Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) § 1

Til nr. 1 og 2

Ved § 1, nr. 11 og 13, i lov nr. 2599 af 28. december 2021 blev folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 17, stk. 1, nr. 5, indsat, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12 blev ændret. I den forbindelse blev der ved en fejl ikke indsat en henvisning til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12 i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 5, der blev indsat ved ændringslovens § 1, nr. 13.

Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 5, ikke til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 12 i Europa-Parlamentsvalgloven, der begge hjemler Valgnævnets kompetence til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendt partinavneændring.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 17, stk. 1, nr. 5, at der indsættes henvisninger til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12.

Med de foreslåede ændringer henvises rettelig til de bestemmelser, der giver Valgnævnet kompetence til at træffe afgørelse om at tilbagekalde en allerede godkendt partinavneændring.

Til nr. 3

Ved ændringen af folketingsvalglovens § 13, stk. 4, til § 13, stk. 5, i § 1, nr. 11, i lov nr. 2599 af 28. december 2021 blev der ved en fejl ikke konsekvensrettet i folketingsvalglovens daværende § 17, stk. 1. nr. 5, der blev til § 17, stk. 1, nr. 6, ved lovændringens § 1, nr. 13.

Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 6, fejlagtigt til § 13, stk. 4, der efter lovændringen vedrører Valgnævnets tilbagekaldelse af en godkendt partinavneændring.

Det følger af den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, nr. 6, at henvisningen til § 13, stk. 4, ændres til § 13, stk. 5.

Med den foreslåede ændring henvises rettelig til den bestemmelse, der giver Valgnævnet kompetence til at føre en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1-7, og som ikke er tilbagekaldt efter § 13, stk. 3 og 4 (Partinavneregistret).

Til nr. 4

Det fremgår af folketingsvalglovens § 18, stk. 7, og § 46, stk. 2, 2. pkt., at fristerne i de pågældende bestemmelser fremrykkes til den forudgående søgnedag, som ikke er en lørdag, i de tilfælde hvor fristerne ellers ville falde på en lørdag, søndag eller anden helligdag.

Det følger af den foreslåede ændring af § 18, stk. 7, og § 46, stk. 2, 2. pkt., at »søgnedag, som ikke er en lørdag« ændres til »arbejdsdag«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en ændring af bestemmelsernes indhold.

Til nr. 5

Det fremgår af folketingsvalglovens § 21, at senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, 1. pkt., at »og i landets dagblade« udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke længere skal bekendtgøre dag og tid for afstemningen samt informationer om udsendelsen af valgkort i landets dagblade, når der afholdes folketingsvalg. Ændringen vil også gælde ved afholdelse af Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstemninger, da der i Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, og folketingsvalglovens § 96, stk. 3, henvises til annonceringspligten i folketingsvalglovens § 21, 1. pkt.

De oplysninger, der er nævnt i folketingsvalglovens § 21, skal fortsat annonceres på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.13.2 og 2.1.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 42, stk. 1, i folketingsvalgloven, at Ankestyrelsen snarest muligt efter udløbet af fristen i lovens § 37, jf. § 41, for hver storkreds skal udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds. Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater, skal Ankestyrelsen tillige udarbejde en fortegnelse, der for den eller de pågældende opstillingskredse angiver denne prioriterede rækkefølge af kandidaterne. Fristen i lovens § 37, jf. § 41, er kl. 12 10 dage før valgdagen.

Af lovens § 42, stk. 2, fremgår, at Ankestyrelsen snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist for hver storkreds skal sende fortegnelserne over de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i storkredsen.

Det følger videre af § 42, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren forud for hvert valg giver Ankestyrelsen besked om, hvilke fortegnelser der skal udarbejdes, hvorledes de skal udformes, og hvilke oplysninger de skal indeholde.

Det foreslås at affatte § 42, stk. 1, således, at Ankestyrelsen snarest muligt efter udløbet af fristerne i §§ 37 og 41 skal udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og storkreds over de opstillede kandidater.

Med den foreslåede ændring afskaffes kravet om, at Ankestyrelsen skal udarbejde fortegnelser over den prioriterede opstilling. I stedet stilles krav om, at Ankestyrelsen skal udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater for hver storkreds og som noget nyt også for hver opstillingskreds. Indenrigs- og sundhedsministeren vil forud for hvert valg give Ankestyrelsen besked om det nærmere indhold af fortegnelserne, jf. lovens § 42, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen bliver mere fleksibel. Derudover vil kravet om, at der skal udarbejdes fortegnelser for hver opstillingskreds, betyde, at Ankestyrelsen af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 42, stk. 3, kan blive pålagt at udarbejde en fortegnelse for hver opstillingskreds, hvor alle partier og kandidater fremgår i den rækkefølge, de skal anføres på stemmesedlen.

Det foreslås at affatte § 42, stk. 2, således, at Ankestyrelsen snarest muligt efter udarbejdelsen af fortegnelserne i stk. 1 skal sende disse til valgbestyrelsen i vedkommende opstillingskreds.

Kravet om, at fortegnelserne skal sendes til valgbestyrelsen, vil også blive anset som opfyldt, hvis fortegnelserne elektronisk stilles til rådighed for valgbestyrelsen, f.eks. gennem et valgadministrationssystem, som både Ankestyrelsen og kommunerne har adgang til.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

§ 42, stk. 4, i folketingsvalgloven regulerer, at kandidatanmeldelser, partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater og anmeldelse om opstillingsform ikke må gøres offentligt tilgængelige, før Ankestyrelsen har udsendt fortegnelserne over de opstillede kandidater i vedkommende storkreds, jf. stk. 3. Bestemmelsen henviser til stk. 3, der regulerer selve indholdet af fortegnelserne, samt hvilke myndigheder – ud over valgbestyrelserne – Ankestyrelsen skal sende fortegnelserne til. Derudover regulerer § 42, stk. 2, at Ankestyrelsen skal sende fortegnelserne til valgbestyrelsen.

Det foreslås i § 42, stk. 4, at »stk. 3« ændres til »stk. 2 og 3«.

Med ændringen præciseres, at kandidatanmeldelser, partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater og anmeldelse om opstillingsform ikke må gøres offentligt tilgængelige, før Ankestyrelsen har udsendt fortegnelserne til enten mindst én af de relevante valgbestyrelser, jf. § 42, stk. 2, eller mindst én af de myndigheder, som dokumentet i medfør af § 42, stk. 3, skal sendes til.

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af folketingsvalglovens § 46, stk. 2, at for øerne Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt der på den pågældende ø ligger et afstemningssted, på et møde senest 15 dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller en søndag eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens afgørelse til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag.

Christiansø er ejet af den danske stat og hører under Forsvarsministeriet. Christiansø er ikke en del af en kommune eller en region. Ved folketingsvalg er Christiansø en del af Aakirkebykredsen sammen med en del af Bornholms Regionskommune, jf. fortegnelsen over Folketingets valgkredse, der er optaget som bilag 1 til folketingsvalgloven. Christiansø Administration varetager en række opgaver i forbindelse med folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger, mens andre opgaver i forbindelse med valgene efter aftale med Bornholms Regionskommune varetages af denne.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt punktum efter 1. pkt. i § 46, stk. 2, at for øen Christiansø kan kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, såfremt der på Christiansø ligger et afstemningssted, på et møde senest 15 dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en arbejdsdag.

Forslaget vil indebære, at Christiansø bliver ligestillet med de øvrige småøer omtalt i § 46, stk. 2, 1. pkt., for hvilke kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Bestemmelsen skal give kommunalbestyrelsen mulighed for at afbøde eventuelle større praktiske vanskeligheder ved at skulle åbne afstemningsstederne kl. 8, som måtte følge af, at afstemningsstedet er beliggende på en mindre ø uden broforbindelse eller anden fast forbindelse til fastlandet. Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at stemmesedler og andet valgmateriale kan nå frem til afstemningsstedet, inden afstemningen begynder.

Forslaget omfatter den afstemning, der finder sted på afstemningsstedet på Christiansø, og omfatter de vælgere, der stemmer på dette afstemningssted, herunder også vælgerne på Frederiksø.

Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller en søndag eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommunes afgørelse til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag, jf. den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 2. pkt., som med forslaget bliver 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstemninger, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 46, stk. 2, og folketingsvalglovens 99, stk. 1, jf. § 46, stk. 2. Da Christiansø ikke er en del af en kommune eller en region, er bestemmelsen ikke relevant ved kommunale og regionale valg.

Til nr. 9

Det fremgår af folketingsvalglovens § 47 a, stk. 2, 2. pkt., at fristen i bestemmelsen fremrykkes til den forudgående hverdag, som ikke er en lørdag, i de tilfælde hvor fristerne ellers ville falde på en lørdag, søndag eller anden helligdag.

Det følger af den foreslåede ændring af § 47 a, stk. 2, 2. pkt., at »hverdag, som ikke er en lørdag« ændres til »arbejdsdag«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 10

Det fremgår af folketingsvalglovens § 54, stk. 3, at vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 3, at »anstalter« ændres til »fængsler«.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af gældende ret. Der er alene tale om en sproglig modernisering med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den aktuelle terminologi vedrørende kriminalforsorgens institutioner.

Til nr. 11

Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i den institution eller boform m.v., hvor de bor. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.

Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 4, 3. pkt., at »lørdag eller søndag« ændres til »lørdag eller søndag eller anden helligdag«, og at »mandag« ændres til »arbejdsdag«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen også vil blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de tilfælde, hvor fristen falder på en helligdag, der ikke er en søndag. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at fristen vil blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de tilfælde, hvor den førstkommende mandag er en helligdag.

Til nr. 12

Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 4. pkt., kan kommunalbestyrelsen fastsætte en senere frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet, dog senest den tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 56, stk. 1, og § 58, stk. 4, kan brevstemmeafgivning ved folketingsvalg finde sted her i landet og på danske havanlæg på dansk område i de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest den tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 100, stk. 4, kan brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger finde sted her i landet i de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest den tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 4, 4. pkt., § 56, stk. 1, § 58, stk. 4, og § 100, stk. 4, at »tredjesidste søgnedag« ændres til »den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en ændring af bestemmelsernes indhold.

Til nr. 13

Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om, at en række vælgergrupper kan brevstemme der, hvor de bor eller opholder sig. Folketingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2, indeholder regler om, hvem der kan tage imod brevstemmer de pågældende steder.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brevstemmer, der afgives på sygehuset eller i en af kriminalforsorgens institutioner efter lovens § 54, stk. 1 eller 3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brevstemmer, der afgives i vælgerens eget hjem eller i en af de boformer og boliger, hvor man kan brevstemme efter § 54, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

De nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivningen, herunder for udpegningen af stemmemodtagere, er fastsat ved bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse. Bekendtgørelserne er bl.a. udstedt i medfør af § 63, 1. pkt., i folketingsvalgloven.

Det følger af den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, at henvisningen til § 54, stk. 1 og 3, ændres til § 54, stk. 1-4, og at der efter »institutionen« indsættes »eller er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30«.

Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, vil medføre, at enhver brevstemme efter § 54, stk. 1-4, vil kunne afgives til to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at § 55, stk. 2, samtidig foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14.

Det vil fortsat være institutionens leder, der udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen på sygehuse og i fængsler og arresthuse, og kommunalbestyrelsen, der udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen i særlige boliger og boformer og i vælgerens hjem. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at tilforordnede vælgere fortsat udpeges som brevstemmemodtagere.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om, at en række vælgergrupper kan brevstemme der, hvor de bor eller opholder sig. Folketingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2, indeholder regler om, hvem der kan tage imod brevstemmer de pågældende steder.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brevstemmer, der afgives på sygehuset eller i en af kriminalforsorgens institutioner efter lovens § 54, stk. 1 eller 3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brevstemmer, der afgives i vælgerens eget hjem eller i en af de boformer og boliger, hvor man kan brevstemme efter § 54, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

Det foreslås, at § 55, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med, at § 55, stk. 1, med lovforslaget samtidig foreslås ændret, så enhver brevstemme efter § 54, stk. 1-4, vil kunne afgives til to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 56, stk. 1, i folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 56, stk. 1, at »de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« ændres til »fra valgets udskrivelse til og med«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted straks efter, at valget er udskrevet.

Forslaget vil indebære, at vælgerne mindst ét sted i hver kommune skal kunne brevstemme umiddelbart efter valgets udskrivelse.

Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre steder.

Formuleringen »til og med« er en sproglig præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 58, stk. 4, i folketingsvalgloven, at på danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 58, stk. 4, at »de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« ændres til »fra valgets udskrivelse til og med«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at man på danske havanlæg på dansk område vil kunne påbegynde brevstemmeafgivning straks efter, at valget er udskrevet. Forslaget medfører ikke, at man skal begynde brevstemmeafgivningen straks efter valgets udskrivelse, men blot at man ikke som hidtil skal vente til 3 uger før valgdagen, hvis valget udskrives med langt varsel.

Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre steder.

Formuleringen »til og med« er en sproglig præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 2, at hvis afsenderen af en brevstemme efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune.

Kravet om, at videresendelsen af brevstemmer til vælgerens bopælskommune skal ske straks, indebærer et krav om, at videresendelsen skal ske uden unødigt ophold, dvs. dagligt med almindelig post. Brevstemmer skal således videresendes til vælgernes bopælskommuner løbende, efterhånden som de modtages.

Det følger af den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, at »straks« ændres til »snarest muligt«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ikke længere straks vil skulle videresende brevstemmer med almindelig post, men vil kunne videredistribuere brevstemmerne på en anden måde, som kommunen vurderer er hensigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen sikrer, at brevstemmerne når frem til den rette modtagerkommune i rette tid, dvs. så de kan være modtaget på afstemningsstedet, inden afstemningen begynder. Vælger kommunen at samle alle brevstemmer, der skal videresendes, til bunke ét sted i kommunen og videresende dem samlet, bør brevstemmerne blive sendt ad mindst to omgange i løbet af brevstemmeperioden. Den sidste afsendelse skal uanset forsendelsesform ske umiddelbart efter brevstemmeperiodens udløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9.2 og 2.1.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af folketingsvalglovens § 65, stk. 1, at valgstyrerne gennemgår brevstemmerne inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt en eller to dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.

Det følger af den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 1. pkt., at »Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne« ændres til »Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 3. pkt., at der efter »2 valgstyrere« indsættes »eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved gennemgangen af brevstemmer skal medvirke enten 2 medlemmer af valgbestyrelsen eller 2 valgstyrere fra det pågældende afstemningssted.

Brevstemmegennemgangen vil med ændringen være valgbestyrelsens ansvar, og det vil dermed være valgbestyrelsen, der beslutter, om det er valgbestyrelsesmedlemmer eller valgstyrere, der skal medvirke ved gennemgangen.

Valgbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmegennemgangen forestås på forskellig måde for de forskellige afstemningsområder. Gennemgangen skal ske separat for hvert enkelt afstemningssted, men kan som hidtil foregå centralt ét sted i opstillingskredsen. Kommunens personale kan bistå de medvirkende valgstyrere eller valgbestyrelsesmedlemmer, der tager stilling til de spørgsmål, der opstår undervejs i gennemgangen.

Valgstyrerne vil fortsat kunne medvirke ved gennemgangen af de brevstemmer, der hører til valgstyrernes afstemningssted. Valgbestyrelsen er modsat valgstyrerne valgt for hele opstillingskredsen og vil derfor kunne medvirke ved gennemgangen af brevstemmer for hele opstillingskredsen.

Det forudsættes, at medvirkende valgbestyrelsesmedlemmer repræsenterer forskellige grupper i kommunalbestyrelsen, og at medvirkende valgstyrere er udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8.2 og 2.1.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af § 69, stk. 1, nr. 2, i folketingsvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring af § 69, stk. 1, nr. 2, indebærer, at der efter »jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,« indsættes »eller tilsvarende afmærkning,«.

Den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning. Ud over kryds anerkendes således også tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er anden afmærkning end en cirkel.

Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet på valgdagen, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds, ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.

For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde, hvor der skal foretages en konkret vurdering af, om en afmærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at sætte sin stemme på vedkommende parti eller kandidat. En stemmeseddel er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skraveringen har karakter af at strege et kryds ud for et parti over. Her kan det ikke umiddelbart afgøres, hvad vælgeren har villet stemme, og stemmesedlen må anses for at være ugyldig. Vælgeren kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt., at folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk. 1 og 7, skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter Statsministerens bekendtgørelse af lovforslaget eller loven i Statstidende.

Det følger af den foreslåede ændring af § 95, stk. 2, 2. pkt., at »søgnedage« ændres til »hverdage, herunder lørdage«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 21

Efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen, når dagen for en folkeafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 19, stk. 4, § 21 og § 22. Efter § 19, stk. 4, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning. Efter § 21 skal indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i landets dagblade bl.a. bekendtgøre, at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. Efter § 22 skal kommunalbestyrelsen straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 96, stk. 4 , at kommunalbestyrelsen skal behandle indsigelser, udsende nye valgkort og berigtige valglisten i overensstemmelse med § 22.

Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gælder i dag.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som skal udfærdiges for folkeafstemninger efter folketingsvalglovens kapitel 12, og give adgang til berigtigelse også ved at fjerne en vælger fra valglisten.

Det foreslås endvidere, at det indsættes som nyt § 96, stk. 5 , at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indretning.

Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 19, stk. 4, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 96, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af valglisterne samt om valglisternes udformning og opsætning, herunder digitale opsætning. Den foreslåede bemyndigelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er optaget på valglisterne.

Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte alle de forskellige valglister, som skal udfærdiges for folkeafstemninger efter folketingsvalglovens kapitel 12.

Til nr. 22

Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemningen på afstemningsdagen for en landsdækkende afstemning og forberedelsen hertil sted i overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslås, at henvisningen i § 99, stk. 1, til stk. 2-4 ændres til stk. 2-6.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at der med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås indsat nye stk. 5 og 6 i folketingsvalglovens § 99, der fraviger udgangspunktet efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1. Med den foreslåede ændring vil § 99, stk. 1, også indeholde en henvisning til disse stykker. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil sted i overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, § 49, stk. 4 og 5, samt § 51, stk. 1, 1. pkt. Efter § 47 a, stk. 4, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Efter § 49, stk. 4, kan personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter § 49, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., må de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes nye stk. 5-8.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 5, at personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indholdet af, hvad vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 6, at de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, under afstemningen ikke må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indholdet af, hvad de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen efter folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, der allerede i dag gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af ansøgningen om ændring af afstemningssted, herunder hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen skal indeholde en erklæring fra vælgeren om, at ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes på et ansøgningsskema, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle indkomne ansøgninger, herunder frist for, hvornår indkomne ansøgninger senest skal være behandlet, og om, hvorledes vælgeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens afgørelse samt frist herfor. Desuden vil ministeren kunne fastsætte regler om, hvordan kommunen sletter en vælger, hvis ansøgning om ændring af afstemningssted er imødekommet, fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilføjer vælgeren valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til, samt frist herfor. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvorvidt valglisten for det nye afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til vælgerens optagelse på valglisten, og om, hvorvidt valglisten for det oprindelige afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og om, på hvilket afstemningssted vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om de nærmere betingelser herfor.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 8, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 49, stk. 5, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 49, stk. 5, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen finder også anvendelse for landsdækkende folkeafstemninger.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredskaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde til rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne anvendes ved folkeafstemninger, hvor det kun er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne være en overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med den foreslåede bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle afstemningssteder i hver opstillingskreds.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende folkeafstemninger. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Til nr. 24

Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslås, at henvisningen i § 100, stk. 1, til stk. 2-4 ændres til stk. 2-6.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at der med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås indsat nye stk. 5 og 6 i folketingsvalglovens § 100, der fraviger udgangspunktet efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1. Med den foreslåede ændring vil § 100, stk. 1, også indeholde en henvisning til disse stykker. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 26.

Til nr. 25

Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Det fremgår af § 56, stk. 1, og § 58, stk. 4, i kapitel 8 i folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning her i landet og på danske havanlæg på dansk område kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.

Disse bestemmelser foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, så brevstemmeafgivningen kan finde sted fra valgets udskrivelse for folketingsvalg.

Det foreslås, at det indsættes som 2. pkt. i § 100, stk. 4, at brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og § 58, stk. 4, kan finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før afstemningsdagen.

Ændringen er af ren lovteknisk karakter og er nødvendig for at fastholde den hidtil gældende periode for brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger.

Til nr. 26

Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., § 61, stk. 6, § 62, stk. 1, 1. pkt., § 63, 1. og 2. pkt., og § 64, stk. 1. Efter § 60, stk. 1, 2. pkt., bestemmer indenrigs- og sundhedsministeren brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Efter § 61, stk. 6, kan personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter § 62, stk. 1, 1. pkt., må stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Efter § 63, 1. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Efter § 63, 2. pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Efter § 64, stk. 1, 4. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.

Det foreslås, at der i folketingsvalglovens § 100 indsættes nye stk. 5-7.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 5 , at personlig bistand til udfyldning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gældende § 61, stk. 6, i folketingsvalgloven, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indholdet af, hvad vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 6, at stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gældende § 62, stk. 1, 1. pkt., i folketingsvalgloven, som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at indholdet af, hvad de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100 , stk. 7, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om brevstemmematerialets indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der fastsættes for folketingsvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i praksis ikke regler ved bekendtgørelse om brevstemmematerialets indhold og udformning, men lader det af ministeriet autoriserede materiale fremstille hos et forlag med henblik på, at kommunerne og andre myndigheder m.v. kan bestille de fornødne eksemplarer til brug for brevstemmeafgivningen.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 7, 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bekendtgørelse nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse samt bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De nævnte bekendtgørelser finder også anvendelse for landsdækkende folkeafstemninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil, som det er tilfældet for de nævnte bekendtgørelser, kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler for de brevstemmeformer, som bekendtgørelserne regulerer. Sådanne regler vil afhængig af brevstemmeformens karakter f.eks. kunne være regler om kommunalbestyrelsens og andre myndigheders opgaver vedrørende tilrettelæggelse i form af forberedelse af brevstemmeafgivning og gennemførelse af selve brevstemmeafgivningen, herunder ved forudgående underretning, om indgivelse af ansøgning og fristen herfor, behandling af ansøgninger m.v., om stemmemodtagere, om stemmelokaler, om brevstemmematerialet, om den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning, om hjælp til brevstemmeafgivning og om vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning.

Den foreslåede bemyndigelse vil også, hvis det bliver aktuelt, kunne udnyttes til at fastsætte regler for brevstemmeafgivning ved andre brevstemmeformer end de nævnte og vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om andre forhold ved den pågældende brevstemmeform end de ovenfor nævnte. Bemyndigelsen vil også, hvis det bliver aktuelt, kunne udnyttes til at ændre regelsættet i de gældende bekendtgørelser.

Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 7, 3. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Bekendtgørelsen gælder for landsdækkende folkeafstemninger.

Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrelsen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks. en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrelsen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skriveredskaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæve-/sænkeborde, til rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne anvendes ved folkeafstemninger, hvor det kun er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne være en overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige brevstemmesteder i hver kommune, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle brevstemmesteder i hver kommune.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende folkeafstemninger. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere brevstemmesteder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Det foreslås, at det indsættes i § 100, stk. 7, 4. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gælder i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.

Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt., er udnyttet ved cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 til alle kommunalbestyrelser om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret gælder for landsdækkende folkeafstemninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes ud fra tilsvarende principper, som indenrigs- og sundhedsministeren har udnyttet bemyndigelsen for folketingsvalg, med de ændringer, der følger af den landsdækkende folkeafstemnings karakter. Der vil bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte cirkulære kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger brevstemmeprotokollen skal indeholde, og på hvilket tidspunkt de pågældende oplysninger skal indføres i brevstemmeprotokollen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvorledes brevstemmeprotokollen skal udformes, herunder at brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille.

Til nr. 27

Det fremgår af § 101, stk. 2, nr. 2, i folketingsvalgloven, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af § 101, stk. 2, nr. 2, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds i overensstemmelse med § 99, stk. 3, eller tilsvarende afmærkning.

Den foreslåede bestemmelse i § 101, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at der ud over kryds anerkendes tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.

Herudover medfører forslaget en mindre sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, således at den i relevant omfang vil svare til ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i folketingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal- og regionalvalglovens § 75, stk. 1, nr. 2, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Denne ændring er alene af teknisk karakter.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsvalglovens § 101, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger.

Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er anden afmærkning end en cirkel.

Det indebærer, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds, ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det fremgår af folketingsvalglovens § 106, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder folketingsvalglovens § 12 c, § 32 a, § 51, § 59, stk. 2, eller § 62 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, til § 62 ændres til § 62, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6.

Ændringen vil medføre, at den, der overtræder folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 1, er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, også omfatter overtrædelse af § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., må de personer, der forestår afstemningen, ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Efter § 51, stk. 2, må ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Disse bestemmelser gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 6, i straffebestemmelsen i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede nye § 99, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, gøres strafbar i overensstemmelse med § 106, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 99, stk. 6, vil indebære, at de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om. Bestemmelsen er en præcisering af den tilsvarende bestemmelse i § 51, stk. 1, 1. pkt., for folketingsvalg. Overtrædelse af § 51, stk. 1, 1. pkt., er strafbar i dag efter § 106, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 99, stk. 6, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2 i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 1, er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 62, stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 2, også omfatter overtrædelse af § 62, stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., må stemmemodtagere ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Efter § 62, stk. 2, må ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. Disse bestemmelser gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar.

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 6, i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede nye § 100, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, gøres strafbar i overensstemmelse med § 106, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100, stk. 6, vil indebære, at stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om. Bestemmelsen er en præcisering af den tilsvarende bestemmelse i § 62, stk. 1, 1. pkt., for folketingsvalg. Overtrædelse af § 62, stk. 1, 1. pkt., er strafbar i dag efter § 106, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100, stk. 6, vil blive gjort strafbar.

De øvrige betingelser for strafansvar efter folketingsvalglovens § 106, stk. 1, gælder fortsat.

Til nr. 29

Efter folketingsvalglovens § 106, stk. 2, kan der pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af § 12 c, § 32 a, § 51, stk. 2, og § 62, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 106, stk. 2 , til § 62, stk. 2, ændres til § 62, stk. 2, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2.

Ændringen vil medføre, at juridiske personer, der overtræder folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 2, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 2, er pålagt juridiske personer for overtrædelser af § 51, stk. 2, også omfatter overtrædelser af § 51, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 2, må ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Bestemmelsen gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at juridiske personers overtrædelse af folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, vil blive gjort strafbar på samme måde som juridiske personers overtrædelse af folketingsvalglovens § 51, stk. 2.

Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 2, er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 2, er pålagt juridiske personer for overtrædelser af § 62, stk. 2, også omfatter overtrædelser af § 62, stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.

Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 2, må ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. Bestemmelsen gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præciseret, at juridiske personers overtrædelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar på samme måde som juridiske personers overtrædelse af § 62, stk. 2.

Til nr. 30

Der er ikke fastsat regler i valglovgivningen om andre landes afholdelse af valg i Danmark eller om danske myndigheders eventuelle bistand til sådanne valghandlinger på dansk grund. Så længe det ikke strider mod anden lovgivning, kan vælgere i andre lande således deltage i andre landes valg på dansk grund, f.eks. ved at afgive en brevstemme i Danmark efter det pågældende lands regler. Ingen danske myndigheder er pålagt opgaver, pligter eller udgifter i den forbindelse.

Det følger af den foreslåede § 107 a i folketingsvalgloven, at indenrigs- og sundhedsministeren efter anmodning fra Ukraine kan fastsætte regler om, at danske myndigheder yder teknisk bistand til Ukraines afholdelse af et valg eller en folkeafstemning for landets vælgere i Danmark. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om det nærmere indhold af den bistand, der ydes.

Den foreslåede bestemmelse i § 107 a vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, der pålægger danske myndigheder opgaver i forbindelse med afholdelse af et konkret valg eller en konkret folkeafstemning i Ukraine på dansk grund. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at kommunerne bistår med registrering af vælgere, modtagelse af brevstemmer, tilvejebringelse af stemmemateriale og faciliteter, opgørelse m.v.

Den foreslåede ændring sikrer hjemmel til, at danske myndigheder kan bistå Ukraine med at afholde valg i lyset af krigen i Ukraine.

Bemyndigelsen påtænkes først udmøntet på et senere tidspunkt, hvor Ukraine måtte anmode Danmark om at yde bistand til et fremtidigt ukrainsk valg, og hvor de praktiske og tekniske behov i forbindelse med et fremtidigt ukrainsk valg er afklaret. Ukraines anmodning kan enten blive formidlet direkte til Danmark eller blive formidlet indirekte til Danmark via FN, EU eller en anden international organisation.

Bemyndigelsen kan udmøntes i den situation, hvor indenrigs- og sundhedsministeren vurderer, at Ukraine ikke har den nødvendige infrastruktur eller ressourcerne til selv at kunne afholde et valg med deltagelse af landets vælgere i Danmark. Bemyndigelsen vil kunne udmøntes efter en afslutning af krigen, men eventuelt også før dette tidspunkt.

Bemyndigelsen kan udnyttes en eller flere gange til at fastsætte regler om danske myndigheders bistand i forbindelse med afholdelse af et konkret valg eller en konkret folkeafstemning i Ukraine. Bemyndigelsen kan derimod ikke udnyttes til at fastsætte stående eller generelle regler om, at danske myndigheder bistår ved valghandlinger i Ukraine.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.15.2 og 2.1.15.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.