Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 720 af 25/06/2014

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) § 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 11, indsættes efter »socialpolitik,«: »bortset fra personer, der er omfattet af nr. 14,«.

2. I § 2, nr. 12, ændres »uddannelsesparate, og« til: »uddannelsesparate,«.

3. I § 2, nr. 13, ændres »aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate, og«.

4. I § 2 indsættes som nr. 14:

»14) personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.«

5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-4 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-4, 11 og 14,«.

6. I § 16 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

 »Stk. 8. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den rehabiliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, og på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

7. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 11,« til: »§ 2, nr. 11 og 14,«, og »§ 16, stk. 5,« ændres til: »§ 16, stk. 5 og 8,«.

8. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afholdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder.«

9. I § 18, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 3, 4 og 13,« til: »§ 2, nr. 3, 4, 13 og 14,«.

10. I § 22, stk. 4 og 5, ændres »§ 2, nr. 1-3 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-3, 11 og 14,«.

11. I § 22, stk. 6, indsættes efter »§ 2, nr. 5«: »og 14«.

12. I § 24, stk. 6, indsættes efter »§ 2, nr. 11«: »og 14«, og efter »kapitel 6 a« indsættes: »eller 6 b«.

13. I § 30 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a« til: »et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge«.

14. I § 30 a, stk. 4, ændres »§ 68 c« til: »og §§ 68 c og 68 g«.

15. I § 31, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension«.

16. I § 31 indsættes efter 3. pkt.:

»Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.«

17. I § 32, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-5 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-5 og 11-14,«.

18. I § 38, stk. 2, og § 45, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11-14,«.

19. I § 39, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11-13,«: til »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11-14,«.

20. I § 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 2, 3 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 2, 3 og 11-14,«.

21. I § 42, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-5, 11 og 14,«.

22. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2, nr. 3-7, 11 og 13.« til: »§ 2, nr. 3-7, 11, 13 og 14.«

23. I § 51, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11-14,«, og »§ 2, nr. 5,« ændres til: »§ 2, nr. 5 og 14,«.

24. I § 51, stk. 2, nr. 2, ændres »dog stk. 3, og« til: »dog stk. 3,«.

25. I § 51, stk. 2, nr. 3, ændres »dog stk. 3.« til: »dog stk. 3, og«.

26. I § 51, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.«

27. I § 54, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11-14,«.

28. I § 64, stk. 1, ændres »§ 31, 4. pkt.« til: »§ 31, 5. pkt.«

29. I § 64, stk. 3, og § 76, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres »§ 2, nr. 4 og 11« til: »§ 2, nr. 4, 11 og 14«.

30. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 5,« til: »§ 25 a, stk. 6,«.

31. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 5,« til: »§ 25, a, stk. 7,«.

32. Efter kapitel 12 a indsættes:

 § 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.

 Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

 Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

 Stk. 4. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

 Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

 § 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen vurderes

  1. at kunne vende tilbage i arbejde,

  2. at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

  3. at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

 Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

 Stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes

  1. en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og

  2. et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.

 Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

 § 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

 Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

 Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

 § 68 g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.

 Stk. 2. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

 Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

33. I § 70 a indsættes som stk. 2-4:

 »Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis personen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

 Stk. 3. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

 Stk. 4. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«

34. I § 70 f, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«: », eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik«, i 4. pkt. indsættes efter »Syge- eller barseldagpengene«: »eller ressourceforløbsydelsen«, og efter »syge- eller barseldagpenge« indsættes: »eller ressourceforløbsydelse«.

35. To steder i § 70 f, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »sygedagpenge«: »eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik«, og i 4. pkt. indsættes efter »udbetalt løn«: »sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse«.

36. I § 71, stk. 4, 1. pkt., ændres »og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: », lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik«.

37. I § 73 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis en person har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b inden overgang til ledighedsydelse, kan personen fortsætte de aktiviteter, som er påbegyndt som led i et jobafklaringsforløb, under fortsat sygdom.«

38. I § 82, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11-13« til: »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11-14«.

39. I § 98 c, stk. 4, ændres »1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte« til: »1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte«.

40. I § 115 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

 »Stk. 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 70 f, stk. 5, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

41. I § 118, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv social politik, samt nr. 10, 12 og 13,« til: »§ 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13,«.

42. § 118, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 4. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a, jf. stk. 5, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

 Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

43. Efter § 118 indsættes:

 »§ 118 a. Inden for et rådighedsbeløb som nævnt i stk. 2 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når udgiften angår

  1. tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

  2. 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter § 73 b,

  3. undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

  4. udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

  5. godtgørelse efter § 83 og

  6. opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

 Stk. 2. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 3, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

 Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

44. I § 119 ændres »§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11,« til: »§ 2, nr. 6, 8, 9, 11 og 14,«.

45. I § 120, stk. 2, indsættes efter »nr. 11«: »og 14«.

46. I § 127, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 70 f, stk. 2,«: »og«.

47. I § 127, stk. 1, nr. 4, ændres »efter § 98 a og« til: »efter § 98 a.«

48. § 127, stk. 1, nr. 5, ophæves.