Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) § 2

Til nr. 1 og 2

Efter gældende ret vælges der 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 1. Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 14 medlemmer vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1.

Det følger af artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union, at Det Europæiske Råd med Europa-Parlamentets godkendelse afgør sammensætningen af Europa-Parlamentet, herunder antallet af danske medlemmer.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 1 , at indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør antallet af danske medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet, på grundlag af Den Europæiske Unions regler herom.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, at »14« ændres til »danske«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at antallet af danske medlemmer i Europa-Parlamentet ikke længere skal fremgå direkte af Europa-Parlamentsvalgloven, men i stedet skal fremgå af bekendtgørelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil ikke blive tillagt beføjelser til selvstændigt at beslutte antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Ministeren skal bekendtgøre indholdet af Det Europæiske Råds afgørelse efter artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union.

Bekendtgørelsen vil ske løbende efter behov og i så god tid inden valg til Europa-Parlamentet som muligt. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren skal bekendtgøre antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, når der sker ændringer heri på baggrund af den ovenfor beskrevne beslutningsprocedure. Bestemmelsen vil derimod ikke indebære en pligt til på ny at bekendtgøre antallet af danske medlemmer forud for et Europa-Parlamentsvalg, hvis der ikke er sket ændringer siden den seneste bekendtgørelse. Antallet af medlemmer bekendtgøres første gang i god tid forud for Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.14.2 og 2.1.14.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, at enhver, der har valgret, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, er valgbar, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, at »4 uger« ændres til »7 uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for at opfylde valgbarhedsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen fremrykkes til 7 uger før valgdagen i stedet for 4 uger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1, at partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Efter § 22, 1. pkt., skal partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigs- og sundhedsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund.

Det følger af den foreslåede ændring, at der i overskriften til kapitel 3, i § 10, stk. 1, og § 22, 1. pkt., efter »valg« indsættes »af danske medlemmer«.

De foreslåede ændringer indebærer ikke en ændring af gældende ret. Der er alene tale om en præcisering af, at bestemmelserne omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette, og dermed ikke partier, der alene har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 5

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1, at partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at en kandidatliste tidligst kan indleveres seks uger før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring, at »seks uger« ændres til »9 uger« tre steder i § 10, stk. 1, og i § 19, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, vil medføre, at fristen for at være opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg fremrykkes fra 6 til 9 uger for valgdagen.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at den tidligste frist for at indlevere en kandidatliste tilsvarende fremrykkes fra 6 til 9 uger før valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at den seneste frist for at anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., at Valgnævnet ikke kan træffe afgørelse om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti i perioden fra 8 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet til og med valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 1, 3. pkt. , at »8 uger« ændres til »11 uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Valgnævnet ikke kan træffe afgørelse om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti i perioden fra 11 uger før dagen for et valg til og med valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, 1. pkt., at »otte uger« ændres til »11 uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 11 uger før valgdagen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Europa-Parlamentsvalglovens § 10 definerer de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Det fremgår af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1. pkt., at der indsættes en henvisning til lovens § 10. Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af bestemmelsens indhold. I medfør af den foreslåede ændring af lovens § 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, indebærer den foreslåede henvisning til § 10 alene en præcisering af, at § 13 omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette, og dermed ikke partier, der alene har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 9

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14, stk. 2, 1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 19, stk. 4. Efter § 19, stk. 4, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes et nyt § 14, stk. 5, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen efter folketingsvalglovens § 19, stk. 4, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af valglisterne samt om valglisternes udformning og opsætning, herunder digitale opsætning. Den foreslåede bemyndigelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er optaget på valglisterne.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som skal udfærdiges efter Europa-Parlamentsvalgloven for de vælgere, der er omfattet af § 14.

Til nr. 10

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14, stk. 2, 1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, bekendtgør indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i folketingsvalgloven, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen. Efter folketingsvalglovens § 21 skal indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i landets dagblade bl.a. bekendtgøre, at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

Efter folketingsvalglovens § 22, som gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg for så vidt angår vælgere med dansk indfødsret og bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen straks behandle indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen straks skal behandle indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter eksempelvis situationer, hvor vælgerens valgkort er gået tabt under forsendelsen, eller hvor valgkortet er påført en forkert adresse på afstemningsstedet. Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses § 15 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen endvidere til og med valgdagen skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret eller fortabelse af statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen til og med valgdagen skal afhente post og efterse sin postkasse og elektroniske post for at behandle meddelelser om de nævnte tilfælde, der kan have betydning for vælgerens optagelse på valglisten. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som skal udfærdiges efter Europa-Parlamentsvalgloven, og give pligt til berigtigelse ved at slette eller tilføje en vælger fra valglisten i de tilfælde, der er nævnt i bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle vælgere med valgret til Europa-Parlamentet. Den foreslåede bestemmelse vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

Til nr. 11

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1, tilvejebringer valgbestyrelsen stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen, i det omfang det er fastsat i Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2 henholdsvis stk. 3. Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, at med de ændringer, der følger af § 17, stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 5 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 28, stk. 3, 3. pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om valgbogens indhold og udformning, og § 29, stk. 5, 2. pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om afstemningsbogens indhold og udformning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 17, stk. 3, i Europa-Parlamentsvalgloven, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 28, stk. 3, 3. pkt., og § 29, stk. 5, 2. pkt., der også gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Til nr. 12

Europa-Parlamentsvalglovens § 10 definerer de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at de partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.

Det følger af den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, at der indsættes en henvisning til lovens § 10.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af bestemmelsens indhold. I medfør af den foreslåede ændring af lovens § 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, indebærer den foreslåede henvisning til § 10 alene en præcisering af, at § 18 omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette, og dermed ikke partier, der alene har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.

Til nr. 13

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kandidatlister skal være indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen.

Det fremgår af § 20, stk. 3, at en indleveret kandidatliste kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 19, stk. 1., 1. pkt., og § 20, stk. 3, at »fire uger« ændres til »7 uger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indlevere deres kandidatlister til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 7 uger før valgdagen, og at indleverede kandidatlister senest kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 7 uger før valgdagen.

Forslaget vil indebære, at kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort, når brevstemmeafgivningen her i landet begynder 6 uger før valgdagen. Vælgerne vil dermed fremover have mulighed for at gøre sig bekendt med navnene på de opstillede partier og kandidater allerede fra det tidspunkt, hvor brevstemmeafgivningen påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen i § 25, stk. 1, til stk. 2 og 3 ændres til stk. 2-4.

Med ændringen vil det blive præciseret, at Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 4, er en fravigelse af udgangspunktet efter § 25, stk. 1. Efter § 25, stk. 4, må en kandidat ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde personlig bistand til stemmeafgivning. Dette er en fravigelse af de tilsvarende regler for folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig bistand til stemmeafgivning på valgdagen alene gælder kandidaten i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3.

Til nr. 15

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil sted efter reglerne i folketingsvalglovens § 44 og kapitel 7 med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2 og 3.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, og § 49, stk. 5. Efter § 47 a, stk. 4, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Efter § 49, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes et nyt § 25, stk. 5, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af ansøgningen om ændring af afstemningssted, herunder hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen skal indeholde en erklæring fra vælgeren om, at ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes på et ansøgningsskema, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle indkomne ansøgninger, herunder frist for, hvornår indkomne ansøgninger senest skal være behandlet, og om, hvorledes vælgeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens afgørelse samt frist herfor. Desuden vil ministeren kunne fastsætte regler om, hvordan kommunen sletter en vælger, hvis ansøgning om ændring af afstemningssted er imødekommet, fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilføjer vælgeren valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til, samt frist herfor. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvorvidt valglisten for det nye afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til vælgerens optagelse på valglisten, og om, hvorvidt valglisten for det oprindelige afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og om, på hvilket afstemningssted vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om de nærmere betingelser herfor.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes et nyt § 25, stk. 6, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 49, stk. 5, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1. Det tydeliggøres med forslaget, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 49, stk. 5, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen finder også anvendelse for Europa-Parlamentsvalg.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredskaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde, til rådighed.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med den foreslåede bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Til nr. 16

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen i § 26, stk. 1, til stk. 2 og 3 ændres til stk. 2-6.

Med den foreslåede ændring vil § 26, stk. 1, indeholde en henvisning til alle de relevante stykker i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, der fraviger udgangspunktet i stk. 1, om at der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8.

Med ændringen vil det dermed blive præciseret, at Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, der indeholder regler om brevstemmematerialet ved Europa-Parlamentsvalg og giver hjemmel til at bestemme brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning, er en fravigelse af udgangspunktet efter § 26, stk. 1.

Ændringen vil endvidere medføre, at henvisningen omfatter det nye § 26, stk. 5, der foreslås indsat med lovforslagets § 2, nr. 19, og som fraviger udgangspunktet efter § 26, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 19. Med ændringen vil det endelig blive præciseret, at Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 19, bliver stk. 6, er en fravigelse af udgangspunktet efter § 26, stk. 1. Det fremgår af § 26, stk. 5, at en kandidat ikke som stemmemodtager må yde personlig bistand til brevstemmeafgivning. Dette er en fravigelse af de tilsvarende regler for folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig bistand til brevstemmeafgivning alene gælder kandidaten i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5.

Til nr. 17

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt., kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger efter reglerne i folketingsvalgloven kan brevstemme, finde sted de sidste 6 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, 1. pkt., at »tredjesidste søgnedag« ændres til »den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 18

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.

Det fremgår af § 56, stk. 1, og § 58, stk. 4, i kapitel 8 i folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning her i landet og på danske havanlæg på dansk område kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Disse bestemmelser foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, så brevstemmeafgivningen kan finde sted fra valgets udskrivelse for folketingsvalg.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt punktum efter 1. pkt. i § 26, stk. 2, at brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og § 58, stk. 4, kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen.

Ændringen er af ren lovteknisk karakter og er nødvendig for at fastholde den hidtil gældende periode for brevstemmeafgivning ved valg til Europa-Parlamentet.

Til nr. 19

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2 og 3.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 61, stk. 2. Det fremgår af § 61, stk. 2, at der på stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Ved Europa-Parlamentsvalg kan de partier, der har ret til at deltage i valget, opstille kandidater til valg i hele landet, uden at kandidatopstillingen sker i storkredse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 18. Som følge heraf kan vælgeren på brevstemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalg anføre navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet til valget, og ikke som ved folketingsvalg kun for et parti, der har kandidater opstillet i vedkommende storkreds. Tilsvarende kan vælgeren på brevstemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalg anføre navnet på enhver kandidat, der er opstillet til valget, og ikke som ved folketingsvalg kun for kandidater, der er opstillet i storkredsen.

Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsættes som et nyt § 26, stk. 5, at på brevstemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folketingsvalglovens § 61, stk. 2, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. Forslaget vil være en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

Til nr. 20

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, der bliver stk. 6, at en kandidat ikke som stemmemodtager må yde personlig bistand til brevstemmeafgivning. Det fremgår endvidere af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, at om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer ved Europa-Parlamentsvalg gælder reglerne i kapitel 8 i folketingsvalgloven.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6 , der med lovforslagets § 2, nr. 19, bliver stk. 7, efter ordet »gælder« indsættes »i øvrigt«.

Med den foreslåede indsættelse af ordene »i øvrigt« tydeliggøres det, at det foreslåede § 25, stk. 5, og § 25, stk. 5, der bliver stk. 6, er fravigelser af reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning.

Ændringen hænger sammen med lovforslagets § 2, nr. 19, der indsætter et nyt § 26, stk. 5, i Europa-Parlamentsvalgloven, der fraviger reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8. Det foreslås indsat som nyt § 26, stk. 5, at på brevstemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen. Dette er en fravigelse af de tilsvarende regler ved folketingsvalg, hvor der alene kan stemmes på partier og kandidater, der er opstillet i storkredsen.

Ændringen hænger endvidere sammen med, at Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, der bliver stk. 6, fraviger reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8. Efter § 26, stk. 5, der bliver stk. 6, kan en kandidat ikke som stemmemodtager yde personlig bistand. Dette er en fravigelse af de tilsvarende regler ved folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig bistand til brevstemmeafgivning alene gælder kandidaten i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5.

Til nr. 21

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2 og 3. Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, der med lovforslagets § 2, nr. 19, bliver stk. 7, gælder om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer reglerne i kapitel 8 i folketingsvalgloven.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 i de nævnte bestemmelser omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 63, 1. og 2. pkt., og § 64, stk. 1, 4. pkt. Efter folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Efter folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Efter folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.

Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 26 indsættes et nyt stk. 8.

Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsættes som nyt § 26, stk. 8, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der bliver stk. 7.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bekendtgørelse nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse samt bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De nævnte bekendtgørelser finder også anvendelse for Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede bemyndigelse vil, som det er tilfældet for de nævnte bekendtgørelser, kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler for de brevstemmeformer, som bekendtgørelserne regulerer. Sådanne regler vil afhængig af brevstemmeformens karakter f.eks. kunne være regler om kommunalbestyrelsens og andre myndigheders opgaver vedrørende tilrettelæggelse i form af forberedelse af brevstemmeafgivning og gennemførelse af selve brevstemmeafgivningen, herunder ved forudgående underretning, om indgivelse af ansøgning og fristen herfor, behandling af ansøgninger m.v., om stemmemodtagere, om stemmelokaler, om brevstemmematerialet, om den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning, om hjælp til brevstemmeafgivning og om vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om opstillede partier og kandidater m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil også, kunne udnyttes til at fastsætte regler for brevstemmeafgivning ved andre brevstemmeformer end de nævnte og vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om andre forhold ved den pågældende brevstemmeform end de ovenfor nævnte. Bemyndigelsen vil også, kunne udnyttes til at ændre regelsættet i de gældende bekendtgørelser.

Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsættes som nyt § 26, stk. 8, 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der bliver stk. 7.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen gælder for Europa-Parlamentsvalg.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredskaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde, til rådighed.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige brevstemmesteder i hver kommune, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle brevstemmesteder i hver kommune.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere brevstemmesteder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalgloven indsættes som nyt § 26, stk. 8, 3. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der bliver stk. 7.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parlamentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., er udnyttet ved cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 til alle kommunalbestyrelser om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret gælder for Europa-Parlamentsvalg.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes ud fra tilsvarende principper, som indenrigs- og sundhedsministeren har udnyttet bemyndigelsen for folketingsvalg, med de ændringer, der følger af Europa-Parlamentsvalgets karakter. Der vil bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte cirkulære kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger brevstemmeprotokollen skal indeholde, og på hvilket tidspunkt de pågældende oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvorledes brevstemmeprotokollen skal udformes, herunder at brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille.

Til nr. 22

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at der ud over kryds anerkendes tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er anden afmærkning end en cirkel.

Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet på valgdagen, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds, ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.

For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde, hvor der skal foretages en konkret vurdering af, om en afmærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at sætte sin stemme på vedkommende parti eller kandidat. En stemmeseddel er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti vælgeren har villet give sin stemme. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skraveringen har karakter af at strege et kryds ud for et parti over. Her kan det ikke umiddelbart afgøres, hvad vælgeren har villet stemme, og stemmesedlen må anses for at være ugyldig. Vælgeren kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 300, stk. 1, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af bl.a. et regionsudvalg med rådgivende funktioner. Det følger desuden af TEUF art. 300, stk. 3, at Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

TEUF art. 305 fastsætter i den forbindelse, at et medlem af Regionsudvalget ikke samtidig kan være medlem af Europa-Parlamentet.

Ved Amsterdam-traktaten af 10. november 1997 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter blev det desuden tilføjet til den daværende artikel 6 i akt om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, at hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som medlem af Regionsudvalget. Artikel 6 blev omnummereret til artikel 7 uden øvrige ændringer ved Rådets afgørelse af 25. juni og 23. september 2002 om ændring af akt om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

På den baggrund og som en konsekvens af de nævnte EU-retlige regler foreslås det, at der indsættes et nyt nummer om hvervet som medlem af Regionsudvalget i § 42, stk. 1 .

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af § 42, stk. 1, at hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som medlem af Regionsudvalget.

Til nr. 24

Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 3, at, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i folketingsvalgloven.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2 og 3.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 59, stk. 2, at så snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg, jf. folketingsvalglovens § 59, stk. 2, sidste pkt.

Det foreslås, at i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 59, stk. 2, og«.

Ændringen vil indebære, at overtrædelser af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 59, stk. 2, ikke vil kunne straffes efter Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 3, og at alene overtrædelser af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 62, stk. 2, vil kunne straffes efter Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Ændringen er begrundet i, at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 59, stk. 2, der gælder i den situation, hvor skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, efter sit indhold ikke finder anvendelse på Europa-Parlamentsvalg, hvor der i stedet gælder de i loven fastsatte frister, herunder for brevstemmeafgivning, i forhold til dagen for afholdelse af Europa-Parlamentsvalget, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter på grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 9, stk. 1.