Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 720 af 25/06/2014

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) § 8

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, indsættes efter »deltagelse i«: »jobafklaringsforløb,«, og efter »§ 17, stk. 2 og 3« indsættes: », og § 18 a«.

2. Efter § 18 indsættes:

 »§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

 Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

 Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«

3. I § 19, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »deltagelse i«: »jobafklaringsforløb eller«.

4. I § 29, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »kontanthjælp,«: »ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,«, og », overgangsydelse« udgår.

5. I § 32 a, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »ledighedsydelse«: », ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«.

6. I § 43 a, stk. 2, indsættes efter »væsentligt«: », jf. dog §§ 43 b og 43 c«.

7. Efter § 43 a indsættes:

 »§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

 Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

 Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.

 § 43 c. En pensionist, der har fået behandlet en sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke efter forsøgsperiodens udløb få førtidspensionen inddraget efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholdene, der har ligget til grund for tilkendelsen, er ændret.«