LOV nr 377 af 27/04/2016
Justitsministeriet
Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) § 1
I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 428 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, udgår »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
2. Efter § 21 c indsættes:
»§ 21 d. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at rigsadvokaten, statsadvokaterne eller politidirektørerne kan udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 eller i medfør af § 18 h, stk. 4, 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«