Til nr. 1

Det foreslås, at titlen »lov om udstykning om anden registrering i matriklen« tilføjes »samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet«. Ændringen er en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvides.

Til nr. 2-5

Det foreslås, at »matrikelmyndigheden« overalt i loven erstattes med »Geodatastyrelsen«, idet Geodatastyrelsen administrerer lov om udstykning og anden registrering i matriklen og er den eneste matrikelmyndighed i landet. Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 7 nedenfor.

Efter forslaget skal »matrikelmyndigheden« dog uændret anvendes i § 49, stk. 2. Det skyldes, at § 49, stk. 2, angår historiske forhold, hvor matrikelvæsenet var delt på flere myndigheder.

Til nr. 6

Det foreslås, at § 2, stk. 2, i udstykningsloven ophæves. Den gældende lovs § 2, stk. 2, giver mulighed for at notere arealer, der er vurderet sammen med en landbrugsejendom, som en del af den samlede faste ejendom. Bestemmelsen mistede dog sin betydning ved lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme (landbrugsloven), og det er derfor, den foreslås ophævet. Landbrugsnoteringen er siden 2004 i stedet blevet ajourført på grundlag af ejendomsvurderingen i medfør af landbrugslovens § 4, stk. 2.

Til nr. 7

Den gældende § 10 i lov om udstykning om anden registrering i matriklen, der angiver matrikelmyndigheden ved myndighedens navn, blev indsat ved lov nr. 12 af 11. januar 2010. Bestemmelsen kom ind, fordi den hidtidige særlige ordning af matrikelvæsenet i København og Frederiksberg blev ophævet ved lovens ikrafttræden, og der på dét tidspunkt derfor var behov for at slå fast, at der fremadrettet kun var én og samme matrikelmyndighed. Bestemmelsen må i dag anses for uaktuel og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 11 om matriklens indhold affattes på ny.

Efter den nye bestemmelses stk. 1 skal såvel samlede faste ejendomme som ejerlejligheder registreres i matriklen, og efter bestemmelsens stk. 3, nr. 2, skal bygninger på fremmed grund noteres i matriklen. I dag indeholder matriklen alene oplysninger om jordstykker, men med forslagets vedtagelse vil matriklen fremover også indeholde oplysning om ejerlejligheder og om bygninger på fremmed grund.

Geodatastyrelsens registrering af ejerlejligheder i matriklen vil skulle ske efter bestemmelser i ejerlejlighedsloven. Der henvises til pkt. 3.17. i de almindelige bemærkninger, hvor der nærmere er redegjort for den foreslåede registrering af ejerlejligheder. Bortset fra bestemmelserne om registrering af ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund, vil der ikke efter forslaget ske ændringer af det, der i dag er genstand for udstykningslovens regulering. Genstanden for udstykningslovens regulering vil fortsat være jordstykker, og forståelsen af begreberne »matrikulært arbejde«, udstykningslovens § 13, og »matrikulære forandringer«, udstykningslovens § 32, er derfor uændret og omfatter således alene jordstykker.

I forslaget til stk. 2, nr. 1, fastlægger de oplysninger, der skal registreres i matriklen om faste ejendomme (jordstykker) – det drejer sig om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikationsnumre og visse noteringer. På tilsvarende vis fastlægger forslagets stk. 2, nr. 2, de oplysninger, der skal registreres i matriklen om ejerlejligheder – det drejer sig om ejerlejlighedernes arealer, fordelingstal og identifikationsnumre.

Med forslaget til § 11, stk. 2 og 3, indføres et identifikationsnummer for fast ejendom som en ny obligatorisk identifikation. Der henvises til pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkninger. Med identifikationsnummeret gives en fast ejendom en identifikationsnøgle, som gør det muligt at skabe entydighed og sammenhæng mellem forskelige ejendomstyper og begreber på tværs af regelsæt, myndigheder og registre. I matriklen vil en samlet fast ejendom fortsat også være identificeret ved oplysning om matrikelnummer og ejerlav. I modsætning til matrikelnumre, der identificerer de enkelte arealer eller jordstykker i en samlet fast ejendom, vil identifikationsnummeret omfatte hele den samlede faste ejendom og knytte sig til alle de matrikelnumre, som en samlet fast ejendom eventuelt består af.

Det følger af den gældende udstykningslovs § 11, at matriklen ud over notering om, at flere matrikelnumre skal holdes forenet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, skal indeholde andre lovbestemte noteringer. Et eksempel på en lovbestemt notering er § 2, stk. 1, i landbrugsloven, hvorefter en landbrugsejendom defineres som en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Et andet eksempel er naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 3, hvoraf det følger, at strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, indfører en ny form for notering i matriklen, idet der stilles krav om, at matriklen skal indeholde notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder og om bygninger på fremmed grund. De noteringer, som skal foretages efter de gældende regler, angår bestemmelser om den arealmæssige anvendelse, men angår ikke eventuelle bygninger på arealet. Med den foreslåede bestemmelse stilles der også krav om, at noteringen om opdeling i ejerlejligheder eller om bygninger på fremmed grund skal omfatte den noterede ejendoms identifikationsnummer, som er den nøgle, der skaber entydig sammenhæng mellem ejendomstyperne.

Forslaget indebærer, at alle typer af ejendomme, der kan tinglyses rettigheder over, fremover vil skulle registreres eller noteres i matriklen. Det gælder dog ikke bygninger på søterritoriet, da matriklen ikke omfatter søterritoriet.

Ved en ændring af bygningsreglementet vil kommunerne blive forpligtet til at foranledige notering i matriklen, når de f.eks. som led i byggesagsbehandlingen får oplysning om, at en bygning tilhører en anden end grundens ejer. Der henvises til pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med Geodatastyrelsens registrering i matriklen af opdeling af ejerlejligheder, foretager styrelsen også notering om opdelingen på den samlede faste ejendoms registrering i matriklen.

I det foreslåede stk. 4, 1. pkt., gives energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de formelle krav til notering i matriklen og om ajourføring af matriklens noteringer. Med den foreslåede bestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte krav om, at kommunerne skal anvende bestemte it-systemer, når bygninger, der tilhører en anden end grundens ejer, noteres i matriklen.

Efter forslaget til stk. 4, 2. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, at en landinspektør med beskikkelse skal attestere oplysningerne i den dokumentation, der indgives i forbindelse med notering i matriklen. Denne del af bemyndigelsen tager især sigte på kravene i forslagets § 3, nr. 2, hvorefter der ved tinglysning af rettigheder over bygning på fremmed grund skal ske notering i matriklen med stedfæstelse af bygningens geografiske placering på grunden ved et rids fra en beskikket landinspektør.

Endelig indebærer forslaget en redaktionel tilpasning af udstykningslovens § 11.

Til nr. 9

Det fremgår af § 23, 1. pkt., at tinglysningsdommeren ved tinglysning af dokumenter skal påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Det foreslås, at tingslysningsdommeren ændres til Tinglysningsretten. Det skyldes, at tinglysning af rettigheder over fast ejendom siden 8. september 2009 er foregået ved Tinglysningsretten i Hobro. Pligten efter udstykningslovens § 23, 1. pkt., påhviler derfor Tinglysningsretten og ikke tinglysningsdommeren. Ændringen indebærer ikke en ændring af retstilstanden.

Til nr. 10

Med de nugældende regler i udstykningsloven §§ 25-27 tilstræbes, at der ikke opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Det forslås, at §§ 25-27 ophæves og erstattes af en ny § 25, som i højere grad kan sikre overensstemmelse mellem matriklens og tingbogens udvisende og samtidigt bidrage til øgede digitale sagsgange.

Den nye § 25 skal ses i sammenhæng med forslagets § 3, nr. 3, om ændring af tingslysningslovens §§ 21-23. Med de to nye bestemmelser i udstykningsloven og tinglysningsloven sikres det, at der er taget stilling til, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder for en påtænkt matrikulær forandring. Dette samvirke mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten, som i forslaget kaldes tinglysningssløjfen, er nærmere beskrevet i pkt. 3.3.3. i de almindelige bemærkninger.

Tinglyste rettigheder vil kun kunne være til hinder for nogle former for matrikulære forandringer. Typiske eksempler er udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af en fælleslod, jf. udstykningslovens §§ 3 og 5-8. Efter forslaget til stk. 2 skal sådanne matrikulære forandringer derfor altid igennem tinglysningssløjfen, før de kan registreres i matriklen.

Efter den foreslåede fremgangsmåde underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de påtænkte matrikulære forandringer. Forud for underretningen har Geodatastyrelsen vurderet sagen efter udstykningsloven og konstateret, at forandringerne vil kunne registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses. Når Geodatastyrelsen sender sin meddelelse om den påtænkte registrering til Tinglysningsretten, er registreringen i matriklen derfor alene betinget af, at forandringerne kan tinglyses.

Tinglysningsretten foretager derefter den tinglysningsmæssige prøvelse af de matrikulære forandringer og undersøger om adkomst-, panteforhold eller servitutter vil være til hinder for tinglysningen. Hvis intet hindrer tinglysningen, indføres Geodatastyrelsens meddelelse om de påtænkte matrikulære forandringer foreløbigt i tingbogen. Forslaget indebærer, at Geodatastyrelsens underretning om påtænkte matrikulære forandringer undergives en egentlig tinglysningsmæssig prøvelse, og at underretningen efter den foreløbige indførsel i tingbogen skal respekteres af senere tinglyste rettigheder.

I stk. 3 foreslås, at umiddelbart efter, at Tinglysningsretten har underrettet Geodatastyrelsen om, at de matrikulære forandringer er foreløbigt indført i tingbogen, registreres de matrikulære forandringer i matriklen, hvorefter de tinglyses endeligt. Udvekslingen af oplysninger mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten vil ske ved automatiseret dataoverførsel. Den endelige indførsel i tingbogen vil derfor finde sted meget kort tid efter den foreløbige indførsel.

I tilfælde, hvor de matrikulære forandringer ikke kan tinglyses, afviser Tinglysningsretten Geodatastyrelsens meddelelse. Geodatastyrelsen kan derefter nægte at registrere forandringen, jf. forslagets nr. 10 til § 30 i udstykningsloven.

Efter stk. 4 bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler om, at andre matrikulære forandringer end dem, der er nævnt i forslaget til stk. 2, skal behandles efter proceduren i tinglysningssløjfen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at proceduren efter tinglysningssløjfen skal følges, hvor der er en vis mulighed for, at tinglyste rettigheder kan være til hinder for tinglysning af en given matrikulær forandring.

Ved registrering af ejendomsberigtigelse vil der som hovedregel ikke opstå forhold i strid med tinglyste rettigheder, da der ved ejendomsberigtigelse registreres ændringer, som skyldes hævd, jf. udstykningslovens § 9 og tinglysningslovens § 26, stk. 3. Ved ejendomsberigtigelse, hvor der er vundet hævd på et helt matrikelnummer eller på en samlet fast ejendom, er det dog efter de nugældende regler et krav, at der ved registreringen i matriklen skal foreligge attest fra Tinglysningsretten om, at matrikelnummeret ikke er særskilt behæftet, eller at den samlede faste ejendom er ubehæftet, jf. § 17, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Der vil efter det foreslåede stk. 4 blive fastsat bestemmelser om, at Tinglysningsretten i disse særlige tilfælde skal underrettes om de påtænkte matrikulære forandringer.

Der vil endvidere kunne fastsættes bestemmelser om, at proceduren efter tinglysningssløjfen kan følges i enkeltstående tilfælde. Det vil være situationen, hvor der foreligger konkrete oplysninger, som giver anledning til usikkerhed om, hvorvidt de matrikulære forandringer vil kunne tinglyses.

Til nr. 11

Det foreslås, at udstykningslovens § 30 affattes på ny. Bestemmelsen regulerer i hvilke tilfælde, Geodatastyrelsen kan nægte at registrere matrikulære forandringer. Bestemmelsen ændres som følge af forslagets nr. 10 til en ny § 25, hvor det foreslås fastsat, at matrikulære forandringer kun kan registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses. Forslaget giver således Geodatastyrelsen hjemmel til også at nægte registrering af matrikulære forandringer, der ikke kan tinglyses. Som nævnt i bemærkningerne til nr. 10 til en ny § 25 vil der kunne være tale om matrikulære forandringer vedrørende udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, og andre matrikulære forandringer, som er fastsat i medfør af forslaget til § 25, stk. 4.

Til nr. 12

Det foreslås, at udstykningslovens § 32, stk. 1, hvorefter Tinglysningsretten og kommunalbestyrelsen skal underrettes om matrikulære forandringer, ophæves. Forslaget er en konsekvens af forslagets nr. 9, hvorefter registrering af matrikulære forandringer betinges af, at forandringerne kan tinglyses. Forslaget er endvidere en følge af, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil skulle underrettes om matrikulære forandringer af hensyn til ajourføring af ejendomsstamregisteret (ESR), da kommunerne som nævnt i pkt. 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger ophører med at anvende ESR.

Til nr. 13

Efter den gældende udstykningslovs § 33 skal Tinglysningsretten underrette Geodatastyrelsen, hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen. Geodatastyrelsen skal da tilbageføre registreringen, medmindre hindringen bortfalder inden for en kortere frist.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en følge af forslaget til § 25, hvorefter Tinglysningsretten som hovedregel skal påse, at en matrikulær forandring kan tinglyses, før forandringen registreres i matriklen. I matrikulære sager, hvor der ikke efter forslaget til § 25 skal ske forudgående underretning af Tinglysningsretten, kan Geodatastyrelsen umiddelbart registrere forandringen i matriklen efter udstykningslovens bestemmelser. Det kan ikke helt udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor matrikulære forandringer, der ikke er omfattet af forslaget til § 25, ikke kan tinglyses. For sådanne særlige tilfælde opretholdes med forslaget en mulighed for, at Geodatastyrelsen efter underretning fra Tinglysningsretten kan tilbageføre registreringen, hvis ikke hindringen bortfalder inden for en nærmere fastsat kortere frist.

Til nr. 14

Det foreslås i § 45 a, stk. 1 , at Geodatastyrelsen registrerer bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Dette vil ske i et nyt register, da det kun er bygninger på landjorden, der registreres i matriklen.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende forståelse af begreberne »forstranden« eller »søterritoriet« i tinglysningslovens § 19, stk. 1.

Geodatastyrelsens registrering indebærer en stedfæstelse, som vil være en betingelse for tinglysning af rettigheder over bygninger anbragt på søterritoriet.

Bestemmelsen medvirker til, at den grundlæggende registrering af alle typer faste ejendomme samles og forankres i Geodatastyrelsen.

Bygninger på fremmed grund herunder på forstranden og søterritoriet i øvrigt har nu deres eget blad i tingbogen i forbindelse med, at der skulle tinglyses rettigheder over bygningen.

Efter forslaget til § 45 a, stk. 2, afskæres den administrative klageadgang, når Geodatastyrelsen træffer afgørelser efter stk. 1. Bestemmelsen svarer til § 12, som afskærer klageadgangen for Geodatastyrelsens afgørelser efter loven i øvrigt. Forslaget til § 45 a, stk. 2 , er nødvendig idet den nugældende § 12 er placeret i lovens kapitel 2, som har overskriften »Matrikelvæsenet«. Eftersom bygninger på søterritoriet ikke kan blive registreret i matriklen, kunne der opstå tvivl om anvendelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 2 på sådanne bygninger. Geodatastyrelsens afgørelser om registrering af bygninger på forstranden og søterritorier i øvrigt er lovbundne forvaltningsakter, hvor der alene i helt begrænset omfang vil kunne blive tale om udøvelse af et skøn efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3. Reglerne for, hvornår en registrering skal ske, vil være så specifikke, at der sjældent er retlig tvivl om retsanvendelsen. Som udgangspunkt vil Geodatastyrelsen registrere bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt i overensstemmelse med en anmodning herom. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter omstændighederne vil nægte registrering, vil begrundelsen derfor være, at de formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslagets stk. 3, ikke er opfyldt. Når manglen afhjælpes, vil Geodatastyrelsen derfor skulle foretage den ønskede registrering, og det anses derfor for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registrering, hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre en ensartet retstilstand over hele landet.

Efter det foreslåede § 45 a, stk. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om registrering af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Der vil f.eks. kunne fastsættes krav om, at bygningens placering er angivet ved koordinater i et bestemt referencesystem, at anmodning om registrering skal ske i en bestemt form, herunder digitalt, eller at der foreligger dokumentation for ejerforhold eller tilladelse fra Kystdirektoratet eller anden relevant myndighed. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at de registrerede oplysninger skal ajourføres, og hvordan dette skal ske, og om retsvirkningerne af ikke-ajourførte oplysninger.

Til nr. 15

Det tilføjes til § 47, stk. 1, i udstykningsloven, at energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for at fastsætte ensartede regler om opkrævning og gebyrer for Geodatastyrelsens registrering og noteringer af ejendomsforandringer, dvs. sager om ændring af matrikulære forhold, ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund.

I den gældende § 47 findes regler om opkrævning og betaling af gebyrer for matrikulære forandringer svarende til det, som med forslaget til ændringen af stk. 1 vil gælde for alle tre ejendomstyper, der registreres eller noteres af Geodatastyrelsen. Der vil dog først skulle betales gebyr for notering af bygninger på fremmed grund og registrering af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, når bygningen skal stedfæstes forud for tinglysning, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. I medfør af det nugældende stk. 1, har ministeren i bekendtgørelse nr. 1294 af 5. december 2014 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. fastsat nærmere regler om opkrævning og betaling af gebyrer for matrikulære forandringer. Gebyrerne vil også fremover skulle dække Geodatastyrelsens omkostninger til sagsbehandling, generel faglig drift, support og vedligeholdelse og fastsættes i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning og Vejledning om prisfastsættelse.

Sager om ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, som i dag registreres i tingbogen, er efter de gældende regler gebyrfri. Frem til 2000 skulle der betales en afgift, når nye ejerlejligheder blev anmeldt til notering i tingbogen. I forbindelse med at tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 2000 blev disse regler ophævet. Ved at indføre regler om gebyr ved registrering af ejerlejligheder samt indføre gebyr for notering af bygninger på fremmed grund sikres det, at de tre ejendomstyper behandles lige ved den grundlæggende registrering.

Til nr. 16

Efter lovens § 20 må udstykning og visse andre matrikulære forandringer ikke foretages, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Bestemmelsen indebærer, at de beskikkede landinspektører skal forelægge udstykningssager for blandt andre kommunalbestyrelsen og vedlægge kommunalbestyrelsens og andre myndigheders udtalelse på sagen, før den indsendes til Geodatastyrelsen. Med lovforslagets gennemførelse vil den praktiske forberedelse af udstykningssager blive ændret, idet kommunikationen mellem landinspektøren og offentlige myndigheder digitaliseres yderligere.

Efter forslaget til § 47 a, 1. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren således fastsætte regler om, at beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder skal kommunikere digitalt, når en beskikket landinspektør forbereder en matrikulær forandring til registrering i matriklen. Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte tilsvarende regler for andre registreringer og noteringer i matriklen. Bemyndigelsen i forslagets § 47 a, 2. pkt., giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte regler, der kræver anvendelse af bestemte it-systemer m.m.

Det forventes, at Geodatastyrelsen i medfør af den foreslåede § 47 a vil stille et it-system til rådighed, som beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder forpligtes til at anvende, når en sag om registrering eller notering i matriklen er under forberedelse. Med et fælles it-system vil det det blive muligt at foretage en sammenhængende ekspedition, hvor sagsakter, bilag og anden dokumentation indsamles løbende. Et fælles it-system vil derfor kunne bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige og private sektor. Efter de nugældende regler har de beskikkede landinspektører pligt til at kommunikere digitalt, når de fremsender sager om matrikulære forandringer til Geodatastyrelsen.

Bemyndigelsen tænkes ikke anvendt til at fastætte regler for kommunernes notering af bygninger på fremmed grund. Om denne notering henvises til pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Der findes i dag ikke regler om, at data om ejendomsforandringer skal stilles til rådighed for offentligheden, inden data er registreret i matriklen.

Efter forslaget til § 47 b kan ministeren fastsætte regler om, at beskikkede landinspektører gør data, der er fremkommet i forbindelse med kommunikation omfattet af § 47 a, tilgængelige for offentligheden.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at pålægge de beskikkede landinspektører under forberedelsen af en matrikulær forandring, anden registrering eller notering i matriklen at stille data om den matrikulære forandring eller notering til rådighed for offentligheden. De data, som vil blive stillet til rådighed, er foreløbige forandringer vedrørende bl.a. matrikelkort og matrikelregisteroplysninger samt ejerlejlighedsopdelinger. De foreløbige forandringer kan dannes automatisk på grundlag af de data, som landinspektøren har udarbejdet i det it-system, som landinspektøren er pligtig til at anvende, når sagen sendes til registrering i matriklen. De foreløbige data vil blive tilgængelige via den fællesoffentlige datafordeler, der er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata. Datafordeleren vil kunne anvendes af såvel myndigheder som private.

Offentliggørelsen af de foreløbige forandringer skal for matrikulære forandringer senest ske, når landinspektøren sender sagen til i kommunen for at få kommunens erklæring om den matrikulære sags forhold til anden lovgivning, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen. Offentliggørelse af foreløbige data om opdeling af ejendomme i ejerlejligheder m.v. skal senest ske, når sagen sendes til registrering i matriklen. Landinspektøren kan dog i begge situationer vælge at lade forandringerne udstille på et tidligere tidspunkt.

Disse foreløbige data vil senere og ligesom i dag blive gjort tilgængelige i deres endelige form, når sagen – alt efter sin karakter – er registreret eller noteret i matriklen.

§§ 47 a og 47 b skal læses og forstås i sammenhæng. Den foreslåede § 47 a indebærer, at alle data i forbindelse med forberedelsen af en matrikulær forandring, anden registrering eller notering i matriklen samles i det it-system, Geodatastyrelsen stiller til rådighed for de beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder. Efter det foreslåede § 47 b vil en del af disse data blive offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at såvel offentlige myndigheder som private aktører kan få indsigt i påtænkte matrikulære forandringer inden, de er registreret i matriklen. For kommunerne betyder det f.eks., at de via datafordeleren selv kan hente de oplysninger, som danner grundlag for landets ejendomsvurderinger. Om kommunernes ophør af anvendelsen af Ejendomsstamregistret (ESR) henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det foreslås at indføre tre nye numre i § 2, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen. § 2, stk. 1, indeholder en opremsning af de opgaver, Geodatastyrelsen varetager. Efter gældende ret varetager Geodatastyrelsen matrikel- og landinspektørvæsenet, herunder registrering af forandringer af jordstykker. Med lovforslaget til stk. 1, nr. 3-5, får Geodatastyrelsen også til opgave at registrere ejerlejligheder og notere bygninger på fremmed grund i matriklen, samt at registrere bygninger på søterritoriet, herunder at registrere, når bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt opdeles i ejerlejligheder. Registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund og søterritoriet varetages i dag af Tinglysningsretten som en integreret del af tinglysningen af rettigheder over fast ejendom.

Forslaget slår fast, at den grundlæggende registrering af alle typer faste ejendomme samles og forankres i Geodatastyrelsen.

Til nr. 2

Det foreslås i § 4 b, stk.1 , at Geodatastyrelsen fører et register med oplysninger om ejerforhold vedrørende fast ejendom. Ved ordet »fører« forstås ikke eksklusiv adgang for Geodatastyrelsen til at indføre oplysninger i registret eller ændre eksisterende oplysninger. De oplysninger, der indgår i ejerfortegnelsen vil være oplysninger, der er overført fra ESR. Herudover vil ejerfortegnelsens indhold blive baseret på flere myndigheders direkte indberetninger til ejerfortegnelsen eller registreringer i andre registre, som automatisk videreformidles i ejerfortegnelsen. I ordet »fører« ligger hovedsageligt, at Geodatastyrelsen er den dataansvarlige myndighed herunder, at Geodatastyrelsen bestemmer de sikkerhedsforanstaltninger, der skal knyttes til registret. Derudover vil Geodatastyrelsen være den myndighed, der modtager og behandler henvendelser vedrørende registret fra private og myndigheder.

Der vil blive tale om en ejerfortegnelse, der skal indeholde opdaterede oplysninger om både den enkelte faste ejendoms ejer og om ejendommens eventuelle administrator eller andre, der kan råde over eller modtage meddelelser om ejendommen på ejerens vegne, som det f.eks. er tilfældet med en bobestyrer eller kurator. Ejerfortegnelsen kan omfatte oplysninger om ejerforhold vedrørende alle ejendomme, der er noteret eller registreret i matriklen eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Om den grundlæggende registrering af al fast ejendom henvises til pkt. 3.7.3. i forslagets almindelige bemærkninger.

Den nye ejerfortegnelse i Geodatastyrelsen afløser ejerregistreringen i Ejendomsstamregistret (ESR), idet kommunerne ophører med at anvende ESR. Ejerregistreringen i ESR er ulovreguleret. Geodatastyrelsens ejerfortegnelse etableres umiddelbart ved et udtræk af de ejer- og administratoroplysninger, der er registreret i ESR. I det omfang ESR rummer historiske oplysninger, vil også historiske oplysninger om ejer- og administratorforhold blive overført til ejerfortegnelsen for de ejendomme, som er noteret eller registreret i matriklen.

Ejerfortegnelsen vil fremover være udgangspunktet for kommunernes forvaltning af ejendomsområdet og for opkrævning af ejendomsskatter. Som udgangspunkt vil registrerede ejer- og administratoroplysninger også blive gjort gratis tilgængelige for privatpersoner og virksomheder via datafordeleren. Hvis ejeren har navne- og adressebeskyttelse efter bestemmelser i CPR-loven, vil ejerens navn eller adresse dog ikke kunne udleveres til privatpersoner eller virksomheder. Historiske oplysninger om ejers navn og adresse vil heller ikke kunne udleveres til private eller virksomheder, for så vidt ejeren af den pågældende ejendom aktuelt har navne- og adressebeskyttelse efter reglerne i CPR-loven. Datafordeleren er beskrevet i pkt. 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger.

Behandlingen af oplysninger om ejerforhold i forbindelse med etablering og drift af ejerfortegnelsen vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven), idet det kommende register vil indeholde personoplysninger, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr.1. Ejerfortegnelsen vil således indeholde personnumre, der skal anvendes som identifikationsnøgle, når navn og adresse på ejeren af en fast ejendom skal findes via CPR-registret. Driften af ejerfortegnelsen forudsætter dermed også en vis samkøring med personoplysninger fra CPR-registret. Personnumre vil ikke fremgå af den offentligt tilgængelige adgang til registret.

Hvad angår registrets brug af personnummer som identifikationsnøgle henvises til persondatalovens § 11, hvoraf det fremgår, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation.

De oplysninger, som skal indgå i ejerfortegnelsen, udgør almindelige ikke-følsomme oplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 6. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatastyrelsen etablere og drive en ejerfortegnelse, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Bestemmelsen forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket netop etableres ved lovforslagets bestemmelser om en ejerfortegnelse.

Samkøring med personoplysninger fra CPR-registret sker alene for at indhente navn og adresse på en given fast ejendoms ejer og dermed for at kunne opfylde registrets formål. Samkøringen tjener dermed ikke kontrolformål, og der vil ikke skulle indhentes forudgående udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Da ejerfortegnelsen føres med henblik på information af offentligheden, og er tilgængelig for offentligheden, vil der heller ikke skulle ske anmeldelse til Datatilsynet, jf. undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 44, stk. 3.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes herudover at ske inden for rammerne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at etablering og drift af ejerfortegnelsen er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Med bestemmelsen i forslaget til stk. 2, 1. pkt., bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastætte nærmere bestemmelser om offentlige myndigheders pligt til at foretage indberetning til Geodatastyrelsens ejerfortegnelse. Relevante myndigheder kan for eksempel være kommunerne, Tinglysningsretten og foged- og skifteretterne. Bemyndigelsen vil ikke blive brugt til at pålægge kommunerne at foretage indberetning om ejerforhold vedrørende bygninger i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. I medfør af forslaget til stk. 2, 2. pkt., bemyndiges ministeren endvidere til at fastlægge de forhold, som giver anledning til indberetning med henblik på ajourføring af ejerfortegnelsen. Som begivenheder kan eksempelvis nævnes oprettelse af ny fast ejendom, overdragelse og andet ejerskifte af fast ejendom, tinglysning af adkomst til fast ejendom, nedlæggelse af fast ejendom, begæring om tvangsauktion, ejerens dødsfald, indsættelse eller fratrædelse af ejendomsadministrator, eller indsættelse af bobestyrer eller kurator. Opremsningen er ikke udtømmende. Ministeren vil også kunne fastsætte nærmere bestemmelser om de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetningen. Der vil således kunne stilles krav om ejers eller ejendomsadministrators identitets- og kontaktoplysninger, om datoen for ejendommens overdragelse eller administrators indsættelse og lignende. Endelig vil ministeren i medfør af bestemmelsen kunne fastsætte krav, der angår myndighedernes validering af data før indberetning. I udtrykket validering ligger, at myndigheden skal vurdere gyldigheden af de oplysninger, som ønskes indberettet til ejerfortegnelsen. For eksempel vil en kommunes validering af et ikke tinglyst ejerskifte skulle ske på baggrund af forevisning af en underskrevet købsaftale.

Oplysningerne i Geodatastyrelsens ejerfortegnelse vil blive baseret på informationer og hændelser, som forskellige myndigheder, f.eks. kommuner samt foged- og skifteretter, registrerer i deres respektive it-systemer. I medfør af forslaget til stk. 2, 1. pkt., vil registrering i ejerfortegnelsen alene finde sted på baggrund af indberetning fra offentlige myndigheder, som forud for indberetningen har foretaget en validering af de indberettede oplysninger.

Ejerfortegnelsen vil automatisk modtage og videreformidle information om alle tinglyste ejerskifter fra Tinglysningsretten. I forbindelse med tinglysning af ejendomshandler vil Tinglysningsretten videresende oplysninger i relation til ejerskiftet til ejerfortegnelsen. Det drejer sig om registrerede handelsoplysninger, som f.eks. oplysning om købesum og dato for købsaftale.

Kommunerne får en særlig rolle i forbindelse med opdatering af ejerfortegnelsen. Det forventes med hjemmel i stk. 2, 1.pkt., at pålægge kommunerne at indberette oplysninger om ejere, hvis adkomst ikke er tinglyst, og om administratorer på baggrund af henvendelser fra borgere og virksomheder samt foged- og skifteretter. Indberetninger fra foged- og skifteretterne til ejerfortegnelsen vil i starten skulle foregå pr. mail til kommunerne, idet retterne først om nogle år vil være klar til at indberette digitalt direkte til ejerfortegnelsen. En ejer, der har indsat en ejendomsadministrator, vil skulle rette henvendelse til kommunen, som herefter kan indberette den nye ejendomsadministrator til ejerfortegnelsen. På tilsvarende vis kan en ny ejer, der har erhvervet en ejendom, uden at der sket tinglysning af overdragelsen, kunne anmode kommunen om at foretage indberetning af rette ejerforhold til ejerfortegnelsen. Forslaget berører ikke tinglysningslovens regler om tinglysning af rettigheder over fast ejendom. Tinglysning er altså fortsat sikringsakt i forhold til rettigheder over fast ejendom.

Efter forslaget til § 4 c, stk. 1, skal Geodatastyrelsen føre et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Beliggenhedsadressen anvendes til at identificere ejendommen, som et supplement til den egentlige ejendomsidentifikation, dvs. BFE-nummeret. Beliggenhedsadressen vil blive brugt som identifikation i forbindelse med borgerrettet kommunikation så som ejendomsskattebillet, BBR-rapport m.m.

Ved ordet »fører« forstås ikke eksklusiv adgang for Geodatastyrelsen til at indføre oplysninger i registret eller ændre eksisterende oplysninger. De oplysninger, der indgår i registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse, vil blive dannet på baggrund af oplysninger i Danmarks Adresseregister. Også kommunerne vil have adgang til at indberette direkte til registret i forbindelse med behandling af en ansøgning om at tildele en fast ejendom en anden beliggenhedsadresse end den, der fremgår af registret jf. stk. 2. I ordet »fører« ligger hovedsageligt, at Geodatastyrelsen er den dataansvarlige myndighed herunder, at Geodatastyrelsen bestemmer de sikkerhedsforanstaltninger, der skal knyttes til registret. Derudover vil Geodatastyrelsen, udenfor de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, være den myndighed, der modtager og behandler henvendelser vedrørende registret fra private og myndigheder.

Oplysningen svarer til den beliggenhedsbetegnelse, som kommunerne i dag ajourfører i Ejendomsstamregistret (ESR). Registreringen af beliggenhedsbetegnelse i ESR er ulovreguleret.

Det foreslåede register kan omfatte oplysninger om beliggenhedsadressen for alle ejendomme, der er registreret eller noteret i matriklen. Dette sker ved, at der i ejendomsbeliggenhedsregistret er skabt referencer mellem de faste ejendomme i matriklen og de adresser i Danmarks Adresseregister, der skal repræsentere ejendommene.

Registeret etableres ved indsamling af oplysninger om den eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet til hver enkelt ejendom. Til en fast ejendom kan der være knyttet mere end en adresse i Danmarks Adresseregister – det er f.eks. tilfældet for etageejendomme, andelsboligbebyggelser og større erhvervs- eller landbrugsejendomme. I disse tilfælde foregår udvælgelsen af beliggenhedsadressen automatisk, efter faste kriterier. Hvor Danmarks Adresseregister angiver flere vejnavne, vælges således det vejnavn, der kommer først i alfabetet, og hvor adresseregistret angiver flere husnumre, vælges det laveste nummer.

For nogle ejendomme, eksempelvis natur- og, landbrugsarealer uden bygninger, vejarealer og grønne områder og anlæg på søterritoriet, findes der ikke adresser i Danmarks Adresseregister. I så fald består beliggenhedsadressen af en tekst, som bedst muligt beskriver ejendommens beliggenhed.

Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om faste ejendommes beliggenhedsadresse i forbindelse med etablering og drift af registret vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven), idet registret vil indeholde oplysninger, der kan henføres til en person, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse indebærer en vis samkøring af personoplysninger, idet registret etableres ved indsamling af oplysninger om den eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet til hver enkelt ejendom.

De oplysninger, som skal indgå i registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse, udgør almindelige ikke-følsomme oplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 6. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatastyrelsen etablere og drive et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Bestemmelsen forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket netop etableres ved lovforslagets bestemmelser om et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse.

Samkøringen med oplysninger fra Danmarks Adresseregister tjener ikke kontrolformål, og der vil ikke forud for registrets etablering skulle indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Da registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse føres med henblik på information af offentligheden, og er tilgængeligt for offentligheden, vil der heller ikke skulle ske anmeldelse til Datatilsynet, jf. undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 44, stk. 3.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med registrets førelse forudsættes herudover at ske inden for rammerne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at etablering og drift af registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Hvis en fast ejendom er angivet ved flere forskellige adresser i Danmarks Adresseregister, kan det tænkes, at ejeren ønsker en anden beliggenhedsadresse end den, registeret over beliggenhedsadresse angiver. Det foreslås derfor i stk. 2 , at ejeren af en fast ejendom gives mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om en anden beliggenhedsadresse. Ejeren af den faste ejendom vil i givet fald skulle rette henvendelse til den kommune, som den gældende beliggenhedsadresse hører under. Kommunen skal herefter kontrollere, at den, der anmoder om ændringen, er legitimeret hertil, og herefter vurdere den ønskede beliggenhedsadresse i forhold til de regler, der er udstedt i medfør af forslagets stk. 3. Kommunen indberetter herefter en eventuel ændring af beliggenhedsadressen til Geodatastyrelsens register.

Efter forslaget til stk. 2 , kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra ejer ændre en fast ejendoms beliggenhedsadresse til en anden end den, der fremgår af Geodatastyrelsens register. Reglen forventes anvendt i de tilfælde, hvor en ejendom har flere adresser i DAR, og hvor den automatisk tildelte beliggenhedsadresse ikke svarer til den adresse, som ejeren mener, skal repræsentere ejendommen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed i kraft af den almindelige ulovhjemlede rekurs. Det skyldes, at landets kommuner ikke indgår i et administrativt hierarki, som det er tilfældet for statslige styrelser. En administrativ klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2, ville derfor kræve lovhjemmel. Der er ikke efter forslaget givet mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2. Den manglende klageadgang skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i stk. 3, som giver mulighed for at fastsætte præcise regler for ændring af beliggenhedsadressen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bemyndiger energi, -forsynings- og klimaministeren til at fastsætte de kriterier, der skal ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvad der skal være en given fast ejendoms beliggenhedsadresse. Bl.a. forventes der at blive fastsat kriterier for udformningen af den tekst, kommunerne skal anføre, hvis der til en ejendom ikke findes en adresse i Danmarks Adresseregister. Bemyndigelsen forventes udmøntet efter drøftelse med KL.

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, får sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Det samme gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Det foreslås, at tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. , ændres, så en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, eller er beliggende på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, får sit eget bygningsblad i stedet for et ejendomsblad.

En sådan bygnings ejendomsblad betegnes i praksis som et »bygningsblad«, og den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ændres i overensstemmelse med denne sprogbrug. Ændringen er således alene af sproglig karakter.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, skal bygningens geografiske placering på grunden noteres, forinden der første gang tinglyses en rettighed på en bygning på fremmed grunds ejendomsblad. Tinglysningsretten kan som grundlag for denne notering forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygninger.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der, hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

Det foreslås, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 19, stk. 2 og 3, ophæves, og erstattes af nye stk. 2-5.

Det foreslås i stk. 2 , at bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad.

Ordet »bygning« i den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, har hidtil været fortolket som en konkret fysisk bygning, hvilket har medført, at der f.eks. er blevet oprettet flere bygningsblade på en bygning, som blev nedrevet og genopført. Dette har givet anledning til misforståelse og uklarheder i praksis.

Efter forslaget skal bygningsbladet således vedrøre alle de bygninger, der er beliggende på samme grund, og som har samme ejer, uanset om disse siden oprettelsen måtte være til- eller ombygget. Fremover vil flere bygninger på samme fremmede grund, hvis bygningerne får samme ejer, blive registreret på samme bygningsblad i medfør af bestemmelsen. Sammenlægningen vil ske i henhold til reglerne i det foreslåede § 23, stk. 2, 1. pkt., samt bestemmelserne i § 21, stk. 2 og 3, og § 22, jf. det foreslåede § 23, stk. 2, 2. pkt.

Fremover vil det således kun være muligt at stifte rettigheder over de på et bygningsblad registrerede bygninger under ét, hvilket betyder, at det ikke længere vil være muligt f.eks. at belåne en af flere bygninger, som er registreret på samme bygningsblad, særskilt.

Ændringen tilsigter ikke at ændre fortolkningen af begrebet bygning i tinglysningslovens § 38.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis en bygning og en grund får samme ejer, nedlægges bygningsbladet, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. Efter 2. pkt. , underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen herom.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Forslaget lovfæster således denne praksis. Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil der skulle ske en indbyrdes prioritering af rettighederne mellem rettighedshaverne efter reglerne i det foreslåede § 23, stk. 2, 1. pkt., samt bestemmelserne i § 21, stk. 2 og 3, og § 22, jf. det foreslåede § 23, stk. 2, 2. pkt. Da Geodatastyrelsen efter lovforslaget får ansvaret for identifikation og notering af bygninger på fremmed grund, foreslås det samtidig, at retten skal underrette Geodatastyrelsen om nedlæggelsen af bygningsbladet.

Det foreslås i stk. 4 , at forinden der kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, skal bygningen af Geodatastyrelsen være noteret i matriklen med eget identifikationsnummer (et såkaldt BFE-nummer) og bygningens placering på grunden stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør.

Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10, overføres opgaven med at indsamle og registrere geografiske data om ejendomme til Geodatastyrelsen, og varetagelsen af de tinglyste rettighedshaveres interesser i forbindelse med ændringer af fast ejendom forbliver samlet hos Tinglysningsretten. Efter den foreslåede bestemmelse skal bygningens placering dermed noteres i matriklen inden tinglysning af rettigheder kan finde sted.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således fremover blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil fremover være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 3.1. vedrørende ændringerne i udstykningsloven.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at bygningen er noteret i matriklen og bygningens placering på grunden stedfæstet ved en erklæring fra en landinspektør. Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret i matriklen, indebærer, at der fremover kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund på land, hvis denne ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen.

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikationen og geografisk stedfæstelse af bygninger på fremmed grund.

Det foreslås i stk. 5 , at en bygning, der er opført på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, skal være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-nummer), og at bygningens placering skal være stedfæstet, før der kan tinglyses rettigheder over den.

Den foreslåede bestemmelse er et led i, at Geodatastyrelsen med forslaget til § 45 a, stk. 1, i udstykningsloven (lovforslagets § 1, nr. 14) får hjemmel til at registrere bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt.

Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10, overføres opgaven med at indsamle og registrere geografiske data om ejendomme til Geodatastyrelsen, og varetagelsen af de tinglyste rettighedshaveres interesser i forbindelse med ændringer af fast ejendom forbliver samlet hos Tinglysningsretten. Efter den foreslåede bestemmelse skal bygningens placering dermed registreres hos Geodatastyrelsen, forinden tinglysning af rettigheder kan finde sted.

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikationen og geografisk stedfæstelse af bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund eller på forstranden eller søterritoriet i øvrigt anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret eller registreret i overensstemmelse med bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten i medfør af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne notering eller registrering af bygningen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret eller registreret i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og § 19, stk. 1. Forhold i relation til selve bygningen, der vil kunne udgøre en hindring for tinglysning, vil f.eks. være ejersammenfald, eller at bygningen ikke har en tilstrækkelig permanent karakter.

Det vil således principielt kunne forekomme, at en bygning er entydigt identificeret og noteret af Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser at lyse rettigheder over den, fordi Tinglysningsretten konstaterer, at bygningen ejes af grundens ejer, eller Tinglysningsretten finder, at bygningen ikke er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen. Sådanne situationer, hvor Tinglysningsretten vil afvise at lyse rettigheder over en bygning på fremmed grund, som er noteret i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, må dog antages at være yderst sjældent forekommende i praksis. Dels vil en landinspektør med beskikkelse som professionel rådgiver have været på stedet og have foretaget opmåling mv. for at kunne afgive erklæring om placeringen af bygningen, dels vil ejere og rettighedshavere næppe have interesse i at bekoste stedfæstelse og notering i matriklen, hvis tinglysning på grund af bygningens beskaffenhed eller ejersammenfald må anses for udelukket eller yderst tvivlsom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10., samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, og § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Tinglysningslovens §§ 21-23 vedrører fordelingen af tinglyste rettigheder, navnlig panterettigheder og servitutter, i forbindelse med henholdsvis sammenlægning, udstykning eller arealoverførsel af faste ejendomme.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 21 vedrører sammenlægning af ejendomme.

Det følger af § 21, stk. 1, at der – forinden en sammenlægning af ejendommen kan tillades af matrikelmyndighederne – skal foreligge en attest fra Tinglysningsretten om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller at ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller om at kun den ene af ejendommene er behæftet. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene.

Hvis det ikke er muligt at skaffe påtegning, herunder hvis en panthaver nægter at give påtegning, kan sammenlægningen alligevel tillades, når der enten stilles en efter Tinglysningsrettens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes en såkaldt uskadelighedsattest om, at sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden, jf. § 21, stk. 2. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af Tinglysningsretten.

Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 3 en særlig regel om tvangsauktion over en sammenlagt ejendom og i stk. 4 en regel om, at de gældende rettigheder anføres på ét ejendomsblad, når en sammenlægning er sket.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 22 vedrører udstykning af ejendomme.

Det følger af § 22, stk. 1, at der skal foreligge en attest fra Tinglysningsretten om den geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke af grundstykkerne disse påhviler, før en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker. Retten kan som grundlag for denne attest forlange en erklæring fra en landinspektør om nævnte spørgsmål.

I stk. 2-6 er der fastsat nærmere regler om fordeling af tinglyste servitutter, hæftelser og grundbyrder mv. i forbindelse med udstykning. I stk. 7 fastslås det, at reglen om uskadelighedsattester i § 23, stk. 3, også finder anvendelse i udstykningstilfælde. Endelig følger det af stk. 8, at bestemmelsen også finder anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder. I disse tilfælde påser Tinglysningsretten, om betingelserne vedrørende uskadelighedsattester er opfyldt.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 23 vedrører arealoverførsler mellem ejendomme.

Det følger af § 23, stk. 1, at matrikelmyndighederne kun må foretage arealoverførsel, hvis panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne, og hvis der foreligger attester fra Tinglysningsretten om den geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter og grundbyrder. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 22 om servitutter og grundbyrder også gælder ved arealoverførsel.

Efter § 23, stk. 3, kan den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære ændring kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Det er matrikelmyndighederne, der afgør, om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse, skal der foreligge erklæring fra en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen. Dette er sket i tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelighedsattester. Matrikelmyndigheden udsteder således uskadelighedsattesten på baggrund af en erklæring fra en landinspektør. De nærmere regler om, hvilke oplysninger en uskadelighedsattest skal indeholde, fremgår af bekendtgørelsens § 43. Det følger bl.a. heraf, at det af uskadelighedsattesten skal fremgå, at den matrikulære ændring kun giver anledning til ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi, at der ikke inden for de seneste fem år er udskilt eller omlagt arealer fra ejendommen ved anvendelse af uskadelighedsattester, og at der ikke findes bygninger på det udskilte areal, eller at de bygninger, der findes herpå, er af helt ubetydelig værdi. Herudover findes der nærmere bestemmelser om værdigrænser mv.

Det følger af § 23, stk. 4, at der sker tinglysning på de relevante ejendomsblade om den foretagne arealoverførsel med fornøden indbyrdes henvisning. Endelig følger det af stk. 5, at bestemmelsen i § 21, stk. 3, om tvangsauktion over sammenlagte ejendomme også finder anvendelse, hvis der er foretaget arealoverførsel vedrørende ejendommen.

Med lovforslaget foreslås de gældende bestemmelser i tinglysningslovens §§ 21-23 ophævet og erstattet med nye §§ 21-23.

I § 21, stk. 1, foreslås det, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod, inden Geodatastyrelsen kan notere sådanne matrikulære ændringer i matriklen.

Efter bestemmelsen fastlægger retten endvidere eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Herved forstås rettigheder, som ikke er til hinder for udstykning mv., herunder også rettigheder, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, jf. nærmere nedenfor. Der er i den henseende tale om en videreførelse af den gældende retstilstand efter § 21, stk. 1 og 2.

Ved »rettigheder« efter bestemmelsen forstås navnlig adkomstrettigheder samt pant, byrder, servitutter og udlæg.

Som anført ovenfor anvendes i den gældende § 21, stk. 1, begrebet »hæftelser«. Det er i den juridiske litteratur antaget, at dette omfatter pantehæftelser, herunder såvel pantebreve som skadesløsbreve, udlæg og byrder, som er lyst pantstiftende på ejendommen, men ikke servitutter eller brugsrettigheder.

Udover at videreføre kravet om, at Tinglysningsretten skal fastlægge den indbyrdes prioritet mellem eventuelle hæftelser, som ikke er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod, indebærer bestemmelsen således, at Tinglysningsretten også skal fastlægge prioriteten af andre rettigheder, herunder servitutter.

I § 21, stk. 2, foreslås det, at Tinglysningsretten i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 kan kræve, at der fremsendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse om de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke grundstykker disse påhviler.

Erfaringerne med den gældende stedfæstelsesordning har som anført i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.12. vist, at det i praksis er vanskeligt og ressourcekrævende for landinspektørerne at foretage nøjagtige og entydige opmålinger af ældre servitutter, der er tinglyst forud for indførelsen af kravet om geografisk stedfæstelse af servitutter. Dette medfører også, at gennemførelsen af matrikulære ændringer generelt er omkostningstung og byrdefuld.

Det foreslås derfor i stk. 2, at Tinglysningsretten fremover alene skal kunne kræve en erklæring fra en landinspektør om, hvilke grundstykker de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler, og at kravet om, at der skal foretages en geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter, inden der kan ske udstykning eller arealoverførsel af ejendomme, således ophæves.

I § 21, stk. 3, foreslås det, at Tinglysningsretten kan godkende en ændring som omhandlet i stk. 1, selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Kravet om indhentelse af en uskadelighedsattest, jf. bestemmelsen i det gældende § 21, stk. 2, og § 23, stk. 3, foreslås således ophævet, idet de gældende regler om indhentelse af uskadelighedsattester, på grund af de mange detaljerede krav til attestens udformning, er tunge at administrere. Samtidig er det svært på forhånd at gennemskue, om en påtænkt matrikulær disposition kan tillades efter de gældende regler. I stedet vil der i medfør af bemyndigelsen i stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinjer om, hvilke ændringer rettighedshavere skal tåle, samt om afgivelse af erklæringer i forbindelse hermed. Tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelighedsattester forventes ændret i overensstemmelse hermed. Det er ikke hensigten i videre omfang at tillade matrikulære ændringer end efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 23, stk. 3, og regler fastsat i medfør heraf.

Der forventes i medfør af bemyndigelsen i § 21, stk. 4, bl.a. fastsat nærmere beløbs- eller værdigrænser for, hvornår en ændring må anses for værende af mindre betydning for rettighedshaverne, samt regler for i hvilket omfang afgivelse af fællesareal i en ejerlejlighedsejendom vil kunne ske uden skøde og uden panthavernes samtykke.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen udstedes nærmere regler om overdragelseserklæringer ved mindre arealoverførsler. De planlagte administrative regler forventes overordnet at videreføre gældende ret i udstykningslovens § 25, stk. 3, samt de særlige regler i § 14, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder, men vil dog blive tilpasset de ændringer, der følger af dette lovforslag, herunder vedrørende rollefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen ved behandlingen af matrikulære sager.

Det foreslås i § 22, stk. 1 , at såfremt en rettighed er til hinder for en udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod omfattet af § 21, stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed. Den foreslåede § 22 henviser alene til § 21, stk. 1, da en rettighedshavers accept ikke er fornøden efter den foreslåede § 21, stk. 3.

Den accept, der skal foreligge som tinglyst påtegning på rettigheden efter bestemmelsen, indebærer en accept af den prioritetsstilling, som panthaverne har opnået enighed om i forbindelse med en sammenlægning, jf. den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1. Der tilsigtes således ikke nogen ændring af, i hvilke tilfælde der skal finde et panthaveropgør sted. Ligeledes medfører bestemmelsen ingen ændring i forhold til gældende ret efter bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 1, idet en panthaver også efter den foreslåede bestemmelse skal give sin accept af arealets frigørelse fra hæftelserne.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at hvis en rettighedshaver nægter at give påtegning, jf. stk. 1, eller hvis det er umuligt at skaffe en sådan påtegning, kan retten dog godkende ændringen mod en betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse. Sikkerheden fastsættes efter rettens skøn.

Dermed videreføres Tinglysningsrettens mulighed for mod sikkerhedsstillelse at godkende en matrikulær ændring trods manglende påtegning, hvilket retten også i dag har mulighed for ved sammenlægninger, jf. den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at §§ 21 og 22 skal finde tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 22, stk. 8, finder reglerne om udstykning, jf. tinglysningslovens i § 22, stk. 1-7, tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Med de foreslåede ændringer af ejerlejlighedsloven skal oprettelse af lejligheder fremover ske ved Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder, jf. forslaget til § 4 a, stk. 1, i ejerlejlighedsloven (lovforslagets § 6, nr. 2). Det er en betingelse for Geodatastyrelsens registrering, at opdelingen eller ændringen kan tinglyses, jf. § 4 a, stk. 2.

Efter det foreslåede § 23, stk. 1, finder reglerne i §§ 21 og 22, der regulerer bl.a. udstykning, tilsvarende anvendelse ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder. Det vil således bl.a. være en betingelse, at retten har godkendt, at der ikke er rettigheder til hinder for opdelingen, inden opdelingen registreres i matriklen, jf. det foreslåede § 21, stk. 1. Ligeledes vil retten kunne kræve en erklæring om eventuelle servitutter, der er tinglyst på ejendommen, som nævnt i det foreslåede § 21, stk. 2, og retten vil kunne godkende en opdeling, selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis opdelingen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Endvidere vil rettighedshavere, hvis rettigheder er til hinder for opdelingen, skulle acceptere opdelingen ved en tinglyst påtegning, jf. det foreslåede § 22, stk. 1.

Hermed videreføres den gældende ordning efter § 22, stk. 8, hvorefter reglerne om udstykning finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at retten ved sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, og at § 21, stk. 2 og 3, samt § 22 også skal finde anvendelse ved sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade. Med bestemmelsen etableres der således som noget nyt hjemmel til, at der også i disse tilfælde kan finde et opgør sted mellem rettighedshaverne.

Ved sammenlægning af bygningsblade forstås de tilfælde, hvor to eller flere bygningsblade lægges sammen, fordi bygninger, som er beliggende på samme fremmede grund, får samme ejer, og dermed skal registreres på samme bygningsblad, jf. det foreslåede § 19, stk. 2.

Ved nedlæggelse af bygningsblade henvises der for det første til tilfælde, hvor en bygning på fremmed grund, jf. tinglysningslovens § 19, stk. 1, og grunden, som bygningen er beliggende på, får samme ejer. Efter det foreslåede § 19, stk. 3, nedlægges bygningsbladet i disse tilfælde, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. For det andet henvises der til tilfælde, hvor en bygning, som er beliggende på fremmed grund, rives ned, og dermed ikke længere eksisterer.

I de nævnte tilfælde vil Tinglysningsretten herefter i medfør af det foreslåede § 23, stk. 2, skulle godkende, at der ikke er rettigheder til hinder for sammenlægningen eller nedlæggelsen af bygningsbladet, samt fastlægge den indbyrdes prioritet mellem eventuelle rettigheder, som ikke er til hinder herfor. Ligeledes vil rettighedshavere, hvis rettigheder er til hinder for en sammenlægning eller nedlæggelse af bygningsbladet, skulle afgive accept i form af en tinglyst påtegning på rettigheden, jf. henvisningen til den foreslåede § 22, herunder stk. 1. Dette indebærer bl.a., at der i tilfælde, hvor en bygning på fremmed grund og grunden får samme ejer, jf. det foreslåede § 19, stk. 3, fremover vil skulle finde et opgør mellem rettighedshaverne sted, svarende til det opgør, som finder sted efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, og som fortsat skal finde sted efter det foreslåede § 22, stk. 1, jf. ovenfor.

Hvis en rettighedshaver nægter at give påtegning på rettigheden i forbindelse med sammenlægning eller nedlæggelse af et bygningsblad, vil retten i medfør af henvisningen til den foreslåede § 22, herunder stk. 2, kunne godkende sammenlægning eller nedlæggelse, hvis der stilles en betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Til nr. 4

Den gældende § 24 omhandler spørgsmålet om pantehæftelsernes udstrækning i tilfælde hvor den ejendom, som de oprindeligt påhviler, sammenlægges med parceller, som inden sammenlægningen enten var ubehæftede eller frigjort fra tidligere hæftelser.

Det foreslås alene at ændre betegnelsen matrikelmyndighederne i § 24 til Geodatastyrelsen. Ændringen er en konsekvens af, at matrikelmyndighederne er erstattet af Geodatastyrelsen, der administrerer de matrikulære sager.

Til nr. 1

Tinglysningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, indeholder regler for fogedretternes sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende værdiansættelsen af en fast ejendom, som er et resultat af en sammenlægning eller arealoverførsel, i forbindelse med tvangsauktion over en sådan fast ejendom.

Reglerne fastslår, at såfremt der ved tvangsauktion over en sammenlagt eller arealoverført fast ejendom ikke opnås fuld dækning for de før sammenlægningen bestående byrder, ansætter fogden ved skøn byrdernes andel af købesummen. Skønnet sker under hensyn til forholdet mellem værdien af den del af ejendommen, som byrderne vedrører, og værdien af den samlede ejendom.

Disse regler foreslås – med en sproglig modernisering – indsat som nyt stk. 4 i retsplejelovens § 573 i lovens kapitel 51, hvor regler om fogedrettens sagsbehandling i forbindelse med tvangsauktioner over fast ejendom generelt er behandlet. For Justitsministeriets nærmere overvejelser herom, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.13.

Den foreslåede bestemmelses formål er således – ligesom de nugældende bestemmelser i tinglysningsloven – at sikre, at den berettigede ifølge servitutten (servituthaveren) efter sammenlægningen eller arealoverførslen så vidt muligt er stillet som før sammenlægningen eller arealoverførslen, således at sammenlægningen ikke kommer servituthaveren til skade. Fogedretten vil således også fremover have et skøn til at vurdere bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byrders andel i købesummen, så længe det sikres, at servituthaveren efter sammenlægningen eller arealoverførslen vil være stillet, som hvis sammenlægningen eller arealoverførslen ikke havde fundet sted.

Fogedretten bør i forbindelse med den skønsmæssige fastsættelse sikre, at den pantegæld, der forud for sammenlægningen eller arealoverførslen hvilede på arealet med prioritet forud for den pågældende servitut, trækkes fra den andel af købesummen, som antages at svare forholdsmæssigt til det pågældende jordstykkes værdi i forhold til den samlede ejendoms værdi.

Det bemærkes, at tvangsauktionskøberen vil overtage byrden, hvis servituthaveren efter ovennævnte beregning opnår fuld dækning. Såfremt servituthaveren ikke opnår fuld dækning, kan den pågældende fogedret benytte fremgangsmåden vedrørende alternativt opråb mv. i retsplejelovens § 573.

Det bemærkes endvidere, at omplaceringen af bestemmelserne fra tinglysningsloven til retsplejeloven samt den sproglige modernisering ikke tilsigter at medføre, at reglen skal fortolkes eller benyttes anderledes end efter hidtidig praksis.

Til nr. 1

Formålet med BBR fremgår af BBR-lovens § 1, stk. 2. Registrets formål er at indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Derudover er formålet med registret at indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser. Endelig er formålet med registret at stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder. Med lovforslaget forslås det, at formålet med BBR udvides til også at indeholde registreringer af ejendomsidentifikationer. Forslaget til ændringen af § 1, stk. 2, nr. 2, er et led i udmøntningen af grunddataprogrammets delaftale 1 – Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata, hvor det er aftalt, at bygninger, tekniske anlæg og enheder i BBR skal kunne indeholde et BFE-nummer, som identificerer den ejendom, som objektet tilhører. Den foreslåede ændring bidrager til at sikre sammenhængen mellem oplysningerne i BBR og registreringen af ejendomsrelaterede oplysninger i øvrige offentlige registre.

Til nr. 2

Det fremgår af BBR-lovens § 1, stk. 3, at udgifterne til BBRs vedligeholdelse og drift afholdes af kommunalbestyrelsen, samt at skatteministeren kan fastsætte regler om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner. Det foreslås præciseret i § 1, stk. 3, at andre end kommunerne kan bidrage til udgifterne i forbindelse med BBR. Andre parters bidrag vil skulle ske på frivillig basis, og der vil i de enkelte tilfælde skulle indgås aftale herom med skatteministeren. Der vil f.eks. i forbindelse med implementeringen af grunddataprogrammet blive tale om et statsligt engangsbidrag til udviklingen af BBR. Den foreslåede ændring af bestemmelsens formulering indebærer alene en præcisering af, at der eksisterer en sådan adgang for andre parter til at bidrage til udgifterne ved registrene, men ændrer ikke den eksisterende retstilstand.

Til nr. 3

Skatteministeren kan efter reglerne i BBR-lovens § 1 a bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive og udvikle BBR. Bemyndigelsesadgangen er i dag benyttet til at bemyndige Kombit A/S til at drive og udvikle registret. Med den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren kunne foretage en delvis bemyndigelse til en anden offentlig myndighed eller et privat selskab.

Denne adgang vil kunne anvendes til at bemyndige en offentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive og udvikle en del af BBR eller at varetage en del af opgaverne i forbindelse med etablering, drift og udvikling af registret. De opgaver, der ikke bemyndiges til myndigheden eller selskabet, vil kunne bemyndiges til andre myndigheder eller selskaber, ligesom ministeren vil kunne undlade at foretage en bemyndigelse for så vidt angår disse resterende opgaver.

Den foreslåede ændring skal sikre, at skatteministeren har mulighed for at finde omkostningseffektive løsninger på større eller mindre dele af it-funktionaliteten, hvor det er hensigtsmæssigt, eksempelvis ved eventuelle fremtidige funktionaliteter af ren statslig interesse, der ikke nødvendigvis skal udformes under hensyn til den kommunale ramme-arkitektur for it-systemer.

Til nr. 4

Efter BBR-lovens § 3, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1429 af 21. december 2005, der indsatte den gældende formulering, at kommunen ved føring af BBR er ansvarlig for kontrol og opfølgning over for ejeren, samt at kommunen er forpligtet til at revidere ejerens oplysninger og reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem oplysningerne i BBR og de faktiske forhold. Pligten omfatter en egentlig revision af ejers oplysninger, sådan at kommunen skal forkaste eller ændre i de oplysninger, der modtages fra ejeren, hvis oplysningerne er forkerte.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen i BBR foreslås det i lovens § 3, stk. 1, præciseret, at pligten inkluderer at føre kontrol med ejeres indberetninger. Det foreslås endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen aktivt skal sørge for at ajourføre de pågældende data, såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at data i BBR ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Med den foreslåede ændring af BBR-lovens § 3, stk. 1, vil disse forhold vedrørende kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen dermed blive overført fra bemærkningerne til lov nr. 1429 af 21. december 2005 til selve lovteksten. Hensigten hermed er at gøre kommunalbestyrelsens ansvar tydeligere, men den foreslåede ændring af BBR-lovens § 3, stk. 1, ændrer ikke den nuværende retstilstand.

Den it-tekniske udvikling hen mod, at BBR-oplysningerne indløber i struktureret digital form direkte fra ejerne, vil være med til at fremskynde en transformation af den kommunale registerførerrolle fra en indtastningsfunktion til i højere grad at være en kontrolfunktion. Som led i det formaliserede samarbejde mellem Skatteministeriet og KL om drift og udvikling af BBR er det i den forbindelse aftalt at indføre en mulighed for ejere til at indberette ændringer til ejendommens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at det i 2017 bliver muligt for BBR-systemet at modtage sådanne formaliserede ejer-indberetninger på en struktureret måde, således at data automatisk kan indlæses i BBR efter at have undergået en manuel og/eller en systemmæssig kontrol.

Revisionsforpligtelsen og den heraf følgende pligt til om nødvendigt at forkaste eller ændre i de af ejer afgivne oplysninger skønnes på denne baggrund fremadrettet at få en så central karakter, at kommunens ansvar foreslås trukket frem fra bemærkningerne og ind i selve lovteksten.

Til nr. 5

Kommunalbestyrelsen skal efter BBR-lovens § 3, stk. 1, sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Kommunalbestyrelsen er herunder forpligtet til at revidere ejerens oplysninger til BBR og reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem oplysningerne i BBR og de faktiske forhold. Efter BBR-lovens § 3, stk. 3, fører skatteministeren tilsyn med kommunernes føring af BBR samt med kommunernes indsats med rettidig indberetning og opfølgning på oplysninger i BBR.

Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 7, i loven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kontrol af ejeres indberetninger til BBR skal foretages. Den foreslåede ændring er en nødvendig forudsætning for at sikre den fornødne kontrol i forbindelse med, at ejere af ejendomme fremover gives mulighed for at indberette ændringer til ejendommens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at det i 2017 bliver muligt for BBR-systemet at modtage formaliserede ejer-indberetninger på en struktureret måde, således at data automatisk kan indlæses i BBR efter at have undergået en manuel og/eller en systemmæssig kontrol. Den foreslåede adgang til at fastsætte nærmere regler om kontrol af ejeres indberetninger til BBR vil endvidere finde anvendelse i forhold til at sikre den fornødne kontrol med de indberetninger, der ikke sker digitalt via selvbetjeningssystemer.

Til nr. 6

Ifølge den nugældende BBR-lovs § 7, stk. 1, påhviler det skatteministeren at søge gennemført sådanne regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og stedbestemte oplysninger. Bestemmelsen har til hensigt at realisere samfundsmæssige gevinster gennem sikringen af den nødvendige koordination på området. BBR-lovens § 3, stk. 1, foreslås ændret, således at denne forpligtelse til samordning og forenkling af registreringen knyttes tydeligere til fast ejendom og relaterede oplysninger. Det brede begreb, stedbestemte oplysninger, der er med til at afgrænse skatteministerens samordnings- og forenklingsforpligtelse i den nuværende formulering af BBR-lovens § 7, stk. 1, foreslås således præciseret til oplysninger, der naturligt knytter sig til fast ejendom. Det omfatter for eksempel oplysninger om bygninger og tekniske anlæg og disses energiforhold og relation til offentlige planer.

Stedbestemte oplysninger er et bredt begreb, og der sker i de fleste offentlige myndigheder registreringer af oplysninger, der på en eller anden måde knytter sig til et sted. Det kan fx være registreringer, der inkluderer adresser på personer eller virksomheder, eller oplysninger vedrørende veje, bygninger eller tekniske anlæg, der er stedfæstet ved koordinater eller adresser, samt registreringen af forskellige forvaltningsmæssige beslutninger, der relaterer sig til geografiske områder. Blandt de mange registreringer af stedbestemte oplysninger vil nogle efter deres karakter ikke have en naturlig sammenhæng med ejendomsområdet og de registreringer, der i øvrigt sker af fast ejendom i form af bygninger og tekniske anlæg i Bygnings- og Boligregistret efter BBR-loven. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæssigt at præcisere anvendelsesområdet for BBR-lovens § 7, stk. 1 og dermed skatteministerens forpligtelse til samordning og forenkling af registreringen af oplysninger.

Til nr. 7

Efter BBR-lovens § 7, stk. 2, påhviler det skatteministeren at udforme en entydig fælles ejendoms-reference og stille den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendomme. I den forbindelse har skatteministeren ved den eksisterende bestemmelse i BBR-lovens § 7, stk. 3, hjemmel til at fastsætte nærmere regler for registrering og anvendelse af den fælles ejendomsreference efter forhandling med de berørte ressortministre. Etableringen af den fælles ejendomsreference sigtede mod at skabe sammenhæng mellem ejendomsbegreberne og en sikring af en entydig sammenhæng mellem registreringen af ejendomsrelaterede oplysninger i offentlige registre.

Det foreslås, at BBR-lovens § 7, stk. 2 og 3, ophæves, og at der indsættes et nyt stk. 2, hvorefter skatteministeren efter forhandling med energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal være registreret i BBR, for at ejendomsregistrering kan gennemføres i matriklen.

Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles ejendomsidentifikation (BFE-nummer) er der behov for at fokusere referencen, så den specifikt retter sig mod koblingen mellem BBR og matriklen. De foreslåede ændringer sikrer de nødvendige rammer for, at skatteministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelse af den korrekte relation mellem BBR og matriklen. Reglerne vil blive implementeret i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået i regi af grunddataprogrammet, hvor det er aftalt, at hver samlede faste ejendom, hver ejerlejlighed og hver bygning på fremmed grund, der er registreret eller noteret i matriklen, identificeres med et BFE-nummer, som hver enkelt BBR-objekt herefter kan refereres til.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2, at BBR-loven ikke gælder for Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Denne adgang til at sætte BBR-loven i kraft i Grønland har været en del af BBR-loven siden BBR-lovens vedtagelse i 1976, men BBR-loven har på intet tidspunkt været sat i kraft i Grønland.

Det foreslås, at BBR-lovens § 11 ændres, sådan at adgangen til at sætte BBR-loven i kraft i Grønland ved kongelig anordning udgår af loven.

Skatteministeriet er i dialog med Grønlands Selvstyre vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Grønlands Selvstyre har overtaget bygningsregistreringsområdet i Grønland som et selvstyreanliggende, hvorved selvstyremyndighederne har fået den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområdet. Det er i den forbindelse Skatteministeriets vurdering, at selvstyret har overtaget sagsområdet som selvstyreanliggende.

Såfremt bygningsregistreringsområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre, medfører det, at BBR-loven, som indeholder reguleringen på bygningsregistreringsområdet, ikke kan sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning, sådan som det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2.

Hvis den videre dialog med Grønlands Selvstyre viser, at bygningsregistreringsområdet ikke er overtaget af Grønlands Selvstyre, vil der skulle fremsættes et ændringslovforslag, således at den foreslåede ændring af BBR-lovens territorialbestemmelse udgår af lovforslaget.

Til nr. 1

Oprettelsen af ejerlejligheder sker i dag ved ejerens anmeldelse om ejendommens opdeling i ejerlejligheder, jf. kap. 6 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom). Efterfølgende ændringer af ejerlejligheder sker ligeledes ved tinglysning af ejers anmeldelse herom.

Ifølge § 4, stk. 1, i ejerlejlighedsloven anses hver ejerlejlighed som en selvstændig fast ejendom. Ejerlejlighedsloven har ikke i dag bestemmelser, der fastslår, hvordan den enkelte ejerlejlighed defineres, men i tingbogen er en ejerlejlighed defineret ved matrikelbetegnelsen efterfulgt af ejerlejlighedens nummer. Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, tilføjes, at hver ejerlejlighed er identificeret ved eget identifikationsnummer. Med forslagets gennemførelse vil identifikationsnummeret (BFE-nummer) danne grundlag for al udveksling og behandling af ejendomsdata på tværs af offentlige registre og systemer og f.eks. blive anvendt som identifikation af en ejerlejlighed ved tinglysning af adkomst, pant m.v. og ved offentlig ejendomsvurdering. I dag har hver ejerlejlighed inden for en hovedejendom desuden sit eget ejerlejlighedsnummer, hvad der ikke ændres på med forslaget.

Ved oprettelse af ejerlejligheder vil hver enkelt ejerlejlighed udgøre en selvstændig fast ejendom, og hver ejerlejlighed får sit eget identifikationsnummer. Det er alene fast ejendom, der tildeles et identifikationsnummer. Det forhold, at den enkelte ejerlejlighed er indrettet som flere lejligheder, f.eks. flere boliger, har ingen betydning for tildeling af identifikationsnummer.

Der er flere ejendomstyper, der kan opdeles i ejerlejligheder. Der kan således ske opdeling af bebyggelsen på en samlet fast ejendom eller opdeling af en bygning på fremmed grund, herunder på søterritoriet eller forstranden i øvrigt, og der kan også ske videreopdeling af en allerede eksisterende ejerlejlighed. Uanset hvad der er udgangspunktet for opdelingen i ejerlejligheder, udgør den enkelte ejerlejlighed en selvstændig fast ejendom, som efter forslaget får et eget identifikationsnummer. Den oprindelige samlede faste ejendom eller bygning på fremmed grund, der er blevet opdelt i ejerlejligheder, beholder sit eget identifikationsnummer. Efter lovforslagets § 1, nr. 8, (forslag til § 11 i udstykningsloven) skal matriklen indeholde registrering af opdeling i ejerlejligheder og notering om bygninger på fremmed grund, og registreringen og noteringen skal omfatte hver enkelt fast ejendoms identifikationsnummer uanset ejendomstype. I matriklen vil der ved hjælp af den enkelte ejendoms identifikationsnummer blive skabt sammenhæng mellem de forskellige ejendomstyper, f.eks. vil det fremgår på hvilket matrikelnummer en ejerlejlighed er beliggende, og om ejerlejligheden er i en bygning på fremmed grund.

Til nr. 2

Det foreslås at indsætte en ny § 4 a i lov om ejerlejligheder. Bestemmelsen indeholder regler om ejendomsdannelsen af ejerlejligheder. Efter forslaget sker oprettelsen af en ejerlejlighed ved Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i matriklen eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Det samme gælder ændringer af ejerlejligheder; ændringer sker ved Geodatastyrelsens registrering. En ændring kan f.eks. være videreopdeling af en ejerlejlighed, overførsel af areal mellem ejerlejligheder eller mellem en ejerlejlighed og fællesareal eller ændring af fordelingstallene for de enkelte ejerlejligheder. Oprettelse af en ejerlejlighed og ændringer heraf forudsætter Geodatastyrelsens registrering i matriklen eller i registeret over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, hvis ændringerne skal danne grundlag for tinglysning og beskatning.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er helt central i nyordningen af ejendomsregistreringen for så vidt angår ejerlejligheder, idet det med bestemmelsen slås fast, at en ejerlejlighed oprettes og alene kan oprettes ved Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder. Forslaget indebærer således, at der ikke kan tinglyses rettigheder over nye ejerlejligheder, førend de er registreret af Geodatastyrelsen i matriklen eller i registeret over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt.

Med bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at alle ændringer sker ved Geodatastyrelsens registrering. De gældende bestemmelser i ejerlejlighedsloven omhandler alene opdeling og videreopdeling. Efter den gældende bestemmelse i tinglysningsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, stilles der imidlertid også en række krav til dokumentationen ved anmeldelse af ændringer af de angivelser, der er omfattet af bekendtgørelsens § 31, stk. 3, f.eks. om ejerlejlighedernes arealer eller fordelingstal. Forslaget er således alene en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, nr. 1, at der skal foreligge dokumentation for, at ejerlejlighedslovens bestemmelser om opdeling eller ændring af ejerlejligheder er overholdt, før Geodatastyrelsen kan registrere opdelingen eller ændringen. De gældende betingelser for opdeling og videreopdeling findes i ejerlejlighedslovens § 3 og § 10 eller § 10 a. Når en sag om opdeling eller ændring af ejerlejligheder indsendes til Geodatastyrelsen, skal den bl.a. indeholde kort over de enkelte ejerlejligheder, som er attesteret af en landinspektør med beskikkelse.

Det forslås i § 4 a, stk. 2, nr. 2, at det endvidere skal være en betingelse for Geodatastyrelsens registrering efter stk. 1, at opdelingen eller ændringen kan tinglyses. Bestemmelsen er en følge af, at selve ejendomsregistreringen af ejerlejligheder overgår fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen, mens det som hidtil vil være Tinglysningsretten, der tager stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt ejendomsforandring af en ejerlejlighed.

Bestemmelsen indebærer, at Geodatastyrelsen skal nægte registrering, hvis den anmodede oprettelse eller ændring er i strid med tinglyste rettigheder. Et eksempel på, at en tinglyst rettighed hindrer opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, kan være, at der på ejendommen er lyst en servitut om forbud mod opdeling i ejerlejligheder. I tilfælde hvor f.eks. to eller flere ejerlejligheder lægges sammen til én ejerlejlighed, eller hvor der sker overførsel af areal fra en ejerlejlighed til en anden ejerlejlighed eller mellem fællesareal og en ejerlejlighed, vil også tinglyste panterettigheder kunne være til hinder for ændringen, hvis ikke der på forhånd har fundet et opgør sted med panthaverne.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, nr. 3 , at det endvidere skal være en betingelse for Geodatastyrelsens registrering efter stk. 1, at der foreligger oplysninger m.v., som efter regler fastsat i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering er nødvendige for registreringen. Der henvises til pkt. 3.14.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter de foreslåede § 4 a, stk. 3 og 4, finder fremgangsmåden efter udstykningslovens § 25, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse på registrering af oprettelse og ændringer af ejerlejligheder. Forslagets stk. 3 og 4 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, (forslag til § 21 i tinglysningsloven). Med disse bestemmelser i tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven sikres det, at der er taget stilling til, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder for en påtænkt oprettelse eller ejendomsforandring. Dette samvirke mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten, som i forslaget kaldes tinglysningssløjfen, er nærmere beskrevet i pkt. 3.3.3 i almindelige bemærkninger. Med forslaget er arbejdsdelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen ved ejendomsdannelsen af ejerlejligheder gjort helt klar. Geodatastyrelsen varetager selve ejendomsregisteringen af ejerlejligheder, mens Tinglysningsretten som hidtil tager stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt oprettelse eller forandring af en ejerlejlighed. Ved enhver oprettelse eller ændring af ejerlejligheder skal proceduren efter tinglysningssløjfen iagttages, før Geodatastyrelsen kan registrere oprettelsen eller ændringen. Ejendomsforandringer vedrørende ejerlejligheder vil i alle tilfælde skulle følge fremgangsmåden som beskrevet i tinglysningssløjfen, uanset om der er tale om mindre overførsler af areal, mindre arealændringer m.v. Det er alene fejl, der ikke indebærer ejendomsændringer, der kan rettes af Geodatastyrelsen uden inddragelse af Tinglysningsretten og iagttagelse af proceduren efter tinglysningssløjfen. Som eksempler på fejl, der kan rettes ved Geodatastyrelsens registrering og uden inddragelse af Tinglysningsretten, kan nævnes tegnefejl på et ejerlejlighedskort - eksempelvis en spejlvending - som ingen indflydelse får på ejerlejlighedsarealet.

Som konsekvens af at den grundlæggende registrering af ejerlejligheder fremover sker i matriklen, gives energi-, forsynings- og klimaministeren i det foreslåede § 4 a, stk. 5, 1. pkt., bemyndigelse til at fastsætte regler om oprettelsen af ejerlejligheder, videreopdeling og ændring af ejerlejligheder. Den bekendtgørelse, der vil udmønte bemyndigelsen, vil kunne indeholde bestemmelser om sagsbehandling, kontrol og generelle krav til dokumentation, form og formater. Der vil således f.eks. kunne stilles krav om, at ansøgninger er vedlagt en fortegnelse over ejerlejlighederne, et kort over hver enkelt ejerlejlighed og oplysning om ejerlejlighedernes beliggenhed og areal. Der vil også kunne stilles krav om, at en landinspektør med beskikkelse har attesteret visse oplysninger og kortmateriale. I bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat bestemmelser om, hvordan det skal dokumenteres, at lovens krav til opdeling i ejerlejligheder eller ændringer heraf er overholdt. Dokumentation vil typisk skulle foreligge i form af erklæring fra ejer, en landinspektør med beskikkelse, kommunen eller en anden offentlig myndighed.

Kravene til dokumentation m.v. findes i dag i tinglysningsbekendtgørelsens kapitel 8 og tænkes indholdsmæssigt videreført med de tilpasninger, som følger af, at registreringen overgår fra Tingslysningsretten til Geodatastyrelsen. Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæggende på indholdet af de gældende krav til oprettelse og ændring af ejerlejligheder.

Efter de gældende regler i ejerlejlighedsloven og tinglysningsbekendtgørelsen er hovedparten af sagerne om opdeling og forandringer af ejerlejligheder omfattet af de beskikkede landinspektørers eneret. Det følger af ejerlejlighedsloven, at en landinspektør ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder altid skal attestere, at udstykning ikke er mulig. Ved opdeling og videreopdeling af ejendomme eller bygninger fra før ejerlejlighedslovens ikrafttræden den 1. juli 1966 er i der i visse tilfælde krav om landinspektørerklæring. Derudover følger det af tinglysningsbekendtgørelsen, at en landinspektør ved anmeldelsen til tinglysning af en opdeling, videreopdeling eller ændring af en ejerlejlighed skal attestere kort og oplysninger om beliggenhed, areal og numre for de enkelte ejerlejligheder.

Det er hensigten at videreføre kravet om landinspektørerklæringer i de tilfælde, hvor det er et krav efter de gældende regler. I visse ændringssager (ændring af fordelingstal) vil der dog ikke blive stillet krav om attestation af landinspektør. Med den foreslåede bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, vil der som hidtil administrativt kunne fastsættes bestemmelser om eneret.

Efter § 4 c i landinspektørloven er det bl.a. en betingelse for udførelsen af eneretsarbejder, at den praktiserende landinspektør er forsikret mod eventuelle erstatningskrav, som måtte følge af udførelse af arbejdet. Endvidere følger det af Landinspektørnævnets praksis, at nævnet anser sig for kompetent til at behandle klager over forsømmelser ved udførelse af bl.a. eneretsarbejder i medfør af ejerlejlighedslovgivningen.

§ 4 a, stk. 5, 2. pkt., giver hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation, bestemte it-systemer m.m. ved registrering af opdeling eller ændring af en ejerlejlighed.

Det forslåede § 4 b, stk. 1, angiver udtømmende de situationer, hvor Geodatastyrelsen kan nægte at foretage registrering af oprettelse eller ændring af en ejerlejlighed.

Bestemmelserne i § 4 b, stk. 1, nr. 1 , henviser til forslagets § 4 a, stk. 2, der angår betingelser efter ejerlejlighedsloven og betingelser, der er fastsat med hjemmel i ejerlejlighedsloven eller BBR-loven. Hvis der f.eks. er mangler ved ejerlejlighedens kortmateriale, fordi det ikke lever op til de krav, som energi-, forsynings- og klimaministeren har fastsat med hjemmel i forslaget til stk. 5, vil Geodatastyrelsen kunne afvise at registrere oprettelse eller ændring af den påtænkte ejerlejlighed. Geodatastyrelsen skal i sin administration af reglerne om registrering af ejerlejligheder følge de forvaltningsretlige regler om vejledningspligt, og efter omstændighederne vil det derfor være muligt for landinspektøren at rette op på en registrering, der er afslået med henvisning til manglende overholdelse af formkrav.

Efter bestemmelsens nr. 2 gives Geodatastyrelsen mulighed for at afslå registrering af oprettelse eller ændring af en ejerlejlighed, hvis Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb, der kræves forudbetalt efter lov om Geodatastyrelsen. Forslaget i nr. 2 følger naturligt af lovforslagets § 1, nr. 15, (forslag til § 47 i udstykningsloven), hvorefter Geodatastyrelsen kan - men ikke skal - kræve betaling forud for registrering. En tilsvarende bestemmelse findes i udstykningslovens § 30, for så vidt angår registrering af matrikulære forandringer.

Efter forslaget til § 4 b, stk. 2, vil Geodatastyrelsens afgørelser efter § 4 a, stk. 1, og § 4 b, stk. 1, ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Forslaget om afskæring af klageadgangen svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i udstykningslovens § 12, der finder anvendelse i matrikulære sager om registrering af forandringer af samlet fast ejendom, f.eks. udstykning, sammenlægning, arealoverførsel m.v.

Det forventes, at Geodatastyrelsen i langt størstedelen af sager umiddelbart vil kunne imødekomme en ansøgning om registrering, og at der derfor ikke i almindelighed vil være behov for at kunne påklage Geodatastyrelsens afgørelser. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter omstændighederne vil nægte registrering, vil begrundelsen enten være, at de formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslagets stk. 5 ikke er opfyldt eller, at tinglyste rettigheder er til hinder for tinglysning. I tilfælde, hvor Tinglysningsretten i henhold til den foreslåede stk. 3 afgør, at tinglyste rettigheder er til hinder for tinglysning, ville rekursinstansen, hvis der var klageadgang, skulle lægge Tinglysningsrettens afgørelse til grund. I tilfælde, hvor nægtelse af registrering skyldes, at formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslagets stk. 5, ikke er opfyldt, vil Geodatastyrelsen skulle foretage den ønskede registrering, når manglerne af afhjulpet. Det anses under disse omstændigheder for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registrering, hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre en ensartet retstilstand over hele landet.

Det foreslås i § 7 , at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ikrafttræden af loven vil hænge sammen med det tidspunkt, hvor de relevante it-systemer er klar. Det vil sige videreudviklingen af matriklen og BBR, og etableringen af de tre nye registre, registret over bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt, ejerfortegnelsen og registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse samt deres integration via datafordeleren er tilvejebragt. Udgangspunktet er grunddataprogrammets tidsplan dvs. idriftsættelse i 1. halvår 2018.

Når tidspunktet for ikrafttræden af loven skal ske efter energi-, forsynings- og klimaministerens forhandling med andre ministre, skyldes det, at de love, der ændres, og de it-systemer, der skal udvikles, ligger under forskellige ministres ressort. Udstykningsloven og lov om Geodatastyrelsen ligger således under energi-, forsynings- og klimaministerens eget ressort, tingslysningsloven og retsplejeloven ligger under justitsministerens ressort, lov om bygnings- og boligregistrering ligger under skatteministerens ressort, mens ejerlejlighedsloven ligger under erhvervs- og vækstministerens ressort.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Udstykningsloven, som ændres ved § 1, tinglysningsloven, som ændres ved § 3, retsplejeloven, som ændres ved § 4, og ejerlejlighedsloven, som ændres ved § 6, gælder ikke for Færøerne eller Grønland, og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Uanset at lov om Geodatastyrelsen, som ændres ved § 2, som udgangspunkt gælder direkte for Færøerne og Grønland foreslås det, at de ændringer i lov om Geodatastyrelsen, som foreslås i § 2, ikke skal gælde direkte for Færøerne og Grønland, og heller ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at der med ændringerne af lov om Geodatastyrelsen indføres nogle nye registre, ejerfortegnelsen og registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Ejerfortegnelsen omfatter oplysninger om ejerforhold vedrørende ejendomme, der er registreret eller noteret i matriklen eller register over bygninger på forstranden eller søterritoriet, mens ejendomsbeliggenhedsregistret omfatter oplysninger om beliggenhedsadressen for ejendomme, der er registreret eller noteret i matriklen. Matriklen og register over bygninger på forstranden eller søterritoriet er reguleret i udstykningsloven, som ikke gælder for Færøerne og Grønland. Færøerne har eget matrikelvæsen og Grønland har ingen matrikel. Det anses derfor ikke for muligt, at de ny registre kan anvendes for Færøerne og Grønland.

BBR-loven, som ændres ved § 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men indeholder en bestemmelse om, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Dette foreslås ændret ved lovforslagets § 5, nr. 8 og 9, således, at BBR-loven ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning for Grønland.

Skatteministeriet er i dialog med Grønlands Selvstyre om, hvorvidt Grønlands Selvstyre har overtaget lovgivende og administrativ kompetence vedrørende bygningsregistrering i Grønland som et selvstyreanliggende.

Hvis bygningsregistrering ikke er overtaget af Grønlands Selvstyre, vil der skulle fremsættes et ændringslovforslag, således at lovforslagets § 5 vil kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.