Lov om ændring af lov om sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige) § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, har ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på samme vilkår som en gravid kvinde, der er fyldt 18 år.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, og som før lovens ikrafttræden har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren fra et regionalt abortsamråd, vil have ret til inden udgangen af ugegrænsen for den fri abort, at få foretaget en abort eller fosterreduktion efter lovens ikrafttræden uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet.

I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebære, at hvis en gravid kvinde, der er fyldt 16 år, og som er i 14. graviditetsuge, anmoder et regionalt abortsamråd om tilladelse til abort den 28. maj 2025, og hvor samrådet træffer afgørelse om afslag på tilladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren den 30. maj 2025, vil den gravide kvinde have ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet efter lovens ikrafttræden, hvis indgrebet foretages inden udløbet af ugegrænsen for retten til den fri abort. I dette tilfælde vil den unge gravide kvinde blot kunne anmode om en abort hos sin egen læge, som vil henvise den gravide kvinde videre til abortindgrebet på sygehuset.

Tilsvarende vil ikrafttrædelsestidspunktet i praksis også indebære, at en gravid kvinde, der er fyldt 14 år, som er i 8. graviditetsuge, og som får afslag på en anmodning om tilladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren den 28. maj 2025, og som modtager et afslag fra et regionalt abortsamråd den 29. maj 2025, og som fylder 15 år den 30. maj 2025, vil have ret til at få foretaget en abort inden for grænsen for den fri abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet efter lovens ikrafttræden efter de nye regler.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at hvis en anmodning om abort eller fosterreduktion fremsættes over for en læge før lovens ikrafttræden, og den forestående lovændring kan have betydning for den gravide kvindes situation på grund af den gravide kvindes aktuelle alder og graviditetsuge, skal den gravide kvinde gøres opmærksom på den forestående lovændring, og vejledes om sine rettigheder efter de nye regler, der gælder fra lovens ikrafttræden.

Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse også indebære, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, og som har fået afslag på tilladelse til abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren efter ugegrænsen for den fri abort før lovens ikrafttræden, vil kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren overfor Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. Anmodningen vil skulle behandles efter de nye regler.

For eksempel vil en gravid kvinde, der er fyldt 15 år, og som har fået afslag på en anmodning om abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren fra et regionalt abortsamråd den 30. maj 2025, kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort uden forældresamtykke efter lovens ikrafttræden. Anmodningen om tilladelse til abort vil herefter skulle behandles i Abortnævnet efter de nye regler, hvis ugegrænsen for retten til den fri abort er overskredet. Hvis kvinden derimod, efter de nye regler, er inden for ugegrænsen for retten til den fri abort, kan den gravide kvinde få foretaget en abort uden at skulle anmode om tilladelse hertil i Abortnævnet.

Med den foreslåede ikrafttrædelse vil den gravide kvinde dog kunne støtte ret på en begunstigende afgørelse fra de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, som er truffet inden lovens ikrafttræden.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er fyldt 17 år, og som er i 6. graviditetsuge, har fået tilladelse til abort uden forældresamtykke fra et regionalt abortsamråd den 31. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde fortsat kunne støtte ret på afgørelsen fra abortsamrådet efter lovens ikrafttræden, hvis abortindgrebet for eksempel endnu ikke er foretaget, under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri abort ikke er overskredet.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil herudover indebære, at anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion efter udgangen af den gældende ugegrænse for retten til den fri abort, som er indgivet til et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, og som fortsat er under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, vil skulle behandles af Abortnævnet efter de nye regler efter lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at anmodninger om tilladelse til abort inden udgangen af 18. graviditetsuge, jf. den foreslåede ændring i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), hvor ugegrænsen ændres til 18. graviditetsuge, som er fremsat overfor et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, ikke vil skulle behandles i Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde vil anmodningen bortfalde, og den gravide kvinde vil have ret til at få foretaget en abort uden tilladelse.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde, der er fyldt 16 år, og som er i 11. graviditetsuge, har anmodet om tilladelse til at få foretaget en abort uden forældresamtykke den 29. maj 2025, og hvor det regionale abortsamråd ikke har truffet en afgørelse på ikrafttrædelsestidspunktet. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort over for en læge efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også betyde, at afgørelser om abort og fosterreduktion, som er afgjort af et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, og som er påklaget til Abortankenævnet inden ikrafttrædelsestidspunktet, men som først er færdigbehandlet efter ikrafttrædelsestidspunktet, vil skulle behandles efter de nye regler.

Abortankenævnet vil således skulle behandle alle sager, som er påklaget til Abortankenævnet før lovens ikrafttræden, men ikke færdigbehandlet på ikrafttrædelsestidspunktet, efter de nye regler.

Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en gravid kvinde, som er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, og som af Abortankenævnet har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren før lovens ikrafttræden, vil have ret til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse efter lovens ikrafttræden, under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri abort ikke er overskredet.

Det vil for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er fyldt 17 år, og som er i 9. graviditetsuge, har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort fra Abortankenævnet den 30. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde overfor en læge kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort efter de nye regler.

Den foreslåede ikrafttrædelse for så vidt angår de foreslåede aktindsigtsregler vil betyde, at såfremt en forældremyndighedsindehaver har anmodet om aktindsigt i den mindreårige gravide kvindes patientjournal før lovens ikrafttræden, men afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt, først træffes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde anvendelse.

I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebære, at hvis en forældremyndighedsindehaver har anmodet om aktindsigt i sit 15-årige barns patientjournal den 25. maj 2025, men afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt først træffes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde anvendelse. Det vil betyde, at aktindsigtsanmodningen ville skulle afvises, da forældremyndighedsindehaveren ikke vil få adgang til aktindsigt i sit barns patientjournal efter de nye regler.

Hvis forældremyndighedens indehaver anmoder om aktindsigt og der træffes afgørelse inden lovens ikrafttræden, vil det være de gældende regler, der finder anvendelse. Det betyder, at en sundhedsperson ville skulle lave en vurdering af, om der kan gives aktindsigt i den mindreårige kvinders patientjournal til forældremyndighedens indehaver.

Hvis forældremyndighedens indehaver klager over en afgørelse om aktindsigt, der er truffet før lovens ikrafttræden, men klagen først behandles efter lovens ikrafttræden, vil klagen skulle behandles efter de nye regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der ikke efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.