Kilde

Til nr. 1

Ifølge den gældende titel »lov om udstykning og anden registrering i matriklen « omfatter loven kun registrering i matriklen. Matriklen som register dækker geografisk landjorden og vandarealer i form af søer og vandløb, der ikke er en del af søterritoriet.

Det foreslås, at titlen »lov om udstykning og anden registrering i matriklen « tilføjes »m.v.«.

Det foreslåede vil medføre, at lovens titel udvides til også at omfatte et register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 2

Udstykningslovens § 7 definerer arealoverførsel. Ved arealoverførsel forstås en matrikulær forandring, hvor 1) et areal fraskilles en eksisterende ejendom til forening med en anden ejendom, 2) et areal overføres til søterritoriet eller 3) et umatrikuleret areal forenes med en eksisterende ejendom.

Det foreslås, at § 7, nr. 1, affattes således »1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej, til søterritoriet, til havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone eller«

Det foreslåede vil medføre, at definitionen af arealoverførsel vil blive justeret, så det også vil omfatte en situation, hvor et areal af en ejendom mod Danmarks eksklusive økonomiske zone vil være fjernet på en anden måde end ved naturlig fraskylning.

Til nr. 3

Ifølge den gældende § 17, stk. 1, skal et areal, der indvindes fra søterritoriet registreres i matriklen. Efter den gældende ordlyd, kan et areal, der opstår på havområder udenfor søterritoriet i Danmarks eksklusive økonomiske zone ved inddæmning, tørlægning, opfyldning og lignende ikke registreres i matriklen.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 1, efter »søterritoriet« indsættes »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

Det foreslåede vil medføre at også arealer, der opstår i Danmarks eksklusive økonomiske zone ved inddæmning, tørlægning, opfyldning og lignende, vil skulle registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 17, stk. 2, at det skal registreres i matriklen, når en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet ændres ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 2, efter »søterritoriet« indsættes »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

Det foreslåede vil medføre, at en ændring af en ejendoms afgrænsning mod havområder i Danmarks eksklusive økonomiske zone ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning vil skulle registreres i matriklen som arealoverførsel.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, at ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet eller afgives til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning er forpligtet til at rekvirere en praktiserende landinspektør for at få de nødvendige forandringer registreret i matriklen.

Det foreslås, at der i § 21, stk. 1, efter »søterritoriet« indsættes »eller havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

Det foreslåede vil medføre, at ejeren vil være underlagt en pligt til at rekvirere en praktiserende landinspektør for at få de nødvendige forandringer registreret i matriklen, også når arealer indvindes fra Danmarks eksklusive økonomiske zone. Ændringen er en konsekvens af, at matriklen i lovforslaget kommer til at omfatte indvundne arealer i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 6

Registrering af bygninger på søterritoriet varetages i dag af Tinglysningsretten. Der er i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1. redegjort for den gældende ordning.

Det foreslås at indsætte et kapitel 5 a med titlen »Register over bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

Det foreslås fastsat i § 45 a, stk. 1 , at Geodatastyrelsen fører et register, hvori bygninger opført på søterritoriet eller på havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone skal registreres. Registreringen skal omfatte ejendommenes identifikationsnumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medvirke til, at den grundlæggende registrering af alle typer faste ejendomme samles og forankres i Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen registrering af bygninger på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone vil ske i et nyt register. Registrering af bygningens identifikationsnummer (et såkaldt BFE-nummer) vil sikre identifikation på tværs af registret og tingbogen, hvis bygningen har fået oprettet et bygningsblad i tingbogen. Endvidere indebærer bestemmelsen, at der skal bestå en registreringspligt, så registret vil omfatte alle bygninger, der anbringes på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. En autoritativ myndighedsregistrering vil derfor ikke kun ske, når ejeren af bygningen har behov for at tinglyse rettigheder herover.

Ifølge den foreslåede § 45 a, stk. 2 , kan afgørelser efter stk. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til den gældende ordning for Geodatastyrelsens afgørelser vedrørende registrering af samlet fast ejendom og ejerlejligheder, som efter udstykningslovens § 12 og ejerlejlighedslovens § 25, stk. 2, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Forslaget til § 45 a, stk. 2, er nødvendig, idet den nugældende § 12 i udstykningsloven er placeret i lovens kapitel 2, som har overskriften »Matrikelvæsenet«. Eftersom bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone ikke kan blive registreret i matriklen, kunne der opstå tvivl om anvendelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 2 på sådanne bygninger.

Geodatastyrelsens afgørelser om registrering af bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone er lovbundne forvaltningsakter, hvor der alene i helt begrænset omfang vil kunne blive tale om udøvelse af et skøn efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i udstykningslovens § 45 a, stk. 3. Hvis formkrav til, hvordan oplysningerne skal tilgå Geodatastyrelsen, ikke er opfyldt, vil manglen kunne afhjælpes. Det anses derfor for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registrering, hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre en ensartet retstilstand over hele landet.

I udstykningslovens § 45 a, stk. 3 , foreslås det fastsat, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indberetning i forbindelse med registrering af bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Der vil f.eks. kunne fastsættes krav om, at bygningens placering er angivet ved et koordinatsæt i et bestemt referencesystem, at indberetning til registrering skal ske i en bestemt form, herunder digitalt, at der foreligger dokumentation for ejerforhold, og at der foreligger tilladelse til opførelse fra Kystdirektoratet, Energistyrelsen eller anden relevant myndighed. Endvidere kan der fastsættes regler om, at der skal indberettes flere koordinatsæt og udarbejdes rids som en betingelse for, at Geodatastyrelsen jf. lovforslagets § 2, nr. 2, anmoder Tinglysningsretten om at oprette et bygningsblad i tingbogen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endelig fastsætte regler om, at de registrerede oplysninger skal ajourføres, hvordan dette skal ske, og om retsvirkningerne af manglende ajourføring.

Til nr. 7

Det fremgår af udstykningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager, registrering af forhold vedrørende ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen og registrering af bygninger på søterritoriet.

Det foreslås i § 47, stk. 1, 1. pkt., at »forstranden eller på søterritoriet i øvrigt« ændres til: »søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der også gives bemyndigelse til at fastsætte gebyr for Geodatastyrelsens registrering af bygninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Forslaget vil indebære, at bygninger, i forhold til opkrævning af ekspeditionsgebyr, vil kunne behandles ens, uanset om bygningen er beliggende på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Når henvisningen til »forstranden« udgår af ordlyden, medfører det en modernisering af bestemmelsen, da forstranden er en del af søterritoriet. Der er derfor ikke er behov for en selvstændig henvisning hertil.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, kan registreres som en selvstændig fast ejendom i forhold til den grund, som bygningen er beliggende på. I sådanne tilfælde får bygningen sit eget bygningsblad i tinglysningssystemet med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme for bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Den foreslåede ændring af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den gældende bestemmelses henvisning til forstranden udgår. Det samme gælder et led i bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at de omhandlede bygninger skal være opført, uden at der er sket nogen opfyldning. Herudover indebærer den foreslåede ændring, at der tilføjes en henvisning til Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Med de led, der udgår, vil bestemmelsen blive mindre kompleks. Der er ikke herved tilsigtet ændringer af gældende ret. Forstranden er en del af søterritoriet, og som led i en modernisering af bestemmelsen vurderes det derfor, at der ikke er behov for en selvstændig henvisning hertil. Som led i en modernisering vurderes det heller ikke at være nødvendigt at bibeholde det rent forklarende led om, at opførelsen skal være sket uden opfyldning, da dette ikke har selvstændig betydning. Opfyldning indebærer således normalt dannelse af fast ejendom i tinglysningslovens forstand i form af landarealer.

Tilføjelsen af Danmarks eksklusive økonomiske zone vil sikre klarhed i tinglysningslovens samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer for tinglysning af rettigheder over bygninger opført i zonen.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt ., oprettes og ændres bygningsblade efter anmodning fra Geodatastyrelsen. Dette vil indebære, at bygningsejere og andre rettighedshavere, der ønsker oprettelse eller ændring af bygningsblade, fremover vil skulle rette henvendelse til Geodatastyrelsen, som herefter vil anmode Tinglysningsretten om oprettelsen eller ændringen. Geodatastyrelsen underretter ligeledes retten, hvis et BFE-nummer udgår.

Ændringen skal ses som led i nye sagsgange, som følger med den foreslåede opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, hvorefter Geodatastyrelsen står for identifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, mens Tinglysningsretten forestår prøvelsen af de tinglysningsmæssige forhold, herunder hvorvidt der er tale om en bygning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over den.

En »ændring« af bygningsblade kan bl.a. blive relevant, hvor en ejer ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade, jf. den forslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres, forinden der første gang tinglyses en rettighed på et ejendomsblad (bygningsblad), og at Tinglysningsretten som grundlag herfor kan forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse.

Justitsministeren kan i medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglysning af den første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der, hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, kan bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Endvidere vil bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, kunne udskilles fra dette.

Den foreslåede ordning vil for det første indebære, at flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne noteres samlet i matriklen med ét ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer) og registreres på ét bygningsblad i tingbogen, der omfatter flere bygninger. Registreringen på samme bygningsblad vil kunne ske i forbindelse med oprettelse af bygningsblade, førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade.

Den fælles registrering af flere bygninger på ét bygningsblad vil kunne ske allerede i forbindelse med »oprettelsen« af et nyt bygningsblad for bygninger, der ikke i forvejen er registreret på noget bygningsblad.

En fælles registrering vil også kunne opnås ved en »førstegangsregistrering« af en bygning på et eksisterende bygningsblad. En førstegangsregistrering vil udgøre et alternativ til en sammenlægning, jf. nedenfor, og omfatte den situation, hvor en bygning uden bygningsblad, f.eks. en nyopført tilbygning, ønskes registreret på et eksisterende bygningsblad (hvorpå der allerede er registreret en eller flere bygninger) uden at der forinden oprettes et særskilt bygningsblad for den.

Endvidere vil den fælles registrering kunne ske ved en »sammenlægning« af bygningsblade, hvorpå der i forvejen er registreret en eller flere bygninger. Ved en sammenlægning udvælges et eller flere bygningsblade, hvor samtlige bygninger, der er registreret herpå, i stedet registreres på et eller flere andre bygningsblade.

Endelig vil en fælles registrering kunne opnås ved »overførsel« af en af flere bygninger fra et bygningsblad til et andet eksisterende bygningsblad.

Herudover vil det være muligt at anmode om, at bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, »udskilles« fra dette og i stedet registreres på et nyoprettet bygningsblad. Der vil kunne vælges mellem udskillelse af en eller flere bygninger, og det nyoprettede bygningsblad vil således fra oprettelsen kunne omfatte enten en enkelt bygning eller flere bygninger.

Det vil f.eks. kunne være relevant at samle flere bygninger på ét bygningsblad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger på samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet og dermed ens behæftet.

Der vil således ved udnyttelse af de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade være mulighed for at begrænse antallet af oprettede nye bygningsblade i tingbogen, når en ejer har flere bygninger på samme fremmed grund, herunder om- eller tilbygger disse.

Den foreslåede ordning vil for det andet indebære, at en ejer fortsat vil kunne vælge at lade bygninger notere enkeltvis hos Geodatastyrelsen, hvor hver bygning får sit eget ejendomsidentifikationsnummer og registreres på eget bygningsblad i tingbogen.

En ejer vil f.eks. kunne have et ønske om at lade bygninger registrere enkeltvis, hvis der skal kunne tinglyses rettigheder over hver bygning særskilt, herunder ved særskilt belåning af hver bygning.

Ordningen vil for det tredje indebære, som det også fremgår af ovenstående, at en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet på ét bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

Efter forslaget vil en ejer have fleksibilitet i forhold til muligheden for at registrere bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situationen må anses for mest hensigtsmæssigt, bl.a. i finansieringsøjemed.

Henvendelser om oprettelse eller ændring af bygningsblade, herunder bl.a. registrering af bygninger på samme eller særskilte bygningsblade, vil skulle rettes til Geodatastyrelsen, der med en registreringsmeddelelse anmoder Tinglysningsretten herom, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis ejeren af flere bygninger på en fremmed grund efter den foreslåede bestemmelse anmoder om, at bygningerne registreres på samme bygningsblad, eller at der sker udskillelse af bygninger fra bygningsblade, vil registreringen ske efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22. Registreringen vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, hvorefter der bl.a. ved ændring af bygningsblade, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, også skal ske stedfæstelse af bygningers placering på grunden ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt. , vil bygningsblade blive nedlagt, og eventuelle tinglyste rettigheder overført til grundens ejendomsblad, hvis en bygning og en grund får samme ejer.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Den gældende praksis lovfæstes således med den foreslåede bestemmelse for så vidt angår nedlæggelsen.

Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil Tinglysningsretten skulle godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Efter 2. pkt. underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen om nedlæggelsen af bygningsbladet.

Ved underretningen sikres, at styrelsen, der med lovforslaget får ansvaret for identifikation og stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, vil kunne lade nedlæggelsen indgå i sine systemer.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet dette følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, skal bygninger på fremmed grund være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad. Er det første gang, der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, er tinglysning endvidere betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere oplysninger om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at bygningen er noteret hos Geodatastyrelsen. Notering vil ske i matriklen. Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret hos Geodatastyrelsen, indebærer, at der fremover som udgangspunkt kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund, hvis denne ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen. Det gælder dog ikke bygninger på udskilte offentlige vejarealer m.v.

Første gang der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller når der ønskes ændring af bygningsbladet, vil tinglysning endvidere være betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse. At kravet vil gælde, forinden der »første gang« kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, indebærer, at bygninger på eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere rettigheder, ikke vil blive omfattet af kravet om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse som betingelse for tinglysning af nye rettigheder. Kravet vil derimod gælde, også for bygninger på eksisterende bygningsblade, hvis bygningsblade ønskes »ændret« efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2. Det vil sige, hvis en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade (førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade).

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger på fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne notering og stedfæstelse af bygningen i regi af Geodatastyrelsen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 10 og 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen. Et andet eksempel kunne være, at Tinglysningsretten konstaterer et ejersammenfald i forhold til grunden.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 5, skal en bygning, der er opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, forinden tinglysning af en rettighed på et bygningsblad, være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-nummer), og bygningens placering skal være stedfæstet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, om indsættelsen af en ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter Geodatastyrelsen også får til opgave at registrere bygninger opført på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Sådanne bygninger kan ikke noteres i matriklen, da de ikke ligger på land, men skal indføres i nyt register herfor, som Geodatastyrelsen vil oprette og administrere. Udtrykket »registrering« anvendes på dette sted alene for at tilpasse sprogbrugen i forhold til den nævnte bestemmelse i udstykningslovens § 45 a.

Forslaget er således et element i, at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles hos Geodatastyrelsen. Ejendomsidentifikation og -registrering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Det er – ligesom for den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4 om bygninger på fremmed grund – ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Når et dokument vedrørende en bygning opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten – i lighed med, hvad der gælder for bygninger på fremmed grund, jf. ovenfor – skulle påse, at bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne registrering og stedfæstelse af bygningen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og § 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en registrering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af tinglysningslovens 23, stk. 1, at lovens §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Det fremgår af tinglysningslovens § 21, stk. 1, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, som er til hinder for matrikulære forandringer, samt at retten skal fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Efter lovens § 21, stk. 2, kan Tinglysningsretten i forbindelse med sin godkendelse kræve fremsendelse af en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse. Det følger af lovens § 21, stk. 3 – samt de i medfør af stk. 4 nærmere fastsatte regler i §§ 43-45 om uskadelighedserklæringer m.v. i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 med senere ændringer – at retten kan godkende visse matrikulære ændringer, selv om der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, hvis ændringerne kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.

Efter tinglysningslovens § 22, stk. 1, skal der i tilfælde, hvor en rettighed er til hinder for en matrikulær ændring efter § 21, stk. 1, foreligge en accept fra rettighedshaver som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed. Nægter en rettighedshaver at give påtegning, eller er det umuligt at skaffe en sådan påtegning, kan Tinglysningsretten dog efter lovens § 22, stk. 2, godkende ændringen mod en efter rettens skøn fastsat betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Efter tinglysningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., skal Tinglysningsretten godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Efter § 23, stk. 2, 2. pkt., finder 21, stk. 2 og 3, samt § 22 tilsvarende anvendelse ved sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23 vil reglerne om fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer i tinglysningslovens §§ 21 og 22 finde tilsvarende anvendelse ved registrering af bygninger på samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade.

Bestemmelsen vil sikre, at der ved de nævnte dispositioner kan finde et opgør sted mellem rettighedshaverne.

Det vil for det første indebære, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for en registrering af bygninger på samme bygningsblad (i forbindelse med førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade og overførsel af bygninger mellem bygningsblade), udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade, og at Tinglysningsretten skal fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, jf. henvisningen til tinglysningslovens § 21, herunder stk. 1.

For det andet vil det indebære, at rettighedshavere, hvis rettigheder er til hinder for en registrering af bygninger på samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade, skal afgive accept i form af en tinglyst påtegning på rettigheden, jf. henvisningen til tinglysningslovens § 22, herunder stk. 1. Hvis en rettighedshaver nægter at give påtegning på rettigheden, vil retten i medfør af henvisningen til § 22, herunder stk. 2, kunne godkende dispositionen, hvis der stilles en betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Et opgør i forbindelse med en »nedlæggelse« af bygningsblade kan f.eks. være relevant, hvor en bygning på fremmed grund og grunden, som bygningen er beliggende på, får samme ejer, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, idet bygningsbladet i disse tilfælde nedlægges, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. Herudover kan en nedlæggelse af bygningsblade blive aktuel i tilfælde, hvor en bygning, som er beliggende på fremmed grund, rives ned og dermed ikke længere eksisterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1-3

Ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), blev den officielle titel på udstykningsloven ændret som følge af § 1, nr. 1. I samme lov § 1, nr. 13, blev udstykningslovens § 45 a og dermed opgaven med registrering af bygninger på søterritoriet flyttet fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen. Endelig i samme lov § 3, stk. 2, blev der vedtaget ændringer til tinglysningslovens § 19, der handler om tinglysning af rettigheder over bygninger på fremmed grund m.v.

§ 1, nr. 1, § 1, nr. 13 og § 3, nr. 2, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 er imidlertid ikke blevet sat i kraft, og det foreslås at ophæve disse bestemmelser.

Den foreslåede ophævelse af de ikke ikrafttrådte bestemmelser vil indebære, at de samme bestemmelser i udstykningsloven og tinglysningsloven kan vedtages med de fornødne tilpasninger som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, § 1, nr. 6, og § 2, nr. 1-3.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de love, der foreslås ændret med dette lovforslag, ikke gælder for for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse dele af Rigsfællesskabet.