Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) § 6

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består grundlaget for en afgørelse om fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der kan først træffes afgørelse om fleksjob, når rehabiliteringsteamet har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurderer, at der er grundlag for visitation til fleksjob.

I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del skal der indhentes oplysninger om personens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra den pågældendes praktiserende læge.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage hjælpen.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kunne der efter de regler, der gjaldt forud for forsøgsordningen, stilles krav om, at en person forud for visitation til fleksjob skulle lade sig undersøge hos en læge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret kunne vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.

Kravet om deltagelse i lægebehandling indebærer, at personer, der ikke ønskede at deltage i en behandling, ville kunne føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at få bevilget et fleksjob.

Efter gældende § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra 2014, indhenter jobcenteret – i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 – en udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2, der ligeledes er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra 2014, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Dette fremgår af stk. 3 i den gældende bestemmelse.

Efter stk. 4 i den gældende bestemmelse , der også er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra 2014, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise lægebehandling i snæver forstand og omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet eller ordineret behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage og medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøgsordningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis personen afviser at modtage den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.

Det betyder, at når jobcenteret har indhentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge det betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at personen afviser at modtage lægebehandling.

Hvis personen i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. § 70.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion. Personen har således ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Det foreslås, at § 70 a, stk. 2-4 , affattes således, at hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, vil dette ikke kunne tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.

Det foreslås at gøre den treårige forsøgsordning permanent, men justere den, så det ikke længere vil være et krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling. Borgeren vil derfor opretholde ret til at afvise lægebehandling, uden at det vil få betydning for jobcentrets afgørelse om visitation til fleksjob.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at modtage behandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Forslaget omfatter – som i den nuværende forsøgsordning – alene lægebehandling i snæver forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Derimod vil forslaget eksempelvis ikke omfatte genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil vil skulle bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Borgeren vil ligeledes fortsat have pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.6. i de almindelige bemærkninger om ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.