Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 20, stk. 1, i lov om trossamfund uden for folkekirken (herefter trossamfundsloven), at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Bestemmelsen angiver kravet om, at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer vedrørende navn og hjemsted for trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter og navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret. Derudover skal trossamfundet meddele oplysninger om væsentlige ændringer i den tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion og trossamfundets centrale ritualer. Væsentlige ændringer vil fx være betydningsmæssige eller indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion, eller som forandrer trossamfundets centrale ritualer. I praksis indberettes medlemstallet en gang årligt sammen med indberetning af årsregnskabet, jf. trossamfundslovens § 21, stk. 1.

Det fremgår endvidere af § 20, stk. 2, i trossamfundsloven, at Kirkeministeriet hvert tredje år indkalder oplysninger fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-6. Trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 1-6, vedrører oplysninger om navn og hjemsted for trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret, en tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion og dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.

Det foreslås, at § 20, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at By-, Land- og Kirkeministeriet ikke længere vil skulle føre et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har indberettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er forpligtet til i medfør af trossamfundslovens § 20, stk. 1. I praksis indberettes medlemstallet som nævnt en gang årligt, og By-, Land- og Kirkeministeriet fører derfor fortsat tilsyn med disse oplysninger hvert år.

Trossamfundene vil fortsat være forpligtet til at løbende indberette ændringer i de pågældende oplysninger til Trossamfundsregistret.

Den foreslåede afskaffelse af det treårige tilsyn vil ikke ændre på By-, Land- og Kirkeministeriets løbende tilsyn med alle oplysninger i Trossamfundsregistret, herunder det årlige tilsyn med trossamfundenes årlige indberetninger af oplysninger om medlemstal, årsregnskaber og donationsoplysninger. Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund vil derudover ikke afskære By-, Land- og Kirkeministeriet for – som tilsynsmyndighed – at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et anerkendt trossamfund muligvis ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse.

Til nr. 2

Det fremgår af trosamfundslovens § 20, stk. 3, at skønnes det nødvendigt, kan Kirkeministeriet endvidere ved besøg hos trossamfund anmode om at få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.

Det foreslås, at »endvidere« udgår af § 20, stk. 3, der bliver stk. 2.

Forslaget er en sproglig konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der ophæver § 20, stk. 2. Forslaget ændrer ikke i øvrigt bestemmelsens indhold, og By-, Land- og Kirkeministeriet vil herefter fortsat, hvis det skønnes nødvendigt, ved besøg hos trossamfund kunne anmode om at få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.

Kilde

Til nr. 1

De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., samt i cirkulære nr. 9656 af 21. november 2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.

By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster og provster. Dette indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgivning, praksis og delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige kirkelige myndigheder.

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf. ansættelseslovens § 8, stk. 1, og det er i vidt omfang menighedsrådene, der efter rådgivning fra biskoppen har indflydelse på, hvem der skal ansættes som sognets eller sognenes præst. Kirkeministeren kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., at såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted. Beslutning om genopslag foretages som udgangspunkt, inden menighedsrådet påbegynder sin afstemning om indstillingen, men der kan være situationer, hvor der efter afstemningsproceduren viser sig behov for at undersøge mulighederne for at tiltrække yderligere ansøgere.

I ansættelseslovens § 11, stk. 3, er en særlig bestemmelse om mindretalsbeskyttelse, hvorefter kirkeministeren ved ansættelse i pastorater med flere præstestillinger skal tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i pastoratet.

Ansættelseslovens § 12, stk. 1, indeholder en såkaldt kåringsbestemmelse, hvorefter en person, der ikke opfylder betingelser for ansættelse, med biskoppens tilladelse kan ansættes efter en nærmere beskrevet kåringsprocedure. Det følger således af § 12, stk. 1, at hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme ønsket, hvis 1) ansøgning herom er ministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb og 2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele pastoratet afgives ⅔ af stemmerne for ansættelse af den pågældende.

Bestemmelsen forpligter ikke kirkeministeren til at udnævne en person, selvom bestemmelsens krav er opfyldt.

Ansatte præster har mulighed for indbyrdes at bytte stilling. Stillingsbytte kræver ikke stillingsopslag, men skal i dag godkendes af kirkeministeren, jf. ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ministeren uanset bestemmelserne i §§ 8-13 a kan godkende, at to præster, der begge har været ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i hinandens embeder varigt eller for en periode på mindst 1 år.

Generelle regler om tjenestebolig findes i tjenestemandslovens § 14, stk. 1, og i overenskomsten for akademikere i staten § 25. Som supplement hertil følger det af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til stillinger som sognepræst knyttes en tjenestebolig. Ved tjenestebolig forstås en bolig, som et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til at bebo under sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved ansættelsesforholdets ophør.

Kirkeministeren kan i medfør af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 2. pkt., undtage fra tjenesteboligpligten, hvilket betyder, at ministeren kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten eller ophæve tjenesteboligpligten til en konkret stilling. Dispensationsadgangen er begrundet i en hensyntagen til, at stillingsindholdet for enkelte sognepræstestillinger kan være et sådant (fx betjening af sygehus eller studerende), at tjenestebolig ikke er nødvendig for en tilfredsstillende varetagelse af tjenesten. Endvidere vil personlige og økonomiske forhold kunne tale for en udskydelse af forpligtelsens gennemførelse.

I medfør af bl.a. ansættelseslovens § 18, er der i dag i tjenesteboligcirkulæret fastsat bestemmelser vedrørende undtagelse fra tjenesteboligpligten. Det følger således af cirkulærets § 4, stk. 1, 1. pkt., at undtagelse fra boligpligten kan ske ved, at ministeriet helt ophæver boligpligten for den pågældende stilling, såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige grunde, der nødvendiggør tjenesteboligpligt for stillingen. Det kan fx være, såfremt stillingsindehaveren i det væsentlige skal yde gejstlig betjening på et sygehus eller for de studerende ved en bestemt uddannelsesinstitution.

Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 2-5, angivet en række situationer, hvorefter biskoppen ud fra hensyn til den aktuelle stillingsindehaver kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af fratræden af stillingen, pensionering eller hvis sognepræsten er gift med en anden præst med tjenesteboligpligt.

Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 7, at såfremt et forhold ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 2-5, kan kirkeministeren af sociale eller helbredsmæssige grunde i særlige tilfælde dispensere fra en bestående boligpligt efter ansøgning fra sognepræsten.

Det foreslås, at der efter »kirke« indsættes »eller den, ministeren bemyndiger hertil,« i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil give kirkeministeren hjemmel til at delegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præster, til en myndighed under ministeriet, samt til at træffe afgørelse om ophævelse af og dispensation fra tjenesteboligpligten efter ansættelseslovens § 18, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til biskopperne. Lovforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer i reglerne om tjenesteboliger og ansættelse af præster, og det forudsættes, at biskoppens behandling af disse sager sker i overensstemmelse med den praksis, der hidtil er fulgt af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Til nr. 2

I sager om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens præster og provster består der et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne/stiftsadministrationerne. Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf påklages til kirkeministeren, medmindre klageadgangen er afskåret ved lov eller med hjemmel i lov.

By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette område vedrører bl.a. klager over afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om diskretionære ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære ansættelsesretlige sanktioner, afgørelser i sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager over fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning til højere løngruppe. Herudover modtager By-, Land- og Kirkeministeriet klager over en række andre meget forskelligartede forhold med relation til præsters og provsters tjeneste.

Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet har det fællestræk, at de ofte i høj grad baserer sig på et skøn.

Ansættelsesloven indeholder ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler om klageadgang, herunder klagefrister, for afgørelser i sager vedrørende ansættelse i folkekirken.

Det foreslås, at der som kapitel 9 a indsættes en ny § 24 a, hvorefter kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser i ansættelses- og personalesager, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Den foreslåede hjemmel vil give mulighed for, at kirkeministeren vil kunne fastsætte regler om klageadgang i ansættelses- og personalesager.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser, der dels afskærer klageadgangen til ministeriet over visse afgørelser inden for det ansættelsesretlige og personaleretlige område om fx kørselsgodtgørelse, visse disciplinære reaktioner og aflysning af ordinationer, dels regler om klagefrist for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet. Det forventes, at reglerne om klageadgang vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet fra af egen drift – som tilsynsmyndighed – at gå ind i konkrete sager for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret sag.

Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand efter de almindelige regler herom, ligesom parten efter de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grundlovens § 63, vil kunne indbringe afgørelsen for domstolene.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af Valgmenighedslovens § 14, stk. 1, at det af valgmenigheden foretagne valg af præst stadfæstes af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedens bestyrelse. Det er en forudsætning for stadfæstelsen, at den pågældende opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, jf. § 14, stk. 2.

Det fremgår endvidere af Valgmenighedslovens § 17, stk. 1, at efter ansøgning fra valgmenighedens bestyrelse og præst kan kirkeministeren stadfæste en person som medhjælper hos valgmenighedens præst, såfremt vedkommende opfylder kravene i § 14, stk. 2.

Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2, jf. § 14, stk. 2, i Valgmenighedsloven, at personer, der ikke er cand.theol., kan stadfæstes som præst for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det er en forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af biskoppen.

Hvis ansøger opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, jf. Valgmenighedsloven § 14, stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling, villighedserklæring samt eksamenspapirer fra ansøger og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truffet, også indsendes en påtegnet børneattest fra Rigspolitiet og biskoppens tiltrædelse af ansættelsen.

Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets biskop, jf. Valgmenighedslovens § 15. Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal vedkommende skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de regler, der særligt gælder for valgmenigheder, jf. Valgmenighedslovens § 16. Tilsvarende gælder ved stadfæstelse af en medhjælper for valgmenighedspræsten, jf. Valgmenighedslovens § 17, stk. 2.

Det foreslås i § 14, stk. 1, og § 17, stk. 1, at »ministeren for ligestilling og kirke« ændres til »biskoppen«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den stedlige biskop får kompetence til at stadfæste valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster i stedet for kirkeministeren, og medfører således en decentralisering af stadfæstelse af valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster.

Formålet med forslaget er alene at ændre kompetencen til at foretage stadfæstelse af valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster og indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt i forbindelse med stadfæstelsen, herunder den dokumentation, der skal vedlægges en ansøgning om stadfæstelse.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 3 ikke finder anvendelse på ansøgninger om stadfæstelse af valgmenighedspræster eller medhjælpere hos disse indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgninger om stadfæstelse af valgmenighedspræster eller medhjælpere hos disse, der er modtaget i ministeriet før den 1. januar 2025, vil blive behandlet efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013 om valgmenigheder, også selvom sagen først kan færdigbehandles efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2025. Tilsvarende vil ansøgninger om stadfæstelse af valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster indgivet fra den 1. januar 2025 blive behandlet af den stedlige biskop.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af trossamfundslovens § 30, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Grønland.

Efter ansættelseslovens § 26 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne. De færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.

Derudover følger det af Valgmenighedslovens § 22, stk. 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Valgmenighedsloven er ikke sat i kraft for Færøerne eller Grønland. De færøske henholdsvis grønlandske myndigheder har overtaget ansvaret for folkekirken.

Det foreslås med § 5, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.