Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven. Af § 2, nr. 17, fremgår det, at der ved en fabrikant skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt eller får sådanne varer eller produkter konstrueret eller fremstillet og markedsført under sit navn eller varemærke.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 17, efter »en tobaksvare« indsættes », et tobakssurrogat«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af fabrikant også omfatter tobakssurrogater, eftersom lov om tobaksvarer m.v. ligeledes regulerer denne produkttype. Bestemmelsen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven. Af § 2, nr. 18, fremgår det, at der ved importør skal forstås ejeren af eller en fysisk eller juridisk person med rådighedsret over tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er blevet indført på Den Europæiske Unions område. Af § 2, nr. 19, fremgår det, at der ved distributør skal forstås enhver fysisk eller juridisk person bortset fra en fabrikant eller importør, som markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter med undtagelse af salg til forbrugerne. Af § 2, nr. 20, fremgår det, at der ved detailforhandler skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter til forbrugerne. Af § 2, nr. 21, fremgår det, at der ved markedsføring skal forstås at gøre tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses varen eller produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 18-21, efter »tobaksvarer« indsættes », tobakssurrogater«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af importør, distributør, detailforhandler og markedsføring også omfatter tobakssurrogater, eftersom lov om tobaksvarer m.v. ligeledes regulerer denne produkttype. Bestemmelsen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionerne.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Det foreslås, at der i lovens § 2 som nr. 32 indsættes en definition af alderskontrolsystem, hvor definitionen af et alderskontrolsystem er et IT-system, der entydigt bekræfter forbrugerens alder elektronisk er i overensstemmelse med aldersgrænsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilføjes en definition af alderskontrolsystem i loven. Den foreslåede definition gennemfører den tilsvarende definition i tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 36, i dansk ret.

Alderskontrolsystemet skal bekræfte, at forbrugerens alder er i overensstemmelse med den fastsatte aldersgrænse, dvs. at forbrugeren har den relevante minimumsalder, systemet skal ikke nødvendigvis bekræfte borgerens eksakte alder. Det følger også af definitionen, at det skal være et IT-system. Ved IT-system kan eksempelvis forstås brug af MitID eller brugeroprettelse med pas eller anden gyldig legitimation. Det bemærkes, at ved brug af MitID afgives mere information end blot om forbrugeren har den relevante minimumsalder.

Tilføjelsen af definitionerne har ikke i sig selv til hensigt at ændre reguleringen på området. Der henvises dog til lovforslagets § 1, nr. 5, hvormed der fastsættes krav til et alderskontrolsystem ved fjernsalg.

Tilsvarende definition foreslås indsat i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 7 i lov om tobaksvarer m.v. er ”Fjernsalg på tværs af grænser”.

Efter § 2, nr. 13, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 skal overskriften til kapitel 7 nyaffattes, hvorefter fjernsalg på tværs af grænser ændres til fjernsalg. Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 13, da det først skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås, at overskriften affattes således: »Fjernsalg«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der nu er en tilgængelig løsning til et mere effektivt alderskontrolsystem, som kan implementeres hos forhandlere, og som kan sættes i kraft. Løsningen foreslås implementeret med lovforslagets § 1, nr. 5, og som følge heraf er det i § 4, nr. 1, foreslået at ophæve § 2, nr. 13 og 14, i lov nr. nr. 2071 af 21. december 2020.

Forslaget indebærer, at overskriften til kapitel 7 ændres i forbindelse med indførelsen af et alderskontrolsystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. at den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser, skal, inden markedsføringen påbegyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det følger af samme lovs § 24, stk. 1, at detailforhandlere af tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem.

Det fremgår af § 2, nr. 13, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at overskriften til kapitel 7 skal nyaffattes, hvorefter fjernsalg på tværs af grænser ændres til fjernsalg. Efter samme lovs § 2, nr. 14, skal der i § 24, stk. 1, efter »tobaksvarer« indsættes », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«, og », der er registreret efter § 23, stk. 1,« skal udgå.

Ændringerne medfører, at pligten til at drive et alderskontrolsystem fremover vil påhvile alle detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der markedsfører via fjernsalg, og ikke kun dem, der markedsfører via fjernsalg over landegrænser. Alderskontrolsystemet skal benyttes ved handel over internettet, herunder via en app-funktion, og skal sikre, at der stilles krav til forhandlerne om at sikre et system, der mere effektivt verificerer køberens alder.

Efter § 7, stk. 7, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, fastsætter sundhedsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 2, nr. 13 og 14, da det først skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne. De to bestemmelser er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at »tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem« ændres til »tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter skal ved fjernsalg drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der nu er en tilgængelig løsning til et mere effektivt alderskontrolsystem, som kan implementeres hos forhandlere, og som kan sættes i kraft.

Det er foreslået i lovforslagets § 4, nr. 1, at § 2, nr. 14, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 ophæves som en konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 24, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at det fremgår, at alderskontrolsystemet på salgstidspunktet skal kontrollere, at forbrugeren lever op til aldersgrænsekravene. Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i højere grad afspejler tobaksvaredirektivets artikel 18, stk. 4.

Med salgstidspunkt skal forstås det tidspunkt, hvor købet foretages. Aldersverifikationen vil således skulle ske, når kunden søger at gennemføre købet på den pågældende hjemmeside eller app. Såfremt kundens alder ikke er over den fastsatte aldersgrænse skal anmodningen om køb ikke accepteres for den pågældende vare.

Den foreslåede ændring vil – som det også fulgte af bemærkningerne til § 2, nr. 14, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 61 som fremsat, s. 41 – betyde, at detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter skal drive et alderskontrolsystem. En pligt til at drive et alderskontrolsystem vil således fremover påhvile alle detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der markedsfører via fjernsalg, og ikke kun dem, der markedsfører via fjernsalg over landegrænser.

Bestemmelsen indebærer, at det fremover ikke er tilstrækkeligt med f.eks. et pop-up vindue, der anmoder køberen om at bekræfte, at vedkommende er fyldt 18 år. Der skal således ske en verificering af en købers alder, således at det sikres, at personer under 18 år ikke kan købe tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Der vil ikke blive udviklet en central løsning, som forhandlere kan benytte til aldersverificeringen. Det vil således være den enkelte forhandlers ansvar at have et alderskontrolsystem, der effektivt kan verificere køberes alder i forbindelse med et salg. En effektiv elektronisk aldersverificering kan eksempelvis ske ved brugeroprettelse med pas eller anden gyldig legitimation, som det er gjort på lattergasområdet, eller ved brug af en national eID-løsning, som f.eks. MitID. Af hensyn til at sikre metodefrihed kan det også være andre verifikationsløsninger. Disse andre løsninger skal også effektivt kunne verificere køberens alder.

Der vil ikke være noget til hinder for, at samme virksomhed vælger flere forskellige aldersverifikationsløsninger afhængigt af, hvad der passer bedst til de forskellige salgskanaler, virksomheden måtte rumme.

Alderskontrolsystemet skal benyttes ved fjernsalg, fx handel over internettet, herunder via en app-funktion, og skal sikre, at der stilles krav til forhandlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer køberens alder.

Det vil påhvile detailforhandleren at sikre, at der ikke sælges tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til børn og unge under 18 år i strid med reglerne i § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og den foreslåede § 24, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v.

Såfremt der er flere parter involveret i et salg, vil ansvaret for alderskontrol påhvile den umiddelbare aftalepart – det vil sige den part, som forbrugeren indgår salget ved. Dette vil kunne være relevant ifm. salg gennem tredjepart, fx ved bestilling af take-away og dagligvarer.

Kravet om en mere effektiv aldersverificering vil ikke omfatte online platforme, jf. definitionen i artikel 3, litra i, i forordning om digitale tjenester, herunder onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, idet beskyttelse af mindreårige, herunder foranstaltninger om alderskontrol, falder indenfor forordningens totalharmoniserede område.

I § 24, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v. har sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om alderskontrolsystemet nævnt i stk. 1, herunder om de nærmere krav til systemet, og om detailforhandleres pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse. Bemyndigelsen er anvendt i § 21 i bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023.

Som følge af den foreslåede ændring i § 24, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. vil der i bekendtgørelsen tilsvarende blive beskrevet, at detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ved fjernsalg skal drive et alderskontrolsystem, der effektivt verificerer, at der ikke sælges til købere under den fastsatte aldersgrænse. Det kan eksempelvis ske ved brugeroprettelse med pas eller anden gyldig legitimation eller ved brug af en national eID-løsning, som f.eks. MitID.

§ 24, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. vedrører krav til aldersverificering ved fjernsalg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Bestemmelsen skal ses i forlængelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Det fastsættes i § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år. Det fastsættes i § 2 a, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Det fastsættes i § 2 a, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter online, skal kræve, at kunden, inden salget gennemføres, utvetydigt tilkendegiver at være fyldt 18 år.

Som følge af at der med den foreslåede ændring vil være krav om en mere effektiv aldersverificering for alle detailforhandlere ved fjernsalg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, er det foreslået i lovforslagets § 3, nr. 1, at ophæve § 2 a, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Der indføres et tilsvarende krav til effektiv elektronisk aldersverificering ved fjernsalg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i lovforslagets § 2, nr. 5, og for alkoholholdige drikkevarer i lovforslagets § 3, nr. 2-3.

Med kravet om et mere effektivt alderskontrolsystem sikres bedre håndhævelse af aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Kravet omfatter ikke en specifik verifikationsmetode, men at der sikres et system, der effektivt kan verificere køberens alder. Således vil forhandlerne i forbindelse med myndighedernes kontrol skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan den valgte metode effektivt verificerer køberens alder.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer ved de gældende strafbestemmelser for overtrædelse af § 24, stk. 1, som er fastsat i § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller udstyr, der benyttes sammen med disse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes § 35 a og § 35 b , som nye bestemmelser i kapitel 10.

(§ 35 a)

Det foreslås i § 35 a, stk. 1 , at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen fremover har hjemmel til at foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, når de ved deres kontrol konstaterer, at der er grund til at antage, at produkterne er i strid med strafbelagte regler. Det kan f.eks. være ved markedsføring af tobak, der indtages oralt, som ikke er tilladt efter § 13 i lov om tobaksvarer m.v. og som er strafbelagt efter § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v.

Sikkerhedsstyrelsen vil også fremover have hjemmel til at foretage beslaglæggelse af udstyr, der benyttes sammen med tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, når de ved deres kontrol konstaterer, at der er grund til at antage, at det er i strid med strafbelagte regler. Det kan f.eks. være ved markedsføring af udstyr, som gør det muligt at ændre tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, som ikke er tilladt efter § 15 a i lov om tobaksvarer m.v. og som er strafbelagt efter § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v.

Sikkerhedsstyrelsen vil kunne beslaglægge tobaksvarer m.v. i de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Hjemlen til beslaglæggelse omfatter således strafbelagte regler i lov om tobaksvarer m.v. og tilhørende bekendtgørelser til loven, samt strafbelagte regler i forordninger i relation til lov om tobaksvarer m.v., det gælder f.eks. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

Hjemlen til beslaglæggelse omfatter den på det tidspunkt gældende og strafbelagte lovgivning på området.

At der er grund til at antage, at produkterne er i strid med strafbelagte regler og kan tjene som bevis eller bør konfiskeres skal forstås i overensstemmelse med retsplejelovens § 802.

Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at kunne beslaglægge gælder også for produkter, der efterfølgende vil kunne lovliggøres. Det afgørende for, hvorvidt der kan foretages beslaglæggelse, er produktets status på fundtidspunktet.

Sikkerhedsstyrelsen vil i den enkelte sag efter vanlig praksis foretage en konkret vurdering af, om der skal ske beslaglæggelse, herunder om beslaglæggelse vil være proportionel.

Det foreslås i § 35 a, stk. 2, at produkter, som kommer i Sikkerhedsstyrelsens besiddelse som følge af beslaglæggelse, jf. stk. 1, snarest muligt optegnes og mærkes. Sikkerhedsstyrelsen skal udstede kvittering for modtagelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen skal mærke beslaglagte produkter og indføre dem i en kosterrapport. Med bestemmelsen stilles de samme krav til Sikkerhedsstyrelsen, som der stilles til politiets beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 807, stk. 5.

Det foreslås i § 35 a, stk. 3, at beslaglæggelse foretaget i medfør af stk. 1 skal ske under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsplejelovens regler om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse, når Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede § 35 a, stk. 1, beslaglægger genstande.

Der skal imidlertid sondres mellem beslaglæggelse inden for og uden for strafferetsplejen. Det vil i den forbindelse være afgørende, om en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Hvis der foreligger en sådan mistanke, kan der alene tilvejebringes oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, efter reglerne i retsplejeloven.

Det er desuden forudsat med den foreslåede bestemmelse, at Sikkerhedsstyrelsen forud for kontrollen, hvor der kan opstå grundlag for at beslaglægge de omfattede genstande, ikke med rimelig grund har en mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, begås strafbare overtrædelser.

Med rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen med rimelig grund forud for kontrollen mistænker, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, begås strafbare lovovertrædelser vil tvangsindgreb m.v. alene kunne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Det vil som konsekvens heraf være nødvendigt at inddrage politiet og anklagemyndigheden, som er de rette myndigheder med kompetence til strafforfølgelse efter retsplejeloven.

Der må således ikke forud for kontrollen foreligge en mistanke om et konkret strafbart forhold, som kan henføres til én eller flere bestemte personer. At der skal være en rimelig grund til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive oplysninger. Om dette er tilfældet, vil bero på en samlet, konkret vurdering i den enkelte situation i overensstemmelse med de almindelige principper og retningslinjer på området.

Er der tale om ren stikprøvekontrol, foreligger der således ikke en mistanke med rimelig grund. Det samme gælder i tilfælde, hvor en myndighed f.eks. ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give anledning til mistanke, f.eks. på grund af generelle erfaringer med en bestemt branche eller virksomhed. En mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være noget galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Er der tilstrækkelig mistanke om et strafbart forhold, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven under inddragelse af politiet og anklagemyndigheden. Dette gælder, uanset om mistanken foreligger før iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb, eller først opstår efter, at tvangsindgrebet er iværksat, herunder f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af et kontrolbesøg. Det er myndigheden selv, der vurderer, om der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Hvis der forud for kontrollen foreligger mistanke om et strafbart forhold, vil det som udgangspunkt forudsætte rettens forudgående kendelse for at beslaglæggelsen kan foretages, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Formålet må imidlertid forventes næsten altid at ville forspildes, hvis retskendelse skal afventes i sager om ulovlige produkter, når produkterne findes i forbindelse med igangværende kontrol. Sikkerhedsstyrelsen må derfor formodes som oftest at skulle foretage beslaglæggelser på øjemedet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning herom, skal Sikkerhedsstyrelsen snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten. Det vil herefter være anklagemyndigheden, der skal give møde, når der bliver tale om retsmøder inden for strafferetsplejens former. Det vil være Sikkerhedsstyrelsens opgave at levere en fuldt oplyst sag til anklagemyndigheden, således at anklagemyndigheden på fyldestgørende vis for retten kan forelægge spørgsmålet om godkendelse af beslaglæggelsen uden rettens forudgående kendelse samt opretholdelse af beslaglæggelsen.

I tilfælde af uretmæssig beslaglæggelse vil retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning som udgangspunkt kun anvendes på indgreb og handlinger, der ligger efter, at der i sagen er indledt strafferetlig forfølgning. Dette tidspunkt må fastlægges ud fra en konkret vurdering. Der vil dog være en formodning for, at tidspunktet falder sammen med sagens egentlige overgivelse til politiet, således at erstatningskrav, der rejses med henvisning til Sikkerhedsstyrelsens handlinger før dette tidspunkt, skal behandles af Sikkerhedsstyrelsen. Efter administrativ praksis bedømmes erstatningskrav dog efter retsplejelovens kapitel 93 a, hvis de vedrører handlinger og indgreb fra særmyndighedens, i dette tilfælde Sikkerhedsstyrelsens, side, som har en nær sammenhæng med en senere iværksat politimæssig efterforskning, og hvis indgrebene er opretholdt under den senere strafferetlige forfølgning.

(§ 35 b)

Det foreslås i § 35 b, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, i bevaring, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Skatteforvaltningen vil kunne tage produkter i bevaring. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der kan forekomme situationer, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med deres kontrol finder produkter, som er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde. I disse tilfælde er det relevant, at Skatteforvaltningen kan tage produkterne i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, således bevaring vil kunne ske uafhængigt af om produkterne er afgiftspligtige og om afgiften er betalt.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse.

Skatteforvaltningens mulighed for at tage produkter i bevaring skal ses som en ganske midlertidig foranstaltning, hvormed Skatteforvaltningen kan fjerne produkter fra markedet, som formodes at være i strid med stafbelagte regler. Sikkerhedsstyrelsen vil hurtigst muligt, efter produkterne er taget i bevaring skulle træffe beslutning om, hvorvidt produkterne skal beslaglægges.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod produkter, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v. Ved henstående skal forstås, at produkterne befinder sig eller er opbevaret hos den pågældende fabrikant, importør, detailhandler m.v.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i forlængelse af den foreslåede § 35 a, hvormed Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 35 a.

Hvis den, som indgrebet retter sig imod, anmoder om, at sagen indbringes for retten, foranlediger Skatteforvaltningen hurtigst muligt, at sagen overdrages til Sikkerhedsstyrelsen, der herefter, hvis Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at varerne skal beslaglægges, indbringer sagen for retten inden for 24 timer fra tidspunktet for beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Det foreslås i § 35 b, stk. 2 , at told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, i bevaring, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land udenfor EU med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Skatteforvaltningen vil kunne tage produkter i bevaring. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der kan forekomme situationer, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med deres kontrol finder produkter, som er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde. I disse tilfælde er det relevant, at Skatteforvaltningen kan tage produkterne i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, således bevaring vil kunne ske uafhængigt af om produkterne er afgiftspligtige og om afgiften er betalt.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse.

Skatteforvaltningens mulighed for at tage produkter i bevaring skal ses som en ganske midlertidig foranstaltning, hvormed Skatteforvaltningen kan fjerne produkter fra markedet, som formodes at være i strid med stafbelagte regler. Sikkerhedsstyrelsen vil hurtigst muligt, efter produkterne er taget i bevaring skulle træffe beslutning om, hvorvidt produkterne skal beslaglægges.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod produkter, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land udenfor EU.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i forlængelse af den foreslåede § 35 a, hvormed Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 35 a.

Hvis den, som indgrebet retter sig imod, anmoder om, at sagen indbringes for retten, foranlediger Skatteforvaltningen hurtigst muligt, at sagen overdrages til Sikkerhedsstyrelsen, der herefter, hvis Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at varerne skal beslaglægges, indbringer sagen for retten inden for 24 timer fra tidspunktet for beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Det foreslås i § 35 b, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen til sikring af told og afgifter kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, i bevaring, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tage produkter i bevaring. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der kan forekomme situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med deres kontrol finder produkter, hvor der udestår told og afgifter. I disse tilfælde er det relevant, at Sikkerhedsstyrelsen kan tage produkterne i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Skatteforvaltningen, således bevaring vil kunne ske uafhængigt af om produkterne er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse.

Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at tage produkter i bevaring skal ses som en ganske midlertidig foranstaltning, hvormed Sikkerhedsstyrelsen kan fjerne produkter fra markedet, hvor der udestår told og afgifter. Skatteforvaltningen vil hurtigst muligt, efter produkterne er taget i bevaring skulle træffe beslutning om, hvorvidt produkterne skal beslaglægges.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod produkter, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v. Ved henstående skal forstås, at produkterne befinder sig eller er opbevaret hos den pågældende fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v.

Den foreslåede bestemmelse er inspireret af toldlovens § 83, hvormed Skatteforvaltningen blandt andet har hjemmel til at tilbageholde varer, der er unddraget afgift eller forsøgt unddraget afgift.

Hvis den, som indgrebet retter sig imod, anmoder om, at sagen indbringes for retten, foranlediger Sikkerhedsstyrelsen hurtigst muligt, at sagen overdrages til Skatteforvaltningen, der herefter, hvis Skatteforvaltning vurderer, at varerne skal beslaglægges, indbringer sagen for retten inden for 24 timer fra tidspunktet for beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.