Til nr. 1
Testcenterlovens kapitel 2 vedrører ministeren for byer og landdistrikters forpligtelse til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger, jf. testcenterlovens § 2 a, og passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. testcenterlovens § 2 b. Overskriften til kapitlet er: ”Naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres, så ”i anlægsfasen” udgår.
Baggrunden for forslaget er, at forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter testcenterlovens § 2 a ikke er begrænset til anlægsfasen. Der kan også være identificeret afværgeforanstaltninger, der vil skulle udføres under driftsfasen. Det drejer sig f.eks. om de vilkår, der er stillet i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning, der vil skulle iagttages af hensyn til naturbeskyttelsen både ved grundvandssænkning i anlægs- og driftsfasen.
Derudover skal de kompenserende foranstaltninger, som ministeren for byer og landdistrikter efter testcenterlovens § 2 b skal sikre bliver udført, kompensere for fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster, herunder når disse er opsat og i funktion.
Til nr. 2
Ministeren for byer og landdistrikter sikrer efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3, at der udføres afværgeforanstaltninger af en række forskellige hensyn. Efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlæg og drift af testcentrene.
Efter lovens § 2 a, stk. 2, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden. Ministeren skal endvidere sikre, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.
Efter lovens § 2 a, stk. 3, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.
Bilag 3 til lov om naturbeskyttelse indeholder en oversigt over arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og 30, stk. 2.
Det foreslås, at § 2 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 1, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter sikrer, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger
af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,
for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden,
af hensyn til fugles æg og reder,
for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, og
af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.
Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 1, skal ministeren for byer og landdistrikter sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 1.
Forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den beskyttelse af yngle- og rasteområder for bilag 3-arter, der følger af lov om naturbeskyttelse.
De afværgeforanstaltninger, som ministeren for byer og landdistrikter vil kunne være forpligtet til at sikre, bliver udført i medfør af bestemmelsen, kan f.eks. være levestedsforbedringer for dyrelivet og hensyntagen til dyrelivet ved valg af tidspunktet på året, hvor skovrydning og anlægsarbejder udføres.
Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at den projekterede bro over Ramme Å udformes efter Vejdirektoratets vejledning om faunapassager af hensyn til odder. Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensrapport, der er udarbejdet for projektet, hvor der er redegjort nærmere for denne afværgeforanstaltning.
Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 2, vil ministeren for byer og landdistrikter skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og der foreslås alene en mindre sproglig tilpasning af bestemmelsen for at tydeliggøre, at fugle ikke optræder i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven.
Forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den beskyttelse mod forstyrrelse eller drab, der følger af lov om naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning.
Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke i anlægsfasen gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølle-placering i perioden 1. april – 1. august. Ministeren vil endvidere skulle sikre, at anlægsarbejdet i anlægsfasen foregår i dagtimerne og uden for perioden primo april til ultimo maj for at undgå drab af vandrende strandtudse. Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensrapport, der er udarbejdet for projektet, hvor der er redegjort nærmere for disse afværgeforanstaltninger.
Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 3, vil ministeren skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 2, 2. pkt., idet der dog foreslås en mindre sproglig justering af bestemmelsen. Ministeren vil efter den foreslåede bestemmelse skulle sikre, at der ”udføres” afværgeforanstaltninger i stedet for, at der ”foretages” afværgeforanstaltninger. Den foreslåede ændring er alene af ordensmæssig karakter, idet de øvrige afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen også skal sikres ”udført”, og der er ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold med ændringen.
De afværgeforanstaltninger, der vil kunne være en forpligtelse til at udføre i medfør af bestemmelsen, kan f.eks. være ikke at rydde skov eller kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode. Der vil imidlertid ikke være behov for at rydde skov i forbindelse med det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre, og der er ikke identificeret afværgeforanstaltninger i forbindelse med den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der er udarbejdet for tilpasningen, der vil skulle udføres i medfør af bestemmelsen.
Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, skal ministeren for byer og landdistrikter sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet.
Et internationalt naturbeskyttelsesområde er et område, der er udpeget af miljøministeren i medfør af § 36 i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Den sydligste del af testcenteret er beliggende i det internationale naturbeskyttelsesområde nr. N65, Nissum Fjord, bestående af et habitatområde (H58) og et fuglebeskyttelsesområde (F38), der er delvist overlappende.
Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april – 1. august.
Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 5, vil ministeren skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse vil for så vidt angår afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 3.
Ministerens forpligtelse til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger foreslås udvidet til også at omfatte afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøbeskyttelsen. Baggrunden for dette er, at der ved den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. pkt. 9 i de almindelige bemærkninger, er lagt vægt på, at der af hensyn til bl.a. vandmiljøet skal udføres afværgeforanstaltninger i form af overholdelse af vilkår i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning.
Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at anlæg af veje og pladser i områder med beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af områderne med beskyttet natur ikke medfører unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejene og pladserne. Endvidere vil ministeren skulle sikre, at der ved etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, og at de naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, erstattes i et forhold mellem 1:1 og 1:2. Endelig vil ministeren have pligt til at sikre, at vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning overholdes, herunder af hensyn til § 3-beskyttede naturtyper.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der er udarbejdet for projektet om tilpasning af Testcenter Høvsøre, hvor der er redegjort nærmere for disse afværgeforanstaltninger.
Til nr. 3
Ministeren for byer og landdistrikter kan efter testcenterlovens § 2 a, stk. 4, pålægge den driftsansvarlige, at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger efter stk. 1-3.
Den driftsansvarlige er DTU, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1.
Det foreslå i § 2 a, stk. 4 , at »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 2 a, stk. 1-3 i lovforslagets § 1, nr. 2.
Som følger af, at forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger foreslås udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til også at omfatte afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet og af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, så vil muligheden for at pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger i medfør af testcenterlovens § 2 a, stk. 4, tilsvarende blive udvidet.
Til nr. 4
Ministeren for byer og landdistrikter skal efter den gældende § 2 b, stk. 1, 1. pkt., sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger.
Det foreslås, at der i § 2 b efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2. Det foreslås med det foreslåede stk. 2, at det vådområde, der følger af bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er en nødvendig kompensationsforanstaltning.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren forpligtes til at sikre, at det vådområde, der fremgår af det foreslåede bilag 3 til testcenterloven, etableres som en kompenserende foranstaltning.
Vådområdet vil udgøre en kompensationsforanstaltning for den skade på udpegningsgrundlaget for det nærtliggende Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 9.1, om de miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Projektområdet, som vådområdet vil skulle etableres inden for, er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å. Området gennemløbes af et eksisterende vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, andre mindre vandløb og grøfter. Området består i dag primært af marker i omdrift.
Inden for projektområdet vil 11,5 ha skulle anvendes til naturkompensation med forventning om udvikling af natur med samme biologiske værdi som den strandeng og det levested for rørhøg og rørdrum, der påvirkes. Det vil få karakter af fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret blanding af strand- og ferskeng med lav vegetation, hvilket gør området egnet som leve- og ynglested for rørhøg og rørdrum samt rastende svømmeænder. 8,5 ha vil skulle anlægges som permanent våd rørsump med levesteder for rørhøg og rørdrum og de resterende 3 ha vil skulle anlægges som strandengsnatur med rastesteder for trækfugle. Den forventede placering af rørsump og strandeng fremgår af det foreslåede bilag 3.
For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, vil der være behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen.
Naturtyperne i vådområdet vil, fra disse er funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.
Da vådområdet vil skulle udgøre en kompenserende foranstaltning for den fortrængning af fugle, som en forhøjelse af den sydligste mølle vurderes at forårsage, vil en forhøjelse af møllen først kunne gennemføres fra 6 måneder efter anlæg af vådområdet er afsluttet. Det er i den sammenhæng lagt til grund, at arbejdet med at anlægge vådområdet vil vare ca. 6 måneder.
De kompensationsforanstaltninger, som ministeren efter testcenterlovens § 2 b, stk. 1 og 2, vil skulle sikre udført som led i realiseringen af den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre, udgøres ifølge den udarbejdede miljø- og habitatkonsekvensvurdering, jf. pkt. 9 i de almindelige bemærkninger, derudover af en kompensation for de tabte raste- og fødesøgningsarealer for svaner og gæs, hvorfra der sker fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster med udpegning af forventeligt ca. 35 ha landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området.
Vurderingen af kompenserende foranstaltninger for tabt raste- og fødesøgningsareal for svaner og gæs efter artikel 6, stk. 4, er en foreløbig vurdering, der sandsynliggør mulighederne for at finde passende kompensation. Det konkrete omfang og karakteren af denne kompenserende foranstaltning for svaner og gæs vil skulle fastlægges endeligt og udføres forud for, at højden på den sydlige mølle øges og målemaster placeres længere mod vest.
Ministeren for byer og landdistrikter kan efter testcenterlovens § 2 b, stk. 2, der bliver stk. 3, pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger, og det forventes derfor også, at det vil være DTU, der som den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1, vil skulle foranledige vådområdet anlagt.
Til nr. 5
Efter testcenterlovens § 8, stk. 1, anlægges standpladser på Testcenter Høvsøre på en linje som vist på bilag 2 til testcenterloven. Standpladserne kan iflg. bestemmelsen anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 meter.
Det foreslås, i § 8, stk. 1, 2. pkt. at »syv« ændres til: »fem«, og »200 m« ændres til: »275 m«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at standpladserne på Testcenter Høvsøre kan anvendes til opstilling og afprøvning af fem prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 275 meter.
Det vil betyde, at to af i alt syv standpladser, der er på testcenteret i dag, vil skulle nedlægges, hvorved der skabes større afstand mellem de resterende pladser. Dermed vil testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større højde og rotordiameter. Den nordligste og den sydligste standplads foreslås fastholdt på deres nuværende placeringer, og imellem disse foreslås placeret tre standpladser, som det fremgår af det foreslåede bilag 2, kort nr. 1, jf. bilag 1 til denne lov.
Prototypevindmøllerne vil kunne placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet vil være, at der er 475 meter mellem møllerne, men den driftsansvarlige vil kunne aftale en anden placering på standpladsen med brugerne, således at afstanden mellem møllerne i et vist omfang vil kunne variere. Den nordligste og den sydligste mølle vil dog ikke kunne placeres mere hhv. nordligt og sydligt end den placering på standpladsen, der fremgår af det foreslåede bilag 2, kort 1. Desuden vil alle fem møller under alle omstændigheder skulle placeres på en linje i nord-sydgående retning.
Ændringen vil også medføre, at der på de fem standpladser kan opstilles højere prototypevindmøller end i dag, idet der vil kunne opstilles vindmøller på op til 275 meters totalhøjde.
For at begrænse antallet af ekspropriationer vil den nordligste vindmølle som følge af afstandskravene i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller alene kunne være op til 250 meter høj. Møllens totalhøjde vil dog kunne øges til 275 meter, hvis boligerne, der forhindrer dette som følge af afstandskravet, opkøbes ved frivillig aftale.
Vindmøllerne vil fortsat skulle opstilles på en linje, som det fremgår af § 8, stk. 1, 1. pkt. Da standpladsernes placering ændres med det foreslåede bilag 2, kort 1, vil der imidlertid være en overgangsperiode i forbindelse med afslutning af afprøvning på eksisterende standpladser og ibrugtagning af de nye standpladser, hvor møllerne ikke er opstillet på en linje.
Til nr. 6
Efter testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene.
Efter § 15, stk. 5, vil ekspropriation skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilket bl.a. betyder, at forslag om ekspropriation behandles af en uafhængig ekspropriationskommission, der også fastsætter erstatningen for de ekspropriationer, som foretages.
Ekspropriationskompetencen er ved den gældende lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018, tillagt erhvervsministeren. Disse opgaver er dog senest ressortoverført til ministeren for byer og landdistrikter.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 2, 1. pkt., efter »inden for«: indsættes »beskyttelseszonen,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der med hjemmel i bestemmelsen også vil kunne eksproprieres fast ejendom inden for beskyttelseszonen, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.
Ministeren vil således efter den foreslåede ændring for den driftsansvarlige kunne ekspropriere fast ejendom inden for beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det geografiske område, som hjemlen til at foretage ekspropriation vedrører, vil omfatte beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet.
Beskyttelseszonen er et område, der er geografisk afgrænset ved testcenterlovens bilag 1, kort nr. 2, og bilag 2, kort nr. 2. Beskyttelseszonen for Testcenter Høvsøre foreslås ændret, jf. bilag 1 til denne lov.
I forbindelse med det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre vil der være behov for at udvide den eksisterende tilkørselsvej fra Bøvlingvej, så der ved sving kan transporteres større mølledele. Der vil forventeligt blive behov for at opkøbe eller ekspropriere et område, hvor tilkørselsvejen møder Bøvlingvej til kørsel og vingeoverslag, samt et område, hvor der er en kurve på tilkørselsvejen. Der vil derudover være behov for at opkøbe eller ekspropriere arealer til at gøre vejen bredere og til parkering.
Der vil i øvrigt med hjemmel i testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., kunne eksproprieres to boliger på adresserne Vråvej 12 og Vråvej 18, hvis ejendommene ikke kan købes ved frivillig aftale. Ejendommene vil skulle opkøbes eller eksproprieres for at kunne overholde afstandskravene i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Der vil også være behov for at ekspropriere landbrugsarealer til målemaster i test- og måleområdet samt servitutter i måleområdet med henblik på at kunne bruge arealer til målinger.
Endeligt vil der skulle eksproprieres et areal til bardunfundamenter til evt. højere lysmaster.
Disse boliger og arealer er beliggende inden for vindfelt og test- og måleområde, som disse områder foreslås afgrænset med testcenterlovens § 1, nr. 21, hvorfor der vil være hjemmel til ekspropriation allerede inden for rammerne af den gældende § 15, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen vil fortsat kunne anvendes til ekspropriation med henblik på at kunne gennemføre de tilpasninger af Testcenter Østerild, der blev muliggjort ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Der verserer en enkelt sag om ekspropriation som følge af den pågældende udvidelse af testcentrene. Det drejer sig om en bolig ved Østerild, og det følger af bemærkningerne til det pågældende lovforslags § 1, nr. 14, at det er nødvendigt at nedlægge boligen for at kunne overholde støjreglerne i vindmøllebekendtgørelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 198 som fremsat, side 45. Med den foreslåede ændring af anvendelsesområdet for testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., vil boligen også kunne eksproprieres i medfør af denne bestemmelse.
Til nr. 7
Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 2. pkt., at ekspropriation kan ske til rydning af beplantning, jf. § 8, stk.1. Bestemmelsen stammer fra lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.
Testcenterlovens § 8, stk. 1, som der henvises til, vedrører imidlertid ikke rydning af beplantning, men derimod anlæg af standpladser. Det følger således af bestemmelsen, at standpladserne ved Testcenter Høvsøre anlægges på en linje som vist på lovens bilag 2. Det følger endvidere, at standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.
Det skyldes, at testcenterlovens § 8, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, hvor testcenterlovens anvendelsesområde blev udvidet, så der også blev fastlagt rammerne for anlæg og drift af det nationale vindmølletestcenter ved Høvsøre. Testcenterlovens § 8, stk. 1, udgjorde således forud for lovændringen hjemmel til at beslutte skovrydning ved Testcenter Østerild. Bestemmelsen blev erstattet af en ny bestemmelse i lovens § 5, stk. 1, om Testcenter Østerild, hvoraf det følger, at ministeren for byer og landdistrikter kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Det følger endvidere, at rydningen kan ske i etaper, og at disse områder kan holdes uden træbevoksning.
Ved samme lovændring blev henvisningen i lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., til § 8, stk. 1, imidlertid ved en utilsigtet fejl ikke konsekvensrettet til § 5, stk. 1.
Uanset fejlen er det By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den nugældende bestemmelse giver hjemmel til ekspropriation til rydning af beplantning ved Testcenter Østerild i overensstemmelse med den beføjelse til at træffe beslutning om rydning af skov, som ministeren er tillagt med testcenterlovens § 5, stk. 1.
Der ses ikke at være eksempler på, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 2. pkt., er anvendt som hjemmel til ekspropriation i forbindelse med den udvidelse af de to vindmølletestcentre, som blev muliggjort ved lov nr. 705 af 8. juni 2018. Der forligger således ikke praksis for anvendelse af bestemmelsen efter den pågældende lovændring. Fejlen har derfor ikke haft betydning i praksis.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 2. pkt., at »§ 8, stk. 1« ændres til: »§ 5, stk. 1«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 15, stk. 2, 2. pkt., korrekt henvises til § 5, stk. 1, i stedet for § 8, stk. 1. Det foreslåede vil derfor ikke medføre en ændring af den eksisterende retstilstand.
Til nr. 8
Efter testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af test-centrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene. Bestemmelsen foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 så der med hjemmel i bestemmelsen også vil kunne eksproprieres fast ejendom inden for beskyttelseszonen, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.
Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., at der desuden kan eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.
Det er ikke By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., er omfattet af samme geografiske afgrænsning, som lovens § 15, stk. 2, 1. pkt.
Der foreslås en ændring af § 15, stk. 2, 3. pkt., hvorved »desuden« ændres til: »derudover«.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at der i medfør af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., vil kunne eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger i et geografisk område, der ligger ud over det geografiske område, der følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ekspropriation i medfør af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., vil således ikke være geografisk afgrænset til at omfatte beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet.
Bestemmelsen forventes anvendt, hvis der viser sig behov for at ekspropriere arealer til brug for anlæg af det vådområde, der skal etableres som kompenserende foranstaltning, jf. den foreslåede ændring af testcenterlovens § 2 b og bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der til brug for etablering af vådområdet vil være behov for at købe, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ekspropriere arealer inden for det projektområde, der følger af det foreslåede bilag 3 til testcenterloven. Der vil også kunne blive behov for at sikre den nødvendige adgang til arealet. Vådområdet vil også kunne etableres ved rådighedsindskrænkninger, hvor der ikke sker en overførsel af den fulde ejendomsret. Rådighedsindskrænkninger vil kunne pålægges både ved frivillig aftale, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ved ekspropriation.
Efter § 15, stk. 5, vil ekspropriation skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilket bl.a. betyder, at forslag om ekspropriation behandles af en uafhængig ekspropriationskommission, der også fastsætter erstatningen for de ekspropriationer, som foretages.
Til nr. 9
Efter testcenterlovens § 15, stk. 3, kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Ministeren kan tillige efter bestemmelsen ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt, for at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen. Bestemmelsen omfatter ekspropriation af vindmøller, der er beliggende uden for støjkonsekvensområdet.
Støjkonsekvensområdet for Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre fremgår af testcenterlovens bilag 1, kort 3, og bilag 2, kort 3. Støjkonsekvensområdet for Testcenter Høvsøre foreslås ændret, jf. bilag 1 til denne lov.
Ministeren, den driftsansvarlige og personer med bemyndigelse fra ministeren har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den pågældende ejendom for at foretage de nødvendige tekniske forarbejder m.v. til brug for forberedelse og gennemførelse af beslutninger om ekspropriation med henblik på nedtagning, jf. testcenterlovens § 15, stk. 4.
Det foreslås i § 15, stk. 3, 2. pkt., at »syd for Fjaltring« udgår, og at »Testcenter Høvsøre« ændres til: »testcentrene«. Den foreslåede ændring vil indebære, at der med hjemmel i bestemmelsen kan eksproprieres vindmøller, når det er nødvendigt, for at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen. Det vil med den foreslåede ændring ikke blot er vindmøller syd for Fjaltring, der vil kunne eksproprieres i medfør af bestemmelsen.
Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at ekspropriationen er nødvendigt for, at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde forventes alene anvendt i den situation, hvor der i nærheden af produktionsvindmøller beliggende uden for støjkonsekvensområdet udvikles områder med støjfølsom arealanvendelse, og hvor den samlede kumulative støj fra møllerne på testcenteret og produktionsvindmøllerne overskrider støjkravene. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at overskridelsen af den samlede kumulative støj ikke skyldes, at testcentrene overskrider det støjbidrag, der følger af testcenterlovens bilag 3, som foreslås ændret og indsat som et nyt bilag 4, jf. bilag 3 til denne lov.
Møllerne syd for Fjaltring vil fortsat kunne eksproprieres i medfør af bestemmelsen, som dette er forudsat i medfør af den hidtil gældende bestemmelse. Der henvises herved til bemærkningerne til § 15, stk. 3, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 198 som fremsat, side 46.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 15, stk. 3, 2. pkt., vil medføre en udvidelse af anvendelsesrådet for testcenterlovens § 15, stk. 4, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter, den driftsansvarlige, og personer med bemyndigelse fra ministeren mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til fast ejendom.
Til nr. 10
Testcenterlovens § 15, stk. 6-12, vedrører en ordning, hvorefter ejeren af en beboelsesejendom i en vis nærhed til de to vindmølletestcentre på visse betingelser kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen.
Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 6, at ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter testcenterlovens §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre.
Anmodning om overtagelse kan efter testcenterlovens § 15, stk. 7, kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab, jf. § 9, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi. Anmodningen skal efter bestemmelsen indgives til den driftsansvarlige, senest 4 uger efter at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling, jf. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi. Denne bestemmelse foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvortil der henvises. Den driftsansvarlige kan efter testcenterlovens § 15, stk. 8, tillade, at anmodning efter stk. 7 indgives senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Ejeren af en ejendom kan efter testcenterlovens § 15, stk. 9, ikke anmode om overtagelse, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen. Anmodning om overtagelse efter stk. 6 afskærer endvidere ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. §§ 17-20, for den pågældende ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 10.
Der foreslås en ændring af § 15, stk. 6, 2. pkt., hvorved »900 m« ændres til: »1.250 m«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det er ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.250 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre, der omfattes af overtagelsesordningen og derfor vil kunne anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket allerede udbetalt værditab efter §§ 17-20.
Samtlige vindmøller på Testcenter Høvsøre vil med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, få forøget deres maksimale højde fra 200 m til 275 m, og nogle vindmøller vil desuden blive placeret på nye standpladser. Det vil som følge heraf være beboelsesejendomme, der er beliggende inden for 1.250 meter fra en testvindmølle, der omfattes af overtagelsesordningen.
Den foreslåede justering forventes at indebære, at 8 nye beboelsesejendomme med en samlet offentlig vurdering på ca. 38 mio. kr. vil blive omfattet af ordningen.
Der vil i forbindelse med tilpasningen af testcenteret skulle tages stilling til eventuelle værditab, som opstilling af færre, men højere møller måtte medføre. Anmodning om overtagelse vil efter testcenterlovens § 15, stk. 7, kun kunne ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse for så vidt angår tilpasningen. Anmodningen vil endvidere skulle indgives til den driftsansvarlige senest 4 uger efter, at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre.
Ejeren af en ejendom vil efter testcenterlovens § 15, stk. 9, ikke kunne anmode om overtagelse efter den foreslåede § 15, stk. 6, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.
Ejere af ejendomme, der er omfattet af overtagelsesordningen i den foreslåede § 15, stk. 6, og som fremsætter anmodning om overtagelse, vil være afskåret fra retten til at modtage værditabsbetaling for den pågældende ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 10.
Lovforslaget medfører ikke, at der på ny vil kunne anmodes om overtagelse fra ejere af beboelsesejendomme ved Testcenter Østerild, da der ikke foreslås ændrede rammer for afprøvning af prototypevindmøller på Testcenter Østerild.
Til nr. 11
Efter testcenterlovens § 15, stk. 7, 1. pkt., kan en anmodning om overtagelse kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab, jf. § 9, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi.
Ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven blev § 9, stk. 4, vedrørende ejeres anmeldelse af krav om værditabsbetaling ændret til § 9, stk. 7, og § 9, stk. 7, vedrørende retsvirkning af en aftale om værditabets størrelse blev ændret til § 9, stk. 10.
De nævnte ændringer af § 9 i VE-loven betyder, at der er en fejl i henvisningerne til VE-lovens § 9 i testcenterlovens § 15, stk. 7. Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at henvisningerne ikke har været bestemmende for bestemmelsens indhold, bl.a. fordi betingelserne for overtagelse fremgår direkte af bestemmelsen. Det er derfor også ministeriets vurdering, at det uanset fejlen fortsat er gældende ret, at anmodning af overtagelse kun kan ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab og der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse.
Uoverensstemmelsen har ikke haft praktisk betydning, da der ikke er modtaget anmodninger om overtagelse efter ikrafttræden af lov nr. 738 af 30. maj 2020.
Det foreslås i § 15, stk. 7, 1. pkt., at »§ 9, stk. 4« ændres til: »§ 9, stk. 7«, og »§ 9, stk. 7« ændres til: »§ 9, stk. 10«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 15, stk. 7, 1. pkt., korrekt henvises til § 9, stk. 7 og 10, i stedet for § 9, stk. 4 og 7. Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af gældende ret.
Til nr. 12
Testcenterlovens §§ 17-20 vedrører værditab på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på testcentrene.
Det følger af § 17, at lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af §§ 18-20.
Der foreslås en ændring af § 17, hvorved »Lov om fremme af vedvarende energi« ændres til: »Regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det kommer til at fremgå, at regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af testcenterlovens §§ 18-20.
Der er tale om en ændring, hvor det præciseres, at det er VE-lovens regler om værditabsbetaling, der finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene. Det foreslåede vil ikke medføre ændring af gældende ret.
Til nr. 13
Det følger af testcenterlovens § 18, stk. 1, at den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.
§§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi indeholder regler om værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, om processen for at anvende ordningerne og om taksationsmyndighedens fastsættelse af værditabets og salgsoptionens størrelse.
Der foreslås en ændring af § 18, stk. 1, hvorved »§§ 6-12« ændres til: »§ 6 og §§ 7-12«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til lov om fremme af vedvarende energi ændres, så det kommer til at fremgå, at den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter § 6 og §§ 7-12 i lov om fremme af vedvarende energi.
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, og den foreslås som følge af, at der med lov nr. 738 af 30. maj 2020 ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven er indsat en ny § 6 a i lov om fremme af vedvarende energi vedrørende en salgsoptionsordning, som ikke omfatter de nationale vindmølletestcentre ved Østerild og Høvsøre. Det vil herefter fortsat alene være opstillerens rettigheder og pligter vedrørende værditabsbetaling, som den driftsansvarlige indtræder i som følge af bestemmelsen.
Til nr. 14
Det følger af testcenterlovens § 18, stk. 3, at det ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m, og at der på Testcenter Østerild opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 330 meter og to vindmøller med en totalhøjde på 250 m.
Testcenterlovens § 19, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, indeholder regler om den driftsansvarliges indkaldelse til et offentligt møde, hvor der redegøres for konsekvenserne af den foreslåede tilpasning af testcenteret. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi indeholder bl.a. nærmere regler om taksationsmyndighedens vurdering af værditab.
Der foreslås en ændring af § 18, stk. 3, hvorved »syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m« ændres til: »fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det ved annoncering m.v. efter testcenterlovens § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m
Den foreslåede ændring af § 18, stk. 3 er en konsekvens af den forslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 15
Efter testcenterlovens § 19, stk. 1, afholder den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter, det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere og højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende faste ejendomme.
Der foreslås i § 19, stk. 1, at »flere og højere« ændres til: »flere eller højere«, og »faste ejendomme« ændres til: »beboelsesejendomme«.
Den foreslåede ændring vil indebære en ændring af bestemmelsen, hvorefter den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter, afholder det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere eller højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende beboelsesejendomme.
Ændringen foreslås som følge af den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der på Testcenter Høvsøre vil kunne opstilles færre, men højere prototypevindmøller. Den foreslåede ændring vil indebære, at den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på Lemvig Kommunes hjemmeside, inden en frist, der fastsættes af ministeren, afholder det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af fem vindmøller med en maksimal højde på 275 meter på Testcenter Høvsøre for de omkringliggende faste ejendomme.
Da der med lovforslaget ikke foreslås ændrede rammer for opstilling af vindmøller på Testcenter Østerild, vil der som følge af lovforslaget ikke på ny skulle igangsættes en vurdering af værditabsbetaling for møller opstillet på det testcenter og derfor heller ikke skulle indkaldes til et offentligt møde.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at der skal redegøres for konsekvenserne for omkringliggende beboelsesejendomme i stedet for faste ejendomme. Ændringen foreslås som en konsekvens af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 16
Efter testcenterlovens § 19, stk. 2, giver den driftsansvarlige individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til
ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild eller 900 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og
andre interesserede, som har anmodet energi-, forsynings- og klimaministeren om underretning.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at »§ 9, stk. 3« ændres til: »§ 9, stk. 7«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til lov om fremme af vedvarende energi ændres, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 7, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi.
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, og den foreslås som følge af, at der senest ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven er vedtaget en ændring af § 9 i lov om fremme af vedvarende energi, hvorved bestemmelsen om frist for at anmelde et krav på betaling af værditab er flyttet til § 9, stk. 7. Ændringen vil ikke få materiel betydning.
Det foreslås endvidere i § 19, stk. 2, nr. 1 , at »fast ejendom« ændres til: »beboelsesejendomme«, og »900 m« ændres til: »1.250 m«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den driftsansvarlige efter bestemmelsen skal give individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav om værditab m.v. til ejere af beboelsesejendomme, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre.
Dette vil dels betyde, at den individuelle, skriftlige meddelelse skal gives til ejere af beboelsesejendomme i stedet for ejere af fast ejendom. Ændringen foreslås som følge af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ændringen vil således indebære, at der sendes individuel skriftlig meddelelse til ejere af de ejendomme, der også vil kunne modtage en eventuel værditabsbetaling. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.
Det vil endvidere betyde, at kredsen at ejere af beboelsesejendomme, der skal have individuel skriftlig meddelelse om afholdelse af det pågældende møde m.v., udvides til at omfatte ejere af beboelsesejendomme, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre – i stedet for de nuværende 900 meter.
Til nr. 17
Efter testcenterlovens § 20, stk. 1, kan ejere af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling, eller hvor der er indgået aftale herom, ikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov eller efter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret.
Det foreslås i § 20, stk. 1 , at ”fast ejendom” ændres til ”beboelsesejendomme”.
Ændringen foreslås som følge af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.
I forhold til den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil bestemmelsen indebære, at ejere af beboelsesejendomme, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling for evt. værditab som følge af opstilling af fem vindmøller på op til 275 meters højde på testcenteret, eller hvor der er indgået aftale herom, ikke vil kunne rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter testcenterloven eller efter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret inden for disse rammer.
Til nr. 18
Der er ikke i dag en testcenterbonusordning.
Det foreslås, at der efter § 20 før overskriften før § 22 indsættes en ny overskrift benævnt »Testcenterbonus«.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 21 i testcenterloven, der vedrører en særlig bonusordning for naboer til de to vindmølletestcentre.
Det foreslås med det foreslåede § 21, stk. 1, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige.
Den foreslåede bonusordning vil omfatte beboere i helårsboliger, der er beliggende inden for henholdsvis 1.250 m og 1.500 m fra nærmeste vindmølle på testcentrene. Vindmøller vil kunne placeres flere steder på de enkelte standpladser på testcentrene, og beregningen af afstanden vil derfor skulle ske med udgangspunkt i den tættest mulige placering af en vindmølle på den standplads på det enkelte testcenter, der er nærmest den pågældende bolig. Beregningen vil skulle foretages fra en tættest mulig placering på den nærmeste standplads, selvom der på det pågældende tidspunkt ikke er opstillet en vindmølle på den pågældende standplads.
For Testcenter Høvsøre foreslås standpladserne flyttet, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og der vil i en overgangsperiode kunne stå vindmøller på både eksisterende og nye standpladser.
Ved vurdering af, om en bolig ligger inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle, vil der skulle tages udgangspunkt i den tættest mulige opstilling af vindmøller på de fem standpladser, der foreslås etableret med dette lovforslags § 1, nr. 21.
Der vil i medfør af bestemmelsen alene skulle tilbydes én bonus pr. husstand pr. år. Selvom en husstand består af flere beboere, vil der således kun skulle udbetales én bonus til den samlede husstands beboere.
Det vil være ministeren for byer og landdistrikter, der fastsætter tidspunktet for bonussens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det forventes at der er tale om en årlig bonus, der vil skulle betales fra og med kalenderåret 2025.
Efter bestemmelsen vil det være den driftsansvarlige for testcentrene, der betaler testcenterbonussen. Da udgifterne dog er en del af de omkostninger, der vil være til anlæg og drift af testcentrene, vil det i de aftaler, der indgås med testcentrenes brugere, skulle sikres, at udgifterne overvæltes på brugerne af standpladser på testcentrene, jf. testcenterlovens § 2, stk. 2.
Det bemærkes, at den driftsansvarlige (DTU) er en forvaltningsmyndighed, der er omfattet af bl.a. forvaltningslovens regler. Det vil også være tilfældet, når den driftsansvarlige skal træffe afgørelser om tildeling af testcenterbonus på baggrund af naboers ansøgninger.
Med det foreslåede § 21, stk. 2, foreslås det, at testcenterbonus, som er udbetalt eller udbetales af den driftsansvarlige, jf. stk. 1, ikke indgår ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling, og i samme periode ikke medfører reduktion af sådanne ydelser.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at bonusordningen ikke vil ramme naboer til testcentrene skævt.
Bestemmelsen vil indebære, at udbetalingen af en testcenterbonus, som udbetales af den driftsansvarlige efter der foreslåede § 21, stk. 1, ikke vil få betydning for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser. Bestemmelsen vil omfatte alle offentlige ydelser.
I kontanthjælpssystemet vil det f.eks. betyde, at testcenterbonussen ikke skal indgå i borgerens formue ved vurderingen af, om en person har ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. § 14 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil endvidere betyde, at kommunen ikke skal fradrage en testcenterbonus, som er udbetalt til en borger efter reglerne for fradrag for indtægter i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021.
Den foreslåede bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ses bort fra beløbet i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling.
Da bonussen vil skulle udbetales på årlig basis vil den foreslåede bestemmelse betyde, at den årlige udbetaling på forventeligt 7.000 kr. ikke vil få betydning for, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke vil medføre reduktion af sådanne ydelser i 12 måneder fra datoen for udbetalingen. Efter 12 måneder fra udbetalingen af bonussen vil bonus, som ikke er forbrugt, betragtes som almindelig formue.
Med det foreslåede § 21, stk. 3, foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder regler om hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode, frister og om bonussens størrelse.
Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse om bonusordningen for naboer til de nationale vindmølletestcentre.
Det forventes, at der i medfør af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, at bonussen skal udgøre 7.000 kr. pr. husstand pr. år.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der ved en helårsbolig forstås en ejendom, hvor beboerne er registreret med bopæl. Ejendomme, der alene anvendes til midlertidigt ophold - f.eks. som sommerhus, er ikke omfattet af begrebet ”helårsbolig”.
Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at ordningen kun skal gælde beboere i helårsboliger, som allerede er opført eller er byggeprojekter med gyldig byggetilladelse på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden.
For så vidt angår husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden kun var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse, forventes det dog, at disse først vil kunne være omfattet af testcenterbonusordningen fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendommen er færdigbygget, og husstanden er flyttet ind.
Den driftsansvarlige vil skulle orientere om muligheden for at modtage testcenterbonus på det møde, der skal afholdes efter testcenterlovens § 19, stk. 1.
Der forventes også at blive fastsat regler om, hvordan den driftsansvarlige derudover vil skulle oplyse beboere, der er naboer til testcentrene, om bonusordningen, og om disses anmeldelse af krav på testcenterbonus til den driftsansvarlige, herunder frist for anmeldelse og om oplysninger og dokumentation, der vil skulle medsendes anmeldelsen. Der kan herunder f.eks. fastsættes regler om, at der ved en anmeldelse skal medsendes dokumentation for ansøgeres bopæl på den pågældende adresse.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om testcenterbonus, hvis en beboelsesejendom overdrages i løbet af et kalenderår eller har stået ubeboet i løbet af året. Det vil f.eks. kunne dreje sig om regler, hvorefter det er de beboere, der er registreret med bopæl i boligen på en i bekendtgørelsen fastsat dato i løbet af kalenderåret, der er berettiget til at modtage testcenterbonussen.
Testcenterbonussen vil være uden relation til antallet af beboere i husstanden, og der forventes fastsat regler om, at det skal være op til husstanden selv at definere en eventuel intern fordeling af bonussen blandt husstandens beboere. Det forventes samtidig fastsat, at det alene er husstandens beboere over 18 år, der vil kunne modtage bonussen.
Der vil også i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om oplysningspligt for modtagere af testcenterbonus, herunder at der skal gives meddelelse til den driftsansvarlige, hvis en modtager fraflytter boligen.
Med det foreslåede § 21, stk. 4, foreslås det, at der i regler, der udstedes efter stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om bødestraf for manglende opfyldelse af en oplysningspligt, hvis der fastsættes regler om en sådan i medfør af det foreslåede § 21, stk. 3. En oplysningspligt vil kunne vedrøre en modtagers forpligtelse til at meddele, hvis betingelserne for at modtage bonus ikke længere eksisterer.
Til nr. 19
Efter testcenterlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., skal det beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret, som det fremgår af bilag 3, lægges til grund ved vurdering af, om kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt, når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at »bilag 3« ændres til: »bilag 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det gældende bilag 3 foreslås ændret og indsat som et nyt bilag 4 til testcenterloven, jf. bilag 3 til denne lov.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 20
Efter testcenterlovens § 23, stk. 1, kræves der ikke tilladelse efter § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at »§§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse« ændres til: »§§ 3, 16 og 17, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15, i lov om naturbeskyttelse, § 3 i lov om okker«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven som noget nyt ikke kræves dispensation efter § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15 og § 16 i lov om naturbeskyttelse, og § 3 i lov om okker.
Den planlagte placering af den sydlige målemast på Testcenter Høvsøre er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor etablering af målemasten formodes at ville forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Med den foreslåede ændring af testcenterloven vil en sådan dispensation ikke være påkrævet, herunder f.eks. i forbindelse med anlæg af infrastruktur omkring målemasten og ved opstilling af denne.
En gennemførelse af den foreslåede ændring af Testcenter Høvsøre ville normalt endvidere forudsætte dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen, idet projektområdet for vindmølletestcenteret mod nord ligger inden for beskyttelseslinjen omkring Ramme Å. Det drejer sig om dele af arealet til bebyggelse og formidling og standplads S1. Det drejer sig også om pladser til målemaster og infrastruktur hertil. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil indebære, at der ikke kræves dispensation fra åbeskyttelseslinjen til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven, herunder de ovenfor nævnte anlægsarbejder.
Dele af det vådområde, som ministeren vil skulle sikre etableret efter den foreslåede ændring af testcenterlovens § 2 b og det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er endvidere beliggende inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil derfor også indebære, at der ikke kræves dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til anlæg af det pågældende vådområde.
Det foreslåede vådområde er beliggende i et område, der er kategoriseret med lav risiko for okkerudledning. Etablering af vådområdet vil derfor normalt kræve en godkendelse efter okkerlovens § 3, jf. okkerlovens § 2. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil indebære, at en sådan dispensation ikke er påkrævet for anlæg af vådområdet.
Etablering af det pågældende vådområde ville i øvrigt normalt kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, planlovens § 35 og vandløbslovens § 17. Arbejder efter testcenterlovens kap. 2, og herunder det foreslåede vådområde, er imidlertid allerede efter gældende ret undtaget fra disse krav om tilladelse eller dispensation, jf. testcenterlovens § 23, stk. 1 og 2.
Til nr. 21
Bilag 2 til testcenterloven består af tre kortbilag, der afgrænser testområde, måleområde og vindfelt samt beskyttelseszone og støjkonsekvensområde omkring testcenteret ved Høvsøre, herunder standpladsernes placering m.v.
Det foreslås, at Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.
Det foreslåede bilag indeholder tre nye kort, der viser det foreslåede tilpassede Testcenter Høvsøre.
Kort nr. 1 viser placeringen af testcenterets fem standpladser og infrastruktur i øvrigt.
Det foreslåede nye bilag 2, kort nr. 1, vil sammen med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, indebære, at to af i alt syv standpladser skal nedlægges, hvorved der skabes større afstand mellem de resterende pladser. Dermed vil testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større højde og rotordiameter. Den nordligste og den sydligste standplads foreslås fastholdt på deres nuværende placeringer og imellem disse placeres tre standpladser.
Prototypemøllerne vil kunne placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet vil være, at der er 475 meter mellem møllerne, men den driftsansvarlige vil kunne aftale en anden placering på standpladsen med brugerne, således at afstanden mellem møllerne i et vist omfang kan variere. Den nordligste og den sydligste mølle vil imidlertid ikke kunne placeres mere hhv. nordligt og sydligt end den placering på standpladsen, der fremgår af det foreslåede kort. Desuden vil alle fem vindmøller under alle omstændigheder skulle placeres på en linje i nord-sydgående retning, jf. testcenterlovens § 8, stk. 1.
Kort nr. 1 i det foreslåede bilag 2 viser endvidere den planlagte placering af nye pladser til målemaster. En målemasts afstand til prototypevindmøllen er afhængig af møllens rotordiameter. Idet vindmøllernes højde kan øges fra 200 meter til 275 meter, skal målemasterne derfor kunne placeres med større afstand til vindmøllerne end i dag. Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan i dag etableres op til 400 meter vest for mølleplaceringen. Denne afstand foreslås med den foreslåede ændring af kortet øget til 550 meter vest for mølleplaceringen. For den nordlige målemast vil der være mulighed for at benytte to placeringer hhv. nord og syd for Ramme Å.
På kort nr. 1 i det foreslåede bilag 2 er der ikke anvist en placering af lysmarkeringsmasterne. Testcenteret vil dog fortsat skulle lysmarkeres, og der kan i medfør af testcenterlovens § 8, stk. 3, opstilles master til lysmarkering i test- og måleområdet. Opstilling vil skulle ske efter anvisninger fra Trafikstyrelsen.
Den foreslåede tilpasning af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at veje og arbejdsarealer vil skulle udvides, så der er et tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter, m.m. Der vil skulle etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til de nye målemaster. Disse fremgår af det foreslåede kort.
Arealet, hvor der kan opføres bebyggelse og formidling m.v., jf. testcenterlovens § 11, stk. 1, foreslås ikke ændret med det foreslåede kort.
Det foreslåede kort nr. 2 viser testcenterets test- og måleområde, vindfelt og beskyttelseszone.
Det foreslås, at testområdet udvides fra de nuværende 510 meter mod vest til 700 meter mod vest fra møllerne og fra de nuværende 340 meter mod øst til 470 meter mod øst fra møllerne.
Det foreslås derudover, at måleområdet udvides fra de nuværende 850 meter fra møllerne til at omfatte et område inden for en afstand af op til 1.200 fra møllerne.
En udvidelse af test- og måleområdet vil betyde, at de retlige forhold, som der efter loven er gældende for områderne, kommer til at omfatte et større geografisk areal. Det drejer sig bl.a. om det område, som testcenterets primære infrastruktur kan anlægges inden for, og om adgangen til ekspropriation efter testcenterlovens § 15, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at vindfeltet udvides fra de nuværende 3.400 meter mod vest til 8.000 meter mod vest fra møllerne.
Den foreslåede udvidelse af vindfeltet vil medføre, at hjemlen for ministeren for byer og landdistrikter til at ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, jf. testcenterlovens § 15, stk. 2, vil omfatte et større geografisk område.
Det er imidlertid aktuelt By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der ikke vil være behov for at ekspropriere fast ejendom som følge af den foreslåede udvidelse af vindfeltet.
Endvidere vil udvidelsen af vindfeltet betyde, at der er et større område, hvor kommunalbestyrelsen, jf. testcenterlovens § 22, stk. 5, kun må meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre bygninger af mere end 12 meters højde, hvis vindfeltets funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.
Endeligt foreslås det, at beskyttelseszonen udvides fra det nuværende areal på 5.000 meter mod vest og 2.500 meter mod øst fra testcenteret til henholdsvis 8.000 meter mod vest 3.500 meter mod øst fra testcenteret.
Den foreslåede udvidelse af beskyttelseszonen vil medføre, at der er et større område, hvor kommunalbestyrelsen kun må meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til opførelse af vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret, jf. testcenterlovens § 22, stk. 2.
Da ministerens mulighed for at ekspropriere fast ejendom efter testcenterlovens § 15, stk. 2, foreslås udvidet geografisk til også at omfatte beskyttelseszonen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil en udvidelse af beskyttelseszonen også have betydning for ekspropriationshjemlens omfang. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslåede kort nr. 3 viser støjkonsekvensområdet.
Med det foreslåede kort foreslås støjkonsekvensområdet udvidet, så det omfatter et større areal, end hvad der følger af testcenterloven i dag.
Støjkonsekvensområdet er fastlagt ud fra beregningen af testcenterets maksimale støjrummelighed. Afgrænsningen af området er det punkt, hvor der maksimalt vil være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.
Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil have konsekvenser i forhold til de særlige regler, der i medfør af testcenterloven gælder for støjkonsekvensområdet.
Det drejer sig bl.a. om testcenterlovens § 15, stk. 3, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige kan ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Det er imidlertid By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre ikke vil medføre yderligere behov for ekspropriation af eksisterende produktionsvindmøller inden for det foreslåede udvidede støjkonsekvensområde ved Testcenter Høvsøre.
Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil også indebære, at der er et større område, hvorefter kommunalbestyrelsen, jf. testcenterlovens § 22, stk. 1, efter den øvrige lovgivning ikke må meddele tilladelse til opførelse eller ændring af vindmøller.
Derudover vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, at testcenterlovens § 22, stk. 4, får et større geografisk anvendelsesområde. Efter bestemmelsen skal det ved vurderingen af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse.
Det bemærkes hertil, at der ikke aktuelt er områder, der er omfattet af reglerne om støjfølsom arealanvendelse inden for det område, som støjkonsekvensområdet foreslås udvidet med. Beboelse m.v., der fremadrettet måtte blive etableret inden for det areal, der er omfattet af den foreslåede udvidelses af støjkonsekvensområdet, vil i øvrigt være uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller, jf. testcenterlovens § 22, stk. 4, 3. pkt.
Endelig vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, jf. testcenterlovens § 22, stk. 7, at der vil være et større geografisk område, hvorefter der ikke ved lokalplan må udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse. Der er aktuelt ikke ved lokalplan udlagt arealer til støjfølsom arealanvendelse inden for det foreslåede udvidede støjkonsekvensområde.
Til nr. 22
Der er ikke i dag et bilag til testcenterloven, der vedrører etablering af et vådområde.
Det foreslås, at lovens Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne lov.
Det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er nyt, og det viser det vådområde, der vil skulle etableres i medfør af det foreslåede ændring testcenterlovens § 2 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 23
Testcenterlovens bilag 3 fastsætter det samlede støjbidrag fra begge testcentre til brug for en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller uden for støjkonsekvensområdet omkring de to testcentre for at sikre, at kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt. Støjbidraget skal ligeledes lægges til grund ved udførsel af tilsyn efter reglerne om støj fra vindmøller for de pågældende møller.
Det foreslås, at der som testcenterlovens bilag 4 indsættes bilag 3 til denne lov.
Som følge af det tilpassede Testcenter Høvsøre med færre, men højere prototypevindmøller er der foretaget nye støjberegninger, og det foreslås, at testcenterlovens bilag 3 ændres for så vidt angår det fastsatte støjbidrag fra Testcenter Høvsøre, så det kommer til at afspejle den maksimale beregnede støj fra det tilpassede testcenter, og indsættes som et nyt bilag 4, jf. bilag 3 til denne lov.
Den maksimale støj fra Testcenter Høvsøre efter den foreslåede tilpasning er i forbindelse med den gennemførte miljø- og habitatkonsekvensvurdering beregnet til at være lidt højere end for det nuværende testcenter. Dette er afspejlet i den foreslåede ændring af bilaget. Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser i bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller kan overholdes i projektets omgivelser, dog under forudsætning af, at to boliger nedlægges som følge af afstandskravet til boliger. Der henvises herved i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 9.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det er støjbidraget i det nye bilag, der skal lægges til grund efter testcenterlovens § 22, stk. 3, når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet.
Til nr. 1
Det fremgår af ligningslovens § 7 R, at VE-bonus er fritaget for beskatning. Testcenterbonusordningen, som foreslås i dette lovforslag, er ikke omfattet heraf.
Udbetalinger af testcenterbonus er derfor efter gældende skatteregler skattepligtige hos modtageren.
Det foreslås, at der i § 7 R indsættes som stk. 2, at udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 21 i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring vil sikre at, at testcenterbonusordningen er fritaget for beskatning.
Det bemærkes, at det kun vil være testcenterbonus efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 21 i testcenterloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, der skal være fritaget for beskatning. Eventuel testcenterbonus, der udbetales på baggrund af en anden aftale, vil ikke være fritaget for beskatning.
Testcenterbonusordningen vil medføre, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild skal have ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige. Bonussen udbetales i testcenteranlæggets levetid. Bonus vil være knyttet til boligen. Det vil derfor ikke være muligt efter en flytning fortsat at være berettiget til at modtage bonus, medmindre ejeren af boligen køber en ny bolig i samme område. Der henvises vedrørende testcenterbonus i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Det bemærkes, at det vil være den driftsansvarlige for testcentrene, der skal betale bonussen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil. Det vil således være DTU, der skal udbetale testcenterbonussen, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1.
Ministeren for byer og landdistrikter vil derudover kunne fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder regler om hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode, frister og om bonussens størrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. februar 2024.
Det bemærkes, at lovforslaget er erhvervsrettet og derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovforslaget er dog undtaget herfra og fra kravet om vedtagelse minimum 4 uger før ikrafttræden.
Lovforslaget er undtaget, fordi erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.
Det foreslås i stk. 2 , at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 18. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Med hjemmel i bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter kunne fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den testcenterbonusordning, der følger af lovforslagets § 1, nr. 18. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte, at ordningen skal træde i kraft, så den første testcenterbonus vil omfatte kalenderåret 2025.
I lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 2 udgår »i anlægsfasen«.
2. § 2 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Ministeren for byer og landdistrikter sikrer, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger
af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,
for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden,
af hensyn til fugles æg og reder,
for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet og
af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 2 a, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.
4. I § 2 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det vådområde, der fremgår af bilag 3, er en nødvendig kompensationsforanstaltning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »syv« til: »fem«, og »200 m« ændres til: »275 m«.
6. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde tillade, at der på testcentrenes standpladser opstilles vindmøller, der er placeret nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.
§ 13 b. Ministeren for byer og landdistrikter kan for testcentrene i særlige tilfælde dispensere fra støjgrænser i regler om støj fra vindmøller.«
7. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »inden for«: »beskyttelseszonen,«.
8. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 5, stk. 1«.
9. I § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres »desuden« til: »derudover«.
10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår »syd for Fjaltring«, og »Testcenter Høvsøre« ændres til: »testcentrene«.
11. I § 15, stk. 6, 2. pkt., ændres »900 m« til: »1.250 m«.
12. I § 15, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 7«, og »§ 9, stk. 7« ændres til: »§ 9, stk. 10«.
13. I § 17 ændres »Lov om fremme af vedvarende energi« til: »Regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi«.
14. I § 18, stk. 1, ændres »§§ 6-12« til: »§§ 6 og 7-12«.
15. I § 18, stk. 3, ændres »syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m« til: »fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m«.
16. I § 19, stk. 1, ændres »flere og højere« til: »flere eller højere«, og »faste ejendomme« ændres til: »beboelsesejendomme«.
17. I § 19, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 7«, og i nr. 1 ændres »fast ejendom« til: »beboelsesejendomme«, og »900 m« til: »1.250 m«.
18. I § 20, stk. 1, ændres »fast ejendom« til: »beboelsesejendomme«.
19. Efter § 20 indsættes i kapitel 4:
»Testcenterbonus
§ 21. Beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige.
Stk. 2. Testcenterbonus, som er udbetalt eller udbetales af den driftsansvarlige, jf. stk. 1, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling og medfører i samme periode ikke reduktion af sådanne ydelser.
Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder om, hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode og frister og om bonussens størrelse.
Stk. 4. I regler, der udstedes efter stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.«
20. I § 22, stk. 3, ændres »bilag 3« til: »bilag 4«.
21. I § 23, stk. 1, ændres »§§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse« til: »§§ 3, 16 og 17 og § 65 b, stk. 1, jf. § 15, i lov om naturbeskyttelse, § 3 i lov om okker«.
22. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.
23. Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne lov.
24. Som bilag 4 indsættes bilag 3 til denne lov.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 7 R indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. februar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 19. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter.
/ Morten Dahlin
Bilag 1
»Bilag 2
Kort nr. 1
Kort nr. 2
| | | | - | | | | | | |
Kort nr. 3
«
Bilag 2
»Bilag 3
Kort over vådområde, der er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å
Kort nr. 1 – oversigtskort
Kort nr. 2 – vådområde
«
Bilag 3
»Bilag 4
Det beregnede samlede støjbidrag fra de nationale testcentre, jf. § 22, stk. 3
Når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet for de to testcentre i Østerild og Høvsøre, skal følgende oplysninger om støj fra testcentrene lægges til grund ved vurdering af, om kravene i Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt for de planlagte eller ændrede møller. Det samme gælder ved udførelse af tilsyn efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller for de pågældende møller.
Tabellerne angiver den A-vægtede kildestyrke for hver af testcentrenes vindmøller i dB re 1 pW i hvert oktavbånd. Koordinaterne for møllerne er angivet i UTM32, ED50.
Østerild:
Standplads S1 og S9 har en navhøjde på 120 m med følgende koordinater: (492.927; 6.326.769) (492.927; 6.322.069). For standplads S1 og S9 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 85,1 | 93,2 | 100,0 | 102,2 | 101,3 | 96,8 | 93,6 | 84,4 |
8 m/s | 88,2 | 95,9 | 99,4 | 103,5 | 104,7 | 100,3 | 95,5 | 86,0 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 55,1 | 56,8 | 59,3 | 62,1 | 65,9 | 69,5 | 73,2 | 76,7 |
8 m/s | 54,9 | 56,6 | 59,3 | 63,1 | 68,0 | 71,5 | 75,6 | 78,6 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 79,8 | 84,0 | 85,5 | 89,6 | 91,1 | |||
8 m/s | 81,6 | 85,7 | 88,1 | 90,8 | 92,0 |
Standplads S2 og S7 har en navhøjde på 190 m med følgende koordinater: (492.927; 6.326.169) (492.927; 6.323.169). For standplads S2 og S7 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 91,6 | 99,7 | 106,5 | 108,7 | 107,8 | 103,3 | 100,1 | 90,9 |
8 m/s | 94,7 | 102,4 | 105,9 | 110,0 | 111,2 | 106,8 | 102,0 | 92,5 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 60,7 | 62,4 | 64,9 | 67,7 | 71,5 | 75,1 | 78,8 | 82,3 |
8 m/s | 61,9 | 63,6 | 66,3 | 70,1 | 75,0 | 78,5 | 82,6 | 85,6 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 85,4 | 89,6 | 91,1 | 95,2 | 96,7 | |||
8 m/s | 88,6 | 92,7 | 95,1 | 97,8 | 99,0 |
Standplads S8 har en navhøjde på 190 m med følgende koordinater: (492.927; 6.322.569). For standplads S8 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 89,1 | 97,2 | 104,0 | 106,2 | 105,3 | 100,8 | 97,6 | 88,4 |
8 m/s | 92,2 | 99,9 | 103,4 | 107,5 | 108,7 | 104,3 | 99,5 | 90,0 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 58,2 | 59,9 | 62,4 | 65,2 | 69,0 | 72,6 | 76,3 | 79,8 |
8 m/s | 59,4 | 61,1 | 63,8 | 67,6 | 72,5 | 76,0 | 80,1 | 83,1 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 82,9 | 87,1 | 88,6 | 92,7 | 94,2 | |||
8 m/s | 86,1 | 90,2 | 92,6 | 95,3 | 96,5 |
Standplads S3-S6 har en navhøjde på 190 m med følgende koordinater: (492.927; 6.325.569) (492.927; 6.324.969) (492.927; 6.324.369) (492.927; 6.323.769). For standplads S3-S6 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 93,1 | 101,2 | 108,0 | 110,2 | 109,3 | 104,8 | 101,6 | 92,4 |
8 m/s | 96,2 | 103,9 | 107,4 | 111,5 | 112,7 | 108,3 | 103,5 | 94,0 |
nt støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 62,2 | 63,9 | 66,4 | 69,2 | 73,0 | 76,6 | 80,3 | 83,8 |
8 m/s | 63,4 | 65,1 | 67,8 | 71,6 | 76,5 | 80,0 | 84,1 | 87,1 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 86,9 | 91,1 | 92,6 | 96,7 | 98,2 | |||
8 m/s | 90,1 | 94,2 | 96,6 | 99,3 | 100,5 |
Høvsøre:
For standpladserne S2-S5 i Høvsøre skal der lægges en navhøjde på 145 m til grund, og for standplads S1 i Høvsøre skal der lægges en navhøjde på 130 m til grund.
Standpladserne S2-S4 har følgende koordinater: (447.701; 6.256.370) (447.674; 6.255.892) (447.647; 6.255.414). For de tre midterste af testcenterets fem møller (S2-S4) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 90,1 | 98,2 | 105,0 | 107,2 | 106,3 | 101,8 | 98,6 | 89,4 |
8 m/s | 93,2 | 100,9 | 104,4 | 108,5 | 109,7 | 105,3 | 100,5 | 91,0 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 59,2 | 60,9 | 63,4 | 66,2 | 70,0 | 73,6 | 77,3 | 80,8 |
8 m/s | 60,4 | 62,1 | 64,8 | 68,6 | 73,5 | 77,0 | 81,1 | 84,1 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 83,9 | 88,1 | 89,6 | 93,7 | 95,2 | |||
8 m/s | 87,1 | 91,2 | 93,6 | 96,3 | 97,5 |
Den nordligste standplads S1 har følgende koordinater: (447.728; 6.256.848). For den nordligste af testcenterets fem møller (S1) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 87,1 | 95,2 | 102,0 | 104,2 | 103,3 | 98,8 | 95,6 | 86,4 |
8 m/s | 90,2 | 97,9 | 101,4 | 105,5 | 106,7 | 102,3 | 97,5 | 88,0 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 56,2 | 57,9 | 60,4 | 63,2 | 67,0 | 70,6 | 74,3 | 77,8 |
8 m/s | 57,4 | 59,1 | 61,8 | 65,6 | 70,5 | 74,0 | 78,1 | 81,1 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 80,9 | 85,1 | 86,6 | 90,7 | 92,2 | |||
8 m/s | 84,1 | 88,2 | 90,6 | 93,3 | 94,5 |
Den sydligste standplads S5 har følgende koordinater: (447.620; 6.254.936). For den sydligste af testcenterets fem møller (S5) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m's højde er kildestyrken:
Normal støj
Oktavbånd | 63 Hz | 125 Hz | 250 Hz | 500 Hz | 1.000 Hz | 2.000 Hz | 4.000 Hz | 8.000 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 91,1 | 99,2 | 106,0 | 108,2 | 107,3 | 102,8 | 99,6 | 90,4 |
8 m/s | 94,2 | 101,9 | 105,4 | 109,5 | 110,7 | 106,3 | 101,5 | 92,0 |
Lavfrekvent støj
Oktavbånd | 10 Hz | 12,5 Hz | 16 Hz | 20 Hz | 25 Hz | 31,5 Hz | 40 Hz | 50 Hz |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6 m/s | 60,2 | 61,9 | 64,4 | 67,2 | 71,0 | 74,6 | 78,3 | 81,8 |
8 m/s | 61,4 | 63,1 | 65,8 | 69,6 | 74,5 | 78,0 | 82,1 | 85,1 |
Oktavbånd | 63 Hz | 80 Hz | 100 Hz | 125 Hz | 160 Hz | |||
6 m/s | 84,9 | 89,1 | 90,6 | 94,7 | 96,2 | |||
8 m/s | 88,1 | 92,2 | 94,6 | 97,3 | 98,5 |
«