, hvor længe lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren, og sagens omstændigheder i øvrigt. I den forbindelse bemærkes, at håndhævelsen af retten til fravær fra arbejdet må anses for central af hensyn til en ligelig befolkningsmæssig repræsentation i kommunalbestyrelserne. En tilsidesættelse af loven bør på denne baggrund resultere i en betydelig godtgørelse. Godtgørelsen forudsættes udbetalt som en kapitaliseret engangsydelse. Tvister om lovligheden af en afskedigelse og om godtgørelsens størrelse afgøres ved de almindelige domstole.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 d, der blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 2091.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren uden for de tilfælde, der er nævnt i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4, under forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, helt eller delvis kan opnå den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.
Med det foreslåede stk. 5 vil indenrigs- og sundhedsministeren uden for de tilfælde, der er nævnt i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse under forudsætning af gensidighed kunne indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, kan opnå samme beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang som følger af § 16 c og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller Schweiz eller et tredjeland om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejde for tredjelandsstatsborgere med kommunalpolitiske hverv i det pågældende land.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv skal forstås på samme måde som udtrykket kommunalpolitiske hverv i det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at indgå aftaler med et andet land om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet for lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv i det pågældende andet land. Det er således op til indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket omfang og på hvilken måde bemyndigelsen vil blive udnyttet.
Kravet om gensidighed betyder, at det er en forudsætning, at det land, Danmark indgår aftale med om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i forhold til kommunalpolitikere, der arbejder i Danmark og varetager kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, har eller indfører et lignende regelsæt om beskyttelse mod afskedigelse i forhold til personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i Danmark, men arbejder i det pågældende land.
Kravet om gensidighed indebærer alene, at det land, Danmark indgår aftale med om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet, har et lignende, men ikke nødvendigvis det samme regelsæt om beskyttelse mod afskedigelse. Regelsættet skal i sine kerneelementer (beskyttelse mod afskedigelse for lønmodtagere med kommunalpolitiske hverv) svare til det danske regelsæt, men regelsættet i det land, Danmark indgår aftale med, behøver ikke at være udformet på nøjagtig samme måde som efter §§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes styrelse.
Efter bestemmelsen er indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiget til at indgå aftale om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet med et andet land. Bestemmelsen indeholder ikke nogen begrænsning i, med hvilket land en sådan aftale kan indgås. Der er således intet krav om, at det land, Danmark indgår aftale med, grænser op til Danmark.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et krav, at den aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår med et andet land om gensidig indrømmelse af beskyttelse mod afskedigelse, alene skal vedrøre personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i det land, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at aftalen vedrører personer, der er statsborger i det land, Danmark har indgået gensidig aftale med efter bestemmelsen, og at disse varetager et kommunalpolitisk hverv. Med ændringen vil der blive givet mulighed for at indgå aftale med et andet land om gensidig indrømmelse af beskyttelse mod afskedigelse af personer, der har statsborgerskab i det pågældende land, men som varetager kommunalpolitiske hverv i et eller flere tredjelande.
Dette svarer i øvrigt til, hvad der gælder for aftaler med andre lande om ret til fravær fra arbejdet af hensyn til varetagelsen af et kommunalpolitisk hverv, jf. den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 16 b, stk. 4, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side 10.
Under tilsvarende betingelser vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller Schweiz om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejde for tredjelandsstatsborgere med kommunalpolitiske hverv i det pågældende land.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.
Opfyldelse af en aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren har indgået i medfør af det foreslåede stk. 5 i § 16 d i lov om kommunernes styrelse, vil ske ved en bekendtgørelse, hvorefter personer, som arbejder i et andet land, kan opnå samme beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet, som gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark. Aftalen bliver hermed en del af dansk ret med den virkning, at den pågældende lønmodtager kan gøre retskrav gældende over for en dansk arbejdsgiver i henhold til den udstedte bekendtgørelse. Der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side 11.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Efter § 42, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal enhver kommune lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Det foreslås, at § 42, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse ændres, således at udtrykket »statsautoriseret eller registreret revisor« ændres til: »revisor, der er godkendt efter revisorloven«.
Ændringen vil betyde, at enhver kommune vil skulle lade sine regnskaber revidere af en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Der er alene tale om en ajourføring af sprogbrugen i overensstemmelse med gældende revisorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022.
Forslaget vil således medføre, at en revisor, som Erhvervsstyrelsen har godkendt som statsautoriseret revisor i medfør af revisorloven, som hidtil kan være kommunens revisor. En revisor, der efter de før den 1. januar 2014 gældende regler i revisorloven er registreret som revisor, kan efter revisorloven fortsætte som registreret revisor, indtil vedkommendes godkendelse slettes i Erhvervsstyrelsens register over offentligt godkendte revisorer, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 617 af 12. juni 2013 om ændring af blandt andet revisorloven. En registreret revisor kan således ligeledes som hidtil være kommunens revisor.
Til nr. 30
Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Det foreslås, at der i § 44 i lov om kommunernes styrelse tilføjes ordene »jf. dog stk. 2«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at bestemmelsen i § 44, hvorefter kommuners midler bl.a. kan anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, hvori fondes midler kan anbringes, fraviges ved det med lovforslagets § 4, nr. 31, foreslåede stk. 2, der foreskriver, at der ikke kan anbringes midler i alternative investeringsfonde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 31.
Regionslovens § 29 fastsætter, at bl.a. § 44 i lov om kommunernes styrelse om kommuners anbringelse af midler finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske forvaltning. Den foreslåede ændring af § 44 i lov om kommunernes styrelse, herunder det foreslåede stk. 2 til bestemmelsen, vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises til pkt. 2.2.4.2 og 2.2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Med hensyn til investeringsbeviser følger det af bestemmelsen, at en kommune kan anbringe midler heri, hvis fonde har adgang hertil.
De nærmere regler om fondes anbringelse af midler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler (anbringelsesbekendtgørelsen).
Det følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 5, og § 13, at fonde under visse nærmere betingelser kan anbringe deres midler i alternative investeringsfonde. Kommuner og regioner har efter § 44 i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 29, derfor også denne mulighed.
Der henvises til pkt. 2.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.
Det følger af det med lovforslaget foreslåede stk. 2 til § 44, at der ikke kan anbringes midler i alternative investeringsfonde.
Forslaget vil indebære, at kommuner fremover ikke kan anbringe midler i alternative investeringsfonde, uanset hvad der gælder for fondes anbringelse af midler heri.
Bestemmelsen vil således indebære, at den adgang til at investere i alternative investeringsfonde, der har været efter § 44 i lov om kommunernes styrelse siden den 1. november 2020, ophæves.
Regionslovens § 29 fastsætter, at bl.a. § 44 i lov om kommunernes styrelse om kommuners anbringelse af midler finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske forvaltning. Det med lovforslaget foreslåede stk. 2 til bestemmelsen vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Det foreslås, at bestemmelsen til og med den 31. december 2024 ikke finder anvendelse på midler, som kommuner og regioner inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2024 har anbragt i alternative investeringsfonde. Kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden har anbragt midler i alternative investeringsfonde, vil således få en frist på et år til at bringe sådanne anbringelser til ophør. Der henvises til lovforslagets § 11, stk. 4.
Der henvises til pkt. 2.2.4.2 og 2.2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Der kan alene udbetales vederlag, herunder diæter samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, til medlemmerne af et styrende organ i et kommunalt fællesskab, jf. § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvis dette fremgår af de af tilsynsmyndigheden godkendte vedtægter, og vederlagets størrelse er godkendt af tilsynsmyndigheden.
Udgangspunktet ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse af vederlag er, at der alene kan vederlægges med udbetaling af mødediæter og/eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser o.l., har tilsynsmyndigheden dog ved godkendelse af vedtægterne for det kommunale fællesskab godkendt et fast vederlag.
Vilkår om vederlæggelse af medlemmer af de styrende organer i kommunale fællesskaber, der opfylder revisorlovens betingelser for at være små virksomheder, jf. § 60 a i lov om kommunernes styrelse, som er fastsat og godkendt før den 1. juli 2018, er fortsat gyldige. Bestemmelsen i lovens § 60 a trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. lov nr. 144 af 28. februar 2018. Siden den nævnte dato har der imidlertid for sådanne små kommunale fællesskaber alene kunnet fastsættes vilkår om udbetaling af diæter samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmerne af det styrende organ, jf. lovens § 60 a, stk. 4.
Det foreslås at der i § 60 indsættes som et stk. 4 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige § 60 a, stk. 4.
Formålet med bemyndigelsen, jf. 1. pkt. , vil være at give indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at fastsætte regler for vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber, der er baseret på et objektivt grundlag, f.eks. selskabets størrelse og regnskabstal.
Bemyndigelsen vil kunne udmøntes ved at fastsætte objektive kriterier for vederlæggelsen, f.eks. i form af selskabets balancesum, nettoomsætning og antal helårsbeskæftigelse eller i form af andre objektive kriterier, med den virkning at opfyldelse af et eller flere af de fastsatte kriterier medfører en bestemt vederlagssum pr. funktion i selskabets styrende organ, som enten skal være obligatorisk for fællesskabet at yde eller skal være et loft for den vederlæggelse, som fællesskabet selv kan beslutte at yde. Den konkrete vederlæggelse af det enkelte hverv eller, hvis de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler giver mulighed herfor, loftet for vederlæggelse skal i givet fald fremgå af det kommunale fællesskabs vedtægter. Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at fastsætte et fast beløb for vederlæggelsen af det styrende organ i det enkelte kommunale fællesskab eller i grupper af kommunale fællesskaber, der er baseret på et objektivt grundlag. Der vil kunne ske en kombination heraf, således at der for forskellige kommunale fællesskaber gælder forskellige vederlagsformer.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte vederlæggelse for enhver form for styrende organ i et kommunalt fællesskab, dvs. både formandskab, forretningsudvalg, bestyrelse og repræsentantskab. Har et kommunalt fællesskab flere styrende organer, vil bemyndigelsen kunne anvendes i forhold til dem alle eller nogle af dem.
Bemyndigelsen vil kunne udmøntes ved fastsættelse af differentieret vederlæggelse for selskabets formand, næstformand eller næstformænd, medlemmer af forretningsudvalget og øvrige medlemmer af bestyrelsen. Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at fastsætte vederlæggelse for medlemmerne af et repræsentantskab. Bemyndigelsen vil kunne udmøntes ved fastsættelse af faste årlige, kvartalsvise eller månedlige vederlag, ved fastsættelse af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en kombination heraf. Der vil kunne ske en kombination heraf, således at der for forskellige kommunale fællesskaber gælder forskellige vederlagsformer.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes i forhold til ethvert kommunalt fællesskab, der er oprettet i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse, herunder i forhold til de små kommunale fællesskaber, der er fritaget for tilsynsmyndighedens godkendelse i henhold til § 60 a i lov om kommunernes styrelse.
Bemyndigelsen forudsættes dog ikke anvendt i forhold til de små kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a i lov om kommunernes styrelse, hvor der i aftalen om oprettelse af fællesskabet er fastsat vilkår om, at medlemmerne af fællesskabets styrende organer alene modtager diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3. Det samme gælder fællesskaber, hvori der slet ikke ydes vederlag.
Bemyndigelsen vil i forhold til de små kommunale fællesskaber, hvor der i aftalen om oprettelse af fællesskabet er fastsat vilkår om faste vederlag til medlemmerne af fællesskabets styrende organer, kunne anvendes på den måde, at visse af de små kommunale fællesskaber bliver omfattet af nye objektive kriterier, mens andre af de små kommunale fællesskaber får fastsat vederlag svarende til deres hidtidige vederlagsbestemmelser. Det forudsættes herved, at forskellene i grundlaget for vederlæggelsen af de forskellige grupper af kommunale fællesskaber er sagligt begrundet, jf. nærmere nedenfor.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes i forhold til kommunale fællesskaber, hvis virksomhed er reguleret i anden lovgivning, og hvor der ikke i loven eller i medfør af loven er fastsat særlige bestemmelser om vederlæggelse, f.eks. efter luftfartsloven, havneloven og trafikselskabsloven. Bemyndigelsen vil for disse fællesskaber blive udnyttet efter en drøftelse med vedkommende fagminister. Er der i medfør af anden lovgivning fastsat særlige retsforskrifter om vederlæggelse, hvilket f.eks. er tilfældet for trafikselskaber, vil en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen og ændring af disse særlige retsforskrifter blive drøftet med vedkommende fagminister. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes i forhold til kommunale fællesskaber, hvor der i anden lovgivning er fastsat særskilte bestemmelser om vederlæggelse, f.eks. fælles beredskabskommissioner efter beredskabsloven.
Bemyndigelsen forudsættes ikke anvendt i forhold til de kommunale fællesskaber, der efter nærmere fastsat overgangsperiode skal ophøre, fordi opgaven, som fællesskabet varetager, er omfattet af kravet om organisering af denne opgave i selskabsform efter miljøbeskyttelsesloven, varmeforsyningsloven og elforsyningsloven. Der henvises herved til lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Bemyndigelsen vil kunne anvendes i forhold til samtlige de kommunale fællesskaber, de er møntet på, jf. ovenfor, men bemyndigelsen vil også kunne anvendes alene i forhold til visse grupper af kommunale fællesskaber, og bestemmelsen vil kunne anvendes forskelligt i forhold til forskellige sagligt afgrænsede grupper af kommunale fællesskaber. Den eller de grupper af kommunale fællesskaber, der vil blive underkastet forskellig regulering i henhold til bemyndigelsen, vil eksempelvis sagligt kunne afgrænses i henhold til deres opgave, finansieringsgrundlag, det lovgrundlag, som opgaven udføres i medfør af, eller fællesskabets størrelse, herunder om fællesskabet er omfattet af § 60 a eller ej.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes, hvis ministeriet efter drøftelse med KL og eventuelle fagministerier vil kunne udfærdige et regelsæt baseret på objektive kriterier, som tager udgangspunkt i det nuværende samlede vederlagsniveau for den eller de pågældende grupper af kommunale fællesskaber.
Som fastsat i bestemmelsens 2. pkt. vil indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af bemyndigelsen kunne fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen.
Da bemyndigelsen i 1. pkt. vil kunne udnyttes til at fastsætte regler, der giver et loft for vederlæggelsens størrelse, som fællesskabet vil kunne udnytte, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, som de deltagende kommunalbestyrelser efter de gældende regler for kommunale fællesskaber skal godkende på et møde. Denne aftale udgør det kommunale fællesskabs vedtægter. Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om, at det enkelte vederlag for det enkelte hverv eller et loft for vederlæggelsen skal fastsættes i vedtægterne. Herved sikres de deltagende kommunalbestyrelsers inddragelse i beslutningsprocessen for fællesskabets fastsættelse af vederlag.
Da formålet med bemyndigelsen i 1. pkt. endvidere er at fastsætte nærmere regler for vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber, der er baseret på et objektivt grundlag, vil tilsynsmyndighedens godkendelse af hvert enkelt vederlag eller af fællesskabets generelle vedtægtsbestemmelser eller generelle beslutninger herom ikke være nødvendig. Det foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen.
Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt. , at indenrigs- og sundhedsministeren herved kan fravige § 60 a, stk. 4. Efter § 60 a, stk. 4, kan der i aftaler omfattet af § 60 a, stk. 1, kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 4, nr. 33, foreslåede ændring af § 60 a, stk. 4, hvorefter der efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kun kan ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet. Ændringen i lovforslagets § 4, nr. 33, vil betyde, at der fremadrettet ikke gyldigt kan eksistere vilkår i aftaler om fast vederlag til medlemmer af fællesskabets styrende organ. Dette vil gælde, selv om vilkårene er godkendt forud for den 1. juli 2018.
Forslaget i 3. pkt. vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den i 1. pkt. foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsætte regler om faste vederlag til medlemmerne af de styrende organer i små kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a, og at disse regler vil kunne fravige bestemmelsen i § 60 a, stk. 4. Den i 1. pkt. foreslåede bemyndigelse forudsættes som anført ovenfor ikke anvendt for så vidt angår små kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a, for hvilke der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt gælder vilkår om, at medlemmerne af de styrende organer alene kan ydes vederlæggelse i form af diæter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, eller i hvilke der slet ikke ydes vederlag.
Der henvises til pkt. 2.2.5.2 og 2.2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Det fremgår af § 60 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at aftaler om kommunale fællesskaber, jf. § 60, stk. 1, der opfylder kriterierne i revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, for at være små virksomheder, ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen. Bestemmelsen i lovens § 60 a trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. lov nr. 144 af 28. februar 2018.
Det fremgår af § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at der i aftaler omfattet af stk. 1 kun kan fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet.
Bestemmelsen berører derimod ikke eksisterende små kommunale fællesskabers muligheder for også efter ikrafttrædelsen af § 60 a at udbetale vederlag til medlemmer af de styrende organer i overensstemmelse med vedtægtsbestemmelser om vederlæggelse, der allerede før bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2018 var godkendt af det kommunale tilsyn. Der henvises nærmere til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 78 som fremsat, side 18.
Det foreslås, at § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ændres, således at »I aftaler omfattet af stk. 1 kan der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder« i § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ændres til »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kan det kommunale fællesskab kun yde«, og således at der indsættes efter »hvervet« », jf. dog § 60, stk. 4«
Det foreslås således for det første, at »I aftaler omfattet af stk. 1 kan der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder« i § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ændres til »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kan det kommunale fællesskab kun yde «.
Ændringen vil betyde, at tidligere godkendte vilkår med bestemmelser om fast vederlag til medlemmer af styrende organer i små kommunale fællesskaber ikke vil være gyldige efter bestemmelsens ikrafttræden og dermed ikke vil kunne danne grundlag for udbetaling af vederlag.
Det foreslås for det andet, at i § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse indsættes efter »hvervet« », jf. dog § 60, stk. 4«.
Ændringen vil – sammen med den første foreslåede ændring af § 60 a, stk. 4, i lovforslagets § 4, nr. 33 – betyde, at det fremover vil følge af § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at der efter vilkår i aftaler omfattet af § 60 a, stk. 1, kun kan ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet, men at dette dog kan fraviges ved regler fastsat i medfør af det i lovforslagets § 4, nr. 32, foreslåede § 60, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Ændringen vil være en konsekvens af, at det i § 60, stk. 4, 1. pkt., foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for kommunale fællesskaber omfattet af § 60, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 32, og at det i § 60, stk. 4, 3. pkt., foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren herved kan fravige § 60 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 33.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede ændring. Der henvises til forslagets § 9, stk. 3.
Der henvises til pkt. 2.2.5.2 og 2.2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Der kan alene udbetales vederlag, herunder diæter samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, til medlemmerne af et styrende organ i et kommunalt fællesskab, jf. § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvis dette fremgår af de af tilsynsmyndigheden godkendte vedtægter, og vederlagets størrelse er godkendt af tilsynsmyndigheden. Der henvises nærmere til bemærkningerne til det foreslåede nye § 60, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, der foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 32.
Efter § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse kan der i aftaler omfattet af stk. 1 kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet.
Efter § 60 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kræver aftaler om kommunale fællesskaber, jf. § 60, stk. 1, der opfylder kriterierne for at være små virksomheder efter revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, ikke godkendelse fra Ankestyrelsen.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunalbestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumenteres.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Tilsvarende gælder for kommunale fællesskaber.
En deltagende kommune yder til et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter udpegning af kommunalbestyrelsen er medlem af et styrende organ i et kommunalt fællesskab, den i § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse nævnte godtgørelse samt i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser. Dette skyldes, at hvervet som medlem af styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab, der varetages efter valg af kommunalbestyrelsen i en deltagerkommune, må betragtes som et sådant kommunalt hverv, jf. § 16, stk. 1, litra b, der giver adgang til de ovennævnte godtgørelser.
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse yder en deltagende kommune den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen og efter udpegning af kommunalbestyrelsen er medlem af et styrende organ i et kommunalt fællesskab, i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse indsættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab omfattet § 60 kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter vilkårene i aftalen omfattet af § 60, herunder efter § 60 a, stk. 4, er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab omfattet af § 60 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil efter det foreslåede § 60 b, stk. 1, 1. pkt., kunne beslutte, at den adgang for medlemmerne af fællesskabets styrende organ til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af dette hverv, der i henhold til § 60 a, stk. 4, måtte være fastsat i vilkårene for aftalen for det kommunale fællesskab omfattet af § 60 a, stk. 1, er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Endvidere vil styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse uden at være omfattet af § 60 a, kunne beslutte, at den adgang for medlemmerne af fællesskabets styrende organ til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af dette hverv, der måtte være fastsat i vilkårene for den af tilsynsmyndighederne godkendte aftale for det kommunale fællesskab omfattet af § 60, er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse således ikke være nødvendigt, at de deltagende kommunalbestyrelser skal fastsætte i aftalen for det kommunale fællesskab omfattet af § 60, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Da det er det kommunale fællesskab, der udbetaler erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er det naturligt, at det vil være fællesskabets styrelsesorgan, der træffer beslutning herom.
Det vil være styrelsesorganet for det kommunale fællesskab, der på et møde træffer beslutning efter § 60 b, stk. 1, 1. pkt. om, hvorvidt adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Denne beslutning vil ikke kunne overlades til et udvalg eller til det kommunale fællesskabs forvaltning. Den daglige administration af, hvorvidt kravet om fremlæggelse af revisorerklæring er opfyldt i det enkelte tilfælde, vil kunne overlades til det kommunale fællesskabs forvaltning.
Det kommunale fællesskabs styrelsesorgans beslutning om, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af det pågældende medlems fremlæggelse af revisorerklæring, vil kunne opfyldes, hvis revisorerklæringen er afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Se bemærkningerne til § 4, nr. 18, for så vidt angår disse begreber.
Det vil være op til styrelsesorganet for det kommunale fællesskab, hvorvidt og i hvilket omfang styrelsesorganet vælger at beslutte at gøre styrelsesorganets medlemmers adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring. Om den nærmere rækkevidde af kravet til saglig udvælgelse af, hvilke grupper af styrelsesorganets medlemmer der vil skulle undergives et krav til fremlæggelse af revisorerklæring, henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Styrelsesorganet vil til enhver tid i løbet af funktionsperioden under overholdelse i den i § 16 a, stk. 4, 3. pkt., fastsatte frist, jf. herved det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kunne træffe beslutning om at gøre adgangen til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af det pågældende medlems fremlæggelse af en revisorerklæring, og styrelsesorganet vil til enhver tid kunne omgøre en sådan beslutning.
Har styrelsesorganet truffet en beslutning, der gør det pågældende medlems adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring, vil styrelsesorganet som udgangspunkt alene med henvisning til medlemmets manglende opfyldelse af dette krav være berettiget til at nægte medlemmet erstatning for den opgivne tabte arbejdsfortjeneste, medmindre medlemmet i øvrigt kan godtgøre, at den pågældende ikke har mulighed for eller kun med store vanskeligheder kan fremskaffe en revisorerklæring, og medlemmet i øvrigt kan dokumentere den opgivne tabte arbejdsfortjeneste.
Har styrelsesorganet truffet en beslutning, der gør det pågældende medlems adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af en revisorerklæring, og fremlægger medlemmet en revisorerklæring, vil styrelsesorganet i helt særlige tilfælde efter en konkret vurdering kunne vurdere, at medlemmet samlet set ikke har fremlagt fornøden dokumentation for sin tabte arbejdsfortjeneste.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse indsættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 1, 2. pkt., hvorefter § 16 a, stk. 4, 2.-4. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på erklæringer omfattet af 1. pkt.
Efter § 16 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.
At § 16 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorganet vil kunne fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til den pågældendes fremlæggelse heraf, dvs. både til indholdet og selve fremlæggelsen. Styrelsesorganet vil ikke kunne pålægge den pågældende at benytte sig af en bestemt revisor eller at benytte sig af det kommunale fællesskabs revisor. Det vil være den pågældende selv, der afgør, hvilken revisor den pågældende ønsker at benytte.
Styrelsesorganet vil endvidere i medfør af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken sikkerhed revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj grad af sikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Efter § 16 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, træffes beslutning herom senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
At § 16 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorganets beslutning om, at adgangen for styrelsesorganets medlemmer efter § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil skulle træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen tidligst vil kunne gælde. Styrelsesorganet vil kunne lade beslutningen gælde fra et senere tidspunkt.
Vælger det pågældende medlem at fremsætte krav om tabt arbejdsfortjeneste for en periode, der både ligger forud for og efter to måneders-dagen regnet fra styrelsesorganets beslutning, vil medlemmet alene skulle fremlægge en revisorerklæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste, der kan henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet fra styrelsesorganets beslutning.
Efter § 16 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, kan kommunalbestyrelsen ændre den i 1. pkt. nævnte beslutning.
At § 16 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorganets beslutning efter § 60 b, stk. 1, 1. pkt., om, at adgangen for styrelsesorganets medlemmer til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde, indtil styrelsesorganet ændrer den beslutning, der er nævnt i § 60 b, stk. 1, 1. pkt.
Styrelsesorganets beslutning om, at adgangen for styrelsesorganets medlemmer til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde også for efterfølgende styrelsesorganer, indtil disse måtte beslutte at ændre styrelsesorganets beslutning.
Styrelsesorganet kan til enhver tid i løbet af funktionsperioden ændre beslutningen, og styrelsesorganet kan ændre beslutningen flere gange.
Ønsker styrelsesorganet at omgøre en beslutning om, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af det pågældendes medlems fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, herunder ændre eventuelle krav til erklæringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden frist.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse indsættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 2 , hvorefter det kommunale fællesskab i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af styrelsesorganet yder godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som styrelsesorganet efter stk. 1 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være det kommunale fællesskab og ikke vedkommende deltagerkommune, der yder den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgørelse. Da det er det kommunale fællesskab, der udbetaler erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er det naturligt, at det vil være fællesskabet, der udbetaler godtgørelsen. Godtgørelsen skal ydes inden for det maksimumbeløb, som indenrigs- og sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. nedenfor.
Godtgørelsen vil være obligatorisk for det kommunale fællesskab at yde, men frivillig for medlemmet af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan at modtage.
Den udgift, som et medlem af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan.
Den udgift, som et medlem af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan vil have ret til at få godtgjort, vil skulle være dokumenteret. Styrelsesorganet eller efter bemyndigelse fællesskabets forvaltning afgør, hvornår dette vil være tilfældet.
Der vil ikke blive stillet ikke særskilt krav til, at den udgift, som medlemmet af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan vil have ret til at få godtgjort, skal være nødvendig. Det vil være tilstrækkeligt, at der er tale om udgifter til den revisorerklæring, som det kommunale fællesskabs styrelsesorgan efter den foreslåede bestemmelse i § 60 b, stk. 1, 1. pkt., har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 14 og nr. 21.
Det foreslås i § 60 b i lov om kommunernes styrelse indsat som et stk. 3 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 2.
Efter det foreslåede § 60 b, stk. 2, yder det kommunale fællesskab i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af styrelsesorganet godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som styrelsesorganet efter stk. 1 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at sikre det kommunale fællesskab mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors vederlag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulighed for at regulere størrelsen af det vederlag, den pågældende skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved de kommunale fællesskabers brug af adgangen til at gøre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommunen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte forskellige regler for godtgørelsens størrelse, der vil kunne afhænge af de kommunale fællesskabers forskellige karakter.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.