Lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås lov om vagtvirksomheds titel ændret fra »Lov om vagtvirksomhed« til »Lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter«.

Forslaget skal ses i lyset af, at der med lovforslaget foreslås indført en ordning med kommunale tryghedsvagter.

Til nr. 2, 3 og 4

Vagtvirksomhedslovens § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 1, stk. 1, at lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang (nr. 1), udfører værditransporter (nr. 2), udøver beskyttelse af andre personer (nr. 3), modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalarmering eller (nr. 4) fører kontrol med andres virksomhed som nævnt i nr. 1-4 (nr. 5). Vagtvirksomhedsloven regulerer ikke i dag kommunale tryghedsvagter.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre »indbrudsalarmeringsanlæg eller« til: »indbrudsalarmeringsanlæg,« i vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at ændre »nr. 1-4.« til: »nr. 1-4 eller« i lovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, jf. nærmere nedenfor.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som § 1, stk. 1, nr. 6, der fastslår, at lovens regler om vagtvirksomhed også finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer udfører opgaver som tryghedsvagter, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2. Tryghedsvagter kan i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, være godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med en kommune, og som udøver vagtvirksomhed på kommunens område med henblik på at opretholde den offentlig orden mv. Om den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 2, i vagtvirksomhedsloven henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, nr. 6, i vagtvirksomhedsloven vil medføre, at reglerne i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen vil finde anvendelse for vagtvirksomheder, som har indgået aftale med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for kommunen med henblik på at opretholde den offentlige orden mv. på kommunens område.

Udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil bl.a. betyde, at selvstændige virksomheder, der indgår aftale med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for kommunen, vil skulle være autoriseret i medfør af § 2, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven, og at personalet i vagtvirksomheden, herunder tryghedsvagterne, skal være godkendte efter § 7 i vagtvirksomhedsloven. Udvidelse af lovens anvendelsesområde vil bl.a. også betyde, at reglerne om betaling af gebyr for autorisation og legitimationskort (lovens § 12), bemyndigelse til at godkende personale (§ 13), tilbagekaldelse og bortfald af godkendelse mv. (lovens §§ 14-17) og reglerne om bødestraf (lovens § 20) vil finde anvendelse for selvstændige virksomheder, der indgår aftaler med en kommune om at stille tryghedsvagter til rådighed for kommunen.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Vagtvirksomhedsloven sætter snævre rammer for udøvelse af vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Udøvelse af vagtvirksomhed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører tilsyn med et område, kan således alene udøves på steder, hvortil der er almindelig adgang, hvis politiet giver særlig tilladelse hertil. Endvidere er personalet i en vagtvirksomhed ikke tildelt beføjelser, der ikke også tilkommer andre private borgere. Herudover har kommuner efter de gældende regler ikke mulighed for at varetage opgaver eller betale andre for at udføre vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, med henblik på at supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som § 1 a, der har til formål at sikre det nødvendige lovgrundlag for kommunernes antagelse af tryghedsvagter samt at sikre, at tryghedsvagterne er godkendte og vagtvirksomhederne autoriseret.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1,

1. pkt., etablerer hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026 på frivillig basis kan antage kommunale tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige orden mv. på kommunens område.

Det forudsættes, at tryghedsvagterne ikke vil skulle erstatte politiets arbejde eller politiets patruljering i de kommuner, som vælger at gøre brug af ordningen.

Begrebet »den offentlige orden mv.« skal forstås i overensstemmelse med § 5 i lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 med senere ændringer (politiloven) og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger med senere ændringer (ordensbekendtgørelsen). Begrebet omfatter f.eks. slagsmål, uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5917. Endvidere er f.eks. adfærd, der er egnet til at forulempe andre, vække offentlig forargelse eller til at skabe utryghed, omfattet.

Ved »kommunens område« forstås områder, som ligger inden for den pågældende kommunes geografiske grænser. En kommune kan derfor ikke indgå aftale med en anden kommune om, at tryghedsvagterne skal udføre opgaver for den anden kommune. Tryghedsvagterne vil således alene kunne udføre deres virksomhed i den eller de kommuner, som har antaget de pågældende tryghedsvagter.

Det forudsættes, at de specifikke områder inden for en given kommune, hvor tryghedsvagterne vil kunne udøve deres virksomhed, vil skulle udvælges af kommunen efter forudgående dialog med den lokale politikreds. Endvidere forudsættes det, at tryghedsvagternes tilstedeværelse ikke vil have indflydelse på politiets tilstedeværelse i kommunen. Kommunen og den lokale politikreds vil herudover generelt kunne drøfte tryghedsvagternes og politiets fysiske tilstedeværelse i kommunen. Idet tryghedsvagters virksomhed sker under kommunernes instruktion og ansvar, vil politiet imidlertid ikke kunne pålægge kommunerne at bruge tryghedsvagterne på konkrete steder, ligesom politiet ikke vil kunne sende tryghedsvagterne ud til f.eks. uroligheder, indbrud eller lignende.

Det bemærkes, at tryghedsvagterne vil kunne transportere sig rundt gående eller under anvendelse af almindelige befordringsmidler, så længe tryghedsvagter ikke benytter befordringsmidler forsynet med kendetegn mv., der kan forveksles med politiet. Tryghedsvagterne vil ikke kunne foretage udrykningskørsel eller lignende.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås fastsat i § 1 a, stk. 1, at tryghedsvagter skal være godkendte, kommunalt ansatte vagter (nr. 1 ) eller godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen (nr. 2) , jf. de foreslåede bestemmelser.

Det vil med den foreslåede model være op til kommunen at bestemme antallet af tryghedsvagter, kommunen måtte ønske at gøre brug af. Det vil endvidere være op til kommunen at bestemme, om kommunen vil gøre brug af godkendte, kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i en autoriseret vagtvirksomhed, som har indgået en aftale med kommunen.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, kan tryghedsvagter være »godkendte, kommunalt ansatte vagter«.

I sådanne situationer vil tryghedsvagterne være i et direkte ansættelsesforhold med den kommune, som har antaget dem.

Kravet om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter skal være »godkendte«, indebærer, at tryghedsvagterne vil skulle opfylde de krav, der fremgår af vagtvirksomhedslovens § 7 om godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed samt de nærmere uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der med lovforslaget forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Kommunen skal sørge for, at de pågældende tryghedsvagter er godkendte, inden ansættelsen træder i kraft.

Efter vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, er ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed, alene omfattet af reglerne i vagtvirksomhedsloven i det omfang, dette bestemmes af justitsministeren. Dette indebærer, at vagtvirksomhedslovens regler kun vil finde anvendelse på tryghedsvagter, som efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte ansættelsesforhold med kommunen, i det omfang dette fastsættes ved bekendtgørelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, justeres i den forbindelse vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2, og § 7, stk. 1, således, at justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter ligeledes skal være godkendte efter reglerne i lovens § 7.

Godkendelse af personale i en vagtvirksomhed meddeles af politiet, jf. § 5 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Det forudsættes, at justitsministeren i medfør af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse vil fastsætte, at politiet tilsvarende godkender tryghedsvagter ansat i en kommune efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1. Det er den kommune, der ønsker at ansætte tryghedsvagter i kommunalt regi, som vil skulle indgive ansøgningen om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt til politiet. Først når politiet har godkendt tryghedsvagten, kan ansættelsen træde i kraft.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a, stk. 1, nr. 2, at tryghedsvagter skal være godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed. I disse tilfælde vil tryghedsvagterne således – i modsætning til kommunale tryghedsvagter omfattet af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1 – ikke være ansat direkte af kommunen, men i en privat vagtvirksomhed som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at kommunen kan indgå aftaler med vagtvirksomheder, om antagelse af tryghedsvagter, og at de vagtvirksomheder, som kommunen indgår aftale med, er autoriseret, og personalet i vagtvirksomheden, som skal benyttes som tryghedsvagter, er godkendt.

Det foreslås – på samme måde som ved tryghedsvagter ansat i en kommune – at tryghedsvagter ansat i en privat virksomhed, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed, vil skulle godkendes efter reglerne herom i vagtvirksomhedsloven. Det fremgår således af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, i vagtvirksomhedsloven, at tryghedsvagterne skal være »godkendte vagter« ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.

Da tryghedsvagterne i disse situationer vil være ansat i autoriserede vagtvirksomheder, vil det være de enkelte vagtvirksomheder (autorisationens indehaver), der skal indgive ansøgningen om godkendelse til politiet, jf. § 7, stk. 1, i vagtvirksomhedsloven. Kommunen vil således alene skulle indhente politiets afgørelse om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt (eller andet bevis for godkendelse) fra den vagtvirksomhed, der indgås aftale med. Det bemærkes i den forbindelse, at en godkendelse til at udøve vagtvirksomhed efter de gældende regler i vagtvirksomhedsloven ikke vil være tilstrækkelig til at udføre vagtvirksomhed som tryghedsvagt. Kommunen skal sikre sig, at tryghedsvagterne er godkendte, inden de udfører virksomhed i kommunen, idet undladelse heraf straffes med bøde, jf. den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer videre, at tryghedsvagter skal være godkendte vagter »ansat i autoriserede vagtvirksomheder«, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed. Dette indebærer, at kommunen skal sikre sig, at vagtvirksomheden har den fornødne autorisation, jf. § 2, stk. 1, inden aftalen træder i kraft. Autorisationen i medfør af vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, vil skulle være meddelt til udøvelse af vagtvirksomhed med kommunale tryghedsvagter som beskrevet i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om udvidelse af lovens anvendelsesområde. Autorisationen vil ligeledes skulle omfatte den relevante politikreds (som kommunen er beliggende i) eller hele landet.

Autorisation ansøges og meddeles i øvrigt vagtvirksomheden efter de gældende regler i vagtvirksomhedsloven. Det betyder, at vagtvirksomheden vil skulle opfylde betingelserne i lovens § 3 og § 4, stk. 1, ligesom vagtvirksomheden vil skulle betale for autorisationen eller ændringen af en meddelt autorisation i henhold til lovens § 12, stk. 1.

Det vil i praksis være en betingelse for, at en virksomhed, der opnår autorisation til udøvelse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter, kan anvende autorisationen, at vagtvirksomheden efterfølgende indgår aftale med en kommune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2. En autorisation til at udøve vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil således ikke i sig selv give virksomheden autorisation til at opretholde den offentlige orden mv. på en kommunes område.

Omvendt vil det ikke være krav for meddelelse af autorisationen, at der allerede foreligger en aftale med en kommune om anvendelse af tryghedsvagter på tidspunktet for meddelelse af autorisation.

Den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, indebærer som nævnt, at kommunen vil skulle sikre sig, at den vagtvirksomhed, som kommunen ønsker at indgå aftale med om brug af tryghedsvagter, er autoriseret til at udøve vagtvirksomhed med tryghedsvagter.

Fremsendelse af politiets afgørelse om meddelelse af autorisation til udøvelse af vagtvirksomhed med tryghedsvagter vil i praksis være tilstrækkelig dokumentation for, at kommunen kan indgå aftale med vagtvirksomheden om brug af tryghedsvagter. Efter vagtvirksomhedslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., meddeles autorisation for et tidsrum af højst 5 år. Kommunen vil således skulle indhente dokumentation for fornyet autorisation, hvis vagtvirksomhedens autorisation efter § 5 udløber inden for det tidsrum, hvor aftalen mellem vagtvirksomheden og kommunen gælder.

Det forudsættes, at det vil fremgå af aftalen mellem kommunen og den autoriserede vagtvirksomhed om brug af tryghedsvagter, at vagtvirksomheden skal informere kommunen om et eventuel udløb af vagtvirksomhedens autorisation samt afgørelse om tilbagekaldelse af vagtvirksomhedens autorisation eller tryghedsvagtens godkendelse.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.2.2 og 2.1.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a, stk. 2, at tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte, at kommunale tryghedsvagter – uden en forudgående tilladelse fra politiet – kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Betegnelsen »steder, hvortil der er almindelig adgang« skal forstås i overensstemmelse med terminologien i vagtvirksomhedsloven og i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, herunder § 1, stk. 1, nr. 1, i vagtvirksomhedsloven (hvor dog betegnelsen »område, hvortil der er almindelig adgang« benyttes) og § 6 i vagtvirksomhedsloven.

Tryghedsvagterne vil i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 2, kunne udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder i en offentligt tilgængelig park, plads og på udendørsarealer på tog- og rutebilstationer mv., som ligger inden for den pågældende kommunes geografiske grænser. Tryghedsvagterne vil ligeledes kunne udøve vagtvirksomhed på indendørs arealer, hvortil der er almindelig adgang.

Tryghedsvagter vil med den foreslåede ordning f.eks. kunne benyttes på steder, hvor der erfaringsmæssigt ofte sker overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, i områder, hvor der opleves særlig utryghed, f.eks. diskoteksområder, områder med udendørs fester eller forsamlinger, stationsområder, eller i områder, hvor der er risiko for indbrud.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene giver hjemmel til, at kommunens tryghedsvagter kan varetage opgaver i den pågældende kommune. Tryghedsvagterne vil således alene kunne udføre deres virksomhed i den kommune, som har antaget de pågældende tryghedsvagter.

Det bemærkes endvidere, at tryghedsvagter ikke vil kunne udøve virksomhed på privat grund, hvortil der ikke er almindelig adgang, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 (hvorefter den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder). Det bemærkes i den forbindelse, at tryghedsvagter i situationer, hvor tryghedsvagten måtte observere strafbare handlinger på privat grund, kan tilkalde politiet.

Der henvises til pkt. 2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a, stk. 3, at tryghedsvagters virksomhed sker under kommunens instruktion og ansvar. Formålet med bestemmelsen er således at slå fast, at tryghedsvagter agerer på vegne af den kommune, som har antaget tryghedsvagterne.

Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der antager tryghedsvagter, vil være ansvarlig for tryghedsvagternes virksomhed, uanset om tryghedsvagterne er ansat direkte af kommunen efter stk. 1, nr. 1, eller i en autoriseret vagtvirksomhed, som den pågældende kommune har indgået aftale med efter stk. 1, nr. 2. Særligt for så vidt angår tryghedsvagter omfattet af den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, bemærkes det, at disse fortsat vil være i et ansættelsesforhold med vagtvirksomheden og ikke kommunen. Det vil dog i sidste ende være kommunen, som ved at indgå aftale med vagtvirksomheden, der bestemmer, hvor og hvordan tryghedsvagterne skal udøve deres virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 3, indebærer endvidere, at den enkelte kommune vil kunne fastsætte de nærmere rammer for tryghedsvagternes virksomhed, herunder om der er særlige områder, hvor kommunen ønsker tryghedsvagternes tilstedeværelse. Den enkelte kommune vil overordnet kunne drøfte tryghedsvagternes tilstedeværelse i kommunen med den lokale politikreds.

Videre indebærer bestemmelsen, at det vil være den pågældende kommune, der efter de almindelige regler herom, er ansvarlig for skader mv., som tryghedsvagterne måtte forvolde som led i deres virksomhed.

Der henvises til pkt. 2.1.3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at kommunen behandler klager over tryghedsvagter, som er ansat i eller antaget af kommunen efter stk. 1. Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, uanset om der er tale om tryghedsvagter antaget direkte af kommunen efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller tryghedsvagter ansat i en autoriseret vagtvirksomhed, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed efter stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til, at de kommuner, der gør brug af tryghedsvagter, skal sikre, at borgere kan rette henvendelse til kommunen med eventuelle klager over tryghedsvagternes adfærd som led i tjenesten. Kommunerne bør i den forbindelse på deres hjemmesider mv. vejlede om, hvordan klager over kommunens tryghedsvagter skal indgives.

Der vil i kommunalt regi skulle fastsættes klare rammer for kommunens behandling af eventuelle klager over tryghedsvagter i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings- og ansættelsesretlige regler herfor, herunder at sagen oplyses tilstrækkeligt, og at den indklagede tryghedsvagt har ret til kontradiktion og evt. bisidder mv.

Det bemærkes, at kommunen alene vil kunne behandle klager over tryghedsvagter, der har karakter af klager over tryghedsvagternes adfærd i tjenesten (såkaldte adfærdsklager), dvs. klager, der – såfremt klagen vedrørte politiet – ville blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i medfør af reglerne herom i retsplejelovens kapitel 93 b. Det vil bl.a. kunne omfatte klager over ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, herunder i forbindelse med henstillinger, brug af kameraer og hunde eller klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden. Det bemærkes, at anmeldelse om mulige strafbare forhold begået af en tryghedsvagt i overensstemmelse med retsplejelovens § 742, stk. 1, vil skulle indgives til politiet.

Der henvises til pkt. 2.1.3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som § 1 b, der indeholder de nærmere regler for tryghedsvagternes beføjelser mv.

Tryghedsvagterne vil således med den foreslåede ordning kunne varetage opgaver, der adskiller sig fra de opgaver, som private vagter kan udføre efter de gældende regler i vagtvirksomhedsloven.

Formålet med bestemmelsen er at give tryghedsvagterne beføjelse til at supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden på steder, hvortil der er almindelig adgang. Der lægges dermed ikke op til, at tryghedsvagterne skal overtage politimæssige opgaver eller i øvrigt tillægges de samme beføjelser som politiet.

Det foreslås i § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv. på steder, hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd mv.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tryghedsvagter under visse nærmere omstændigheder vil kunne give henstillinger.

Ved »henstille« forstås, at tryghedsvagterne kan tage kontakt til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., med henblik på uden brug af magtmidler at få den eller de pågældende borgere til at stoppe med den forstyrrende adfærd og overholde relevante regler. Tryghedsvagter vil f.eks. kunne henstille en person, der optræder støjende, anvender musikanlæg, smider affald eller urinerer på åben gade, til at stoppe, rydde op eller forlade området. Tryghedsvagterne bør dog alene give henstillinger, hvis det vurderes, at henstillingen ikke vil bringe tryghedsvagtens eller andres sikkerhed i fare. Hvis henstillingen ikke efterkommes, vil tryghedsvagten kunne tilkalde politiet.

Ved udtrykket »forstyrrer den offentlige orden mv.« sigtes til udvalgte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven (om henkastet affald mv.) og regler fastsat med hjemmel i ordensbekendtgørelsen, jf. nedenfor. Det drejer sig om overtrædelser af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og § 15-16, samt naturbeskyttelseslovens § 28.

Tryghedsvagterne vil således kunne give henstillinger til personer i forbindelse med slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, jf. ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 1. Tryghedsvagterne vil også kunne give henstillinger til personer, som udviser uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, jf. ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og til personer, som færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for andre, jf. stk. 3.

Ud over de situationer, der er nævnt i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, vil tryghedsvagterne bl.a. kunne give henstillinger i forbindelse med sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og i forbindelse med bl.a. benyttelse af højttalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende, jf. bekendtgørelsens § 8.

Tryghedsvagterne vil endvidere kunne give henstillinger til personer, som overtræder forbuddet i ordensbekendtgørelsens § 12 mod at benytte skydevåben, buer, slangebøsser eller lignende, og mod at tænde bål eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende. Navnlig i sådanne situationer bør tryghedsvagterne dog alene give henstillinger, hvis det vurderes, at henstillingen ikke vil bringe tryghedsvagtens eller andres sikkerhed i fare.

Tryghedsvagterne vil desuden kunne give henstillinger til personer, der overtræder regler eller forbud fastsat af politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil. Dette indebærer, at tryghedsvagterne vil kunne give henstillinger til personer, der overtræder regler om badning, sejlads, fiskeri og færdsel på søer og lignende, som politiet efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende tydelig måde har fastsat i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 2-4. Endvidere vil tryghedsvagterne kunne give henstillinger til personer, der overtræder forbud fra politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil, mod færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder, jf. bekendtgørelsens § 15. Ligeledes vil tryghedsvagterne kunne give henstillinger til personer, som ved besøg i offentlige anlæg ikke overholder de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, eller ikke følger de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende, jf. bekendtgørelsens § 16. Det samme gælder i forhold til de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politiet for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 2 i ordensbekendtgørelsen.

Ud over de nævnte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen vil tryghedsvagterne også kunne give henstillinger til personer, som i strid med naturbeskyttelseslovens § 28 på fremmed ejendom, herunder på f.eks. offentlig gade, uden ejerens tilladelse henkaster eller anbringer affald eller lignende. Dette kunne f.eks. være henkastede dåser, papir, plastikposer eller lignende, om end bestemmelsen ikke er begrænset hertil.

Tryghedsvagternes virksomhed vil imidlertid ikke være begrænset til at angå mulige overtrædelser af ovennævnte regler. Tryghedsvagterne vil også kunne gå i dialog med borgerne som led i tryghedsvagternes tryghedsskabende arbejde, ligesom tryghedsvagterne som nævnt vil kunne tilkalde politiet, såfremt tryghedsvagterne observerer strafbare forhold mv., eller hvis tryghedsvagten vurderer, at bistand fra politiet er nødvendigt for at kunne håndtere en situation på forsvarlig vis.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at tryghedsvagterne vil skulle gribe ind over for grovere strafbare handlinger, herunder brud på straffeloven eller lignende. I situationer, hvor en tryghedsvagt måtte observere grovere strafbare handlinger, f.eks. straffelovsovertrædelser som vold, hærværk eller lignende, vil tryghedsvagterne som det klare udgangspunkt skulle tilkalde politiet.

Tryghedsvagterne vil dog – hvis situationen gør det forsvarligt – ved kontakt til de pågældende og uden brug af magtmidler kunne forsøge at stoppe eller afbøde hændelser, der involverer grovere strafbare forhold mv., indtil politiet ankommer. Herudover vil tryghedsvagter efter omstændighederne kunne foretage civile anholdelser efter de almindelige regler herom i retsplejelovens § 755, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, kan anholde den pågældende, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen. Kommunale tryghedsvagter vil således i sådanne situationer have de samme beføjelser, som tilkommer private borgere til f.eks. at gribe ind over for uroligheder og strafbare forhold mv., som det efter en konkret vurdering vil være forsvarligt at gribe ind over for.

Det følger af den foreslåede § 1 b, stk. 1, 2. pkt., at tryghedsvagterne kan tilkalde politiet, såfremt en henstilling ikke efterkommes. Bestemmelsen vil indebære, at tryghedsvagterne – såfremt en henstilling ikke efterkommes – vil kunne tilkalde politiet, som herefter vil kunne gå videre med sagen som en politimæssig opgave, hvor tryghedsvagterne efter omstændighederne vil kunne bidrage med vidneforklaringer mv.

Ved udtrykket »tilkalde politiet«, forstås, at tryghedsvagterne i praksis vil få et særligt telefonnummer til politiets vagtcentral. Tryghedsvagterne vil således kunne informere og evt. tilkalde politiet i konkrete situationer, hvor der måtte være behov herfor. Det kan f.eks. være relevant i konkrete situationer, hvor en henstilling fra en tryghedsvagt ikke efterkommes, eller hvis tryghedsvagten observerer grovere strafbare handlinger, hvor tryghedsvagten ikke har beføjelse til at give en henstilling. Tilsvarende vil tryghedsvagterne kunne benytte adgangen til politiets vagtcentral som alarmeringsredskab i farlige situationer.

Det forudsættes således med forslaget, at tryghedsvagterne vil have et tæt samarbejde med politiet. Tryghedsvagterne vil dog ikke være underlagt politiets instruktion, ligesom politiet ikke vil have ansvaret for tryghedsvagternes arbejde, jf. modsætningsvist den foreslåede § 1 a, stk. 3, hvorefter tryghedsvagters virksomhed vil ske under kommunernes instruktion og ansvar.

Der lægges med forslaget ikke op til, at tryghedsvagterne skal overtage politimæssige opgaver eller i øvrigt tillægges de samme beføjelser som politiet. Tryghedsvagterne vil således ikke blive tildelt særlige magtmidler såsom skydevåben, stav eller lignende. Tryghedsvagterne vil dog efter omstændighederne kunne gøre brug af megafoner, lamper og lignende i forbindelse med tryghedsvagternes arbejde. Det forudsættes dog, at dette i givet fald sker på en sådan måde, at det ikke vil være til unødig gene eller forskrækkelse for omgivelserne.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås fastsat i § 1 b, stk. 2, at kommunale tryghedsvagter i forbindelse med deres virksomhed kan foretage foto- og videooptagelser af personer, der befinder sig på et sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis det er nødvendigt med henblik på at dokumentere forstyrrelse af den offentlige orden mv. eller øvrige strafbare forhold.

Bestemmelsen har herved til formål at sikre, at tryghedsvagterne kan være behjælpelige med at indsamle det nødvendige materiale og beviser til brug for politiets opklarende arbejde. Inden for databeskyttelseslovgivningens rammer vil relevant materiale fra kameraerne også kunne benyttes, når det er nødvendigt som bevismiddel i andre sager, f.eks. hvor en borger måtte klage over en tryghedsvagt. Kommuner, der måtte vælge at gøre brug af tryghedsvagter, vil imidlertid ikke være forpligtet til at udstyre tryghedsvagterne med kameraer.

Udtrykket »forstyrrelser af den offentlige orden mv.« skal forstås på samme måde som i den foreslåede § 1 b, stk. 1, 1. pkt., jf. nærmere ovenfor.

Med »øvrige strafbare forhold« menes overtrædelser af regler, som de kommunale tryghedsvagter ikke har til formål at gribe ind over for ved brug af henstillinger efter den foreslåede § 1 b, stk. 1, herunder navnlig overtrædelser af straffeloven, jf. nærmere ovenfor. Tryghedsvagterne vil således f.eks. kunne anvende kameraerne ved hærværk, vold eller lignende strafbare forhold, som en tryghedsvagt måtte observere i forbindelse med tryghedsvagtens virksomhed, og som vil kunne give anledning til politimæssig opfølgning.

Kameraerne vil kunne placeres på tryghedsvagternes uniform og vil kunne aktiveres, når det skønnes nødvendigt med henblik på formålet. Tryghedsvagterne vil som udgangspunkt f.eks. ikke kunne benytte kameraerne til at fotografere eller optage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. herved straffelovens § 264 a.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at tryghedsvagterne på begæring af politiet skal overdrage foto- og videomateriale efter stk. 2, hvis politiet vurderer, at foto- og videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning. Bestemmelsen indebærer en pligt for tryghedsvagter til på begæring at overdrage foto- og videomateriale indsamlet efter stk. 2 til politiet, hvis politiet vurderer, at foto- og videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning.

Med »politimæssig opfølgning« menes udførelse af politiets opgaver som beskrevet i politilovens § 2, stk. 1, nr. 1-3. Materialet vil således skulle videregives til politiet, i det omfang det kan have betydning for politiets arbejde i forhold til at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Tilsvarende vil oplysningerne skulle overdrages til politiet, hvis oplysningerne kan have betydning for det politimæssige arbejde med at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, eller hvis det kan have betydning for politiets arbejde med at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold. Omvendt skal materiale ikke overdrages, hvis det kan udelukkes, at det har betydning.

Vurderingen af, om materialet kan have betydning for politiets opfølgning, beror på et politifagligt skøn. Overdragelse forudsætter, at politiet anmoder tryghedsvagterne eller kommunen om at overdrage det indsamlede materiale. Det må i den forbindelse forventes, at politiet i almindelighed vil have materialet overdraget henset til, at materialet efter den foreslåede § 1 b, stk. 2, alene må indsamles, når indsamlingen er nødvendig med henblik på at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden mv. eller øvrige strafbare forhold.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1 b, stk. 4, at tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet har givet særlig tilladelse hertil.

Med »særlig tilladelse« forstås, at der skal foreligge særlige grunde, før en kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, eller en vagtvirksomhed, som har indgået aftale med en kommune, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, gives tilladelse til at anvende hunde som led i tjenesten. Vurderingen af, om der foreligger særlige grunde foretages af politiet i henhold til de almindelige regler herom i vagtvirksomhedslovens § 6, stk. 1, og vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. nærmere herom pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hundens opgave bør herefter alene være at bruge sine sanser og dermed være et hjælpemiddel for vagten. På den baggrund findes der kun i yderst sjældne tilfælde at være anledning til, at tryghedsvagter gør brug af hunde.

Bestemmelserne vedrørende hunde i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 13 og 14 finder i øvrigt anvendelse.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.6.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vagtvirksomhedsloven som i § 1 c, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om tryghedsvagter, herunder om tryghedsvagternes uddannelse, uniformering og legitimation samt krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lignende.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil supplere den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 8, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets uddannelse, uniformering og legitimation samt krav til hunde, køretøjer og anden udrustning, således at der i bekendtgørelsesform også kan fastsættes nærmere regler om tryghedsvagter i de nævnte tilfælde. Vagtvirksomhedslovens § 8 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed med senere ændringer (vagtvirksomhedsbekendtgørelsen).

Der lægges op til, at regler udstedt i medført af den foreslåede § 1 c vil finde anvendelse for såvel tryghedsvagter ansat i en kommune efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, som tryghedsvagter ansat i en vagtvirksomhed, der har indgået aftale med den pågældende kommune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes nærmere regler om tryghedsvagternes uddannelse. Det vil i den forbindelse kunne fastsættes, at personer, der udfører opgaver som tryghedsvagter, vil skulle opfylde de almindelige betingelser, der stilles til personalet i en vagtvirksomhed efter vagtvirksomhedslovens § 7 og vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 9. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om, at tryghedsvagterne skal have gennemgået en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft. En sådan uddannelse kan bestå i ekstra kurser, der supplerer uddannelsen Grundlæggende vagt, der afholdes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 466 af 20. april 2020 om erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer, eller tilsvarende kvalifikationer, der kan anerkendes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU.

Den ekstra uddannelse vil f.eks. skulle sikre, at tryghedsvagter har kendskab til lovgivning, som er relevant for tryghedsvagternes virksomhed, samarbejde med politiet, beføjelser og brug af kameraer mv.

Uddannelsen vil desuden skulle sikre, at tryghedsvagterne er klædt på til at tage direkte kontakt til borgere i forbindelse med deres virksomhed. Dette vil f.eks. kunne indebære et udvidet kursus i konflikthåndtering og håndtering af personer, der er berusede eller påvirkede af euforiserende stoffer. Det bemærkes i den forbindelse, at tryghedsvagterne bl.a. vil kunne anvendes i områder, hvor der opleves særlig utryghed, f.eks. diskoteksområder, områder med udendørs fester eller forsamlinger eller i stationsområder, og i områder, hvor der er risiko for indbrud. Tryghedsvagterne bør derfor have modtaget undervisning, der sikrer, at tryghedsvagten udfører arbejdet på en for samfundet og for tryghedsvagten betryggende måde.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af den foreslåede § 1 c fastsættes nærmere regler om tryghedsvagternes uniformering. Ved udformningen af sådanne regler bør der lægges vægt på hensyn svarende til de på side 59 i betænkning 1048/1985 om Vagtvirksomhed anførte, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Befolkningen bør således umiddelbart kunne se, at der er tale om en kommunal tryghedsvagt, og uniformen bør altid klart kunne adskilles fra politiets, således at forveksling undgås.

Tryghedsvagternes uniform bør desuden – ud fra et hensyn til den særlige karakter af kommunale tryghedsvagters virksomhed – kunne adskille tryghedsvagterne fra vagter, der er ansat i en virksomhed omfattet af vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1-5. Endvidere bør uniformen være ensartet på tværs af landet, så kommunale tryghedsvagter er letgenkendelige for befolkningen. I den forbindelse bemærkes, at formålet med og karakteren af kommunale tryghedsvagters virksomhed er forskelligt fra de typer af vagtvirksomhed, der udføres efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1-5. Hertil kommer, at tryghedsvagterne har særlige beføjelser, som adskiller dem fra øvrige vagter efter vagtvirksomhedsloven, jf. den foreslåede § 1 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ovenfor.

For at sikre, at uniformen til tryghedsvagter ikke anvendes af vagtvirksomheder, der ikke har indgået aftale med en kommune efter den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 2, forudsættes det, at der i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen fastsættes regler om, at kommunerne vil kunne gøres ansvarlige for, at de ensartede uniformer til tryghedsvagter udleveres og inddrages. Reglerne om tryghedsvagternes uniformering bør gælde både, hvor tryghedsvagterne ansættes direkte i kommunen efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, og hvor kommunen indgår aftale med en autoriseret vagtvirksomhed om opgaven efter § 1 a, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes ligeledes, at der efter den foreslåede § 1 c fastsættes nærmere regler om tryghedsvagters legitimation. Det vil bl.a. kunne fastsættes, at de nuværende regler om legitimation i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 12 tilsvarende finder anvendelse for tryghedsvagter, jf. nærmere pkt. 2.1.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dette vil bl.a. indebære, at tryghedsvagterne under udførelsen af vagtvirksomhed altid skal være i besiddelse af et personlegitimationskort (vagtkort), der udstedes af politiet, når godkendelse er meddelt. Det vil endvidere indebære, at personlegitimationskortet skal bæres synligt.

Bemyndigelsen vil dog også kunne udnyttes med henblik på at fastsætte særlige regler om tryghedsvagters legitimation, der adskiller sig fra den legitimation, som øvrige vagter efter vagtvirksomhedsloven gør brug af. Der vil således kunne fastsættes regler om indførelse af et særligt legitimationskort for tryghedsvagter, som gør, at politiet eller kommunen kan kontrollere, at de personer, der udfører opgaver som tryghedsvagter, opfylder de særlige krav, der gælder for tryghedsvagter.

Det forudsættes i tilknytning hertil, at det i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen vil blive fastsat, at overtrædelse af de pågældende regler om tryghedsvagters uddannelse, uniform og personlegitimationskort vil kunne straffes med bøde.

Desuden lægges der op til, at justitsministeren efter den foreslåede § 1 c kan fastsætte nærmere krav til tryghedsvagters anvendelse af hunde, transportmidler og lignende. Der bør i den forbindelse navnlig fastsættes krav om, at tryghedsvagterne ikke gør brug af befordringsmidler forsynet med kendetegn mv., der kan forveksles med politiet.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2, at personalet i en vagtvirksomhed skal være godkendt efter reglerne i vagtvirksomhedslovens § 7.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2 , således at bestemmelsen også kommer til at omfatte kommunalt ansatte tryghedsvagter efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 2, stk. 2, skal gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter ligeledes skal være godkendte efter reglerne i lovens § 7. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt ansatte tryghedsvagter og lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens tryghedsvagter er godkendte til ansættelse i kommunen, inden ansættelsen træder i kraft.

Det bemærkes, at § 2, stk. 2, finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 3, stk. 1, nr. 6, at autorisation kan meddeles personer, der ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2. Det fremgår endvidere af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 1, at godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2.

Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Samfundstjeneste m.v.) blev borgerlig straffelovs titel ændret til straffeloven. Som en konsekvens heraf foreslås det i vagtvirksomhedslovens § 3, stk. 1, nr. 6, og § 7, stk. 3, nr. 1, at ændre »borgerlig straffelovs« til »straffelovens«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at autorisation kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når de er registreret i aktieselskabsregisteret, og direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2, og direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 4-7.

Stiftelse af et kapitalselskab skal registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system eller anmeldes til registrering senest 2 uger fra stiftelsesdokumentets underskrivelse, jf. selskabslovens § 40, stk. 1. Det er i dag ikke aktieselskabs-registret, men Det Centrale Virksomhedsregister, der indeholder grunddata om juridiske enheder, der er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret, jf. § 2 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Som en konsekvens heraf foreslås det i vagtvirksomhedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen til »aktieselskabs-registret«, så der fremover henvises til »Det Centrale Virksomhedsregister«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at autorisationens indehaver skal sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansættelse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse kan kun meddeles, såfremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det foreslås, at der i vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, før 2. pkt., som nyt punktum indsættes, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens tryghedsvagter, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, er godkendte til ansættelse i kommunen, inden ansættelsen træder i kraft. Bestemmelsen kommer herved også til at omfatte kommunalt ansatte tryghedsvagter efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, skal gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at kommunalt ansatte tryghedsvagter, ligeledes skal være godkendte efter reglerne i lovens § 7. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt ansatte tryghedsvagter og lovforslagets § 1, nr. 6, om godkendelse af kommunalt ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 7, stk. 1, finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at autorisation til at udøve vagtvirksomhed samt godkendelse af kontrolcentraler og personalet i en vagtvirksomhed meddeles af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. Godkendelse af personale i en vagtvirksomhed meddeles af politiet, jf. § 5 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at omfatte kommunalt ansatte tryghedsvagter, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at bestemmelsen tilsvarende skal finde anvendelse på kommunalt ansatte tryghedsvagter. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 13, stk. 1, 1. pkt., finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at en autorisation og en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, såfremt autorisationens indehaver eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller godkendelsen eller af bestemmelser fastsat i henhold til loven. Det fremgår nærmere af § 8 i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen, at en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes af politiet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at omfatte ansættelse som tryghedsvagt i en kommune, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal gøre det muligt for justitsministeren med hjemmel i lovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, at bestemmelsen tilsvarende skal finde anvendelse på kommunalt ansatte tryghedsvagter. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunalt ansatte tryghedsvagter.

Det bemærkes, at § 14, stk. 1, 1. pkt., finder umiddelbar anvendelse på tryghedsvagter, der er ansat i autoriserede vagtvirksomheder, efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, om udvidelse af vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12-15

Det fremgår af vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder lovens § 2 (autorisation og godkendelse), § 4, stk. 2 (anmeldelse af nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen), § 6, stk. 1 (vagtvirksomhed på områder, hvortil der er almindelig adgang), § 7, stk. 1 (godkendelse af personalet), og § 9 (alarminformationer til politiet).

Det fremgår endvidere af lovens § 20, stk. 2, at i forskrifter, som udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Sådanne regler er nærmere fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsens § 29.

Herudover fremgår det af stk. 3, 1. pkt., at der ved overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende kan pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Efter vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 2, er ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed, kun omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i det omfang, dette bestemmes af justitsministeren.

Det bemærkes, at der kan ifaldes strafansvar for både uagtsomhed og for forsætlig overtrædelse af bestemmelserne om vagtvirksomhed, jf. § 19 i straffeloven.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12, at ændre »§ 9 eller« til: »§ 9,« i vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 13, at ændre »§ 6, stk. 2.« til: »§ 6, stk. 2, eller« i § 20, stk. 1, nr. 2.

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, jf. nærmere nedenfor.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at der i vagtvirksomhedsloven § 20, stk. 1, indsættes et nr. 3, hvorefter den, der undlader at sørge for, at kommunalt ansatte vagter efter § 1 a, stk. 1 nr. 1, er godkendte, eller undlader at sikre, at vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed efter § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede, eller at vagterne er godkendte, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er det en betingelse, at tryghedsvagter opfylder de krav, der fremgår af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., (der med lovforslaget bliver til § 7, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9) og § 7, stk. 3, om godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed samt de nærmere uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Det er den kommune, der ønsker at ansætte tryghedsvagter i kommunalt regi, som vil skulle indgive ansøgningen om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt til politiet. Kommunen skal sørge for, at de pågældende tryghedsvagter er godkendte, inden ansættelsen træder i kraft.

Den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, indebærer således, at de kommuner, hvor tryghedsvagterne efter § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i direkte ansættelsesforhold med den antagende kommune, vil kunne ifalde strafansvar efter vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 1, nr. 3, hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever sin forpligtelse til at sørge for, at tryghedsvagterne er godkendte efter § 7, inden ansættelsen træder i kraft. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke skulle autoriseres på samme måde som en vagtvirksomhed, hvorfor kommunen ikke vil kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at vagtvirksomhedslovens regler kun vil finde anvendelse på tryghedsvagter, som efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, er i et direkte ansættelsesforhold med kommunen, i det omfang dette fastsættes ved bekendtgørelse. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sikre, at den vagtvirksomhed, som kommunen indgår aftale med om antagelse af kommunale tryghedsvagter, er autoriseret, jf. lovens § 2, stk. 1, og at de personer, der skal arbejde som tryghedsvagter, er godkendt, jf. lovens § 7, herunder opfylder de relevante uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der forudsættes nærmere fastsat ved bekendtgørelse.

Den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, indebærer i denne henseende, at kommunen vil kunne straffes med bøde, hvis kommunen undlader at sikre, at vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed efter § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriserede, eller at vagterne er godkendte. Kommunen skal sikre sig, at vagtvirksomheden, som kommunen indgår aftale med, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2, er autoriseret, inden aftalen træder i kraft. Kommunen skal sikre sig, at personalet i vagtvirksomheden, der skal virke som tryghedsvagter, er godkendte, inden tryghedsvagterne udfører virksomhed i kommunen.

Det er kommunen, som vil kunne pålægges straf efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3. Der henvises til vagtvirksomhedslovens § 20, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter et bødeansvar for overtrædelser begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i § 20 efter stk. 1, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter de grupper af vagtvirksomhed, der efter § 1, stk. 2, fastsættes regler om, skal være omfattet af dele af loven, tilsvarende kan straffes for overtrædelser af de i stk. 1, nævnte bestemmelser.

Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at overtrædelser af de i § 20, stk. 1, oplistede bestemmelser, som begås i forbindelse med udøvelse af ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed eller vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed, tilsvarende vil kunne straffes, hvis justitsministeren efter lovens § 1, stk. 2, har besluttet, at de pågældende bestemmelser finder anvendelse for sådanne typer vagtvirksomhed.

Forslaget indebærer herved ikke en ændring af den gældende retstilstand, men har alene til formål at tydeliggøre den gældende ordning.

For så vidt angår overtrædelser af de § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, der begås inden, men pådømmes efter den 1. juli 2026, bemærkes det, at udgangspunktet efter den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov.

Pådømmelsestidspunktets lov skal dog ikke lægges til grund, hvis ophøret af gerningstidens lov beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Det samme må efter Justitsministeriets vurdering antages at gælde, hvis loven er faldet bort, fordi den fra først af var tidsbegrænset, og det fremgår af loven, at den alene finder anvendelse på kendsgerninger, som indtræffer i den angivne periode. Det vil sige, at hvis en kommune i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026 eksempelvis gør brug af en tryghedsvagt, der ikke er godkendt, vil kommunen kunne ifalde straf herfor, uanset at sagen først måtte blive pådømt efter udløbet af perioden.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer således ikke på bestemmelsens strafbetingelser, strafniveau eller de forhold, der i almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

Der henvises nærmere til pkt. 2.1.3.2.1 og 2.1.3.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2023. Efter denne dato vil kommunerne kunne antage kommunale tryghedsvagter i medfør af den foreslåede bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Kommuner, der ønsker at ansætte tryghedsvagter i kommunalt regi, vil efter dette tidspunkt kunne indgive ansøgningen om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt til politiet.

Vagtvirksomheder vil efter dette tidspunkt kunne ansøge politiet om autorisation til at udøve virksomhed med tryghedsvagter i medfør af den foreslåede bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt indgive ansøgning om godkendelse af den pågældende tryghedsvagt.

Det forudsættes i den forbindelse, at politiet vil være klar til at kunne behandle ansøgninger allerede fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Kilde

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen på området for vagtvirksomhed.