Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 1, nedsætter social- og indenrigsministeren et valgnævn, der træffer afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, af vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret i folketingsvalglovens § 2.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt nr. 2 og 3 i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, således at Valgnævnets kompetence ud over optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, tillige omfatter afgørelser om optagelse på valglisten efter den foreslåede § 96 b i folketingsvalgloven og den foreslåede § 14 b i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6.

Hermed udvides Valgnævnets afgørelseskompetence til også at omfatte afgørelser om optagelse på valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, og valg til Europa-Parlamentet i Danmark, der træffes vedrørende personer med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som anses for at have fast bopæl i Danmark.

Udvidelsen af Valgnævnets afgørelseskompetence sker som konsekvens af lovforslagets udvidelse af valgretten. Som beskrevet i afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger har Social- og Indenrigsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt, at anmodninger om optagelse på valglisten behandles efter samme procedure som den, der følger af folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3. De nærmere regler om optagelse på valglisten og ansøgningsproceduren vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 og 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 1, at vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den i valglovgivningen foreskrevne fremgangsmåde ved stemmeafgivning på valgdagen. Der kan herunder gives adgang til, at vælgeren kan foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Med den foreslåede bestemmelse indføres i folketingsvalglovens § 49, stk. 1 , en sondring mellem den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere efter folketingsvalglovens § 49, stk. 2, og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås i den forbindelse, at den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, indføres en ny form for hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp, vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen vil have mulighed for på samme tid og ved samme valghandling at få hjælp til stemmeafgivningen både ved personlig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Personlig bistand vil som hidtil kunne ydes ved stemmeafgivning uden for stemmelokalet. De hjælpemidler, som social- og indenrigsministeren efter lovforslagets § 1, nr. 7, kan bestemme skal stilles til rådighed, skal være stillet til rådighed ved stemmeafgivningen og dermed ikke kun i stemmerummet. Det betyder, at også vælgere, der foretager stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, vil have mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen ved brug af hjælpemidler.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestemmelserne i folketingsvalglovens § 49, stk. 2-4 , og § 61, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6 , således at den hjælp til stemmeafgivning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyrere, tilforordnede vælgere, stemmemodtagere og eventuelt tillige en personligt udpeget hjælper, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket hjælp fremover vil omfatte både personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, at hjælp til stemmeafgivning ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 49, stk. 2 , får vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til stemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til stemmeafgivningen skal ydes enten af to myndighedspersoner, af én myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt udpeget hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af en personligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

Valgstyrerens eller den tilforordnede vælgers vurdering af, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren eller den tilforordnede vælger til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103 og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Valgstyreren eller den tilforordnede vælger bør i medfør af den almindelige vejledningspligt efter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sagen.

Lovforslagets § 1, nr. 5, der ændrer i folketingsvalglovens § 49, stk. 2, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 5, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, at hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 1, nr. 6, der ændrer i folketingsvalglovens § 49, stk. 4 , er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter personlig bistand til stemmeafgivningen fremover ikke i alle tilfælde vil skulle ydes af to personer, dvs. to myndighedspersoner eller én myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper, men fremover også vil kunne ydes alene af én personligt udpeget hjælper.

Til nr. 7

Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges social- og indenrigsministeren til administrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der af kommunalbestyrelsen skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen.

Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere optælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst og særlige skriveredskaber.

Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab) ved stemmeafgivningen ikke.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse, der indsættes som stk. 5 i folketingsvalglovens § 49, løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Med denne løsning tages der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere med handicap eller nedsat førlighed efter den gældende valglovgivning har mulighed for at blive overført til et andet afstemningssted, jf. folketingsvalglovens § 47 a og § 99, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2. Vælgeren vil derfor kunne overføres til det afstemningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.

Lovforslagets § 1, nr. 7, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen skulle tages højde for, at nogle former for hjælpemidler vil kunne anvendes til flere valgtyper, f.eks. særlige skriveredskaber, hvorimod andre hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgtype. Et hjælpemiddel, der alene vil kunne anvendes ved én valgtype, kan f.eks. være en overlægningsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv. En overlægningsplade vil formentlig alene kunne anvendes ved folkeafstemninger, hvor stemmesedlen adskiller sig betydeligt i indhold og omfang fra de øvrige valgtyper, da det kun er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«. Der vil også skulle tages højde for, at stemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger har samme indhold i hele landet, hvilket ikke er tilfældet ved folketingsvalg, hvor stemmesedlen indholdsmæssigt varierer fra opstillingskreds til opstillingskreds.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen henholdsvis opstillingskredsen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner henholdsvis opstillingskredse og i hvilket omfang.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 7, kunne fastsættes bestemmelser om, at der skal anvendes forskellige hjælpemidler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at de personer, der forestår afstemningen på valgdagen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lovens § 51, stk. 1, 2. pkt., at de personer, der forestår afstemningen, ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds, der er omfattet af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt. , således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, eller sammen med en myndighedsperson, således kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt den pågældende under afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 8, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere en pligt til at vejlede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne være anledning til, at valgstyreren eller den tilforordnede vælger vejleder den personligt udpegede hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfattet af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt., hvorefter de personer, der forestår afstemningen, har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Lovforslagets § 1, nr. 8, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51 strafbelagt i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 1, hvor strafferammen er den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

De personer, der forestår afstemningen på valgdagen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, jf. folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 51, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 8, fremover både omfatter de personer, der forestår afstemningen, samt de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., men alene af folketingsvalglovens forbud mod valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det derfor at ændre ordlyden i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt. , således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er de personer, der forestår afstemningen, der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter vedrørende fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem op til et valg henholdsvis en folkeafstemning.

Med den foreslåede bestemmelse ændres folketingsvalglovens § 54, stk. 4 , således at den seneste frist for at ansøge om at brevstemme i eget hjem, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte, er den sidste dag, som det i Danmark er muligt at brevstemme.

Lovforslagets § 1, nr. 10, vil ud over ved folketingsvalg finde anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, 1. pkt., at hvis vælgeren i forbindelse med brevstemmeafgivning ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den fornødne hjælp.

Med den foreslåede bestemmelse indføres i folketingsvalglovens § 61, stk. 4 , der omhandler brevstemmeafgivning, en sondring svarende til den, der foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 2, der omhandler afstemning på valgdagen. Det vil sige, at der indføres en sondring mellem den hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere efter folketingsvalglovens § 61, stk. 4, 2. pkt., og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 16.

Det foreslås tilsvarende med lovforslagets § 1, nr. 11, at den hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 1, nr. 16, indføres en ny form for hjælp til brevstemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen vil have mulighed for på samme tid og ved samme valghandling at få hjælp til brevstemmeafgivningen både ved personlig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, at hjælp til brevstemmeafgivning ydes af den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til. Vælgeren kan udpege en personlig hjælper, der yder hjælpen sammen med stemmemodtageren eller – i det tilfælde, hvor der medvirker flere stemmemodtagere – i stedet for den ene af stemmemodtagerne.

Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 4 , får vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en stemmemodtager.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til brevstemmeafgivningen skal ydes enten af én/to stemmemodtager(e), af én stemmemodtager og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt udpeget hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over for en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og stemmemodtageren har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen af en personligt udpeget hjælper. Det vil være stemmemodtageren, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

Stemmemodtagerens vurdering af, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103 og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Stemmemodtageren bør i medfør af den almindelige vejledningspligt efter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sagen.

Lovforslagets § 1, nr. 12, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 12, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 6, at hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 1, nr. 13, der ændrer i folketingsvalglovens § 61, stk. 6 , har karakter af en redaktionel ændring af bestemmelsen, da hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen – både efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 61, stk. 6, og med forslaget – kan ydes af enten én eller to personer.

Derudover er der tale om en redaktionel ændring, der ensretter sprogbrugen i reglerne om hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4, der foreslås ændret med forslagets § 1, nr. 6, og reglerne om udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 6, der foreslås ændret med forslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 14

Det følger af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at stemmemodtagere ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lovens § 62, stk. 1, 2. pkt., at stemmemodtagerne ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds, der er omfattet af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt. , således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 62 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, eller sammen med en stemmemodtager, således kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt den pågældende under brevstemmeafgivningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 14, stemmemodtagerne en pligt til at vejlede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne være anledning til, at stemmemodtageren vejleder den personligt udpegede hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfattet af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt., hvorefter stemmemodtagerne har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Lovforslagets § 1, nr. 14, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er bestemmelsen i folketingsvalglovens § 62 strafbelagt i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 2, hvor strafferammen er den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 14, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, jf. folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 62, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 14, fremover både omfatter stemmemodtagere og de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., men alene af folketingsvalglovens forbud mod valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det derfor at ændre ordlyden i folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt. , således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er stemmemodtagere, der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 15, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af folketingsvalglovens § 63, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes endnu en bemyndigelse i folketingsvalglovens § 63 , således at social- og indenrigsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og brevstemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivningen, kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere optælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst og særlige skriveredskaber.

Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab) ved stemmeafgivningen ikke.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Med denne løsning tages der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver vælger har mulighed for at brevstemme her i landet. Det bemærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstemme, er hovedsageligt borgerservicecentre. I nogle kommuner er det ligeledes muligt at brevstemme på f.eks. biblioteker og lignende steder.

Lovforslagets § 1, nr. 16, vil ud over folketingsvalg ligeledes finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen skulle tages højde for, at nogle former for hjælpemidler vil kunne anvendes til flere valgtyper, f.eks. særlige skriveredskaber, hvorimod andre hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgtype. Et hjælpemiddel, der alene vil kunne anvendes ved én valgtype, kan f.eks. være en overlægningsplade, der lægges over stemmesedlen, med punktskrift over teksten og huller til afkrydsning, således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv. En overlægningsplade vil formentlig alene kunne anvendes ved folkeafstemninger, hvor brevstemmesedlen adskiller sig i indhold fra de øvrige valgtyper, da det kun er muligt at sætte kryds ved ”Ja” eller ”Nej”. Der vil også skulle tages højde for, at brevstemmematerialet ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg rent indholdsmæssigt er identisk, og at dette brevstemmemateriale adskiller sig indholdsmæssigt fra brevstemmematerialet ved folkeafstemninger.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed på steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme og i hvilket omfang.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 16, kunne fastsættes bestemmelser om, at der skal anvendes forskellige hjælpemidler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 16, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter folketingsvalglovens § 94 finder bestemmelserne i lovens kapitel 12 om folkeafstemninger anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at henvisningen i folketingsvalglovens § 94 til grundlovens § 42 i overensstemmelse med den hidtidige forståelse af bestemmelsen tager sigte på både grundlovsumiddelbare folkeafstemninger om lovforslag efter grundlovens § 42, stk. 1, og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger om en stadfæstet lov efter grundlovens § 42, stk. 7, der henviser til § 42, stk. 1.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 94 skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at bestemmelserne i folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemninger endvidere skal finde anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt. , er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 94 og indebærer, at folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk. 1 og 7, skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 17, henvises til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af folketingsvalglovens § 94, at bestemmelserne i lovens kapitel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes direkte efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.

Med forslaget indsættes et nyt punktum i folketingsvalglovens § 94 , hvorved det tilføjes, at § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemninger ligeledes finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov.

Med den foreslåede tilføjelse til folketingsvalglovens § 94 udvides folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger til at gælde for folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger. En folkeafstemning i henhold til særlig lov omfatter både tilfælde, hvor der afholdes en bindende folkeafstemning i henhold til grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., samt tilfælde, hvor der afholdes en vejledende folkeafstemning. Forslaget vil indebære, at enhver landsdækkende folkeafstemning herefter skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger, medmindre andet følger af den særlige lov. De vejledende folkeafstemninger, som kommunalbestyrelsen kan afholde om emner, der kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, er som følge af, at folkeafstemningen efter sagens natur ikke afholdes i henhold til særlig lov, men i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning herom, ikke omfattet af den foreslåede tilføjelse. Sådanne afstemninger vil som hidtil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med almindelige grundlæggende principper for afholdelse af valg.

Retsvirkningen af, at de nævnte landsdækkende folkeafstemninger herefter er omfattet af folketingsvalglovens § 94, er, at de pågældende folkeafstemninger skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemninger, medmindre andet følger af den særlige lov om afholdelsen af folkeafstemningen.

Bestemmelserne i folketingsvalglovens kapitel 13 finder allerede i dag anvendelse for de folkeafstemninger, der er omfattet af lovens kapitel 12, og lovens kapitel 13 vil følgelig også finde anvendelse for de folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov.

Folketingsvalglovens § 95, stk. 1 og 2, vil ligesom i dag alene finde anvendelse for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, der er omfattet af folketingsvalglovens regler, jf. lovens § 94, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at folketingsvalglovens § 95, stk. 3, der med forslagets § 1, nr. 19, bliver stk. 4, om at folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget, finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Endvidere indebærer forslaget, at folketingsvalglovens §§ 96-103 finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Bestemmelserne indeholder bl.a. en henvisning til folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på valgdagen og til lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der nødvendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folketingsvalg.

Om anvendelsen af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 19, henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Som anført følger det endvidere af lovforslagets § 1, nr. 18, at bestemmelserne i folketingsvalgloven viger for bestemmelser fastsat i den særlige lov, i kraft af hvilken folkeafstemningen afholdes. Det indebærer bl.a., at folkeafstemningen skal afholdes på den dato, som eventuelt måtte være fastsat i den særlige lov, i henhold til hvilken folkeafstemningen afholdes.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 18, henvises til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af folketingsvalglovens § 95, stk. 1, at meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand til statsministeren og social- og indenrigsministeren. Endvidere følger det af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, at statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted. Desuden fremgår det, at folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 – hvilket med lovforslagets § 1, nr. 17, præciseres til alene at omfatte § 42, stk. 1 og 7 – skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen. Endelig fremgår det, at folkeafstemning efter grundlovens § 88 skal afholdes inden et halvt år efter Folketingets endelige vedtagelse af forslaget.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 3 i folketingsvalglovens § 95.

Med det foreslåede nye stk. 3 i folketingsvalglovens § 95 fastsættes det i 1. pkt., at hvis folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig lov, skal statsministeren bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted. For grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, som efter § 94, 1. pkt., er omfattet af folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger, gælder § 95, stk. 1 og 2.

Der foreslås med den foreslåede tilføjelse i stk. 3 ikke fastsat nogen tidsfrist for statsministerens bekendtgørelse i Statstidende, eftersom folkeafstemningen er vedtaget ved lov og dermed afholdes i medfør af en flertalsbeslutning i Folketinget. Det forudsættes dog, at folkeafstemningen udskrives så hurtigt, som det efter forholdene er muligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til vælgernes deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigtsmæssigt, i det omfang datoen for folkeafstemningen ikke er fastsat i den særlige lov.

Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendtgjort i Statstidende, vil være opfyldt ved en bekendtgørelse af loven om afholdelse af folkeafstemningen.

Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendtgjort i Statstidende, suppleres af kravet om, at social- og indenrigsministeren senest 10 dage før folkeafstemningen i landets dagblade bekendtgør dag og tid for afstemningen samt, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 19, henvises til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 1, har enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, ret til at deltage i folkeafstemninger. Man optages efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, jf. § 15, på valglisten i den kommune, hvor man er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt 2. pkt. i folketingsvalglovens § 96, stk. 1, hvorefter personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor folkeafstemningen ikke afholdes, ikke har valgret til folkeafstemningen, jf. dog § 96 a.

Med bestemmelsen lovfæstes, at det kun er folketingsvælgerne i de dele af riget, hvor folkeafstemningen afholdes, der har valgret til folkeafstemningen. Dette princip er allerede gældende i dag. Princippet findes lovfæstet i § 77 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne og i § 70 i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999. Af disse bestemmelser følger det, at folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne og i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne henholdsvis Grønland, eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne henholdsvis i Grønland.

Reglen om, at det kun er folketingsvælgerne i de dele af riget, hvor folkeafstemningen afholdes, der har valgret til folkeafstemningen, gælder, medmindre vælgeren er omfattet af den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven om valgret til personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Forslaget indebærer, at en person med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, der har valgret til Folketinget på Færøerne henholdsvis i Grønland, ikke alene i kraft af valgretten til Folketinget opnår valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland. En person med dansk indfødsret med ophold på Færøerne henholdsvis i Grønland kan dog opnå valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, hvis personen anses for at have fast bopæl i Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a (lovforslagets § 1, nr. 23).

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 20, henvises til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., om optagelse på valglisten til folkeafstemninger skal kommunalbestyrelsen, når dagen for en folkeafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4.

Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det som et nyt 2. pkt. i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a optages på valglisten efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, jf. herom nedenfor.

Som konsekvens af udvidelsen af valgretten for personer med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller Grønland, til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland, tydeliggøres det i § 96, stk. 2, at der efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b gælder et særligt regelsæt for optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, dvs. personer, der anses for at have fast bopæl i Danmark uanset ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 21, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at der ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland ved folkeafstemninger, der alene afholdes i Danmark, sidestilles med udlandet i henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten, herunder de særlige frister, der gælder herfor i forbindelse med flytning.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 2. pkt. , affattet således, at der ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse fra valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Med den foreslåede bestemmelse indføres således som noget nyt en undtagelse til den nævnte regulering i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., for personer med dansk indfødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a. Personer med dansk indfødsret, der er flyttet til Færøerne eller Grønland, skal således ikke slettes af valglisten til en folkeafstemning, hvis de opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a og opfylder betingelserne for optagelse på valglisten efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b.

Ændringen indføres som konsekvens af udvidelsen af valgretten til personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, og som derfor ikke skal omfattes af de regler, der gælder ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 22, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter de gældende regler har en person med dansk indfødsret, der flytter til Færøerne eller Grønland, ikke ret til at deltage i folkeafstemninger, der ikke afholdes i den del af riget, hvor personen opholder sig, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 96 a i folketingsvalgloven, der udvider valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland. Bestemmelsen gælder grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og foreslås som følge af forslagets § 1, nr. 18, også at gælde folkeafstemninger, der afholdes i medfør af særlig lov.

Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 1, at der gives valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland for personer med dansk indfødsret, der opfylder de i § 96 a, stk. 2-5, angivne betingelser for at anses for at have fast bopæl i Danmark. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for optagelse af udlandsdanskere på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2.

Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor en folkeafstemning afholdes i flere dele af riget, men ikke i den del, hvor personen, der anmoder om optagelse på valglisten, opholder sig. Bestemmelsen omfatter eksempelvis den situation, hvor en folkeafstemning afholdes på Færøerne og i Danmark, men ikke i Grønland. I en sådan situation vil reglerne gælde for en person, der anses for at have fast bopæl i Danmark uanset midlertidigt ophold i Grønland.

Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2, at en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse personer anses efter bestemmelsen for at have fast bopæl i Danmark under hele den beordrede tjeneste på Færøerne eller i Grønland uanset varigheden af opholdet. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten alene omfatte sådanne udsendte medarbejdere, som efter statsmyndighedens bestemmelse er forpligtet til at lade sig forflytte fra Danmark til Færøerne eller Grønland og tilbage igen. Det drejer sig eksempelvis om udsendte til internationale organisationer som f.eks. NATO og udsendte af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl. til fredsbevarende opgaver uden for Danmark.

Derudover foreslås det med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 3, at en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opregnede årsager. Denne midlertidighedsbetingelse vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten betyde, at personer, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i mere end 8 år på Færøerne eller i Grønland, normalt ikke vil blive optaget på valglisten efter bestemmelsens nr. 1-6.

I nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten omfatte offentlige, regionale eller kommunale ansatte, der er udsendt til at gøre tjeneste på Færøerne eller Grønland uden at være pligtige til en sådan udsendelse. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten ligeledes omfatte ansatte i en herværende dansk virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller datterselskab på Færøerne eller i Grønland.

I nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer ansat i EU, FN og NATO samt disse organisationers underorganisationer. Bestemmelsen omfatter ikke internationale organisationer, der ikke er sammenslutninger af stater – de såkaldte Non Governmental Organizations (NGO).

I nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer udsendt af Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS.

I nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøjemed, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der er indskrevet ved en læreanstalt og følger en skolemæssig eller skemalagt undervisning med henblik på opnåelse af en grad som student, bachelor (BA), kandidat (master) eller licentiat (ph.d.). Omfattet er ligeledes erhvervsfaglige og kunstneriske uddannelser, såsom svend, teknikumingeniør, merkonom, skuespiller, musiker, kiropraktor, terapeut osv. Det afgørende er efter nævnets praksis, om der med det danske samfunds baggrund er tale om en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb og med noget, der ligner en erhvervskompetence som resultat.

I nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige grunde, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der på grund af alvorlig sygdom eller høj alder tager til Færøerne eller Grønland for at blive plejet af pårørende.

I nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Endvidere foreslås det med § 96 a, stk. 4, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten omfatte personer, der ved underskreven erklæring oplyser, at vedkommende agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark.

Det foreslås også med § 96 a, stk. 5, at ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af stk. 2, 3 og 4, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de samlever på fælles bopæl med personen omfattet af stk. 2, 3 og 4, og de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter til Færøerne eller Grønland, med personer, der flytter til udlandet, i henseende til reglerne om valgret til folkeafstemninger trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, på samme måde som de ville kunne ved flytning til udlandet.

Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketingsvalglovens § 2 og vil ligesom folketingsvalglovens § 2 skulle administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folketingsvalglovens § 2 henvises til seneste beretning om Valgnævnets virksomhed i perioden 2007-2013.

Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, udarbejder kommunen, når dagen for en folkeafstemning er fastsat, en valgliste over kommunens vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i folketingsvalgloven.

Efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4 optages vælgerne på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, eller på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, hvis vælgerne uanset midlertidigt ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl her i landet, jf. afsnit 2.2.1.1.3.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 96 b i folketingsvalgloven, som indeholder regler om optagelse på valglisten af personer, der anses for at have fast bopæl i Danmark efter den foreslåede § 96 a, og som enten er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller er registreret i CPR med bopæl i Grønland.

Det bemærkes, at udtrykket ”udrejst” i den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b omfatter såvel vælgere, der er udrejst fra Danmark direkte til Færøerne, som vælgere, der er udrejst fra Danmark til udlandet og derfra videre til Færøerne, og som opholder sig midlertidigt på Færøerne, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a.

Om reglerne for folkeregistrering på Færøerne henvises til afsnit 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede § 96 a efter anmodning skal optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune, og at optagelse på valglisten vil ske efter en tilsvarende procedure som for personer, der anses for at have fast bopæl i Danmark uanset ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at anmodning om optagelse skal indgives til Københavns Kommune (i modsætning til ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, som indgives til den kommune, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR). Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have haft bopæl i en anden kommune i Danmark end Københavns Kommune, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 1 .

Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure, som gælder for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 2 . Københavns Kommune skal således videresende ansøgninger om optagelse af vælgere, der har haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, til Valgnævnet med henblik på Valgnævnets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne særlige valgliste.

Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3 (dvs. vælgere, som er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, eller som midlertidigt opholder sig der af en nærmere angiven særlig årsag, samt deres samboende ægtefæller m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af de to år anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 4 (dvs. en vælger, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, men agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 5, jf. stk. 4, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, vælgeren har den i § 96 a, stk. 5, nævnte tilknytning til. Der henvises til den foreslåede § 96 b, stk. 3 .

Endvidere foreslås det i § 96 b, stk. 4 , at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et særligt skema, som Social- og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desuden kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum Københavns Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse om optagelse på valglisten til såvel folkeafstemninger som Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning, idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlamentsvalg holdes fast hvert femte år.

Information om muligheden for at ansøge om optagelse på valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, til personer, der udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland, vil blive givet ved hjælp af rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. Informationen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale medier. Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigtsmæssigt, eftersom vælgeren ikke ved flytning til disse to dele af riget på samme måde som ved flytning til udlandet er i kontakt med sin seneste danske bopælskommune, som informationen om muligheden for at søge om optagelse på valglisten normalt gives af. Ved flytning til Grønland er vælgeren kun i kontakt med tilflytningskommunen, mens vælgeren ved udrejse til Færøerne er i kontakt med både fraflytnings- og tilflytningskommunen, jf. nærmere afsnit 2.2.1.3.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 23, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 4, 1. pkt., skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning, hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love.

Det foreslås, at bestemmelserne i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Med lovforslaget bringes folketingsvalglovens regler således til anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger, hvor der ikke nødvendigvis vil være tale om en afstemning om et lovforslag eller en lov.

Lovforslagets § 1, nr. 24, ændrer som konsekvens heraf folketingsvalglovens § 99, stk. 4, 1. pkt., således at der tages højde for, at folkeafstemninger kan afholdes om et afstemningstema, som ikke er et lovforslag eller en lov.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25 og 26

Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 1, skal valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger, opbevares af kommunalbestyrelsen. Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 3, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

I praksis anvendes valgmateriale til forskning og statistik. I givet fald tilintetgøres valgmateriale, når det ikke længere er nødvendigt til det givne forskningsprojekt m.v.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det udtrykkeligt i folketingsvalglovens § 104, stk. 4, at valgmateriale omfattet af lovens § 104, stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestemmelse kan anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

Folketingsvalglovens § 104 gælder både for folketingsvalg, folkeafstemninger og – i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 44 – for Europa-Parlamentsvalg.

Om den tilsvarende foreslåede ordning for kommunal- og regionalvalg henvises til lovforslagets § 3, nr. 16 og 17, med tilhørende bemærkninger.

Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen i folketingsvalglovens § 104, stk. 3, 1. pkt., anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til dette formål.

Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for det pågældende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som efter såvel de gældende regler som forslaget skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. folketingsvalglovens § 104, stk. 3.

Med forslaget ændres ikke på adgangen til at lade valgbogen og afstemningsbogen anvende til forskning og statistik. Adgangen til at videregive disse bøger eller oplysninger deri reguleres således uændret af persondataloven eller forvaltningsloven, afhængig af om der er tale om videregivelse af oplysninger i manuel form, og om videregivelsen sker til en privat forsker (enkeltperson) eller en offentlig myndighed eller forskningsinstitution.

Kompetencen til at beslutte at lade valgmateriale anvende til forskning og statistik ligger efter forslaget hos kommunalbestyrelsen.

Med forslaget pålægges der ikke kommunalbestyrelserne nogen pligt til at videregive valgmaterialet eller til at medvirke ved forskningen, f.eks. ved at indtaste oplysninger fra valgmaterialet til brug for forskningen, hvis en forsker anmoder herom. Kommunalbestyrelsen står således frit med hensyn til beslutningen om, hvorvidt valgmaterialet skal videregives, eller kommunen skal medvirke til forskningen, men afgørelsen herom skal træffes inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod varetagelse af usaglige hensyn.

Kommunalbestyrelserne kan ved afgørelsen om at videregive valgmateriale eller medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet de nødvendige tilladelser fra Datatilsynet eller andre relevante myndigheder.

Der tillægges ikke med forslaget Social- og Indenrigsministeriet nogen kompetence til at pålægge kommunalbestyrelserne at medvirke til forskningsprojekter, herunder ved at udlevere valgmateriale. Ministeriet vil imidlertid som hidtil kunne opfordre kommunalbestyrelserne til at medvirke i sådanne projekter, ligesom ministeriet vil kunne facilitere og koordinere kommunernes medvirken i sådanne projekter.

Da den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 104, stk. 4, har karakter af en undtagelse til hovedreglen i folketingsvalglovens § 104, stk. 3, om tilintetgørelse af valglister, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 25, at indsætte en henvisning til stk. 4 i lovens § 104, stk. 3, 1. pkt.

Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.5.2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, har personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes der i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2 , en henvisning til den foreslåede bestemmelse om valgret i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, hvorved personer med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som anses for at have fast bopæl i Danmark, opnår valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. lovforslagets 2, nr. 2.

Forslaget indebærer, at visse personer med dansk indfødsret, som opholder sig midlertidigt på Færøerne eller i Grønland, efter anmodning kan opnå valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, hvis de opfylder en af betingelserne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark. Personer med ophold på Færøerne eller i Grønland, der ikke opfylder betingelserne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark, vil fortsat være omfattet af hovedreglen om ikke at have valgret til Europa-Parlamentet, eftersom der ikke afholdes Europa-Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland, da disse dele af riget står uden for EU-samarbejdet.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 1, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler om valgret til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, har enhver, der på valgdagen enten 1) har valgret til Folketinget, eller 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, eller 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, eller 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark, valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 3 a i Europa-Parlamentsvalgloven, der udvider valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark til også at omfatte personer med dansk indfødsret, der, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a gives der valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for personer med dansk indfødsret, der opfylder de i § 3 a, stk. 1-4, angivne betingelser for at anses for at have fast bopæl i Danmark. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for optagelse af udlandsdanskere på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2, og som vil gælde efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Det foreslås med bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 1, at en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse personer anses efter bestemmelsen for at have fast bopæl i Danmark under hele den beordrede tjeneste på Færøerne eller i Grønland uanset varigheden af opholdet. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten alene omfatte sådanne udsendte medarbejdere, som efter statsmyndighedens bestemmelse er forpligtet til at lade sig forflytte fra Danmark til Færøerne eller Grønland og tilbage igen. Det drejer sig eksempelvis om udsendte til internationale organisationer som f.eks. NATO og udsendte af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl. til fredsbevarende opgaver uden for Danmark.

Derudover foreslås det med bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 2, at en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opregnede årsager. Denne midlertidighedsbetingelse vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten betyde, at personer, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i mere end 8 år på Færøerne eller i Grønland, normalt ikke vil blive optaget på valglisten efter bestemmelsens nr. 1-6.

I nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, anses for at have for bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten omfatte offentlige, regionale eller kommunale ansatte, der er udsendt til at gøre tjeneste på Færøerne eller Grønland uden at være pligtige til en sådan udsendelse. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten ligeledes omfatte ansatte i en herværende dansk virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller datterselskab på Færøerne eller i Grønland.

I nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer ansat i EU, FN og NATO samt disse organisationers underorganisationer. Bestemmelsen omfatter ikke internationale organisationer, der ikke er sammenslutninger af stater – de såkaldte Non Governmental Organizations (NGO).

I nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer udsendt af Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS.

I nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøjemed, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der er indskrevet ved en læreanstalt og følger en skolemæssig eller skemalagt undervisning med henblik på opnåelse af en grad som student, bachelor (BA), kandidat (master) eller licentiat (ph.d.). Omfattet er ligeledes erhvervsfaglige og kunstneriske uddannelser, såsom svend, teknikumingeniør, merkonom, skuespiller, musiker, kiropraktor, terapeut osv. Det afgørende er efter nævnets praksis, om der med det danske samfunds baggrund er tale om en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb og med noget, der ligner en erhvervskompetence som resultat.

I nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige grunde, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der på grund af alvorlig sygdom eller høj alder tager til Færøerne eller Grønland for at blive plejet af pårørende.

I nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Endvidere foreslås det med § 3 a, stk. 4, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten omfatte personer, der ved underskreven erklæring oplyser, at vedkommende agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark.

Det foreslås også med § 3 a, stk. 5, at ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af stk. 2, 3 og 4, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de samlever på fælles bopæl med personen omfattet af stk. 2, 3 og 4, og de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter til Færøerne eller Grønland, med personer, der flytter til udlandet, i henseende til reglerne om valgret til Europa-Parlamentet trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer bevare valgretten til Europa-Parlamentet, på samme måde som de ville kunne ved flytning til udlandet.

Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketingsvalglovens § 2 og vil ligesom folketingsvalglovens § 2 skulle administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folketingsvalglovens § 2 henvises til seneste beretning om Valgnævnets virksomhed i perioden 2007-2013.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, er enhver, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, valgbar til Europa-Parlamentet.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at bestemmelsen om valgbarhed i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, omfatter begge de bestemmelser, der regulerer reglerne om valgret til Europa-Parlamentet. Ændringen er således dels en redaktionel ændring, dels en konsekvens af, at der med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a sker en udvidelse af valgretten til Europa-Parlamentsvalg.

Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en person med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som anses for at have fast bopæl i Danmark, er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, og at der fremover er overensstemmelse imellem reglerne om valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 3, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, om optagelse på valglisten finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse for udarbejdelse og for optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget. Det betyder, at personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 4 optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15, eller, hvis de er bosiddende i udlandet, i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det som et nyt 2. pkt. i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, optages på valglisten efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, jf. herom nedenfor.

Som konsekvens af udvidelsen af valgretten til Europa-Parlamentet for personer med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, tydeliggøres det i § 14, stk. 2, at der efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b gælder et særligt regelsæt for optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, dvs. personer, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., at der ved valg til Europa-Parlamentet gælder samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland ved valg til Europa-Parlamentet sidestilles med udlandet i henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten, herunder de særlige frister, der gælder herfor i forbindelse med flytning.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt. , affattet således, at der for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse fra valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, indføres som noget nyt en undtagelse til den nævnte bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., for personer med dansk indfødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a. Personer, der er flyttet til Færøerne eller Grønland, skal således ikke slettes af valglisten, hvis de opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede § 3 a og anmoder om optagelse på valglisten efter den foreslåede § 14 b. Bestemmelsen svarer til den, som med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås indført for folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget.

Ændringen indføres om konsekvens af udvidelsen af valgretten til personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, og som derfor ikke skal omfattes af de regler, der gælder ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 5, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15. Hvis de er bosiddende i udlandet, optages de på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. danskere bosat i et andet EU-land, og som ikke optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, dvs. herboende EU-diplomater, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig. Disse personer kan dog optages på samme måde som personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. folketingsvælgere, hvis opfylder de i § 14 a, stk. 2, nævnte betingelser, dvs. såfremt de pågældende personer var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 14 b i Europa-Parlamentsvalgloven, som indeholder regler om optagelse på valglisten af personer, der anses for at have fast bopæl i Danmark efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, og som enten er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller er registreret i CPR med bopæl i Grønland.

Det bemærkes, at udtrykket »udrejst« i den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, omfatter såvel vælgere, der er udrejst fra Danmark direkte til Færøerne, som vælgere, der er udrejst fra Danmark til udlandet og derfra videre til Færøerne, og som opholder sig midlertidigt på Færøerne jf. den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a.

Om reglerne for folkeregistrering på Færøerne henvises til afsnit 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a efter anmodning skal optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune, og at optagelse på valglisten vil ske efter en tilsvarende procedure som for personer, der ved folketingsvalg anses for at have fast bopæl i Danmark uanset ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at anmodning om optagelse skal indgives til Københavns Kommune (i modsætning til ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten, som indgives til den kommune, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR). Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have haft bopæl i en anden kommune i Danmark end Københavns Kommune, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 1 .

Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure, som gælder for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 2 . Københavns Kommune skal således videresende ansøgninger om optagelse af vælgere, der har haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, til Valgnævnet med henblik på Valgnævnets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne særlige valgliste.

Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 1 eller 2, eller § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2 (dvs. vælgere, som er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, eller som midlertidigt opholder sig der af en nærmere angiven særlig årsag, samt deres samboende ægtefæller m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af de to år anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3 (dvs. en vælger, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, men agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland for den person omfattet af § 3 a, stk. 3, vælgeren har den i § 3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til. Der henvises til den foreslåede § 14 b, stk. 3 .

Endvidere foreslås det i § 14 b, stk. 4 , at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et særligt skema, som Social- og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desuden kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum Københavns Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse om optagelse på valglisten til såvel folkeafstemninger som Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning, idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlamentsvalg holdes fast hvert femte år.

Information om muligheden for at ansøge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark til personer, der udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland, skal gives ved hjælp af rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. Informationen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale medier i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigtsmæssigt, eftersom vælgeren ikke ved flytning til disse to dele af riget på samme måde som ved flytning til udlandet er i kontakt med sin seneste danske bopælskommune, hvor informationen normalt gives. Ved flytning fra Danmark til Grønland er vælgeren kun i kontakt med tilflytningskommunen, mens vælgeren ved udrejse fra Danmark til Færøerne er i kontakt med både fraflytnings- og tilflytningskommunen, jf. nærmere i afsnit 2.2.1.3.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestemmelserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 4, og § 26, stk. 5 , således at den hjælp til stemmeafgivning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyrere, tilforordnede vælgere, stemmemodtagere og eventuelt tillige en personligt udpeget hjælper, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket hjælp fremover vil omfatte både personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.

Til nr. 1

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 1, at vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den i valglovgivningen foreskrevne fremgangsmåde ved stemmeafgivning på valgdagen. Der kan herunder gives adgang til, at vælgeren kan foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Med den foreslåede bestemmelse indføres i den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 1 , en sondring mellem den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere efter den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen efter lovforslagets § 3, nr. 6.

Det foreslås i den forbindelse, at den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 3, nr. 6, indføres en ny form for hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp, vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen vil have mulighed for på samme tid og ved samme valghandling at få hjælp til stemmeafgivningen både ved personlig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Personlig bistand vil som hidtil kunne ydes ved stemmeafgivning uden for stemmelokalet. De hjælpemidler, som social- og indenrigsministeren efter lovforslagets § 3, nr. 6, kan bestemme skal stilles til rådighed, skal være stillet til rådighed ved stemmeafgivningen og dermed ikke kun i stemmerummet. Det betyder, at også vælgere, der foretager stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, vil have mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen ved brug af hjælpemidler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestemmelserne i den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2-4 , og § 67, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6 , således at den hjælp til stemmeafgivning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyrere, tilforordnede vælgere, stemmemodtagere og eventuelt tillige en personligt udpeget hjælper, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket hjælp fremover vil omfatte både personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, at hjælp til stemmeafgivning ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Med den foreslåede ændring af den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, får vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til stemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til stemmeafgivningen skal ydes enten af to myndighedspersoner, af én myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt udpeget hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i kommunen eller regionen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 3, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af en personligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

Valgstyrerens eller den tilforordnede vælgers vurdering af, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren eller den tilforordnede vælger til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valglovs § 93, stk. 1. Valgstyreren eller den tilforordnede vælger bør i medfør af den almindelige vejledningspligt efter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet træffer afgørelse i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 4, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 4, at hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 3, nr. 5, der ændrer i den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 4 , er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter personlig bistand til stemmeafgivningen fremover ikke i alle tilfælde vil skulle ydes af to personer, dvs. to myndighedspersoner eller én myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper, men fremover også vil kunne ydes alene af én personligt udpeget hjælper.

Til nr. 6

Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges social- og indenrigsministeren til administrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der af kommunalbestyrelsen skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen.

Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere optælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst og særlige skriveredskaber.

Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab) ved stemmeafgivningen ikke.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse, der indsættes som stk. 5 i den kommunale og regionale valglovs § 55, løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Med denne løsning tages der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere med handicap eller nedsat førlighed efter den gældende valglovgivning har mulighed for at blive overført til et andet afstemningssted, jf. den kommunale og regionale valglovs § 53 a. Vælgeren vil derfor kunne overføres til det afstemningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen skulle tages højde for, at stemmesedlen til kommunalvalg indholdsmæssigt varierer fra kommune til kommune, og at stemmesedlen til regionalvalg indholdsmæssigt varierer fra region til region.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i hvilket omfang.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 6, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., at de, der forestår afstemningen på valgdagen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lovens § 57, stk. 1, 2. pkt., at de, der forestår afstemningen, ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds, der er omfattet af den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt. , således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 57 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. den kommunale og regionale valglovs § 108, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, eller sammen med en myndighedsperson, således kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt den pågældende under afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 3, nr. 7, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere en pligt til at vejlede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne være anledning til, at valgstyreren eller den tilforordnede vælger vejleder den personligt udpegede hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfattet af den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt., hvorefter de personer, der forestår afstemningen, har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Der er endvidere med lovforslagets § 3, nr. 7, tale om en redaktionel ændring, der ensretter sprogbrugen i den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., hvor der henvises til ”De, der forestår afstemningen”, med sprogbrugen i den tilsvarende bestemmelse i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., hvor der henvises til ”De personer, der forestår afstemningen”.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 7, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

De, der forestår afstemningen på valgdagen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, jf. den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 57, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens

1. pkt., der med lovforslagets § 3, nr. 7, fremover både omfatter de personer, der forestår afstemningen, samt de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 2. pkt., men alene af forbuddet mod valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås det derfor at ændre ordlyden i den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 2. pkt. , således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er de personer, der forestår afstemningen, der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 8, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter vedrørende fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem op til et valg.

Med den foreslåede bestemmelse ændres den kommunale og regionale valglovs § 60, stk. 4 , således at den seneste frist for at ansøge om at brevstemme i eget hjem, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte, er den sidste dag, som det i Danmark er muligt at brevstemme.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, 1. pkt., at hvis vælgeren i forbindelse med brevstemmeafgivning ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den fornødne hjælp.

Med den foreslåede bestemmelse indføres i den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, der omhandler brevstemmeafgivning, en sondring svarende til den, der foreslås indført med lovforslagets § 3, nr. 1, der omhandler afstemning på valgdagen. Det vil sige, at der indføres en sondring mellem den hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere efter den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, 2. pkt., og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen efter lovforslagets § 3, nr. 15.

Det foreslås tilsvarende med lovforslagets § 3, nr. 10, at den hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som »personlig bistand«. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 3, nr. 15, indføres en ny form for hjælp til brevstemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen vil have mulighed for på samme tid og ved samme valghandling at få hjælp til brevstemmeafgivningen både ved personlig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, at hjælp til brevstemmeafgivning ydes af den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til. Vælgeren kan udpege en personlig hjælper, der yder hjælpen sammen med stemmemodtageren eller – i det tilfælde, hvor der medvirker flere stemmemodtagere – i stedet for den ene af stemmemodtagerne.

Med den foreslåede ændring af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, får vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en stemmemodtager.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til brevstemmeafgivningen skal ydes enten af én/to stemmemodtager(e), af én stemmemodtager og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt udpeget hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i kommunen eller regionen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 5, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over for en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og stemmemodtageren har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen af en personligt udpeget hjælper. Det vil være stemmemodtageren, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

Stemmemodtagerens vurdering af, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valglovs § 93, stk. 1. Stemmemodtageren bør i medfør af den almindelige vejledningspligt efter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet træffer afgørelse i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 11, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 6, at hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 3, nr. 12, der ændrer i den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 6, har karakter af en redaktionel ændring af bestemmelsen, da hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen – både efter de gældende regler i den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 6, og med forslaget – kan ydes af enten én eller to personer.

Derudover er der tale om en redaktionel ændring, der ensretter sprogbrugen i reglerne om hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 4, der foreslås ændret med forslagets § 3, nr. 5, og reglerne om udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 6, der foreslås ændret med forslagets § 3, nr. 12.

Til nr. 13

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 1. pkt., at stemmemodtagere ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lovens § 68, stk. 1, 2. pkt., at stemmemodtagerne ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds, der er omfattet af den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 1. pkt. , således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 68 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. den kommunale og regionale valglovs § 108, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, eller sammen med en stemmemodtager, således kunne straffes, såfremt den pågældende under brevstemmeafgivningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 3, nr. 13, stemmemodtagerne en pligt til at vejlede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne være anledning til, at stemmemodtageren vejleder den personligt udpegede hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfattet af den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt., hvorefter stemmemodtagerne har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 13, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, jf. den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 68, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens

1. pkt., der med lovforslagets § 3, nr. 13, fremover både omfatter stemmemodtagere og de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 2. pkt., men alene af forbuddet mod valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås det derfor at ændre ordlyden i den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 2. pkt. , således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er stemmemodtagere, der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 14, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 69, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes endnu en bemyndigelse i den kommunale og regionale valglovs § 69 , således at social- og indenrigsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og brevstemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivningen, kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere optælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af tekst og særlige skriveredskaber.

Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab) ved stemmeafgivningen ikke.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Med denne løsning tages der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver vælger har mulighed for at brevstemme her i landet. Det bemærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstemme, er hovedsageligt borgerservicecentre. I nogle kommuner er det ligeledes muligt at brevstemme på f.eks. biblioteker og lignende steder.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed på steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme og i hvilket omfang.

Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 15, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 og 17

Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 1 og 2, skal valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen, valgbestyrelsen eller regionsrådet har modtaget i forbindelse med kommunal- og regionalvalget, opbevares af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3, skal valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

I praksis anvendes valgmateriale til forskning og statistik. I givet fald tilintetgøres valgmateriale, når det ikke længere er nødvendigt til det givne forskningsprojekt m.v.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det udtrykkeligt i den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 4 , at valgmateriale omfattet af lovens § 106, stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestemmelse kan anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

Om den tilsvarende foreslåede ordning for folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg henvises til lovforslagets § 1, nr. 25 og 26, med tilhørende bemærkninger.

Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3, 1. pkt., anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for det pågældende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som efter såvel de gældende regler som forslaget skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3.

Med forslaget ændres ikke på adgangen til at lade valgbogen og afstemningsbogen anvende til forskning og statistik. Adgangen til at videregive disse bøger eller oplysninger deri reguleres således uændret af persondataloven eller forvaltningsloven, afhængig af om der er tale om videregivelse af oplysninger i manuel form, og om videregivelsen sker til en privat forsker (enkeltperson) eller en offentlig myndighed eller forskningsinstitution.

Kompetencen til at beslutte at lade valgmateriale anvende til forskning og statistik ligger efter forslaget hos kommunalbestyrelsen samt – for så vidt angår det valgmateriale, som regionsrådet opbevarer – hos regionsrådet.

Med forslaget pålægges der ikke kommunalbestyrelserne henholdsvis regionsrådene nogen pligt til at videregive valgmaterialet eller til at medvirke ved forskningen, f.eks. ved at indtaste oplysninger fra valgmaterialet til brug for forskningen, hvis en forsker anmoder herom. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet står således frit med hensyn til beslutningen om, hvorvidt valgmaterialet skal videregives, eller kommunen henholdsvis regionen skal medvirke til forskningen, men afgørelsen herom skal træffes inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod varetagelse af usaglige hensyn.

Kommunalbestyrelserne henholdsvis regionsrådene kan ved afgørelsen om at videregive valgmateriale eller medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet de nødvendige tilladelser fra Datatilsynet eller andre relevante myndigheder.

Der tillægges ikke med forslaget Social- og Indenrigsministeriet nogen kompetence til at pålægge kommunalbestyrelserne henholdsvis regionsrådene at medvirke til forskningsprojekter, herunder ved at udlevere valgmateriale. Ministeriet vil imidlertid som hidtil kunne opfordre kommunalbestyrelserne henholdsvis regionsrådene til at medvirke i sådanne projekter, ligesom ministeriet vil kunne facilitere og koordinere kommunernes og regionernes medvirken i sådanne projekter.

Da den foreslåede bestemmelse i den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 4, har karakter af en undtagelse til hovedreglen i den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3, om tilintetgørelse af valglister, foreslås det at indsætte en henvisning til stk. 4 i lovens § 106, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

I dag kan valgplakater ophænges fra den 4. lørdag før valgdagen fra døgnets begyndelse, jf. § 84, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det i § 84, stk. 1, 1. pkt. , i lov om offentlige veje m.v. at flytte tidspunktet for, hvornår valgplakater tidligst må ophænges, fra døgnets begyndelse til kl. 12.00.

Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de personer, der hænger valgplakater op, idet de således undgår at skulle kravle op på stiger og lignende i mørke og på steder med dårlig belysning for at komme først til de mest attraktive ophængningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet med midnatstidspunktet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal ske i dagslys.

Den gældende afgrænsning af perioden, hvor valgplakaterne må ophænges, giver – ud over de nævnte færdselssikkerhedsmæssige aspekter – ikke anledning til problemer ved valg, der falder på faste tidspunkter, f.eks. ved valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, eller ved valg til Europa-Parlamentet.

Bestemmelsen omfatter som hidtil såvel landsdækkende folkeafstemninger (grundlovsumiddelbare eller i medfør af særlig lov) som kommunale eller andre lokale folkeafstemninger. For at det kan fastslås, hvornår den 4. lørdag før afstemningsdagen falder, er det en forudsætning, at afstemningsdagen er fastlagt. Ved landsdækkende folkeafstemninger kendes datoen for afstemningen normalt tidligere end 4. lørdag før afstemningsdagen (f.eks. i forbindelse med behandlingen af det lovforslag, der stemmes om), og begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater giver dermed ikke anledning til afgrænsningsvanskeligheder. Ved kommunale/lokale folkeafstemninger, der i sagens natur ikke handler om et lovforslag, er det en forudsætning for beregningen af begyndelsestidspunktet, at datoen for afstemningen er besluttet af kommunalbestyrelsen på et offentligt møde i kommunalbestyrelsen, hvorved beslutningen bliver offentligt kendt. Besluttes datoen for afstemningen senere end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstidspunktet.

Bestemmelsen omfatter som hidtil også valg, der udskrives på offentligretligt grundlag. Afgrænsningen giver ikke problemer, når valget udskrives mere end 4 lørdage før valgdagen. Udskrives valg senere end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstidspunktet.

Til nr. 2

Det har givet anledning til tvivl hos de personer, der hænger valgplakater op, og vejmyndigheder i forhold til, hvornår valgplakater må ophænges, når valg til Folketinget udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen.

For at fjerne denne tvivl foreslås det med bestemmelsen at nyaffatte 2. pkt. i § 84, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., således at valgplakater i forbindelse med valg til Folketinget, der udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen, først må ophænges fra udskrivelsen af valget. Dette vil i praksis sige fra statsministerens offentliggørelse af, at der udskrives valg til Folketinget. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre steder.

Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der er størst mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for, hvornår valgplakater lovligt må ophænges.

Hvis et folketingsvalg udskrives med længere varsel end 4 lørdage før valgdagen, må plakatophængning først finde sted fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, jf. nr. 1.

Det henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I dag stilles der i § 85, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v. alene krav om, at en ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske og juridiske person, der har iværksat ophængningen.

Med den foreslåede bestemmelse, der ændrer i § 85, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om offentlige veje m.v., foreslås det, at en ophængt valgplakat også skal være forsynet med oplysning om e-mailadresse på den fysiske og juridiske person, der har iværksat ophængningen.

Forslaget skal ses i lyset af udviklingen på det kommunikative område, idet vejmyndighederne med forslaget får bedre mulighed for at sikre, at formålet med bestemmelsen i § 85, stk. 1, fortsat kan iagttages på en let og omkostningseffektiv måde.

Formålet med denne bestemmelse er således, at det skal være muligt på en hurtig og effektiv måde at kontakte den ansvarlige for en valgplakat i de situationer, hvor valgplakaten ikke opfylder lovens krav til ophængning. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor valgplakaten på grund af ophængningsmetoden, ophængningsmaterialet eller ophængningsstedet ikke (længere) sikrer en tilstrækkelig frihøjde under plakaten, eller at plakaten ikke (længere) er fastgjort forsvarligt. I disse situationer er der behov for en hurtig kontakt til den ansvarlige person med henblik på at afhjælpe situationen, før vejmyndigheden eventuelt skrider til fjernelse af plakaten efter bestemmelserne i lovens § 85, stk. 2, 3 og 5.

Valgplakater, der ikke er forsynet med e-mailadresse eller de oplysninger, der efter gældende ret kræves, kan nedtages af vejmyndigheden, jf. lov om offentlige veje m.v. § 85, stk. 3, sidste punktum, jf. § 85, stk. 1.

Til nr. 1

I dag kan valgplakater ophænges fra den 4. lørdag før valgdagen fra døgnets begyndelse, jf. § 66 a, stk. 1, i lov om private fællesveje.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det i § 66 a, stk. 1, 1. pkt. , i lov om private fællesveje at flytte tidspunktet for, hvornår valgplakater tidligst må ophænges, fra døgnets begyndelse til kl. 12.00.

Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de personer, der hænger valgplakater op, idet de således undgår at skulle kravle op på stiger og lignende i mørke og på steder med dårlig belysning for at komme først til de mest attraktive ophængningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet med midnatstidspunktet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal ske i dagslys.

Den gældende afgrænsning af perioden, hvor valgplakaterne må ophænges, giver – ud over de nævnte færdselssikkerhedsmæssige aspekter – ikke anledning til problemer ved valg, der falder på faste tidspunkter, f.eks. ved valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, eller ved valg til Europa-Parlamentet.

Bestemmelsen omfatter som hidtil såvel landsdækkende folkeafstemninger (grundlovsumiddelbare eller i medfør af særlig lov) som kommunale eller andre lokale folkeafstemninger. For at det kan fastslås, hvornår den 4. lørdag før afstemningsdagen falder, er det en forudsætning, at afstemningsdagen er fastlagt. Ved landsdækkende folkeafstemninger kendes datoen for afstemningen normalt tidligere end 4. lørdag før afstemningsdagen (f.eks. i forbindelse med behandlingen af det lovforslag, der stemmes om), og begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater giver dermed ikke anledning til afgrænsningsvanskeligheder. Ved kommunale/lokale folkeafstemninger, der i sagens natur ikke handler om et lovforslag, er det en forudsætning for beregningen af begyndelsestidspunktet, at datoen for afstemningen er besluttet af kommunalbestyrelsen på et offentligt møde i kommunalbestyrelsen, hvorved beslutningen bliver offentligt kendt. Besluttes datoen for afstemningen senere end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstidspunktet.

Bestemmelsen omfatter som hidtil også valg, der udskrives på offentligretligt grundlag. Afgrænsningen giver ikke problemer, når valget udskrives mere end 4 lørdage før valgdagen. Udskrives valg senere end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstidspunktet.

Til nr. 2

Det har givet anledning til tvivl hos de personer, der hænger valgplakater op, og kommuner i forhold til, hvornår valgplakater må ophænges, når valg til Folketinget udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen.

For at fjerne denne tvivl foreslås det med bestemmelsen at nyaffatte 2. pkt. i § 66 a, stk. 1, i lov om private fællesveje, således at valgplakater i forbindelse med valg til Folketinget, der udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen, først må ophænges fra udskrivelsen af valget. Dette vil i praksis sige fra statsministerens offentliggørelse af, at der udskrives valg til Folketinget. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre steder.

Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der er størst mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for, hvornår valgplakater lovligt må ophænges.

Hvis et folketingsvalg udskrives med længere varsel end 4 lørdage før valgdagen, må plakatophængning først finde sted fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, jf. nr. 1.

Det henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I dag stilles der i § 66 b, stk. 1, i lov om private fællesveje alene krav om, at en ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske og juridiske person, der har iværksat ophængningen.

Med den foreslåede bestemmelse, der ændrer i § 66 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om private fællesveje, foreslås det, at en ophængt valgplakat også skal være forsynet med oplysning om e-mailadresse på den fysiske og juridiske person, der har iværksat ophængningen.

Forslaget skal ses i lyset af udviklingen på det kommunikative område, idet kommunerne med forslaget får bedre mulighed for at sikre, at formålet med bestemmelsen i § 66 b, stk. 1, fortsat kan iagttages på en let og omkostningseffektiv måde.

Formålet med denne bestemmelse er således, at det skal være muligt på en hurtig og effektiv måde at kontakte den ansvarlige for en valgplakat i de situationer, hvor valgplakaten ikke opfylder lovens krav til ophængning. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor valgplakaten på grund af ophængningsmetoden, ophængningsmaterialet eller ophængningsstedet ikke (længere) sikrer en tilstrækkelig frihøjde under plakaten, eller at plakaten ikke (længere) er fastgjort forsvarligt. I disse situationer er der behov for en hurtig kontakt til den ansvarlige person med henblik på at afhjælpe situationen, før kommunen eventuelt skrider til fjernelse af plakaten efter bestemmelserne i lovens § 66 b, stk. 2, 3 og 5.

Valgplakater, der ikke er forsynet med e-mailadresse eller de oplysninger, der efter gældende ret kræves, kan nedtages af kommunen, jf. lov om private fællesveje § 66 b, stk. 3, sidste punktum, jf. § 66 b, stk. 1.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde.

Hvad angår de foreslåede ændringer af folketingsvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven og lov om kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets §§ 1-3, indeholder lovforslaget ingen bestemmelse om de nævnte foreslåede ændringers manglende territoriale gyldighed for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at de hovedlove, der ændres ved denne del af lovforslaget – uanset at der ikke afholdes valg efter disse hovedlove på Færøerne og i Grønland – på visse områder har retsvirkninger for Færøerne og Grønland, navnlig derved, at de pågældende hovedlove indeholder en bestemmelse om de færøske og grønlandske folkeregistres medvirken ved brevstemmeafgivning til det danske folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunal- og regionalvalg uden for Færøerne og Grønland. Denne medvirken sker med de fornødne tilpasninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat herom i folketingsvalglovene for henholdsvis Færøerne og Grønland og i disse rigsdeles særskilte egen lovgivning.

Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af valglovgivningen har retsvirkning for Færøerne eller Grønland.

Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, fastsættes det – i lighed med, hvad der gælder for de hovedlove, der ændres ved denne del af lovforslaget – at de nævnte foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland.