Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten (Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne om notarialforretninger m.v.)

Til nr. 1

Det foreslås, at betegnelsen »De europæiske Fællesskaber« i § 1 ændres til »Den Europæiske Union«. Ændringen er en konsekvens af Lissabontraktaten om Den Europæiske Union, der trådte i kraft den 1. december 2009. Ændringen i § 1, stk. 2, har ikke nogen materiel betydning.

Til nr. 2

Det foreslås at slette »gesandtskaber« i § 3, da betegnelsen ikke længere er i brug som betegnelse for en repræsentation i udenrigstjenesten. Betegnelsen er historisk betinget og indgår ikke længere som betegnelse for udsendte danske repræsentationer.

Til nr. 3

Det foreslås at slette »De ledes af udsendte medarbejdere« i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigstjenesten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller juridisk betydning.

Til nr. 4

Det foreslås at slette »De ledes enten af udsendte medarbejdere eller af valgte konsularembedsmænd« i § 3, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigstjenesten fra 1961 og har i dag ingen praktisk eller juridisk betydning.

Til nr. 5

Der foreslås indsat et nyt 3. punktum i bestemmelsens § 5, stk. 1, hvorefter tjenestemænd i udenrigstjenesten kan ansættes på åremål. Bestemmelsen svarer til den almindelige regel i tjenestemandslovens § 33 b, hvorefter vedkommende minister bestemmer hvilke stillinger, der kan besættes på åremål.

Ansættelse som tjenestemand i udenrigstjenesten på åremål sker i øvrigt efter tilsvarende regler som ansættelse på åremål efter tjenestemandslovgivningen. Med bestemmelsen får udenrigstjenesten adgang til som den øvrige centraladministration at anvende åremålsansættelse som ansættelsesform.

Åremålsansættelse tænkes alene anvendt undtagelsesvis, således at anvendelsen begrænses til de tilfælde, hvor ansættelse på åremål ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssig for en fleksibel og omkostningseffektiv udnyttelse af personaleressourcerne.

Åremålsansættelsen kan ske med og uden forflyttelsespligt, jf. § 5, stk. 2 og 3.

I øvrigt henvises til punkt 2.1.1. om gældende ret.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, medfører, at der ikke længere anvendes et 60 års kriterium for, hvornår en tjenestemand i udenrigstjenesten (i visse tilfælde) kan vælge at lade sig pensionere med egen pension uden fradrag af det såkaldte førtidspensionsfradrag, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6. I stedet anvendes pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, som kriterium. Ændringen sker for at harmonisere bestemmelsen med tjenestemandspensionsloven, hvor 60 års kriteriet ligeledes er forladt til fordel for pensionsudbetalingsalderen. Referencen til tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, frem for stk. 2, er alene en konsekvensrettelse af en ændring af tjenestemandspensionsloven. Med ændringen bringes bestemmelsen i overensstemmelse med gældende ret på området.

Til nr. 7

I den gældende formulering i § 5, stk. 4, anvendes en ikke-kønsneutral betegnelse for tjenestemanden. Det foreslås i § 5, stk. 4, 2. pkt., at ændre »hans« til »tjenestemandens« som en retvisende kønsneutral betegnelse. Ændringen har alene redaktionel karakter.

Til nr. 8

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 6, stk. 1, om ansættelse af handels- og industrikyndige specialmedarbejdere efter forhandling med et rådgivende udvalg under Udenrigsministeriet. Bestemmelsen er videreført fra lov om udenrigstjenesten fra 1961. Rekruttering af den pågældende medarbejdergruppe foregår i dag som led i ministeriets almindelige rekrutteringsproces. I samme bestemmelse foreslås det at ophæve bemyndigelsen til udenrigsministeren til at nedsætte andre rådgivende udvalg. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at udenrigsministeren kan nedsætte nye rådgivende udvalg i det omfang, der opstår behov herfor. Der tilsigtes ingen materiel ændring. Der henvises til punkt 2.2.1. om gældende ret.

Til nr. 9

I overensstemmelse med den administrative praksis, som har udviklet sig gennem de seneste år, foreslås processen forenklet ved bemyndigelse af udenrigsministeren til at træffe afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt en tjenestemand i udenrigstjenesten skal stilles til rådighed på et af tjenestens rådighedsnumre. Mens bestemmelsen i § 5, stk. 2, vedrørende kongelig resolution i spørgsmål om de omfattede tjenestemænds titel og tjenestested i udlandet modsvarer et praktisk behov for kongeligt underskrevne dokumenter til brug for den diplomatiske proces (akkrediterings- og rappelskrivelser, jf. Wienerkonventionen om Diplomatiske Forbindelsers artikel 14, stk. 1 a og b), fordrer overførsel af en tjenestemand til et rådighedsnummer ikke noget dokument med kongelig underskrift.

Begrundelsen for at stille en tjenestemand til rådighed for Udenrigsministeriet kan være, at der som følge af tjenestens skiftende forhold kan forekomme tilfælde, hvor der ikke kan anvises tjenestemanden en egnet stilling, ligesom der kan opstå behov for, at tjenestemanden varetager særlige opgaver. Den foreslåede ændring, hvorefter beslutningen om at stille en tjenestemand til rådighed kan træffes på administrativt grundlag uden indhentelse af kongelig resolution, vil indebære en administrativ rationalisering.

Til nr. 10

Det foreslås i § 8, stk. 1, at ændre »ham« og »han« til »tjenestemanden« som en retvisende kønsneutral betegnelse. Ændringen har alene redaktionel karakter. Der henvises til bemærkningerne under nr. 7 ovenfor.

Til nr. 11

I henhold til § 8, stk. 2, skal der på løbende basis stilles 5 tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 16 til rådighed med henblik på disses uddannelse til oprykning i højere lønrammer. Der skal på de årlige finanslove fastsættes et beløb til uddannelse af disse tjenestemænd.

Tjenestemænd ansat i Udenrigsministeriet er i dag omfattet af ministeriets generelle programmer og budgetter for kompetenceudvikling, og behovet for at afsætte særlige beløb til de ganske få tilbageværende medarbejdere i den nævnte gruppe er bortfaldet. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 12

Som en tilpasning til moderne sprogbrug foreslås ordet »overordentlige« i lovens § 9, stk. 2, slettet. Der tilsigtes ingen materiel ændring.

Til nr. 13

Valgte konsularembedsmænd omtales i almindelig nutidig dansk sprogbrug som honorære konsuler. Når der til brug for lovteksten vælges betegnelsen honorære konsularembedsmænd frem for honorære konsuler, skyldes det behovet for en fællesbetegnelse dækkende ikke alene klassen af honorære konsuler, men alle klasser af honorære konsularembedsmænd, det vil sige både honorære generalkonsuler, honorære konsuler, honorære vicekonsuler og honorære konsularagenter. Betegnelsen svarer til den engelske term honorary consular officer, som anvendes i den engelsksprogede version af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om Konsulære Forbindelser. Der tilsigtes ingen materiel ændring, men alene tilpasning til moderne sprogbrug og praksis.

Til nr. 14

Ændringsforslaget til lovens § 10, stk. 2, er en konsekvens af den foreslåede ændrede betegnelse for konsularembedsmænd. Der tilsigtes ingen materiel ændring.

Til nr. 15

Lovens § 12 giver udenrigsministeren hjemmel til i særlige tilfælde at yde et fast årligt kontorholdstilskud til honorære konsularembedsmænd. Det fastslås, at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse skal tages hensyn til, om der drages omsorg for, at brevvekslingen med konsulatet kan ske på dansk.

Som følge af en ændring af praksis for fastsættelsen af kontorholdstilskud til honorære konsularembedsmænd, herunder at det i dag som følge af den almindelige udvikling tilstræbes, at honorære konsulater kan fungere såvel mundtligt som skriftligt på enten dansk eller engelsk, er § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke længere tidssvarende. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 16

Den sproglige ændring af betegnelsen i § 12, stk. 2, »honorære konsularembedsmænd«, er udtryk for en tilpasning til moderne sprogbrug. Der tilsigtes ingen materiel ændring.

Til nr. 17

Det fremgår af § 13, stk. 1, at udsendte medarbejdere i chefstillinger er bemyndiget til at udføre sådanne forretninger, der i Danmark påhviler en notarius publicus med hensyn til danske statsborgeres retshandler. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af en bestemmelse i lov om udenrigstjenesten fra 1961. De danske repræsentationer udfører ikke længere notarialforretninger, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Kompetencen til at udføre notarius publicus-forretninger er reguleret i anden lovgivning, jf. retsplejelovens § 11, stk. 2 og stk. 3, hvorefter notarialforretninger er henlagt til de danske domstole. De nærmere regler om notarialforretninger er indeholdt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2007 om notarialforretninger.

Til nr. 18

I henhold til § 14, stk. 2, opkræves der gebyrer for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyrindtægterne hidrører fra konsulære tjenestehandlinger i udenrigstjenesten i forbindelse med udstedelse af pas og visa, legaliseringer mv. Beløbet indgår i statsregnskabet som indtægter under Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Endvidere fremgår det af en tekstanmærkning på finansloven for finansåret 2015, at årets resultat som led i den årlige bevillingsafregning overføres til Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres det, at disse indtægter ikke tilgår statskassen, men indgår i statsregnskabet under Udenrigsministeriets driftsbevillinger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.