Kilde

Til nr. 1

Det følger af lovtidendelovens § 1, at en Lovtidende fra den 1. januar 1871 udgives ved regeringens foranstaltning.

Det følger videre af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at den hidtil foreskrevne tinglæsning af love og anordninger fra det nævnte tidspunkt af bortfalder, hvorimod disses offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, hvorefter justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form. Lovtidende overgik til udelukkende at blive udgivet i elektronisk form den 1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1394 af 12. december 2007 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

Det betyder, at det er Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens § 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre § 3,

1. pkt., således at det vil fremgå, at der findes en undtagelse i stk. 2 i bestemmelsen til offentliggørelse i Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesmåde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det i § 3, stk. 2, i lovtidendeloven foreslås at indføre en undtagelse til udgangspunktet om indførelse i Lovtidende.

Til nr. 2

Det følger af lovtidendelovens § 3, at offentliggørelse i Lovtidende er den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Kundgørelsesordningen efter lovtidendeloven indebærer, at offentliggørelse på lovtidende.dk i dag er den bindende bekendtgørelsesform, jf. § 3, 1. pkt., idet retsvirkningen af en retsforskrift knytter sig til den elektroniske kundgørelse.

Det er i dag alene muligt at undtage retsforskrifter omfattet af lovens § 2 fra kundgørelse i Lovtidende efter lovens § 3, 1. pkt., såfremt der ved lov er fastsat en alternativ kundgørelsesordning for forskriften.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, 1. pkt., at justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2 ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter.

Forslaget vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om alternativ kundgørelse af retsforskrifter i situationer, hvor lovtidende.dk er ude af drift, og hvor der findes et påtrængende behov for at kunne offentliggøre konkrete retsforskrifter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne fastsættes regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2 vil kunne undtages fra indførelse i Lovtidende. Dette medfører, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen alene vil finde anvendelse for de retsforskrifter, som er omfattet af lovtidendelovens eksisterende kundgørelsesordning. Det forudsættes i den forbindelse, at regler om alternativ kundgørelse, der fastsættes i medfør af det foreslåede § 3, stk. 2, efter bestemmelsen ligeledes kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og at de således kan offentliggøres et andet sted, jf. nærmere herom i bemærkningerne til § 3, stk. 2, 2. pkt.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte generelle regler om alternativ kundgørelse af retsforskrifter. Disse generelle regler vil således kunne udstedes, selv om betingelserne for reglernes anvendelse efter den foreslåede bestemmelse ikke på tidspunktet for udstedelsen er opfyldt.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udmøntes til at fastsætte regler om alternativ kundgørelse på baggrund af en konkret opstået situation, hvor indførelse i Lovtidende ikke er mulig.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at retsforskrifter alene vil kunne undtages fra indførelse i Lovtidende, såfremt indførelse i Lovtidende ikke er mulig.

Det forudsættes i den forbindelse, at betingelsen alene vil være opfyldt i situationer, hvor lovtidende.dk ikke er tilgængelig, og hvor det derfor ikke er muligt at kundgøre retsforskrifter efter lovtidendelovens gældende kundgørelsesordning.

Betingelsen vil således i udgangspunktet være opfyldt i situationer, hvor et systemnedbrud indebærer, at det ikke er muligt at kundgøre retsforskrifter på lovtidende.dk. Det vil i den forbindelse være underordnet, om den bagvedliggende årsag til nedbruddet f.eks. skyldes et cyberangreb, terrorangreb, sabotage, krigshandlinger, en naturkatastrofe eller et uheld. Det vil ligeledes være underordnet, om nedbruddet skyldes, at der ikke er adgang til internettet i al almindelighed, eller om alene lovtidende.dk er ude af drift på grund af f.eks. et cyberangreb.

Betingelsen vil ligeledes være opfyldt, hvis en væsentlig andel af befolkningen ikke har adgang til lovtidende.dk og derfor ikke har mulighed for at gøre sig bekendt med retsforskrifternes indhold.

Det forudsættes dog, at betingelsen ikke vil være opfyldt i situationer, hvor befolkningen i enkelte landsdele, byer eller områder ikke har adgang til lovtidende.dk, eksempelvis på grund af nedbrud i elforsyningen i de pågældende områder. I sådanne situationer vil den elektroniske offentliggørelse af retsforskriften på lovtidende.dk fortsat udgøre den autoritative kundgørelsesordning, mens udbredelse af retsforskriften via eksempelvis TV og radio i de ramte områder ikke vil have betydning for retsforskriftens retsvirkninger. Retsforskrifterne vil således kunne kundgøres elektronisk og samtidig udbredes til de ramte områder uden brug af alternativ kundgørelse.

Det følger derudover af forslaget, at anvendelsen af alternative kundgørelsesmåder betinges af, at det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter. I denne betingelse ligger, at der skal være et presserende behov for at offentliggøre konkrete retsforskrifter omfattet af lovtidendelovens § 2.

Det skal i den forbindelse vurderes, om tungtvejende hensyn taler for at kundgøre den enkelte retsforskrift efter en alternativ kundgørelsesmåde. En sådan vurdering skal foretages af det ministerium, der har ansvaret for den pågældende retsforskrift. De enkelte ministerier skal således vurdere, hvilke retsforskrifter på ministeriets ressortområde, der i medfør af regler udstedt efter den foreslåede bemyndigelse skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning, og hvilke retsforskrifter der kan afvente, at indførelse i Lovtidende igen er mulig.

Det enkelte ministerium skal således vurdere, om den pågældende retsforskrift efter sit indhold, herunder retsforskriftens ikrafttrædelsestidspunkt, er af presserende karakter. Omfattet af dette kriterium vil f.eks. være retsforskrifter af kritisk betydning for statens sikkerhed eller befolkningens sundhed.

Det forudsættes, at Justitsministeriet inddrages i vurderingen af, om en retsforskrift skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at justitsministeren, når denne fastsætter regler om alternativ kundgørelse efter det foreslåede 1. pkt., fastsætter regler om, hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres.

Bestemmelsen vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan kundgørelse skal ske i situationer, der er omfattet af forslaget til stk. 2, 1. pkt.

Vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesordning, der skal benyttes, vil afhænge af karakteren af den pågældende situation og den bagvedliggende årsag til, at den almindelige kundgørelsesordning ikke kan følges. Skyldes situationen, at der ikke er adgang til internettet i al almindelighed, vil det kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres f.eks. ved oplæsning i TV eller radio. Skyldes situationen derimod et nedbrud i elforsyningen, vil det f.eks. kunne fastsættes, at kundgørelse skal ske ved skiltning, ophæng af plakater eller anden publicering på biblioteker og andre offentlige steder. Det vil derudover f.eks. kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres gennem højtalere eller lignende, hvis borgerne på grund af situationens art er nødsaget til at blive inden døre.

Det altovervejende hensyn i vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesmåde der bør anvendes i en given situation, vil være hensynet til retsforskrifternes tilgængelighed. Dette indebærer, at retsforskrifter vil skulle kundgøres på en sådan måde, at offentligheden uden større omkostninger eller besvær i videst muligt omfang kan opnå kendskab til retsforskrifternes indhold.

Hvornår en retsforskrift må anses for at være kundgjort vil afhænge af den valgte kundgørelsesordning. Der vil i valget af den konkrete kundgørelsesmåde skulle tages hensyn til, at offentligheden i videst muligt omfang og uden større omkostninger eller besvær skal kunne få kendskab til den pågældende retsforskrift. Uanset kundgørelsesmåde bør kundgørelsen omfatte retsforskriften i sin helhed. Det bør i den forbindelse tilstræbes, at der i en given situation, hvor betingelserne for alternativ kundgørelse af retsforskrifter er opfyldt, alene benyttes én autoritativ alternativ kundgørelsesordning.

Retsvirkningerne af kundgørelsen vil svare til den gældende regel herom i lovtidendelovens § 3, 2. pkt. Det følger heraf, at den pågældende lov eller bekendtgørelse træder i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den er indført i Lovtidende, medmindre den bestemmer noget andet.

Alternativ kundgørelse af retsforskrifter vil således indebære, at den pågældende retsforskrift vil træde i kraft døgnet efter det døgn, hvorfra retsforskriften er kundgjort efter de gældende regler herom, medmindre andet fremgår af den pågældende retsforskrift. Det vil herunder være muligt at fravige lovtidendelovens udgangspunkt ved at bestemme, at retsforskriften skal træde i kraft umiddelbart efter dens kundgørelse.

Den valgte kundgørelsesordning bør dog i alle tilfælde suppleres med yderligere information på en sådan måde, at offentligheden i videst muligt omfang opnår kendskab til retsforskriftens eksistens og indhold. Dette vil særligt gælde i forhold til de borgere og virksomheder mv., som umiddelbart berøres af den pågældende regulering. Information om retsforskriften vil eksempelvis kunne ske gennem medierne, og ved at eksemplarer af den pågældende retsforskrift gøres offentligt tilgængelige på biblioteker og lignende steder. Udbredelse og tilgængeliggørelse af retsforskriften gennem sådanne kommunikationskanaler vil ikke udgøre kundgørelse med de dertil tilhørende retsvirkninger.

Når betingelserne efter det foreslåede stk. 2 ikke længere er opfyldt, vil indførelse i Lovtidende igen udgøre den autoritative kundgørelsesmåde.

Det forudsættes i den forbindelse, at retsforskrifter, som er blevet kundgjort efter en alternativ kundgørelsesordning, så snart det er muligt, skal offentliggøres på lovtidende.dk og indlægges i Retsinformation. Den efterfølgende optagelse i Lovtidende og indlæggelse i Retsinformation vil ikke have karakter af kundgørelse, og vil derfor ikke have betydning for retsforskrifternes retsvirkning.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke gælder for Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovtidendeloven gælder direkte for Grønland. Det foreslås dog at indsætte en anordningshjemmel, således at loven kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at lovtidendeloven ikke gælder for Færøerne, jf. lovtidendelovens § 8. Det skyldes, at love, anordninger og bekendtgørelser, der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende for Færøerne, Kunngerðablaðið, for at disse får retsvirkning for Færøerne, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne. Loven skal derfor ikke gælde for Færøerne eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Færøerne.