Til nr. 1

Det er i dag muligt at forbyde en person at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område (forbudszonen) er der en række omstændigheder, som politiet kan lægge vægt på, herunder områdets karakter og parternes forhold, jf. nærmere herom under pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område kan lægges vægt på politiets responstid, når en person påbydes elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud efter § 4 a.

Med den foreslåede ændring lægges der op til, at politiet som noget nyt vil kunne lægge vægt på politiets responstid, som i dette tilfælde er tiden, det tager fra politiet modtager en orientering fra kriminalforsorgen om, at der er udløst en alarm, til politiet er fremme på stedet, herunder fremme ved den position, hvor signalet senest er registreret, eller den forurettedes bopæl m.v. Der vil kun kunne lægges vægt på politiets responstid, når opholdsforbuddet suppleres med et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a.

Politiets responstid vil bl.a. afhænge af størrelsen af byen og befolkningstætheden, herunder om der er tale om et tætbefolket område, hvor der til dagligt kører mange patruljer rundt, eller om der er tale om et mere tyndtbefolket område, hvor det tager længere tid for en patrulje at nå frem. Den foreslåede ændring forventes at indebære, at forbudszonen i visse situationer fastsættes til et større område, når opholdsforbuddet suppleres med elektronisk kontrol, hvis politiet i det givne område har en lang responstid.

Der lægges op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter gældende ret bør der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til eventuelle større færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v., som personen har en legitim interesse i at færdes ad.

I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke kan tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse at færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle fremgå af den konkrete afgørelse, hvorved personen påbydes at bære fodlænke. I sådanne situationer vil der således gå en alarm, selv om personen ikke har opholdt sig i forbudszonen. Personen vil dog ikke kunne straffes for overtrædelse af opholdsforbuddet.

Der foreslås ikke i øvrigt en ændring af de omstændigheder, som politiet efter gældende ret i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan lægge vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af forbudszonen. Det bemærkes i den forbindelse, at fastlæggelsen af forbudszonen skal ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i medfør af § 12 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter et tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.

Til nr. 2

Det er i dag ikke muligt at påbyde en person elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter en person efter stk. 1 kan påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol), som supplement til et opholdsforbud givet i medfør af § 3, når det er påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiet som supplement til et opholdsforbud kan give påbud om, at en person skal bære en GPS-fodlænke og være underlagt GPS-overvågning, der registrer personens færden. Det vil være politiet, der – ligesom efter de gældende regler om meddelelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning – vil skulle træffe afgørelse herom. Påbuddet om elektronisk kontrol forudsættes navnlig anvendt i sager om stalking og partnervold, men anvendelsen er dog ikke begrænset hertil.

GPS-overvågningen vil fungere således, at politiet orienteres af kriminalforsorgen som operatør, hvis den kontrollerede person færdes eller opholder sig inden for et nærmere fastsat geografisk område, der fastlægges i forbindelse med udstedelse af opholdsforbuddet (forbudszone), f.eks. i nærheden af forurettedes bopæl. Konkret vil der gå en alarm hos kriminalforsorgen, hvis registrering fra overvågningssystemet viser, at den kontrollerede person opholder sig inden for forbudszonen. Politiet vil herefter kunne vurdere, om der skal sendes en patrulje til den position, hvor signalet senest er registreret eller den forurettedes bopæl m.v. med henblik på at forhindre den kontrollerede person i at nå frem til den forurettede. Det er ligeledes forudsat, at kriminalforsorgen som operatør – såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt – orienterer politiet, hvis overvågningssystemet f.eks. viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er blevet blokeret, eller at fodlænken er søgt beskadiget. Bl.a. i sådanne situationer vil det være relevant for politiet at få oplyst, hvor den kontrollerede person senest er blevet registreret via lokaliseringsdata uden for forbudszonen.

Påbuddet indebærer en pligt til at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden. Som en del af påbuddet vil den kontrollerede person således tillige blive pålagt ikke at aftage eller ødelægge GPS-fodlænken, ligesom personen ikke må blokere for GPS-fodlænkens signal.

Det vil være en betingelse for at påbyde elektronisk kontrol, at personen er givet eller samtidig gives et opholdsforbud efter lovens § 3. Som en del af opholdsforbuddet vil personen således have et strafsanktioneret forbud mod at færdes eller opholde sig inden for en nærmere fastsat forbudszone, f.eks. inden for en vis afstand fra den forurettedes bolig, arbejdsplads eller uddannelsessted.

Derudover vil det være en betingelse, at et påbud om elektronisk kontrol er påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Hvorvidt påbud om elektronisk kontrol er påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet vil bero på en konkret politifaglig vurdering. Ved politiets vurdering heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på baggrunden for udstedelsen af opholdsforbuddet samt politiets vurdering af risikoen for eskalering af f.eks. chikanerende, truende eller voldelig adfærd over for forurettede, herunder risikoen for mere alvorlige overgreb. Endvidere kan der lægges vægt på øvrige omstændigheder, der indikerer, at personen ikke vil overholde et opholdsforbud, herunder overtrædelser af tilhold eller opholdsforbud. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at der ved dom er konstateret en overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud, og betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at en person har overtrådt et tilhold eller et opholdsforbud.

Det skal indgå i vurderingen af meddelelse af påbud om elektronisk kontrol, om den pågældende vurderes egnet til at bære en GPS-fodlænke. Det skyldes, at det forudsætter en vis form for administration at bære en fodlænke, herunder i forhold til opladning af fodlænken. Der vil således bl.a. kunne lægges vægt på, om personen vurderes at kunne overholde de pligter, der måtte blive administrativt fastsat efter den foreslåede § 4 a, stk. 3, herunder regler om vedligeholdelse. Hvis politiet konkret vurderer, at personen ikke vil være i stand til at administrere fodlænken, kan det således føre til, at der ikke meddeles påbud om elektronisk kontrol, selv om betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Idet der er tale om en ordning med et begrænset antal fodlænker til rådighed, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at meddele påbud om elektronisk kontrol er opfyldt, men hvor der alligevel ikke bliver truffet afgørelse om påbud, f.eks. fordi der ikke er flere fodlænker til rådighed. Det vil bero på politiets konkrete vurdering, hvem der skal påbydes elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud. Politiet vil bl.a. kunne lægge vægt på, hvor beskyttelseshensynet er størst, eller hvor elektronisk kontrol findes af have mest effekt i forhold til overholdensen af opholdsforbuddet.

Det foreslås desuden i § 4 a, stk. 2, at §§ 12 og 14-20 tilsvarende finder anvendelse på påbud meddelt efter stk. 1. Det vil sige, at reglerne i lovens kapitel 3 om fælles bestemmelser og kapitel 4 om domstolsprøvelse tilsvarende finder anvendelse ved påbud om elektronisk kontrol. Det skyldes, at påbuddet om elektronisk kontrol udgør en afgørelse i sig selv.

Bestemmelsen indebærer, at påbud om elektronisk kontrol er underlagt proportionalitetsprincippet som følger af lovens § 12. Påbuddet må derfor ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, henset til den eller dem, som foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.

Bestemmelsen indebærer desuden, at et påbud om elektronisk kontrol vil kunne besluttes, når en person, som foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når almene hensyn kræver det efter lovens § 14.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at politiet i sager om elektronisk kontrol vejleder parterne om reglerne i denne lov, når der er anledning til det, jf. § 15, stk. 1. Afgørelser om påbud om elektronisk kontrol træffes af politidirektøren, jf. lovens § 15, stk. 2, ligesom statsadvokaten vil behandle klager over påbuddet, jf. lovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Statsadvokatens afgørelse vil ikke kunne påklages, jf. lovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Klager over politidirektørens afgørelse om elektronisk kontrol skal indgives til statsadvokaten, senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Statsadvokaten kan beslutte at behandle en klage, der er modtaget for sent, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. § 15, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer derudover, at afgørelser om påbud om elektronisk kontrol skal forkyndes, jf. lovens § 16, 1. pkt., ligesom den pågældende ved forkyndelse af påbuddet skal vejledes om retten til at kræve afgørelsen indbragt for retten, jf. § 16, 3. pkt.

Bestemmelsen indebærer herudover, at den, der påbydes elektronisk kontrol, inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kan kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten, jf. § 17, stk. 1. Det svarer til de regler, der i dag gælder for bl.a. opholdsforbud. Den, der kræver en afgørelse om elektronisk kontrol indbragt for retten (klageren), skal til politiet oplyse en adresse og et eventuelt telefonnummer, hvortil indkaldelse til et eventuelt retsmøde kan meddeles. Forkyndelse af indkaldelse til retsmøde er ikke nødvendig, jf. § 17, stk. 2. Sagen skal snarest muligt og senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for byretten på det sted, hvor oplysning i sagen mest hensigtsmæssigt må antages at kunne tilvejebringes, jf. § 17, stk. 3. Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning jf. § 17, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer ligeledes, at der kan beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om elektronisk kontrol indbragt for retten, hvis retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets karakter, klagerens person og omstændighederne i øvrigt finder det ønskeligt. Den beskikkede advokat har samme beføjelser som en forsvarer i en straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg til en beskikket advokat gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741, jf. § 18, stk. 1, 2.-4. pkt. Der kan desuden beskikkes en advokat for en forurettet, der skal afgive forklaring i retten. Reglerne i retsplejelovens §§ 741 c og 741 d finder tilsvarende anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31, jf. § 18, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer også, at sagen behandles skriftligt eller mundtligt efter rettens bestemmelse, jf. § 19, stk. 1. Behandles sagen mundtligt, skal retsmøde afholdes snarest muligt, jf. § 19, stk. 2, 1. pkt. Klageren har ret til at være til stede i et eventuelt retsmøde og udtale sig, medmindre retten finder, at dette af særlige grunde er nytteløst eller skadeligt for den pågældende. Sagen kan behandles, selv om den pågældende udebliver. Er der beskikket advokat efter § 18, stk. 1, kan sagen dog kun behandles, hvis den beskikkede advokat er mødt, jf. § 19, stk. 3, 1.-3. pkt. Retten træffer afgørelse på grundlag af sagens dokumenter og en eventuel forklaring i retten fra klageren. Under særlige omstændigheder kan retten tillade yderligere bevisførelse, jf. § 19, stk. 4, 1. og 2. pkt. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at indgrebet godkendes, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt, jf. § 19, stk. 5, 1. og 2. pkt. Pålægges der klageren sagsomkostninger i en straffesag, der angår forhold, som har givet anledning til elektronisk kontrol, pålægges det ved dommen i straffesagen tillige den pågældende at betale omkostningerne ved sagen om elektronisk kontrol. Retten kan dog undtagelsesvis bestemme, at disse omkostninger helt eller delvis skal betales af statskassen, såfremt særlige omstændigheder taler for det, jf. § 19, stk. 6, 1. og 2. pkt.

Bestemmelsen indebærer endelig, at retsplejelovens regler om strafferetsplejen i øvrigt gælder, jf. § 20, stk. 1. Med hensyn til erstatningskrav finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås endvidere i § 4 a, stk. 3, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk kontrol efter stk. 1, herunder om myndighedernes anvisninger i forbindelse med elektronisk kontrol, den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde elektronisk udstyr og til at efterkomme myndighedernes anvisninger, og om myndighedernes adgang til og behandling af de registrerede oplysninger

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler for ordningen med elektronisk kontrol.

Der kan f.eks. fastsættes regler om, at den kontrollerede person forpligtes til at medvirke i forbindelse med påsætning m.v. af GPS-fodlænken, at den pågældende løbende skal oplade batteriet i GPS-fodlænken, at den pågældende skal være kontaktbar, herunder tilgængelig på telefon for opkald fra politi og kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art, samt at den pågældende skal efterkomme myndighedernes anvisninger vedrørende overvågningen.

Der kan også fastsættes regler om, at udlandsrejser, flyrejser og lignende handlinger, som kan udløse alarmen eller i øvrigt kan påvirke overvågningen, kun kan foretages med bistand fra politiet.

Der kan endvidere fastsættes regler om myndigheders adgang til og behandling af de registrerede oplysninger. Der kan f.eks. fastsættes regler om, hvornår politiet og kriminalforsorgen som operatør kan gøre sig bekendt med de registrerede oplysninger om den kontrollerede persons færden, herunder oplysninger om den kontrollerede persons færden uden for forbudszonen, hvis overvågningssystemet f.eks. viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er blevet blokeret, eller at fodlænken er søgt beskadiget. Der kan derudover fastsættes regler om, hvornår de registrerede oplysninger skal slettes.

Til nr. 3

Det følger af § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt. i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. dog § 2 a, stk. 2, og et opholdsforbud gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 5, hvorefter et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år. Det skal ses i sammenhæng med, at den elektroniske kontrol udgør et supplement til et opholdsforbud, som kan vare i op til ét år.

Hvis opholdsforbuddet bortfalder, vil påbud om elektronisk kontrol bortfalde samtidig med opholdsforbuddet.

Fristen på ét år kan – på samme måde som efter de gældende regler om opholdsforbud – forlænges ved meddelelse af et nyt påbud om elektronisk kontrol før eller ved udløbet af fristen, hvis betingelserne for påbud om elektronisk kontrol på det pågældende tidspunkt er opfyldt.

Til nr. 4

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 a, stk. 1, hvorefter den, der forsætligt overtræder et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

En forsætlig overtrædelse af påbuddet om elektronisk kontrol vil således have en tilsvarende strafferamme som en overtrædelse af bl.a. et opholdsforbud.

Det strafbare forhold vil bestå i forsætligt at aftage eller ødelægge GPS-fodlænken samt at foretage tiltag til forstyrrelse af udstyrets funktion m.v. Det kan f.eks. være i de situationer, hvor den kontrollerede person skærer i eller på anden vis fjerner GPS-fodlænken, eller gør GPS-fodlænken ufunktionsdygtig ved at blokere signalet.

Hvis signalet eller kommunikationen mellem overvågningsudstyret og den centrale overvågningsenhed forstyrres, uden at dette beror på den kontrolleredes egne handlinger foretaget med henblik på at forstyrre den elektroniske overvågning m.v., vil der ikke kunne straffes for overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol. Der vil i disse situationer ikke være tale om en forsætlig overtrædelse af påbuddet.

Som følge af opholdsforbuddet vil det tillige være strafbart forsætligt at opholde sig eller færdes inden for forbudszonen efter gældende regler. Der vil i disse situationer skulle straffes efter gældende regler om overtrædelse af opholdsforbud.

Der vil som udgangspunkt skulle straffes med bøde, når et påbud om elektronisk kontrol overtrædes første gang, medmindre der foreligger skærpende omstændigheder. Der vil f.eks. kunne foreligge skærpende omstændigheder i situationer, hvor den pågældende er tidligere straffet for lignende overtrædelser, eller at den konkrete handling er af skærpende karakter, f.eks. fordi personen, som påbuddet skal beskytte, bestrider et særligt hverv eller i kraft af sin person kan være særligt udsat for forfølgelser. Bødestraffen i førstegangstilfælde forudsættes som udgangspunkt at være 5.000 kr. Bøden kan forhøjes afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om flere overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol til samtidig pådømmelse, skal der ske en væsentlig forhøjelse af bødestraffen, hvor der lægges vægt på antallet af overtrædelser, forholdenes grovhed m.v. Er der tale om et meget betydeligt antal overtrædelser, der har karakter af chikane eller lignende, kan der være grundlag for at fastsætte en frihedsstraf.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det forudsættes, at tidligere afgørelser om overtrædelser af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter § 21, stk. 1, skal tillægges gentagelsesvirkning ved straffastsættelse for overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol efter § 21 a, stk. 1, således at det tillægges skærpende virkning, at den pågældende tidligere har forbrudt sig mod et meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.

Det forudsættes desuden, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og § 21 a, stk. 1, i situationer, hvor gerningspersonen både overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning og et påbud om elektronisk kontrol. Er der tale om overtrædelse af et påbud om elektronisk kontrol efter § 21 a, stk. 1, og en samtidig overtrædelse af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning efter § 21, stk. 1, vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en frihedsstraf. Der vil desuden tillige kunne straffes i sammenstød mellem den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 1, og straffelovens § 242 om stalking.

Det foreslås desuden i § 21 a, stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 4 a, stk. 3. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at manglende opladning af GPS-fodlænken i gentagelsestilfælde vil være strafbart, ligesom det i visse tilfælde vil kunne være strafbart ikke at være tilgængelig på telefon for opkald fra politi af kontrollerende art.

Der vil som udgangspunkt skulle straffes med bøde, når forskrifter, der udstedes i medfør af loven, om f.eks. manglende opladning af GPS-fodlænken overtrædes gentagne gange. Bødestraffen i nævnte tilfælde forudsættes som udgangspunkt at være 5.000 kr. Bøden kan forhøjes afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om eksempelvis et meget betydeligt antal overtrædelser, der har karakter af chikane eller lignende, kan der være grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf.

Det forudsættes, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og for overtrædelser af forskrifter fastsat i medfør af § 21 a, stk. 2, i situationer, hvor personen både overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning og forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Der vil desuden tillige kunne straffes i sammenstød mellem de pågældende bestemmelser og straffelovens § 242 om stalking.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol vil være undergivet offentlig påtale i modsætning til overtrædelser af opholdsforbud, der er undergivet betinget offentlig påtale. Kompetencen til at påtale overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, eller overtrædelser af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, vil således tilfalde politi og anklagemyndighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at myndighederne vil have oplysningerne om, hvornår et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er overtrådt.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at loven ikke gælder for Færøerne. Det følger af lovens § 26, stk. 2, at loven ikke gælder for Grønland, men med undtagelse af §§ 22 og 23 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning er anordnet for Grønland den 20. marts 2017.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.