Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1724 af 27/12/2016

Justitsministeriet

Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold) § 1

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som ændret ved § 3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 633 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

 »§ 2 a. Tilhold kan gives foreløbigt, hvis

  1. en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1,

  2. betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt og

  3. personen ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden.

 Stk. 2. Et tilhold efter stk. 1 gælder indtil videre og bortfalder, når der træffes afgørelse efter §§ 2 eller 4 eller om tilbagekaldelse.

 Stk. 3. En afgørelse efter §§ 2 eller 4 skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen af afgørelsen efter stk. 1.«

2. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »indtil 5 år«: », jf. dog § 2 a, stk. 2«.

3. I § 16 indsættes efter 1. pkt.:

»En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny, hvis der er sket forkyndelse af et tilhold efter § 2 a angående et tilsvarende forbud mod kontakt m.v.«