Lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 i lov om spil, hvad der forstås ved begreberne spil, lotteri, kombinationsspil, væddemål, klasselotteri, puljevæddemål, gevinstgivende spilleautomater, onlinespil og landbaserede spil.

Det foreslås i § 5 at indsætte to nye numre 10 og 11 .

Som nr. 10, indsættes: Tilladelsesindehaver: Person eller et selskab m.v. (juridisk person), der har tilladelse til at udbyde spil efter denne lov.

Som nr. 11, indsættes: Spilleverandør: Leverandør af spil til tilladelsesindehaver til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en »tilladelsesindehaver « herefter vil skulle defineres som en person eller et selskab m.v. (juridisk person), der har modtaget en tilladelse til at udbyde spil efter lov om spil, og en »spilleverandør« herefter vil skulle defineres som en leverandør af spil til onlinekasino og leverandør af væddemål samt spil til væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder. En spilleverandør vil være kendetegnet ved alene at have en relation til tilladelsesindehavere og ikke til spillere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der forventes at opstå et behov for at kunne sondre mellem en spilleverandør og en tilladelsesindehaver, idet der foreslås indført krav om, at spilleverandører skal have en tilladelse til at levere spil til spiludbydere med tilladelse efter lov om spil i § 24 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 2

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til udbud af spil kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at der efter »ad gangen« indsættes », jf. dog stk. 3 og 4«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 11, hvorefter der kan gives indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål på maksimalt 1 år.

Til nr. 3

En tilladelse til indtægtsbegrænset udbud af spil gives i dag i henhold til § 42, stk. 4, i lov om spil, og en tilladelse til omsætningsbegrænset udbud af væddemål gives i henhold til § 42, stk. 5. Bestemmelserne regulerer dog hovedsageligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøgning om sådanne tilladelser.

Det foreslås, at der i § 11, efter stk. 2 indsættes et nyt stykke, stk. 3 , hvorefter tilladelse vil kunne gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er reguleret i § 42, stk. 4, fremover vil være reguleret i en selvstændig hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3.

Tilladelsesperioden vil med forslaget maksimalt være 1 år. Den foreslåede ændring vil som noget nyt medføre, at der indføres en omsætningsbegrænsning på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen vil medvirke til at holde pengestrømmen i en indtægtsbegrænset tilladelse på et niveau, hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat hertil. Det er hensigten med en indtægtsbegrænset tilladelse at tilvejebringe en let indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (svarende til 63.100 kr. i 2024-niveau), jf. det foreslåede § 42, stk. 4, og halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning bør derfor afspejle det beløb, der er afsat til tilsynet.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er overskredet, ved tilladelsens udløb.

Det vil kun være muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål, er det ikke muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål, før den forudgående tilladelse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil være i overensstemmelse med den nuværende praksis for indtægtsbegrænsede tilladelser.

Det foreslås, at der i § 11, efter det nye stk. 3, indsættes et nyt stykke, stk. 4, hvorefter tilladelse til udbud af væddemål kan gives for et år ad gangen, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.

Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er reguleret i § 42, stk. 5, fremover vil være reguleret i en selvstændig hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4. Den omsætningsbegrænsede tilladelse er møntet på væddemål af typen managerspil, da managerspil som spiltype ikke passer til de to andre tilladelsestyper for væddemål i loven.

Tilladelsen kan kun udstedes til udbud af væddemål af typen managerspil og skal baseres på spilomsætningen.

Spilleomsætningen i tilladelsesperioden må ikke overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten (svarende til gevinstandelen i forhold til indskudssummen) må ikke overstige 20 pct. Grænserne er foreslået for at adskille tilladelsestypen på samme vis som med den lignende indtægtsbegrænsede tilladelse i § 42, stk. 5, (der bliver stk. 4), fra den almindelige tilladelse til væddemål.

Et selskab vil kun kunne udbyde managerspil enten efter den foreslåede stk. 3 eller stk. 4. Et selskab vil således godt kunne have en omsætningsbegrænset tilladelse til managerspil og herudover også have en indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino og en indtægtsbegrænset tilladelse til væddemål, men hvor væddemål ikke udbydes som managerspil.

Hvis den tilladte omsætningsgrænse overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1.

Til nr. 4

§ 11 stiller ikke krav til, hvilke spilleverandører tilladelsesindehavere med tilladelse til at udbyde væddemål må benytte sig af.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, at tilladelsesindehavere kun må udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelsesindehaver ikke må udbyde spil fra en spilleverandør, der ikke har en tilladelse efter den foreslåede § 24 a. Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden, vil skulle registreres i et spilregister. Tilladelsesindehavere vil skulle angive, hvilke spil og hvilken spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges tilladelsesindehaver.

Den foreslåede § 11, stk. 6, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om spil, at Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. Efter § 11, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Det foreslås, at § 11, stk. 4 og 5, ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte to nye bestemmelser, §§ 12 og 12 a, om aftalt spil, hvor indholdet af § 11, stk. 4 og 5, foreslås genindført for at samle bestemmelserne angående aftalt spil i to nye udbyggede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om styrket indsats mod matchfixing.

Til nr. 6

Det fremgår af § 47, stk. 3, jf. § 46, stk.1, i lov om spil, at en tilladelsesindehaver kun er forpligtet til at udlevere oplysninger til brug for Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen, regler fastsat i medfør af lov om spil og vilkår for tilladelsen. Spillemyndigheden kan i dag ikke indhente oplysninger om personer til brug for en undersøgelse af aftalt spil eller modtage spildata, der kan understøtte bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som §§ 12 og 12 a . Bestemmelserne vil beskrive, hvordan tilladelsesindehavere, Spillemyndigheden og medlemmer af den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer vil skulle forholde sig til aftalt spil.

(Til § 12)

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Spillemyndigheden kan pålægge en tilladelsesindehaver at afgive de oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndigheden får en hjemmel til at undersøge spillernes adfærd og opdage aftalt spil. En spillers adfærd vil f.eks. kunne være tidspunktet for oprettelse af spilkonto, anvendte betalingsløsninger, geografisk placering (IP-adresse), ændring i adfærd i forhold til størrelse på indsatser, hyppighed eller sportsgren, der spilles på.

Spillemyndigheden modtager i dag data fra tilladelsesindehaverne vedrørende alle transaktioner for spillene, hvor en af oplysningerne er det lokale ID (unikt for tilladelsesindehaveren) for spilleren, typisk et spillernummer eller et kontonavn valgt af spilleren. Forslaget vil medføre, at Spillemyndigheden kan indføre et unikt spillerID og et krav om begivenhedsinformation, som skal understøtte Spillemyndighedens mulighed for at identificere en spillers adfærd på tværs af tilladelsesindehavere.

Unikt spillerID og begivenhedsinformation indebærer, at Spillemyndigheden kan identificere den enkelte spiller og sammenholde spillerens væddemålsaktivitet på tværs af tilladelsesindehavere. Det betyder, at Spillemyndigheden vil modtage data, som viser, hvilke væddemål den enkelte spiller har indgået ved alle danske tilladelsesindehavere.

Et krav om begivenhedsinformation indebærer, at tilladelsesindehaverne vil skulle tilføje yderligere oplysninger til de spildata, tilladelsesindehaverne allerede rapporterer til Spillemyndigheden. Spillemyndigheden modtager for en stor del af væddemålsudbuddet i dag ikke oplysninger om, hvilken begivenhed og hvilket udfald som spilleren har indgået væddemål om. Disse oplysninger vil gøre det muligt for Spillemyndigheden at undersøge, om der er indgået irregulære og mistænkelige væddemål på tværs af tilladelsesindehaverne.

Indførelse af unikt spillerID forventes ikke at ville medføre større ændringer af tilladelsesindehavers systemer, da identifikationen forventes at kunne ske i forbindelse med de forpligtelser, som tilladelsesindehaver allerede er underlagt.

Begivenhedsinformationen kan bruges til at identificere uregelmæssig volumen på en begivenhed på tværs af tilladelsesindehaverne. Oplysningerne vil gøre det muligt for Spillemyndigheden at observere, hvis en spiller eller flere i forening forsøger at sløre aftalt spil ved at sprede deres indsatser på væddemål over flere tilladelsesindehavere. Det betyder, at i tilfælde, hvor Spillemyndigheden har mistanke om aftalt spil, vil Spillemyndigheden via data om den enkelte spillers aktivitet sammenholdt med oplysninger om en begivenhed kunne afsløre og dokumentere usædvanlige spilmønstre, som kan underbygge en straffesag for bedrageri, jf. straffelovens § 279, eller manipulation af idrætskonkurrence, jf. § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten.

Ligeledes vil oplysninger fra unikt spillerID og begivenhedsinformation kunne inddrages i Spillemyndigheden og den nationale platforms risikovurdering af såvel sportsgrene, spiltyper, turneringer, geografiske områder m.m.

Ændringen vil ligeledes give Spillemyndigheden mulighed for at kunne indhente dokumentation fra en tilladelsesindehaver om en spillers adfærd og identitet, når det kan have betydning for en undersøgelse af aftalt spil, og hvor forespørgslen ikke er med henblik på at undersøge tilladelsesindehavers regelefterlevelse, men for at danne et grundlag for undersøgelse af aftalt spil. Dette giver f.eks. mulighed for at indhente oplysninger om et tidspunkt for oprettelse af en spilkonto, identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger på spillere.

En henvendelse fra Spillemyndigheden om udlevering af oplysninger om en spillers adfærd eller identitet må ikke alene ligge til grund for en beslutning truffet af tilladelsesindehaver om at afslutte kundeforholdet. En sådan beslutning skal kunne understøttes af en adfærd, der er identificeret af tilladelsesindehaver selv.

Pålæg om at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil, vil skulle foretages under iagttagelse af regler i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at Spillemyndigheden på tværs af tilladelsesindehavere kan undersøge, om der indgås irregulære eller mistænkelige væddemål, eller om væddemål anvendes til støtte for kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndigheden vil blive tildelt kompetence til at anvende spildata fra tilladelsesindehavere, indsamlet efter stk. 1, med det formål at opdage, undersøge og bekæmpe aftalt spil.

Det følger af § 10 a i lov om fremme af integritet i idrætten, at der skal indsættes et sekretariat for en national platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, der har til opgave at modtage, centralisere og analysere information om irregulære og mistænkelige væddemål med henblik på at videregive informationer med relevans for kampen mod aftalt spil til de relevante aktører. Kulturministeren har placeret sekretariatet for den nationale platform hos Spillemyndigheden.

Ved at give Spillemyndigheden mulighed for at indsamle data, jf. den foreslåede § 12, stk. 1, og undersøge spildata på tværs af tilladelsesindehavere i den foreslåede § 12, stk. 2, vil man kunne opfylde den nationale platforms formål, som er at modtage information og analysere, om der indgås irregulære eller mistænkelige væddemål. Tiltaget vil bl.a. tilføje nye oplysninger til den spildata, som Spillemyndigheden modtager fra tilladelsesindehaverne. Ændringen vil medføre, at Spillemyndigheden fremover modtager information om, hvilken begivenhed og udfald der indgås væddemål på (begivenhedsinformation). Dette vil, sammenholdt med indførelse af unikt spillerID, gøre det muligt for Spillemyndigheden at følge spillerens adfærd på tværs af tilladelsesindehavere.

Tiltaget er et supplement til de forpligtelser, der pålægges tilladelsesindehaver og ændrer derfor ikke ved, at en tilladelsesindehaver f.eks. bør forpligtes til at indrette sit spilsystem, så det er i stand til at identificere mistænkelige spilmønstre, eller at en tilladelsesindehaver kan forpligtes til at underrette Spillemyndigheden ved en formodning om aftalt spil m.v.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse på Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af personoplysninger, når oplysningerne er videregivet i henhold til stk. 1 og 4, og oplysningerne behandles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

I forbindelse med Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af oplysninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil, vil der således være en generel undtagelse fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt i artikel 13 og 14 og om retten til indsigt i artikel 15.

Oplysningspligten og indsigtsretten, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15, vil fortsat omfatte Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af personoplysninger, når de ikke er behandlet med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Spillemyndigheden og tilladelsesindehaver.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 5, der foreslås ophævet med dette lovforslag med henblik på at samle bestemmelser om aftalt spil i to nye bestemmelser.

Bestemmelsen vil give skatteministeren mulighed for at kunne indføre en underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden om en formodning om aftalt spil, ligesom skatteministeren fortsat vil være bemyndiget til at fastsætte regler, der er med til at forebygge aftalt spil.

Den gældende bestemmelse er ifølge forarbejderne til lov nr. 1574 af 15. december 2015 blandt andet at efterleve forpligtelserne i Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, som Danmark undertegnede den 18. september 2014, jf. Folketingstidende 2015-16 (1. samling), tillæg A, L 15, som fremsat, side 21. Idet konventionen endnu ikke er blevet ratificeret på EU-niveau, findes det nødvendigt at kunne indføre regler på nationalt niveau for at være med til at forebygge, at der sker aftalt spil.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler, der er med til at forebygge aftalt spil, kan omfatte forebyggende, præventive og bevissikrende tiltag. Det kan f.eks. være regler om, at tilladelsesindehaver skal kende sine kunder eller risikovurdere sin virksomheds risiko for at blive udnyttet til aftalt spil. Ligeledes kan det være krav til tilladelsesindehavere om at have interne politikker, kontroller og forretningsgange, krav om uddannelse af personale, eller krav til hvilke oplysninger tilladelsesindehaver i sit spilsystem skal kunne identificere for at begrænse risikoen for aftalt spil.

Skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at Spillemyndigheden skal føre et register over idrætsudøvere og andre aktører, der har mulighed for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed, en såkaldt udøverliste. Registret vil skulle anvendes fra tidspunktet for oprettelsen af kundeforholdet og benyttes til at gøre tilladelsesindehaver opmærksom på, at kunden har mulighed for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed, hvor vedkommende selv medvirker. Danmarks Idrætsforbund og andre relevante organisationer eller lignende vil kunne give oplysninger til brug for et register. Oplysningerne fra et sådant register må ikke alene lægges til grund for en beslutning truffet af tilladelsesindehaver om at afslutte et kundeforhold eller begrænse en spiller yderligere end, hvad der er rimeligt i forhold til spillerens sportsgren.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Andre regler, som skatteministeren vil kunne fastsætte efter § 12, stk. 4, kan være krav om, at tilladelsesindehaver skal nægte at modtage indsats på udbudte væddemål, hvis der er viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode aftalt spil. En rimelig grund til at formode aftalt spil kan f.eks. opstå på baggrund af information fra Spillemyndigheden eller en tredjepart, eller på baggrund af at tilladelsesindehaver identificerer en mistænkelig spiladfærd hos spilleren.

Ligeledes kan tilladelsesindehaver pålægges krav om en skærpet undersøgelsespligt eller pligt til at undlade at udbetale en gevinst, hvor spilleren (kunden) undersøges for misbrug af viden. I de tilfælde, hvor tilladelsesindehaver pålægges en undersøgelsespligt, skal resultaterne af undersøgelsen noteres og opbevares i 5 år.

Bestemmelsen omfatter som hidtil skatteministerens mulighed for at kunne forbyde eller begrænse indskuddet på væddemål på bestemte kategorier af begivenheder, ligesom bestemmelsen fortsat rummer skatteministerens mulighed for at indføre et krav om identifikation af spillere i forbindelse med spil på det landbaserede væddemålsmarked.

Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren mulighed for at fastsætte foranstaltninger, der er egnede til at begrænse interessekonflikter. Et sådant tiltag kan f.eks. være et krav om, at den reelle ejer og dennes nærtstående ikke må placere nogen former for væddemål hos egen tilladelsesindehaver, ligesom det kan indeholde et forbud mod at indgå væddemål hos tilladelsesindehaver for det personale, som er involveret i at fastsætte væddemål for tilladelsesindehaver (oddssættere).

Skatteministeren kan ud fra en vurdering beslutte at undtage visse tilladelsesindehavere for visse regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil. I vurderingen skal det f.eks. indgå, om det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for tilladelsesindehaver at indføre og håndtere kravene f.eks. i forhold til indtægtsbegrænsede eller omsætningsbegrænsede tilladelsesindehavere.

Regler om underretningspligt til Spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk samt ske i elektronisk form (digital kommunikation), skal sikre, at Spillemyndigheden får de nødvendige informationer i relation til at forebygge og bekæmpe aftalt spil. Nødvendige informationer kan f.eks. være en mistanke om aftalt spil. Underretningspligten til Spillemyndigheden vil være i forhold til de spiludbydere, som Spillemyndigheden har givet en tilladelse.

Det foreslås i § 12, stk. 5, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at en tilladelsesindehaver skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive en viden eller mistanke om aftalt spil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehaver skal have en ordning, hvor ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser om aftalt spil. Ordningen vil skulle sikre fuldstændig anonymitet for den ansatte, og en indberetning må ikke få ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter. En tilladelsesindehaver vil være forpligtet til at behandle alle indkomne indberetninger og dokumentere håndteringen heraf.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at en indførelse af en ordning skal omfatte alle tilladelsesindehavere. Skatteministeren kan derfor ud fra en vurdering beslutte at undtage visse tilladelsesindehavere. I vurderingen skal det f.eks. indgå, om det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for tilladelsesindehaver at indføre og håndtere ordningen i forhold til antallet af ansatte, omsætningens størrelse eller tilladelsesindehavers bruttospilleindtægt. I tilfælde, hvor tilladelsesindehaver har under 5 ansatte, vil det f.eks. ikke være proportionelt at indføre en forpligtelse.

Der skal ved udmøntning af bestemmelsen tages særligt hensyn til den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, herunder stilles krav om tavshedspligt for tilladelsesindehaverens ansatte, der behandler indberetningerne.

(Til § 12 a)

Som ny § 12 a foreslås det at indsætte en selvstændig bestemmelse om udveksling af oplysninger om aftalt spil. Der er i dag ikke fastsat regler om, at Spillemyndigheden kan dele oplysninger med tilladelsesindehavere, hvor det er nødvendigt i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt. , at Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. Det foreslås i 2. pkt., at databeskyttelsesforordningens artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse på Spillemyndighedens udveksling af nødvendige oplysninger om aftalt spil.

Bestemmelsen er en udvidet videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, der foreslås ophævet med dette lovforslag med henblik på, at bestemmelser om aftalt spil bliver samlet i to separate bestemmelser, §§ 12 og 12 a.

Den foreslåede ændring vil indebære en ændring i forhold til formuleringen af den gældende § 11, stk. 4, så der gives mulighed for, at Spillemyndigheden vil kunne dele nødvendige oplysninger med tilladelsesindehavere, hvilket det i dag allerede er muligt at gøre med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder.

Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenlandske myndigheder med ansvar for bekæmpelse af aftalt spil, såsom udenlandske spillemyndigheder, samt danske og udenlandske idrætshovedorganisationer. Det kan endvidere være enheder, som har til formål at indsamle indberetninger eller analysere f.eks. mistænkelige væddemål fra nationale og internationale spiludbydere.

Nødvendige oplysninger, som vil kunne deles med tilladelsesindehavere, andre danske og udenlandske myndigheder samt enheder, kan f.eks. være information om en irregulær ændring i fastsættelsen af et væddemål (oddssætningen) på en sportsbegivenhed til brug for en tilladelsesindehavers vurdering af, om denne skal nægte modtagelse af indsats på sportsbegivenheden.

Andre nødvendige oplysninger kan være informationer, der bidrager til tilladelsesindehavers risikovurdering af aftalt spil eller en tilbagemelding til tilladelsesindehaver om, at Spillemyndigheden er bekendt med, at en underretning, som tilladelsesindehaver har videregivet på en sportsbegivenhed, ikke længere undersøges for aftalt spil.

Det er ikke hensigten, at Spillemyndigheden skal dele personoplysninger, der går videre end de personoplysninger, der fremgår af den sportsbegivenhed, som tilladelsesindehaver har udbudt væddemål på. Det vil f.eks. betyde, at Spillemyndigheden kan dele oplysninger om to tennisspillere, som spiller en kamp, der kan indgås væddemål på, men at bestemmelsen ikke omfatter videregivelse til tilladelsesindehaver af oplysninger om spillerne (kunderne), der har væddet på begivenheden.

Ovenstående begrænsning i deling af informationer vedrører ikke de tilfælde, hvor oplysningen deles med en myndighed, som varetager en efterforskningskompetence eller enheder, der har til opgave at undersøge aftalt spil. En sådan enhed kan f.eks. være en national platform eller en idrætshovedorganisation.

I forbindelse med Spillemyndighedens udveksling af oplysninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil, vil der således være en generel undtagelse fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 og retten til indsigt efter artikel 15.

Oplysningspligten og retten til indsigt vil fortsat omfatte Spillemyndighedens behandling af personoplysninger, når de ikke er behandlet som nødvendige oplysninger om aftalt spil.

Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Spillemyndigheden og tilladelsesindehaver.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er generelt for denne bestemmelse, at den kun vil vedrøre Spillemyndighedens videregivelse af oplysninger til brug for forebyggelse, afsløring og efterforskning af aftalt spil. De myndigheder og enheder, der modtager oplysninger fra Spillemyndigheden, vil være forpligtede til at sikre sig, at deres behandling af oplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med deres behandling af oplysningerne.

Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at medlemmer af den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i Danmark kan uanset tavshedspligt videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national platform til bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødvendige for opgaven med at forebygge eller bekæmpe aftalt spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer kan dele nødvendige oplysninger direkte mellem hinanden, og at platformens medlemmer kan drøfte sager på et overordnet niveau i den nationale platform. Med bestemmelsen gøres det klart, at en myndighed, virksomhed og enhed, der er udpeget til at være et medlem af en national platform i Danmark eller udlandet, vil være en relevant og legitim modtager af oplysninger, der er nødvendige for at kunne koordinere indsatsen mod aftalt spil uden at blive begrænset af en tavshedspligt.

Tavshedspligt skal forstås som enhver form for tavshedspligt, herunder fastsat i kontrakt, lov eller administrative bestemmelser.

I det omfang, der vil være tale om oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, vil Spillemyndigheden med bestemmelsen få mulighed for at videregive disse oplysninger til myndigheder, virksomheder og enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national platform til bekæmpelse af aftalt spil. Oplysningerne kan kun videregives, hvis Spillemyndigheden vurderer, at videregivelsen af oplysningerne er nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil.

Det er med forslaget ikke hensigten at gøre den nationale platform til en efterforskningsenhed eller en enhed, der i fællesskab kan sagsbehandle konkrete sager.

Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende § 11, stk. 4, som alene giver Spillemyndigheden mulighed for at dele nødvendige oplysninger med nationale platforme. Med forslaget gives de øvrige medlemmer af den nationale platform ligeledes hjemmel til at dele nødvendige oplysninger med andre medlemmer af nationale platforme i Danmark og udlandet. Dette er nødvendigt for, at et medlem kan varetage sin funktion uden, at det forhindres af tavshedspligter.

Det foreslås i § 12 a, stk. 3, 1. pkt. , at myndigheder, virksomheder eller enheder, der modtager fortrolige oplysninger om aftalt spil i medfør af stk. 1 eller 2, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i 2. pkt., at videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 til udenlandske myndigheder eller enheder alene kan ske under forudsætning af, at modtagerne er underlagt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre en særlig tavshedspligt i forhold til oplysninger, der deles i forbindelse med bekæmpelsen af aftalt spil. Det indebærer, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog stk. 5 om samtykke. For at sikre fortroligheden om oplysningerne bør myndigheder, virksomheder og enheder have forretningsgange, der omhandler håndtering af sårbare oplysninger, så de f.eks. kun deles blandt få og relevante medarbejdere på arbejdspladsen.

Fortrolige oplysninger omfatter oplysninger vedrørende en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som er kommet til kundskab uden, at oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige. Fortrolige oplysninger omfatter ligeledes notifikationer og alarmer modtaget fra Spillemyndighedens samarbejdspartnere. Dog kan visse statistiske oplysninger vedrørende notifikationer og alarmer offentliggøres i det omfang, det efter Spillemyndighedens vurdering ikke vil være til skade for forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil. Statistiske oplysninger vil eksempelvis være antallet af samlede alarmer. Statistiske oplysninger vil ikke kunne omfatte konkrete oplysninger om enkelte sportsudøvere eller oplysninger, der vil kunne henføre til enkelte sportsudøvere.

Forslaget er en skærpelse af den almindelige tavshedspligt i forvaltningsloven. Den foreslåede tavshedspligt udgør en særlig tavshedspligt, som er omfattet af offentlighedslovens § 35. Det betyder, at der ikke kan søges aktindsigt i oplysningerne.

Tavshedspligten foreslås indført af hensyn til effektivitet af den nationale platforms bekæmpelse af aftalt spil. Det er afgørende, at der er tillid til, at aktørerne ikke videregiver fortrolige oplysninger til offentligheden eller uvedkommende, hvis den nationale platform skal modtage alle nødvendige oplysninger om en given sag.

Den foreslåede tavshedspligt foreslås ligeledes indført af hensyn til, at oplysningerne ofte kan videregives til efterforskning og dermed er en nødvendig foranstaltning af hensyn til forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger. Oplysninger om alarmer og notifikationer fra samarbejdspartnere kan give indblik i, i hvilket omfang Spillemyndigheden har oplysninger, der kan indikere aftalt spil.

Tavshedspligten er ikke til hinder for, at der deles oplysninger om mistænkeligt spil på begivenheder efter det foreslåede § 12 a, stk. 1.

Ved videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder eller enheder, der ikke er omfattet af straffelovens §§ 152-152 e, vil det med den foreslåede ændring i 2. pkt., pålægges en dansk afgivende part, at sikre, at den modtagende part af fortrolige oplysninger enten er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der tilnærmelsesvis svarer til den, som myndigheder, virksomheder eller enheder er underlagt efter 1. pkt., eller at en dansk afgivende part indgår en kontraktlig forpligtelse med en udenlandsk modtager om at hemmeligholde fortrolige oplysninger, og at det i kontrakten forudsættes, at et brud på tavshedspligt sanktioneres med en økonomisk straf, der som minimum følger bødeniveauet for overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 e.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, at tavshedspligten efter stk. 3 også gælder videregivelse af oplysninger i forhold til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tavshedspligten også vil finde anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Herved fraviges bl.a. forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt og artikel 15 om retten til indsigt.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 12 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysninger omfattet af stk. 3, efter samtykke fra den afgivende part kan inddrages i den modtagende myndigheds eller enheds offentliggørelse eller videregivelse af oplysningerne. Det foreslås i 2. pkt., at foreligger der samtykke, finder de regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed eller enhed, og som i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget, anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fortrolige oplysninger efter stk. 3 kan videregives eller offentliggøres efter samtykke fra den af oplysningen afgivende part. Herefter vil tavshedspligten efter bestemmelsens stk. 3 og 4 ikke længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modtagende myndighed eller enhed, herunder f.eks. i forbindelse med forvaltningsrettens regler om partshøring, begrundelse, oplysningspligter, ret til indsigt og indsigtsret efter databeskyttelsesreglerne.

Den afgivende myndighed, virksomhed eller enheds samtykke efter bestemmelsen er ikke underlagt særlige formkrav. Det vil således kunne meddeles mundtligt, hvorefter der påhviler de relevante myndigheder en forpligtelse til at sikre fornøden dokumentation af samtykket og dets omfang ved at opfylde sin notatpligt.

Tidspunkter, hvor det vil være særligt hensigtsmæssigt at anvende stk. 5, og dermed gøre en undtagelse fra tavshedspligten i stk. 3 og 4, er, hvor det er nødvendigt for, at modtager kan udføre en kerneopgave. Et eksempel herpå vil være, hvor en idrætshovedorganisation (som modtager) skal anvende informationen afgivet af f.eks. Spillemyndigheden til at undersøge, om det kan føre til en disciplinærsag under idrættens systemer.

Til nr. 7

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til udbud af spil kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at der efter »ad gangen« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget foreslåede nye stk. 3 i § 18, hvorefter der kan gives indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino på maksimalt 1 år.

Til nr. 8

Muligheden for at udstede en begrænset tilladelse for indtil 1 års varighed til drift af onlinekasino med en begrænset spilleindtægt på maksimalt 1.000.000 kr. er reguleret i § 42, stk. 4, i lov om spil. Bestemmelsen regulerer dog hovedsageligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøgning om sådanne tilladelser.

Det foreslås derfor at indsætte en separat bestemmelse angående tidsbegrænsede tilladelser til drift af onlinekasino og fastsætte en grænse for den tilladte spilleomsætning.

Det foreslås, at der i § 18 efter stk. 2 indsættes et nyt stykke, stk. 3, hvorefter tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes en selvstændig hjemmel til at udstede begrænset tilladelse til drift af onlinekasino og at indføre en omsætningsbegrænsning på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen har til hensigt at holde pengestrømmen i tilladelsen nede på et niveau, hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilvejebringe en let indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau), og halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning bør derfor afspejle det beløb, der er afsat til tilsynet.

Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til drift af onlinekasino pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en indtægtsbegrænset tilladelse til drift af onlinekasino, er det ikke muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset tilladelse til drift af onlinekasino, før den forudgående tilladelse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil være i overensstemmelse med den nuværende praksis for indtægtsbegrænsede tilladelser.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er overskredet, ved tilladelsens udløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer.

Til nr. 9

Der fremgår af § 18 ikke noget krav til, hvilke spilleverandører tilladelsesindehavere med tilladelse til drift af onlinekasino må benytte sig af.

Det foreslås i § 18, stk. 5, at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelsesindehaver ikke må udbyde spil fra en spilleverandør, der ikke har en tilladelse efter den foreslåede § 24 a. Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden, vil skulle registreres i et spilregister. Tilladelsesindehavere vil skulle angive, hvilke spil og hvilke spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Den foreslåede § 18, stk. 5, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 10

Muligheden for at udstede en begrænset tilladelse for indtil 1 års varighed til drift af onlinekasino med en begrænset spilleindtægt på maksimalt 1.000.000 kr. er reguleret i § 42, stk. 4, i lov om spil. Bestemmelsen regulerer dog ikke sms-gættekonkurrencer direkte og angår hovedsageligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøgning om sådanne tilladelser. Det foreslås derfor at udskille sms-gættekonkurrencer til en selvstændig tilladelsesform.

Det foreslås, at der efter § 18 indsættes en ny overskrift »Sms-gættekonkurrencer« og en ny § 18 a, hvorefter tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen til udbud af sms-gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en selvstændig hjemmel til at udstede tilladelse til sms-gættekonkurrencer, og at der indføres en omsætningsbegrænsning på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen har til hensigt at holde pengestrømmen i tilladelsen nede på et niveau, hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilvejebringe en let indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau), og halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning bør derfor afspejle det beløb, der afsat til tilsynet.

Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer, vil det ikke være muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer, før den forudgående tilladelse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil være i overensstemmelse med den nuværende praksis for indtægtsbegrænsede tilladelser.

En sms-gættekonkurrence afvikles oftest via radio eller som en gættekonkurrence i et ugeblad, hvor der stilles et spørgsmål, og vinderen findes via lodtrækning blandt de korrekte svar. Vinderen modtager en gevinst.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere hjemlen til at udstede begrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres ved tilladelsens udløb, om denne er overskredet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser, opgørelse af sponsorerede gevinster og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer.

Til nr. 11

Der fremgår af lov om spil ikke et krav om, at en virksomhed, der leverer spil til en dansk tilladelsesindehaver, skal have en tilladelse. Spillemyndigheden skal i forbindelse med tilsyn henvende sig til tilladelsesindehaver, der vil skulle indhente de relevante oplysninger ved spilleverandøren. Dette mellemled øger risikoen for tidsspild og misforståelser. Tilladelsesindehavere får testet og inspiceret spilsystemet én gang årligt. Spilleverandørerne er omfattet af denne inspektion, men kan have fået testet deres spil på et andet tidspunkt. Spilleverandørens certificering af spillet kan derfor udløbe få dage efter den årlige inspektion ved tilladelsesindehaveren, og herefter vil spillet blive udbudt ulovligt, uden at Spillemyndigheden har mulighed for at opdage det.

Det foreslås, at der i et nyt kapitel 3 a i lov om spil indsættes en bestemmelse med krav om tilladelser til leverandører af spil.

Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at der vil kunne gives tilladelse til leverandører, jf. kapitel 4 a, som er leverandør af onlinekasinospil til tilladelsesindehavere, jf. § 18, eller leverandører, der leverer væddemål, hvis denne håndterer afvikling og afgørelse af væddemål for tilladelsesindehavere, jf. § 11.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om tilladelse for spilleverandører af onlinekasinospil og spilleverandører, der leverer væddemål, hvis disse håndterer afvikling og afgørelse af væddemål for danske tilladelsesindehavere, herunder spil til væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder. Som en konsekvens heraf forpligtes indehavere af tilladelser til at udbyde væddemål og onlinekasino alene til at udbyde spil, der er leveret af en spilleverandør med tilladelse fra Spillemyndigheden, jf. de foreslåede § 11, stk. 6, og § 18, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 9.

En virksomhed leverer væddemål, hvis denne håndterer afvikling eller afgørelse af væddemål for danske tilladelsesindehavere. Dette omfatter også håndtering af puljevæddemål. Ved afvikling og afgørelse forstås de elementer af væddemålsudbuddet, der direkte påvirker spillerens køb af væddemål, herunder fastsættelse af odds. Livestreaming af tv fra sportsbegivenheder vil derimod ikke være omfattet, selvom det i nogle tilfælde er tilgængeligt direkte på tilladelsesindehavernes hjemmeside. Det samme gør sig gældende, hvis der er tale om en leverandør af statistisk information, der på samme måde er tilgængelig på tilladelsesindehaverens hjemmeside.

Indførelsen af spilleverandørtilladelser vil medføre, at spilleverandøren vil kunne holdes ansvarlig, hvis der opstår fejl relateret til selve spillet (på spilniveau). Spilleverandøren vil blive direkte ansvarlig for at få sine spil certificeret og dokumentere dette over for Spillemyndigheden. Spillemyndigheden vil udforme krav til spilcertificeringen. Dette vil sikre, at et spil certificeres én gang hos spilleverandøren og ikke ved hver enkelt tilladelsesindehaver, som spilleverandøren leverer spil til. Derved undgås det, at samme spil unødigt certificeres adskillige gange.

Derudover vil indførelsen af spilleverandørtilladelser give Spillemyndigheden mulighed for at tilpasse sit tilsyn, så det målrettes den relevante aktør. Hvis Spillemyndigheden vil føre tilsyn med et område, der håndteres af en spilleverandør, vil Spillemyndigheden kunne henvende sig direkte til spilleverandøren. F.eks. vil Spillemyndigheden kunne anmode om og indhente materiale direkte ved spilleverandøren i forbindelse med et tilsynsprojekt.

Der kan ikke ansøges om en ”paraplytilladelse”, der gælder for en koncern af selvstændige juridiske enheder, da det er afgørende, at tilladelsen udstedes til, og dermed forpligter, spilleverandøren som selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at en spilleverandør, der indgår i en koncern, der er struktureret i flere selvstændige selskaber, hvoraf flere muligvis agerer som spilleverandører, skal have en selvstændig tilladelse.

Hvis en spilleverandør tager juridisk og teknisk ansvar for andre spiludviklere, vil spilleverandøren kunne søge om en tilladelse, som omfatter flere spil og spiludviklere end spilleverandørens eventuelt egne udviklede spil. Dette forudsætter, at spilleverandøren samler spil fra de pågældende spiludviklere i en teknisk løsning, som betyder, at en tilladelsesindehaver kun skal foretage teknisk integration med én spilleverandør i stedet for mange spilleverandører. Denne løsning kendes under begrebet ”aggregator”. Hvis en spiludvikler både leverer deres spil gennem en aggregator og direkte til tilladelsesindehavere som selvstændig spilleverandør, skal denne spiludvikler også have sin egen tilladelse som spilleverandør.

Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden, skal, som en del af ansøgningsprocessen, registreres af en spilleverandør i et spilregister. Efter udstedelse af tilladelse skal spilleverandøren løbende vedligeholde oplysningerne om udbudte spil i registeret. Tilladelsesindehavere skal desuden angive, hvilke spil og hvilke spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.

Med tilladelse til spilleverandører og et register over udbudte spil vil Spillemyndigheden få mulighed for at reagere umiddelbart og på tværs af tilladelsesindehavere, så snart Spillemyndigheden bliver bekendt med et spil, der f.eks. ikke er korrekt certificeret eller på anden vis ikke overholder kravene til udbud af det pågældende spil. Dette vil øge forbrugerbeskyttelsen, da risikoen for perioder, hvor spil ikke lever op til reglerne, vil blive reduceret.

Et tilfredsstillende tilsyn forudsætter, at der i Spillemyndigheden udvikles en teknisk løsning (et register), hvor spil kan registreres, og spilcertifikater kan uploades direkte af spilleverandørerne. Registeret vil ikke indeholde personoplysninger. I registeret skal tilladelsesindehavere ligeledes registrere, hvilke spil de udbyder fra hvilke spilleverandører. Dette vil give et værdifuldt overblik, som ligeledes vil gøre tilrettelæggelsen af Spillemyndighedens tilsyn mere effektivt.

Den foreslåede § 24 a skal træde i kraft 1. juli 2024, men en tilladelse givet efter § 24 a vil tidligst kunne have virkning fra den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Dette er for at sikre, at overgangen til, at der stilles krav om tilladelse for spilleverandører, bliver så fleksibel som mulig, så spilmarkedet forstyrres mindst muligt i overgangsperioden.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgangspunktet for en tilladelse til spilleverandører vil være en tilladelsesperiode på 5 år, men at der kan være forhold, som gør, at det skønnes, at der kun bør meddeles en kortere tilladelsesperiode.

En kortere tilladelsesperiode kan være relevant, hvis den undersøgelse, som en spilleverandør underlægges, giver anledning til tvivl om ansøgerens evne til at levere spil på en faglig forsvarlig måde. Med en kortere tilladelsesperiode kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver ansøgeren mulighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne og kravene for en tilladelse (til 5 år) – alternativet vil eventuelt være et afslag.

Den foreslåede § 24 a skal træde i kraft 1. juli 2024, men en tilladelse givet efter § 24 a vil tidligst kunne have virkning fra den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Dette er for at sikre, at overgangen til, at der stilles krav om tilladelse for spilleverandører, bliver så fleksibel som muligt, så spilmarkedet forstyrres mindst muligt i overgangsperioden.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, at tilladelsesindehavere, der udbyder egne onlinekasinospil eller håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, ikke skal have en særskilt tilladelse som spilleverandør.

Det betyder, at en tilladelsesindehaver, der kun udbyder spil, der er produceret af tilladelsesindehaveren selv, ikke vil skulle ansøge om en særskilt tilladelse som spilleverandør. Tilladelsesindehavere, der udbyder spil, der er produceret af tilladelsesindehaveren selv, vil dog skulle registrere og certificere spillene på samme vis som spilleverandører, da dette omfattes af Spillemyndighedens certificeringsprogram, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 1276 af 29. november 2019 om online væddemål, § 31 i bekendtgørelse nr. 1140 af 28. august 2023 om landbaserede væddemål og § 35 i bekendtgørelse nr. 1274 af 29. november 2019 om onlinekasino.

Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 3 a forventes at have tilsvarende karakter som efter kapitel 3 og 4, hvorfor de ikke kan forventes at have den enkle og ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er egnet til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen med henblik på, at klager over afgørelser efter kapitel 3 a behandles på samme måde som klager over afgørelser efter kapitel 3 og 4.

Til nr. 12

Der fremgår af § 28, stk. 1, i lov om spil, at de betingelser, der skal opfyldes for, at tilladelse til udbud og arrangering af spil kan meddeles til et selskab m.v. (juridiske personer), herunder at selskabet bl.a. ikke må være under konkursbehandling, dømt for en strafbart forhold eller have forfalden gæld til det offentlige. For medlemmer af direktionen og bestyrelsen gælder ud over ovenstående krav, at de også skal være fyldt 21 år og ikke må være under værgemål eller samværgemål. Såfremt der indtræder et nyt medlem i bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til Spillemyndigheden. Kravet skal sikre, at det er egnede og hæderlige personer, der arbejder med virksomhed med spil.

Det følger af den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil, at der efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og at« indsættes »reelle ejere og«.

Det betyder, at der indsættes begrebet reelle ejere til bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reelle ejere også er genstand for en vurdering efter § 26, stk. 1, nr. 1-5, i en ansøgningsproces.

Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definitionen af reelle ejere i hvidvaskloven. Efter hvidvaskloven forstås reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder som den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder. Hvis der, efter at alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, er det den daglige ledelse, der anses som reelle ejere.

Spillemyndigheden indhenter i forvejen oplysninger om reelle ejere, da disse oplysninger er væsentlige for at vurdere, om Spillemyndigheden kan udstede en tilladelse til udbud af spil. Spillemyndigheden er med indsættelsen af begrebet ”reelle ejere” i bestemmelsen dermed også med til at sikre, at myndigheden har hjemmel til at indhente alle nødvendige oplysninger, så der opnås et tilstrækkeligt kendskab til ansøgerselskabets reelle ejere, inden der udstedes en tilladelse til udbud af spil.

Til nr. 13

Det fremgår af § 28 i lov om spil, at et selskab m.v. (juridiske personer) og medlemmer af henholdsvis direktionen og bestyrelsen skal opfylde bestemte betingelser beskrevet i § 26 i lov om spil for at opnå en tilladelse til at udbyde spil. Selskabet m.v. (juridiske personer) eller medlemmer af direktionen eller bestyrelsen må ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentlige. Medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal derudover også være fyldt 21 år og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, såfremt medlemmet ikke længere opfylder betingelserne. Spillemyndigheden kan i visse tilfælde træffe afgørelse om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde.

Det foreslås, at der i § 28 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke, stk. 2, hvorefter reelle ejere og medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en reel ejer eller et medlem af direktionen eller bestyrelsen, efter at tilladelsesindehaver har fået tilladelse, bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis en reel ejer eller et medlem af direktionen eller bestyrelsen har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., skal Spillemyndigheden straks modtage denne oplysning, så det kan vurderes, om det bør have konsekvenser for den reelle ejer eller medlemmet af bestyrelsen eller direktionen. Bestemmelsen foreslås, da det er en forudsætning for at kunne udøve forsvarlig drift af en spilvirksomhed, at tilladelsesindehaver opfylder betingelserne i § 28, stk. 1, i lov om spil, hvad angår reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet. Det vil være en væsentlig oplysning, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis denne har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Det er derfor allerede praksis i dag, at Spillemyndigheden skal oplyses i den forbindelse.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren, den reelle ejer og medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

Til nr. 14

Det fremgår af § 29, stk. 2, i lov om spil, at der ikke kan gives tilladelse til at udbyde eller arrangere spil, hvis ansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Kravet sikrer, som § 26 og § 28, at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med spilvirksomhed.

Det følger af den foreslåede ændring § 29, stk. 2, at der efter »hvis ansøgeren,« indsættes »reelle ejere,«.

Det betyder, at tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgere, reelle ejere, medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig vis.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver tydeligt, at reelle ejere også er genstand for vurderingen. Spillemyndigheden vil herefter i tilladelsesperioden løbende skulle foretage en screening af reelle ejere, herunder op mod diverse sanktionslister.

Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definitionen af reelle ejere i hvidvaskloven. Efter hvidvaskloven forstås reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder som den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder. Hvis der, efter at alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere, er det den daglige ledelse, der anses som reelle ejere.

Henvisningen til andre personer, der kan udøve en bestemmende indflydelse, vil herefter f.eks. kunne være personer med nær tilknytning til ansøgeren eller et direktions- eller bestyrelsesmedlem, som f.eks. et familiemedlem eller en samlever.

Til nr. 15

Det fremgår af lov om spil § 29, at tilladelse til udbud af spil kun kan gives til ansøgere, der må antages at kunne udøve spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis. Der kan ikke gives tilladelse til at udbyde eller arrangere spil, hvis ansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan øve en bestemmelse indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på en forsvarlig måde. Kravet er med til at sikre, som § 26 og § 28, at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med spilvirksomhed.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet.

Den følger af den foreslåede § 29, stk. 3, at tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet bliver reguleret direkte i lov om spil. Det vil understrege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i hele tilladelsesperioden. Ydermere bør regulering gennem vilkår så vidt muligt begrænses til udelukkende at omhandle særlige vilkår, som skal stilles over for lige præcis én specifik tilladelsesindehaver, og det foreslås derfor, at kravet reguleres direkte i lov om spil. Kravet vil gælde for alle tilladelser til udbud af spil.

Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger, som tilladelsesindehaver har angivet i forbindelse med indleveringen af sit ansøgnings- og baggrundsmateriale, herunder forhold vedrørende tilladelsesindehavers ejerskab og reelle ejere, oplysninger om strafbare forhold, domme og udenretlige forlig samt finansieringsgrundlaget for tilladelsesindehaver.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder allerede i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet. Det er derfor allerede praksis i dag inden for disse spilområder, at Spillemyndigheden skal informeres i den forbindelse. Der er derimod tale om et nyt krav for spiludbydere med tilladelse til drift af landbaserede kasinoer, da det ikke fremgår som et vilkår i deres nuværende tilladelser.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Til nr. 16

Det fremgår af § 30, i lov om spil, at en udpeget repræsentant for en tilladelsesindehaver, der er bosat eller etableret uden for EU eller EØS, skal godkendes af Spillemyndigheden og leve op til betingelser i lov om spil § 26, stk. 1, og have bopæl eller være etableret i Danmark.

Det foreslås i § 30, stk. 1, 1. pkt. , at ændre »§ 26, stk. 2, og § 27, stk. 2, « til: »§ 26, stk. 2, § 27, stk. 2, og § 32 a, stk. 2,«

Det betyder, at bestemmelsen udvides, så der også henvises til en repræsentant for en spilleverandør, der er etableret uden for EU eller EØS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en repræsentant for en spilleverandør, der ansøger om en tilladelse efter den i lovforslaget foreslåede § 32 a, vil skulle leve op til de samme krav, der stilles til en repræsentant for en tilladelsesindehaver.

Repræsentanten for en spilleverandør vil skulle leve op til de krav, der fremgår af § 26, stk. 1, som også stilles til personer, før de kan opnå en tilladelse til udbud og arrangering. Kravet om, at repræsentanten skal opfylde betingelserne i § 26, skal bl.a. sikre, at denne er egnet og hæderlig til at arbejde med virksomhed med spil.

Hvis repræsentanten er en person, vil denne skulle være fyldt 21 år, personen må ikke være under værgemål eller under samværgemål, personen må ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, og personen må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentlige. Repræsentanten skal ydermere have bopæl i Danmark.

Hvis repræsentanten er et selskab m.v. (juridisk person) må dette ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og selskabet m.v. (den juridiske person) må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Repræsentanten skal ydermere være etableret i Danmark.

Repræsentanten vil skulle have beføjelser til at repræsentere spilleverandøren som subjekt i forvaltningsretlige, processuelle og strafferetlige anliggender, og repræsentanten vil skulle forestå den daglige kommunikation med Spillemyndigheden.

En godkendelse af en repræsentant vil kunne tilbagekaldes, hvis repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der indebærer nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet.

En godkendelse bortfalder, hvis repræsentanten ikke længere opfylder betingelserne om, at denne ikke må være under værgemål eller under samværgemål, og at denne ikke må have indgivet en begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor der foreslås indført krav om tilladelse til en spilleverandør.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 om indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør og pkt. 9 om forholdet til EU-retten.

Til nr. 17

Der gælder ikke i dag regler om, hvilke kriterier en spilleverandør skal leve op til.

Det foreslås, at der i et nyt kapitel 4 a i lov om spil indsættes tre nye bestemmelser, §§ 32 a – 32 c, der skal beskrive de nærmere kriterier for at tildele en tilladelse til en spilleverandør. Om indførelsen af spilleverandørtilladelse henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 om krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 4 a forventes at have tilsvarende karakter, som efter kapitel 3 og 4, hvorfor de ikke kan forventes at have den enkle og ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er egnet til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen med henblik på, at klager over afgørelser efter kapitel 4 a behandles på samme måde som klager over afgørelser efter kapitel 3 og 4.

(Til § 32 a)

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny § 32 a, der vil afgrænse, hvilke selskaber m.v. (juridiske personer) der kan ansøge om en spilleverandørtilladelse.

Det følger af det foreslåede i stk. 1, at tilladelse som spilleverandør vil kunne gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det alene vil være selskaber m.v. (juridiske personer), der kan søge tilladelse som spilleverandør, modsat tilladelse til udbud og arrangering af spil, der efter § 26 i lov om spil også kan ansøges om af fysiske personer. Det skal ses i sammenhæng med, at det ikke vil være realistisk, at en fysisk person vil kunne levere spil til en tilladelsesindehaver, da der er store økonomiske forpligtelser forbundet hermed, hvilket betyder, at en fysisk person altid vil søge at begrænse sin hæftelse gennem et selskab.

Det foreslås i stk. 2, at der kan gives tilladelse som spilleverandør til selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land, vil skulle have udpeget en repræsentant til at repræsentere sig i alle sager, bl.a. over for myndighederne, herunder Spillemyndigheden og Landsskatteretten, for at få tilladelse i Danmark til at levere spil til en tilladelsesindehaver. Repræsentanten vil skulle leve op til de krav, der stilles til repræsentanter i § 30.

(Til § 32 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 32 b, for at beskrive de betingelser, der vil skulle være opfyldt for at opnå en tilladelse som spilleverandør. Bestemmelsen vil fastsætte, at de krav, der stilles for at opnå en tilladelse til at udbyde spil, også vil være gældende for en spilleverandør. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 28 i lov om spil, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.

Det foreslås i stk. 1, 1.pkt., at det er en betingelse for at opnå tilladelse, at selskaber m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 3-5, og at reelle ejere og medlemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5. Det foreslås i 2. pkt., at anses en ny person for at være reel ejer, indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til Spillemyndigheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskabet m.v. (juridisk person) ikke må have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og selskabet m.v. (den juridiske person) må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

De reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal være fyldt 21 år, må ikke være under værgemål eller under samværgemål, må ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentlige. Kravet skal bl.a. sikre, at disse er egnede og hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil.

Det foreslås i stk. 2, at reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en forudsætning for at kunne udøve forsvarlig drift med spil, at en indehaver af en tilladelse til at levere spil opfylder betingelserne i § 32 b, stk. 1, i lov om spil, hvad angår reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Spillemyndigheden vil derfor straks skulle modtage oplysning om, hvis en reel ejer eller et medlem, efter at en spilleverandør har fået tilladelse, bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis en reel ejer eller et medlem har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., så det kan vurderes, om det bør have konsekvenser for medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges spilleverandøren, den reelle ejer og medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

Det foreslås i stk. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen skal udtræde, såfremt den pågældende person er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Bestemmelsen afspejler kriteriet for udbud af spil, hvor Spillemyndigheden har mulighed for at træffe afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen skal udtræde, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., jf. § 28, stk. 2, i lov om spil.

Det foreslås i stk. 4, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet kommer under værgemål eller indgiver begæring om rekonstruktion, konkurs ellers gældssanering eller er under behandling herfor. Hvis ikke dette sker, kan indehaveren af en tilladelse til at levere spil blive straffet med bøde. Dette forudsætter dog, at spilleverandøren er bekendt med, at medlemmet ikke længere opfylder betingelserne.

(Til § 32 c)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 32 c, for at gøre det klart, at en tilladelse som spilleverandør forudsætter faglig forsvarlig drift. Bestemmelsen svarer delvist til det krav, der stilles til en spiludbyder om, at en spilvirksomhed skal udøves på økonomisk og faglig forsvarlig vis. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 29 i lov om spil, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.

Det foreslås i stk. 1, at tilladelse som spilleverandør kun vil kunne gives til ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kun kan gives tilladelse til en spilleverandør, som Spillemyndigheden vurderer, vil kunne drive spilleverandørvirksomhed på en faglig forsvarlig måde, herunder i overensstemmelse med god skik inden for den pågældende branche.

Bestemmelsen svarer delvist til § 29, stk. 1, i lov om spil, men hvor § 29, stk. 1, ligeledes har et sigte på tilladelsesindehavers økonomiske forsvarlige drift, vurderes det ikke at være nødvendigt at fastsætte som kriterie for så vidt angår spilleverandører. Vurderingen af den økonomisk forsvarlige drift af tilladelsesindehaver til udbud af spil har det primære formål at sikre, at der ikke tildeles tilladelser til virksomheder, der ikke er i stand til at udbetale spillernes gevinster. Da tilladelsesindehavere fortsat er ansvarlige over for spillerne, herunder for så vidt angår udbetaling af gevinster, vurderes det ikke, at det vil være nødvendigt at foretage en økonomisk vurdering af spilleverandører.

Det foreslås i stk. 2 , at tilladelse ikke skal gives, hvis ansøgeren, reelle ejere, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på faglig forsvarlig måde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne gives tilladelse til at levere spil, såfremt en ansøger, en reel ejer, et medlem af direktionen eller bestyrelsen, eller andre der kan udøve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på faglig forsvarlig måde.

Formålet med kravet er at sikre, at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil, i lighed med § 29, stk. 2 i lov om spil.

Tilladelse kan nægtes, selv om ansøgeren, den reelle ejer eller medlemmet af direktionen eller bestyrelsen ikke har begået strafbare forhold, som indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, hvis der er grund til at antage, at en af de nævnte personer vil modarbejde en forsvarlig og fornuftig drift.

Kravet omfatter også andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift. Derved opnås, at det kan forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, i realiteten alligevel driver virksomhed med spil gennem en anden person, der formelt har de nødvendige adkomster.

Andre personer, der kan udøve en bestemmende indflydelse, kan f.eks. være personer med nær tilknytning til ansøgeren eller et direktions- eller bestyrelsesmedlem, som f.eks. et familiemedlem, eller en samlever.

Det foreslås i stk. 3, at en spilleverandør straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vigtigheden af, at levering af spil sker fagligt forsvarligt i hele tilladelsesperioden, fremhæves.

Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger, som spilleverandøren har angivet i forbindelse med indleveringen af sit ansøgnings- og baggrundsmateriale, herunder forhold vedrørende spilleverandørens ejerskab og reelle ejere, oplysninger om strafbare forhold, domme og udenretlige forlig.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges spilleverandøren.

Til nr. 18

Det fremgår af lov om spil § 22, at personer under 18 år ikke må få adgang til spillehaller og ikke må spille på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer. Derudover fremgår det af § 34, at modtagelse af indsatser til spil fra personer under 18 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil ikke er tilladt, medmindre det er udbud af almennyttigt lotteri, hvor der ikke er fastsat en aldersgrænse eller landbaseret lotteri og klasselotteri, hvor aldersgrænsen for modtagelse af indsats og anden formidling er 16 år.

Det foreslås i ny bestemmelse § 34 a , til brug for Spillemyndighedens tilsyn med, at alderskravene i §§ 22 og 34 overholdes, kan Spillemyndighedens repræsentanter mod legitimation og uden retskendelse kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal samt fra købere af spil, der kan fastslå den pågældendes alder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Spillemyndigheden vil kunne kræve, at bl.a. køberen fremviser gyldig billedlegitimation eller anden form for identifikation, der kan medvirke til at fastslå køberens alder uden, at der skal indhentes en retskendelse forud for et tilsynsbesøg.

Ved meddelelse af oplysninger forstås de oplysninger, der er nødvendige for derved at kunne fastslå en købers identitet.

Formålet med bestemmelsen er at give Spillemyndigheden et værktøj til at sikre, at der ikke sælges spil til personer under aldersgrænsen for det pågældende spil. Bestemmelsen vil i forhold til spil, der er omfattet af kravet om identifikationsmiddel tilknyttet spilkontoen, være relevant for at sikre, at der ikke er sket misbrug eller lån af andres identifikationsmiddel.

Til nr. 19

Det fremgår af lov om spil § 37, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, skal forestås af en tilladelsesindehaver eller en bestyrer. Det fremgår af § 38, hvilke krav der stilles til, at en bestyrer kan godkendes, herunder at en godkendelse af en bestyrer kan tilbagekaldes, hvis bestyreren er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Det foreslås, at der i § 38 efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter en godkendt bestyrer straks skal informere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt bestyrer bliver pålagt ansvaret for at skulle sikre, at Spillemyndigheden bliver bekendt med en dom for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil umiddelbart efter, at bestyreren er blevet med dommen. Spillemyndigheden vil herefter kunne vurdere, om dommen skal have konsekvenser for bestyrerens godkendelse. Kravet foreslås indført for at påpege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i hele tilladelsesperioden.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges bestyreren.

Til nr. 20

Det fremgår af lov om spil § 39, at en ansat i et landbaseret kasino forud for sin ansættelse skal godkendes af Spillemyndigheden. For at opnå godkendelse må den ansatte ikke være under værgemål eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Den ansatte skal give Spillemyndigheden besked, hvis vedkommende kommer under værgemål. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis en ansat har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den ansatte ikke vil udføre sit arbejde på forsvarlig måde. Godkendelsen bortfalder, hvis den ansatte kommer under værgemål.

Det foreslås, at der i § 39 efter stk. 3, indsættes et nyt stykke, stk. 4, hvorefter en godkendt ansat straks skal informere Spillemyndigheden, hvis denne bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en godkendt ansat vil blive pålagt ansvaret for at skulle sikre, at Spillemyndigheden bliver bekendt med en dom for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil umiddelbart efter, at bestyreren er blevet bekendt med dommen. Spillemyndigheden kan herefter vurdere, om dommen skal have konsekvenser for den ansattes godkendelse. Kravet foreslås indført for at påpege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og økonomisk forsvarligt i hele tilladelsesperioden.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at skulle kunne pålægges den ansatte.

Til nr. 21

Det fremgår af § 41, stk. 1, at skatteministeren kan fastsætte regler om spillene og afviklingen af dem. Der er i bestemmelsen oplistet en ikke udtømmende liste af områder, som disse regler kan omhandle.

Det foreslås i § 41, stk. 1, at »og betalingsformidling« ændres til »betalingsformidling«, og at der efter »ulovlig spiludbyder« indsættes »og om spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil og regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet«.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes nærmere regler vedrørende spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil og regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet med spilleverandører.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministerens bemyndiges til at kunne fastsætte regler om spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil og regler vedrørende forhold, der understøtter et effektivt tilsyn med spilleverandører.

Regler om tekniske forhold til certificering omfatter krav til, hvilke test og inspektioner af spilleverandørernes spilsystem, der skal foretages af en akkrediteret testvirksomhed, så det sikres, at spillene afvikles korrekt i overensstemmelse med lovgivningen. Det kan fx være krav til selve spilafviklingen, særlige spilfunktioner til fx live kasinospil og onlinebingo samt spillenes skriftlige og visuelle præsentation.

Regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet med spilleverandører, omfatter f.eks. krav til anvendelse af en portal udviklet af Spillemyndigheden, hvor spilleverandører skal indrapportere oplysninger om deres spil og uploade spilcertifikater som dokumentation for, at en akkrediteret testvirksomhed har testet og inspiceret spillene i henhold til de gældende tekniske krav.

Tilladelsesindehaverne skal desuden anføre i portalen, hvilke spil de udbyder, hvilket resulterer i, at Spillemyndigheden får et samlet overblik over, hvem der udbyder hvad på det danske marked og derved får mulighed for at føre et mere effektivt tilsyn samt placere ansvaret hos den rette.

Tilføjelsen til bestemmelsen er en følge af, at det med lovforslaget foreslås muliggjort at ansøge om en tilladelse til at være spilleverandør. Der er derfor et behov for at udvide skatteministerens bemyndigelse, så der også kan fastsættes nærmere regler for spilleverandører.

Til nr. 22 og 23

Det fremgår af § 42, hvilke gebyrer der skal betales for ansøgning om og tilsyn med tilladelser efter lov om spil. Bestemmelsen indeholder mange stykker, og det foreslås derfor, at bestemmelsen deles op, jf. nedenfor. Der vil herefter være gebyrbestemmelser for de forskellige spilområder, f.eks. væddemål og onlinekasino og landbaserede kasinoer. Dertil kommer bestemmelser om, hvad der sker, hvis spilleindtægten ikke svarer til gebyret, regulering af gebyrerne og skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling af gebyr. Der vil være en gentagelse af flere af de gældende gebyrbestemmelser med de nødvendige tilpasninger. Der vil derfor også i et vist omfang være en gentagelse af bemærkninger til tidligere ændringslove med nødvendige tilpasninger.

Da § 42 foreslås opdelt i selvstændige paragraffer, flyttes § 42 a til § 42 f. Derudover tilføjes aftalt spil til bestemmelsen, så det fremgår eksplicit, at Spillemyndigheden kan anvende gebyrindtægten på at bekæmpe aftalt spil.

Det foreslås, at §§ 42-42 f skal træde i kraft den 1. juli 2024. Den foreslåede § 42 g skal først træde i kraft den 1. januar 2025. Da de foreslåede §§ 42 c, 42 e og 42 f henviser til § 42 g, når denne træder i kraft, affattes ændringen af §§ 42 og 42 a to gange. Henset til, at der ikke er væsentlig forskel mellem de to affattelser, er der indsat samlede bemærkninger.

Det bemærkes, at der i en tidligere ændringslov er vedtaget en ændring af § 42, angående betaling af gebyrer for indgivelse af ansøgning om tilladelse til almennyttigt lotteri, i lov nr. 650 af 8. juni 2016 § 4, nr. 7, som skatteministeren skulle fastsætte et ikrafttrædelsestidspunkt for, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2016 § 6, stk. 2. Bestemmelsen er ikke blevet sat i kraft og vurderes ikke længere relevant. Bestemmelsen ophæves med § 2, nr. 1 i dette lovforslag.

(Til § 42)

Det fremgår af § 42, stk. 1 i lov om spil, at der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal betales et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra Spillemyndigheden, skal der for indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18 betales et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslås i § 42, stk. 1 , 1. pkt., at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal en ansøger betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Det foreslås i 2. pkt., at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra Spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Det foreslås i 3. pkt., at gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen

Det foreslåede vil medføre, at der i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino skal betales 250.000 kr. (2010-niveau) (315.300 kr. i 2024-niveau), medmindre der ansøges om en indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse efter stk. 4-6. Gebyret vil skulle betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med Spillemyndighedens behandling af ansøgningen.

Hvis der ansøges om en fornyelse af en gældende tilladelse til væddemål eller onlinekasino, skal der betales et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) (126.100 kr. i 2024-niveau), medmindre der ansøges om en indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse efter stk. 4-6.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må ansøger ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås et gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til væddemål eller onlinekasino på 100.000 i (2010-niveau) (126.100 kr. i 2024-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. (2010-niveau) (315.300 kr. i 2024-niveau).

Gebyret foreslås reguleret efter § 20 i personskatteloven, jf. den foreslåede § 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 2, i lov om spil, at ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet har en tilladelse fra Spillemyndigheden, skal der for indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og onlinekasino, jf. § 18, betales et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) (157.700 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslås i stk. 2, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra Spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) (157.700 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslåede vil medføre, at hvis en spiludbyder søger om tilladelse til både udbud af væddemål og drift af onlinekasino, udgør det samlede ansøgningsgebyr 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk. 2, et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en gældende tilladelse til både væddemål og onlinekasino.

Tilladelser til væddemål og onlinekasino er tidsbegrænsede til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må ansøger ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås fastsat et gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til både væddemål og onlinekasino på 125.000 (2010-niveau) (157.700 kr. i 2024-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau).

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 3, i lov om spil, at der for tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller onlinekasino betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning og følger en skala efter spilleindtægtens størrelse.

Det foreslås i stk. 3, at for tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino skal der betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning, efter følgende skala:

     

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)

Under 5.000.000 kr. 53.250 kr. 67.200 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr. 168.100 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr. 302.400 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr. 604.800 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr. 1.075.200 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr. 2.015.900 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr. 3.359.900 kr.

500.000.000 kr. og derover 4.795.900 kr. 6.047.700 kr.

     

Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino skal betales et gebyr for Spillemyndighedens tilsyn m.v. Der skal betales et årligt gebyr, som betales i henhold til tilladelsesindehaverens spilleindtægt. Spilleindtægten svarer til afgiftsgrundlaget, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 4, at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 3, eller onlinekasino, jf. § 18, stk. 3, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i stk. 4, at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandlingen af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter det foreslåede § 11, stk. 3, § 18, stk. 3 eller § 18 a, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelsen og tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Da gebyret er fastsat til at dække både behandling af ansøgningen og det efterfølgende tilsyn, foreslås det, at halvdelen af gebyret 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetales, hvis der gives afslag på ansøgningen.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Der foreslås i lovforslaget, at der indsættes en særskilt bestemmelse om tilladelse til en indtægtsbegrænset tilladelse i lov om spil § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 18, stk. 3 og § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10. De tidligere bemærkninger til bestemmelsen er i relevant omfang gentaget der.

Det foreslås i stk. 5, at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11, stk. 4, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter den foreslåede § 11, stk. 4, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebetales ved afslag eller afvisning, reguleres efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Det er muligt for indehavere af en indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino, jf. § 42, stk. 4, at udbyde gættekonkurrencer, herunder sms-gættekonkurrencer. Det foreslås, at der indsættes en særskilt bestemmelse om indtægtsbegrænsede tilladelser til sms-gættekonkurrencer.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af sms-gættekonkurrencer, jf. § 18 a, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter den foreslåede § 18 a, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn.

Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebetales ved afslag, reguleres efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Der foreslås at ændre opgørelsesmetoden for sponsorerede gevinster i forhold til indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser, så kun tilladelsesindehaverens faktiske udgift til den sponsorerede gevinst kan fratrækkes og ikke den sponsoreredes gevinsts værdi.

Det foreslås i stk. 7, at penge- og varegevinster omfattet af tilladelser udstedt efter § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 eller § 18 a, skal opgøres til den faktiske udgift for gevinsten.

Den foreslåede ændring vil medføre, at penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt efter § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 eller § 18 a, skal opgøres til den faktiske udgift af gevinsten for tilladelsesindehaveren. Hvis en tilladelsesindehaver har modtaget en sponsoreret gevinst, vil denne ikke have haft en udgift forbundet hermed og vil ikke kunne fratrække gevinstens værdi i spilleindtægten. Ved at indregne sponsorerede penge- eller varegevinster til den faktiske udgift for den enkelte gevinst for tilladelsesindehaveren vil den enkelte tilladelsesindehavers reelle fortjeneste blive tydeliggjort. Dette medfører, at tilsynsmidlerne i høj grad vil matche formålet med tilladelserne samt disses omfang på spilmarkedet.

(Til § 42 a)

Det foreslås, at der indsættes bestemmelser om, at der skal betales et gebyr til brug for behandling af en ansøgning om at blive spilleverandør, jf. forslagets § 24 a, til Spillemyndigheden og et årligt gebyr til brug for Spillemyndighedens tilsyn med spilleverandøren.

Det foreslås i § 42 a, stk. 1, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til en spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr på (49.200 kr. i 2010-niveau) til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres et nyt gebyr på (49.200 kr. i 2010-niveau) (62.100 kr. i 2024-niveau) for ansøgning om tilladelse til at blive spilleverandør for danske tilladelsesindehavere. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Ansøgere om en spilleverandørtilladelse skal leve op til de krav, der med forslaget foreslås indført som §§ 32 a-32 c. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med Spillemyndighedens behandling af ansøgningen.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Det foreslås i § 42 a, stk. 2, at for tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf. § 24 a, betales for et kalenderår et årligt gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau).

Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser som spilleverandør skal betales et gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau) (41.400 kr. i 2024-niveau) for et kalenderår. Gebyret skal dække tilsynet med spilleverandører.

I det første kalenderår, hvor en spilleverandør leverer spil til en tilladelsesindehaver, foreslås det, at Spillemyndigheden skal fastsætte det årlige gebyr forholdsmæssigt, så spilleverandører, der opnår tilladelse midt i året, ikke skal betale et fuldt årsgebyr.

Tilladelsesindehavere, der producerer spil til eget udbud, men uden at levere spillene til andre tilladelsesindehavere på det danske marked, vil ikke skulle have en spilleverandørtilladelse og vil ikke skulle betale et årligt gebyr.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

(Til § 42 b)

Det fremgår af § 42, stk. 6, at der for tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer skal betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning og følger en skala efter spilleindtægtens størrelse.

Landbaserede kasinoer er fysiske spilsteder med tilladelse til blandt andet at udbyde roulette, poker, baccarat, punto banco, black jack og spil på gevinstgivende spilleautomater, jf. § 14, stk. 1, i lov om spil.

Det foreslås i § 42 b, at for tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer, jf. § 14, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning efter følgende skala:

     

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)

Under 10.000.000 kr. 143.200 kr. 167.500 kr.

10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr. 335.000 kr.

20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr. 502.400 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr. 837.400 kr.

100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr. 1.395.600 kr.

     

Det foreslåede vil medføre, at der for landbaserede kasinoer skal betales et årligt gebyr, som følger det enkelte landbaserede kasinos realiserede årlige spilleindtægt. Det årlige gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. lov om afgifter af spil.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

(Til § 42 c)

Det fremgår af § 42, stk. 7, at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 3 og 6, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af stk. 3 og 6, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.

Det foreslås i nr. 22 i § 42 c, at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3 og § 42 b, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3 og § 42 b, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 23 i § 42 c, at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at hvis den realiserede årlige spilleindtægt bliver større eller mindre end det betalte gebyr, og det medfører et niveauspring i gebyrstørrelsen, skal det allerede betalte gebyr efterreguleres, således at gebyret betales ud fra den reelle årlige spilleindtægt. Reguleringen skal ske umiddelbart efter, at Spillemyndigheden har konstateret, at spilleindtægten har oversteget eller er under det oprindelige niveau. Opkrævning eller tilbagebetaling af for meget eller for lidt indbetalt årligt gebyr kan først ske efter kalenderårets udløb.

I forhold til gebyr betalt efter den foreslåede § 42 g, kan for meget indbetalt gebyr tilbageholdes af Spillemyndigheden til modregning af gebyret for det efterfølgende år i stedet.

(Til § 42 d)

Det fremgår af § 42, stk. 10, at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere, tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Det foreslås i § 42 d, at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for tilladelsesindehavere, der skal gå til finansiering af omkostningerne, som Spillemyndigheden har med administration af de foreslåede regler, herunder tilsyn med tilladelsesindehaverne. Gebyret skal fastsættes i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning, og der skal tilstræbes dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. På nuværende tidspunkt er der fastsat gebyrer for lotteri, jf. § 6, og klasselotteri, jf. § 8.

Der kan endvidere fastsættes regler om gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med overvågning af spilmarkedet med henblik på at forhindre ulovligt udbud af spil.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven samt i forhold til beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse og selvudelukkelse m.v.

Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed i forhold til spiludbydernes overholdelse af hvidvaskloven. Det følger allerede af § 42 a i lov om spil, der foreslås flyttet til § 42 f, at Spillemyndighedens gebyrindtægter dækker bl.a. Spillemyndighedens omkostninger forbundet med det tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.

Spilområder med lav risiko for hvidvask kan undtages helt eller delvist fra efterlevelse af bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask. I bekendtgørelse nr. 727 af 9. juni 2017 om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven fremgår, hvilke spilområder der på nuværende tidspunkt er helt eller delvist undtaget hvidvaskloven. På de spilområder, som er helt undtaget hvidvasklovens bestemmelser, vil gebyret til Spillemyndigheden ikke kunne anvendes i forhold til Spillemyndighedens tilsyn m.v. på hvidvaskområdet.

I forhold til spilafhængighed følger det af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om spil, at lovens formål bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, og at skatteministeren i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil kan fastsætte regler om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af spillerne.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Gebyret kan tillige anvendes til dækning af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tiltag m.v. i forhold til afhængighed af spil. Finansiering af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter.

Beskyttelse af børn og unge samt voksne mod at udvikle afhængighed af spil samt andre foranstaltninger med henblik på forebyggelse af afhængighed af spil kan ske på mange forskellige måder. Det kan bl.a. være i form af oplysningskampagner og foredrag samt undersøgelser om spilafhængighed. Spillemyndigheden kan derfor bruge gebyrerne til at etablere og drive en offentlig og uvildig spilafhængighedshotline.

Formålet med en national spilafhængighedshotline er bl.a., at spillerne og deres pårørende får mulighed for anonymt at kontakte en offentlig og uvildig instans for at tale om spilproblemer og søge råd, vejledning samt oplysninger om spilafhængighed. I forbindelse med kontakten kan der gives kontaktoplysninger på behandlingsinstitutionerne, som behandler spilafhængighed, samt oplyses om muligheden for selvudelukkelse fra spil i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Spilafhængighedshotlinen vil således tage den indledende dialog med bl.a. spillere, som oplever, at deres spilomfang er på vej til eller har taget overhånd.

Spilafhængighedshotlinen vil endvidere kunne påtage sig en række opgaver, såfremt det ønskes og findes formålstjenligt inden for rammerne af spilafhængighed, f.eks. arbejde med forebyggelse.

Med spilafhængighedshotlinen er der skabt en mulighed for at få et samlet overblik over spilafhængighed. Formålet med spilafhængighedshotlinen vil derfor også være at indsamle information anonymt til statistisk brug, f.eks. antal af opkald fra pårørende, alders- og kønsfordeling, og hvilke spiltyper der ligger bag henvendelsen. Informationen kan give myndighederne og behandlingsinstitutionerne viden om f.eks. de forskellige spilområder i forhold til spilafhængighed og mulighed for at iværksætte tiltag på områder, der giver anledning til problematisk spiladfærd. Den statistiske information vil, foruden at være et supplement hertil, kunne bidrage til at forbedre udformningen af fremtidige prævalensundersøgelser om omfanget af pengespil og spilproblemer.

(Til § 42 e)

Det fremgår af § 42, stk. 11, at gebyrerne i stk. 1-6 og 8 reguleres efter personskattelovens § 20, og at gebyret i stk. 8 skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås i nr. 22 i § 42 e, at gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter personskattelovens § 20.

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 23 i § 42 e, at gebyrerne i §§ 42-42 b og § 42 g reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at indholdet af § 42, stk. 11, i lov om spil flyttes til en særskilt bestemmelse, § 42 e, og at henvisningerne i bestemmelsen konsekvensændres som følge af, at der foreslås indført et nyt ansøgningsgebyr og et årligt gebyr for spilleverandører i § 42 a, gebyret for landbaserede kasinoer foreslås flyttet til § 42 b, og der foreslås indført en ny gebyrstruktur for gevinstgivende spilleautomater i § 42 g. Derudover foreslås det at udgå, at gebyret for gevinstgivende spilleautomater skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Gebyrerne i §§ 42- 42 b og § 42 g foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.

(Til § 42 f)

Det fremgår af § 42 a i lov om spil, at gebyrer, der opkræves i henhold til lovens § 42, ud over det tilsyn, som følger lov om spil, også skal dække Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven og Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.

Det foreslås i nr. 22 i § 42 f, at ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelserne i lov om spil, så dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§ 42-42 b og 42 d tillige bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det foreslåede nr. 1, at gebyrer dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning, Det følger af det foreslåede nr. 2, at gebyrer dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Det følger af det foreslåede nr. 3, at gebyrer dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 23, træder i kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 23 i § 42 f, at ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelserne i lov om spil, så dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§ 42-42 b, 42 d og 42 g tillige bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det foreslåede nr. 1, at gebyrer dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning, Det følger af det foreslåede nr. 2, at gebyrer dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v. Det følger af det foreslåede nr. 3, at gebyrer dækker Spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersøgelse, forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslåede i nr. 22 og 23 vil medføre, at indholdet af § 42 a flyttes til en ny bestemmelse, § 42 f, og udvides til også at omfatte Spillemyndighedens omkostninger forbundet med aftalt spil, herunder Spillemyndighedens rolle som sekretariat for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Gebyrer opkrævet efter lov om spil dækker alle Spillemyndighedens tilsynsopgaver uanset, hvilken lovgivning tilsynsbestemmelserne fremgår af. Spillemyndighedens tilsyn med spiludbydernes overholdelse af hvidvaskreglerne m.v. dækkes således af det gebyr, der opkræves i henhold til lov om spil.

Gebyrerne dækker også almindelig ministerbetjening, der varetages af Spillemyndigheden, f.eks. bidrag til besvarelse af udvalgsspørgsmål.

Det er hensigten, at Spillemyndighedens gebyrindtægter på det liberaliserede spilmarked skal modsvare de faktiske omkostninger forbundet med tilsynet m.v. på det liberaliserede marked over en årrække.

Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino, landbaseret kasino og gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer skal betale et årligt gebyr til Spillemyndigheden. Det årlige gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt. For indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål og onlinekasino og for omsætningsbegrænsede tilladelser til væddemål betales et fast beløb.

De årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed og dermed bl.a. til oprettelse og drift af en uvildig spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden.

Finansieringen af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der ikke vil ske en ændring af gebyrernes størrelse.

Det foreslås at affatte § 42 f, således, at det eksplicit fremgår, at de årlige opkrævede gebyrer tillige kan anvendes til Spillemyndighedens omkostninger forbundet med indsatsen mod aftalt spil.

Med den foreslåede ændring fjernes eventuel tvivl om, hvorvidt de årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spillemyndighedens omkostninger i forhold til aftalt spil og dermed bl.a. til undersøgelser til brug for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, som er blevet placeret hos Spillemyndigheden ved bekendtgørelse nr. 315 af 22. marts 2023 om ændring af bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten.

(Til § 42 g)

Det fremgår af § 42, stk. 8, at der for tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, skal betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af januar måned i det pågældende kalenderår. Skal en gevinstgivende spilleautomat synes som følge af foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten for nyopstillet.

Det foreslås i nr. 23 i § 42 g, at for tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned, efter følgende skala:

     

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)

Under 100.000 kr. 1.200 kr. 1.600 kr.

100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.000 kr. 2.600 kr.

250.000 kr. indtil 500.000 kr. 4.100 kr. 5.200 kr.

500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 8.200 kr 10.400 kr.

1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 18.400 kr. 23.300 kr

2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 36.900 kr 46.600 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 73.850 kr 93.200 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 155.950 kr. 196.700 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 369.400 kr. 465.900 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 718.350 kr. 905.900 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.477.800 kr. 1.863.600 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 4.515.550 kr. 5.694.200 kr.

500.000.000 kr. og derover 9.031.150 kr. 11.388.300 kr.

     

Den foreslåede ændring vil medføre, at der for tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, i lov om spil, skal betales et årligt gebyr afhængig af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden.

En tilladelsesindehaver, der har tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, skal herefter betale et årligt gebyr baseret på det foregående års afgiftspligtige spilleindtægt i stedet for det årlige gebyr på 573 kr. (2010-niveau) (723 kr. i 2024-niveau) pr. spilleautomat, der opstilles eller synes efter konstruktive ændringer.

Det er Spillemyndigheden, som foretager beregning, opkrævning, regulering og eventuel tilbagebetaling af det årlige gebyr. Gebyret udregnes på baggrund af tilladelsesindehavers samlede afgiftspligtige spilleindtægt for gevinstgivende spilleautomater opstillet under tilladelsesindehavers cvr-nummer.

Opgørelsen af gebyret sker på grundlag af de oplysninger om spilleindtægten, som tilladelsesindehaver har angivet i ansøgningsmaterialet samt løbende indberettet til Skatteforvaltningen.

I det første kalenderår, hvor en ny tilladelsesindehaver opnår tilladelse til udbud af spil på spilleautomater, fastsætter Spillemyndigheden det årlige gebyr. Ved en ny tilladelsesindehaver forstås en tilladelsesindehaver, der i det indeværende kalenderår ikke har en aktiv tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater under tilladelsesindehavers cvr-nummer. Gebyret fastsættes med udgangspunkt i den forventede spilleindtægt, som tilladelsesindehaveren selv har angivet i det budget, der skal vedlægges ansøgningen.

I de følgende år beregnes gebyret på grundlag af det forgangne års faktiske spilleindtægt. Hvis tilladelsesindehaver ved fastsættelsen af gebyret for et efterfølgende år endnu ikke har udbudt spil i et fuldt kalenderår, fastsættes det kommende års gebyr forholdsmæssigt ud fra det forgangne års spilleindtægt.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Den foreslåede § 42 g skal træde i kraft 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Til nr. 24

Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal få udarbejdet en rapport, som redegør for, om det udbudte spil har været i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug.

Det følger af den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 1. pkt., at der efter »betingelserne for tilladelsen« indsættes »og den lovgivning, som spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for efter spillemyndighedens nærmere anvisning herom«.

Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen og den lovgivning, som Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for.

Den foreslåede ændring vil medføre, at anvendelsesområdet for rapport om udbud af spil udvides til også at omfatte områder, hvor Spillemyndigheden ved lov er tildelt tilsynskompetence. Et eksempel på anden lovgivning, hvor Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed, er hvidvaskloven.

Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene til indholdet af rapporten efter risiko og væsentlighed. Forslaget ændrer ikke ved, at en manglende udarbejdelse af en rapport om udbud af spil fortsat vil skulle betragtes som en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse kan medføre, at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1.

Materiale, som Spillemyndigheden vil modtage i forbindelse med en rapport om udbud af spil, og som indgår i tilsynet efter anden lovgivning, vil skulle behandles efter denne lovgivning.

Til. nr. 25

Det fremgår af § 43, stk. 1, 2. pkt., at den rapport som udbydere af væddemål eller onlinekasino skal få udarbejdet 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal udarbejdes af en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed.

Det foreslås i § 43, stk. 1, 2. pkt., at der efter »godkendt virksomhed« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget foreslåede nye stk. 2 i § 43, hvorefter der ved indtægtsbegrænsede tilladelser og omsætningsbegrænsede tilladelser ikke vil skulle anvendes en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed til udarbejdelse af rapporten.

Til nr. 26

Det fremgår af § 43, stk. 1, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal få udarbejdet en rapport, som redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgange år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten skal være Spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.

Det foreslås, at der i § 43, efter stk. 1 indsættes et nyt stykke, stk. 2, hvorefter der ved tilladelse af maksimalt 1 års varighed, jf. § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3 og § 18 a, ikke er krav om, at rapporten efter stk. 1 skal udarbejdes af en virksomhed, der er godkendt af Spillemyndigheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægtsbegrænsede og omsætningsbegrænsede tilladelser undtages kravet om brug af godkendt virksomhed.

Indehavere af indtægtsbegrænsede og omsætningsbegrænsede tilladelser vil fortsat skulle udarbejde en rapport, men denne rapport vil kunne udarbejdes af tilladelsesindehaveren selv. Dette vil også være i overensstemmelse med den nuværende praksis.

Til nr. 27

Det fremgår af § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, efter det første år, og senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, skal sende en årsredegørelse til Spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav.

Det foreslås i § 43, stk. 2 , der bliver stk. 3, at »lovens krav« ændres til »lovgivningen på spillemyndighedens tilsynsområde efter spillemyndighedens nærmere anvisninger herom«.

Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, efter det første år, og senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, skal sende en årsredegørelse til Spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovgivningen på Spillemyndighedens tilsynsområde. Spillemyndigheden vil give nærmere anvisninger i forhold til beretningens indhold.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden kan indhente oplysninger på alle områder, hvor Spillemyndigheden har tilsynskompetence. Et eksempel på anden lovgivning, hvor Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed, er hvidvaskloven.

Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene til indholdet af årsredegørelsen efter risiko og væsentlighed. Det foreslås ikke at ændre ved, at en manglende udarbejdelse af årsredegørelsen fortsat vil skulle betragtes som en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse vil kunne medføre, at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1.

Materiale, som Spillemyndigheden modtager i forbindelse med årsredegørelsen, og som indgår i tilsynet efter anden lovgivning, vil skulle behandles efter denne anden lovgivning.

Til nr. 28

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 5, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant groft eller gentagne gange ikke angiver gebyrer efter § 42, stk. 8 og 9.

Det foreslås at affatte § 44, stk. 1, nr. 5, således: »5) ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g,«.

Den foreslåede ændring indebærer, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g.

Da det foreslås i § 42 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, at gebyrreglerne for gevinstgivende spilleautomater ændres fra et gebyr pr. spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor gebyret afhænger af tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige spilleindtægt, skal tilladelsesindehaveren ikke længere angive gebyret.

Inden en tilladelse eventuelt tilbagekaldes, skal Spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at manglende betaling af forfaldne gebyrer vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. Dette medfører, at tilladelsesindehaveren har mulighed for at bringe forholdene i orden.

Den foreslåede ændring af § 44, stk. 1, nr. 5, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Til nr. 29

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 7, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af § 42.

Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 7, at »§ 42« ændres til »§§ 42-42 b og 42 d«.

De foreslåede bestemmelser i §§ 42-42 b og 42 d vedrører ændrede regler for gebyrer, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Den foreslåede ændring i § 44, stk. 1, nr. 7, indebærer, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af §§ 42-42 b og 42 d.

Til nr. 30

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 8, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 8, at »100.000 kr., eller« ændres til »100.000 kr.,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 31

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 9, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant ikke har anmeldt virksomheden til registrering hos Skatteforvaltningen, senest 4 uger efter at tilladelse er givet, jf. lov om afgifter af spil.

Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 9, at »spil« ændres til »spil eller«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 32

Det følger af § 44, stk. 1, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant har foretaget en række nærmere definerede handlinger opregnet i bestemmelsen.

Det foreslås i § 44, stk. 1, at der efter nr. 9 som nr. 10 indsættes »10) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a«.

Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, og herunder kan påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist. Afgørelser kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden herefter vil kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaver eller dennes repræsentant ikke efterkommer afgørelser om påbud efter lov om spil § 49 a eller afgørelser om forhold, der strider mod bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, herunder i bekendtgørelse nr. 1274 af 29. november 2019 om onlinekasino, bekendtgørelse nr. 1276 af 29. november 2019 om online væddemål, bekendtgørelse nr. 1140 af 28. august 2023 om landbaserede væddemål, bekendtgørelse nr. 1290 af 29. november 2019 om landbaserede kasinoer, bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier og bekendtgørelse nr. 1289 af 29. november 2019 om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

Spillemyndigheden vil kunne tilbagekalde en tilladelse i det tilfælde, at en tilladelsesindehaver ikke efterkommer afgørelser om påbud gentagne gange. Spillemyndigheden vil tillige kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis afgørelsen om påbud omhandler et forhold, der kan være med til at sikre opfyldelsen af lovens formål, f.eks. aldersgrænserne. Et påbud om at overholde aldersgrænserne fastsat i lov om spil, der angår lovens formål om bl.a. at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, kan vurderes at være af så væsentlig karakter, at manglende efterkommelse af påbuddet bør medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.

Ændringen er en følge af, at der foreslås indført mulighed for Spillemyndigheden til at udstede påbud, jf. de almindelige bemærkninger til 2.5.2. om Spillemyndighedens mulighed for at meddele påbud og påtale.

Til nr. 33

Det foreslås i kapitel 8 at indsætte en ny bestemmelse, § 45 a, hvorefter Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til en spilleverandør. Bestemmelsen vil i et vist omfang afspejle bestemmelsen i § 44 om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil med undtagelse af de situationer, der angår manglende angivelse eller betaling af afgift, da en spilleverandør ikke pålægges en afgift.

Det følger af den foreslåede § 45 a, at Spillemyndigheden vil kunne tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis en af de seks nævnte situationer gør sig gældende i forhold til spilleverandøren eller dennes repræsentant, som på spilleverandørens vegne varetager dennes interesser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant groft eller gentagne gange har overtrådt lov om spil, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller vilkår for tilladelsen.

En grov overtrædelse af loven vil være, hvis selskabet ikke efter kendskab hertil har givet Spillemyndigheden oplysninger om reelle ejere, direktører eller bestyrelsesmedlemmer, som i hele tilladelses- eller ansættelsesperioden skal opfylde en eller flere betingelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Det fremgår af den foreslåede ændring af § 32 b, stk. 1, 1. pkt., at både selskabet, der ønsker at opnå en tilladelse som spilleverandør, og reelle ejere, medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal leve op til bl.a. det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4. Det følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4, at tilladelse kun kan gives til personer, der ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Som udgangspunkt bør frakendelsesspørgsmålet i medfør af straffelovens § 79 blive behandlet samtidig med strafspørgsmålet i forbindelse med straffesagen vedrørende det forhold, der begrunder den nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Hvis Spillemyndigheden ikke har været bekendt med den verserende straffesag, og anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om frakendelse, vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndigheden mulighed for efterfølgende at tilbagekalde tilladelsen.

Hvis domstolen i forbindelse med straffesagen har taget stilling til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse og fundet, at der ikke skal ske rettighedsfrakendelse, vil Spillemyndigheden ikke efterfølgende på baggrund af dommen i straffesagen kunne tilbagekalde tilladelsen, idet spørgsmålet må anses for endeligt afgjort af retten.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant ikke længere opfylder betingelsen i § 32 c.

Det følger af det foreslåede § 32 c, at der kun kan gives tilladelse som spilleverandør til ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.

Om begrebet ”faglig forsvarlig vis” bemærkes, at det er spilleverandøren, der har bevisbyrden for, at vedkommende opfylder den grundlæggende betingelse om at kunne drive virksomheden på fuldt betryggende måde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter reglerne fastsat i medfør af §§ 42 og 42 a.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, vil Spillemyndigheden skulle meddele spilleverandøren at manglende betaling af forfaldne gebyrer vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. Dette medfører, at spilleverandøren har mulighed for at bringe forholdene i orden.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det fremgår af det foreslåede § 32 b, stk. 1, 1. pkt., at både selskabet, der ønsker at opnå en tilladelse som spilleverandør, og reelle ejere, medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal leve op til bl.a. det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5. Det følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5, at tilladelse kun kan gives til personer, der ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5, og som led i bestræbelserne på at mindske restancerne til det offentlige. Der kræves mere graverende forhold eller et større beløb for at kunne tilbagekalde en tilladelse, end det kræves for at nægte en tilladelse, hvorfor det foreslås, at gælden til det offentlige skal være 100.000 kr.

Gælden er ikke forfalden, hvis der er indgået en betalingsordning med inddrivelsesmyndigheden, eller der er stillet fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Hvis en person eller et selskab har flere tilladelser, vil alle tilladelserne kunne tilbagekaldes, når personen eller selskabet har en forfalden gæld, der overstiger 100.000 kr. Det er med andre ord underordnet, hvorfra gælden stammer.

Det er ikke afgørende, om gælden vedrører spilvirksomhed i henhold til en gældende eller tidligere tilladelse, men det er alene en forudsætning, at der er tale om gæld til det offentlige. Beløbet skal ikke pristalsreguleres.

I vurderingen af, om en tilladelse bør tilbagekaldes, bør det indgå, om gælden er pludselig opstået, f.eks. som følge af likviditetsproblemer, eller om den gennem længere tid er vokset, og om der i den forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra spilleverandørens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig tidsfrist.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, jf. nr. 5, skal Spillemyndigheden meddele spilleverandøren, at en fortsat restance på over 100.000 kr. vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes således, at spilleverandøren har mulighed for at indfri restancen, indgå en betalingsordning eller stille fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a.

Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, og herunder kan påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist. Afgørelser kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Til nr. 34

Det fremgår af § 46, stk. 1, at Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af lov om spil, regler fastsat i medfør af loven og tilladelsesindehaveres overholdelse af vilkår for deres tilladelse.

Det foreslås i stk. 1, at der efter »tilladelsesindehaveres« indsættes »og spilleverandørers«.

Det betyder, at Spillemyndigheden vil kunne føre tilsyn med overholdelse af lov om spil, regler fastsat i medfør af loven og tilladelsesindehaveres og spilleverandørers overholdelse af vilkår for deres tilladelse.

Ændringen er en følge af, at der foreslås indført krav om tilladelse til at være spilleverandører.

Til nr. 35

Det fremgår af § 41 i lov om spil, at skatteministeren kan fastsætte regler om spillene og afviklingen af disse, herunder bl.a. regler om opbevaring af data.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 46 a, som selvstændig og eksplicit hjemmel for Spillemyndigheden til behandling af data med henblik på at opfylde lov om spils formål og forebygge problematisk spil og kriminalitet.

Spillemyndigheden har siden indførelsen af lov om spil i 2012 behandlet data til brug for tilsyn med det danske spilmarked samt i forbindelse med markedsoplysning. Behandlingen af data har som hovedformål at afstemme tilladelsesindehaveres oplysninger samt at føre tilsyn med puljevæddemål og tilbagebetalingsprocenter. Bestemmelsen har ligeledes til formål at styrke Spillemyndighedens tilsynsarbejde samt at forebygge problematisk spil og kriminalitet. Behandling af data baserer sig på Spillemyndighedens aktuelle tilsynsforpligtelse.

Det følger af det foreslåede § 46 a, stk. 1, at Spillemyndigheden har adgang til at behandle indsamlede data, herunder til profilering, samkøring og videregivelse af data, til brug for opfyldelse af de i § 1 fastsatte formål. Adgangen gælder også i forhold til overholdelse af anden lovgivning, hvor Spillemyndigheden er pålagt en tilsynsforpligtigelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at muligheden for samkøring eller samstilling og i et vist omfang videregivelse af data vil blive understøttet.

Begrebet ”indsamlede data” skal fortolkes bredt og dækker bl.a. over den data, som Spillemyndigheden indhenter hos tilladelsesindehavere, samt den data som Spillemyndigheden behandler i forbindelse med tilsyn af tilladelsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen. Den foreslåede bestemmelse giver Spillemyndigheden adgang til at behandle indsamlede data til forskellige formål under fortsat hensyntagen til lov om spils formål. Behandlingen af data skal bl.a. bidrage til udarbejdelse af statistik, forskning samt vidensindsamling. Den foreslåede bestemmelse giver Spillemyndigheden mulighed for at benytte data til modellering af spilleres og tilladelsesindehaveres adfærd, herunder profilering af grupper af spillere, samt til at give tilsynet viden om bl.a. spilleres og tilladelsesindehaveres adfærd.

Der vil kunne ske videregivelse af data med henblik på opfyldelse af lov om spils formål. Videregivelse af data kan ske for at beskytte spillere, herunder i forbindelse med forespørgsler i ROFUS, hvor Spillemyndigheden ved samtlige login ved tilladelsesindehavere sender data til tilladelsesindehavere om, hvorvidt spillere, der forsøger at logge ind på en spilkonto, er registreret i ROFUS. Data om registrering i ROFUS gives ligeledes til tilladelsesindehaverne forud for udsendelse af direkte markedsføring til registrerede spillere. Der kan ydermere videregives data for at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, herunder ved at Spillemyndigheden kan videregive data til Skatteforvaltningen og politiet i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om tilladelser til at udbyde spil.

Derudover vil der kunne ske videregivelse af data til brug for efterforskning med henblik på at sikre den offentlige orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet. Spillemyndigheden vil i den forbindelse også kunne videregive data, herunder navn på bestyrere, til andre myndigheder, der anmoder om oplysninger i forbindelse med tilsyn med spilsteder. Endelig vil der kunne ske videregivelse af data til brug for forskning. Data skal dog i denne forbindelse videregives i anonymiseret eller pseudonymiseret form.

Desuden vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndigheden mulighed for at anvende indsamlede data til at sikre yderligere viden om ansvarligt spil ved, at data kan anvendes til at udvikle algoritmer og programmer, der kan bidrage til en forbedring af tilsynet med tilladelsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen, der samtidig sikrer bedre beskyttelse af spillere.

Det bemærkes, at personhenførbare data opbevares i et spilsystem med adgangskontrol. Data opbevares i pseudonymiseret form. Det er kun et begrænset antal medarbejdere i Spillemyndigheden, der har adgang til at fremsøge oplysninger om konkrete personer i systemet i forbindelse med bl.a. tilsynssager.

Spillemyndigheden vil sikre, at personhenførbare spildata slettes efter udløbet af indeværende år plus fem år, efter data er indsamlet. Spillemyndigheden arbejder på en løsning, hvor data slettes automatisk efter ovennævnte frist. Fristen på udløbet af indeværende år plus fem år foreslås på baggrund af forældelsesfristen for skattekontrolsager og udgangspunktet for forældelsesfristen, jf. straffelovens bestemmelser om berigelsesforbrydelser, f.eks. bedrageri efter § 279, jf. § 285, stk. 1, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 46 a, stk. 2, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug for Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug for Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren. Det foreslås at indføre et unikt spillerID, som vil give Spillemyndigheden mulighed for at kunne identificere den enkelte spiller ved den enkelte tilladelsesindehaver for derved at kunne sammenholde spillerens aktiviteter på tværs af samtlige tilladelsesindehavere.

Det unikke spillerID kan anvendes til at føre tilsyn med, om der indgås irregulære og mistænkelige væddemål, eller om spil på anden vis anvendes til at støtte for kriminalitet. Dette kan særligt være aftalt spil eller hvidvask. Det unikke spillerID kan blandt andet også anvendes til brug for statistik og tilsyn med tilladelsesindehavernes overholdelse af bestemmelserne om ansvarligt spil.

Tiltaget medfører ikke en forpligtelse for Spillemyndigheden til at overvåge den enkelte spillers adfærd. Det betyder, at Spillemyndigheden bl.a. ikke skal overvåge spillere med henblik på at opdage tegn på problematisk spiladfærd, der kan indikere spilafhængighed, samt at Spillemyndigheden ikke skal overvåge enkelte spilleres adfærd med henblik på at observere aktivitet og transaktioner, som kan indikere hvidvask. Spillemyndigheden fører tilsyn med tilladelsesindehaverne, som skal sikre beskyttelsen af spillere, samt at spil ikke bliver udnyttet til kriminalitet. Spillemyndigheden får således ikke en handlepligt over for spillerne som følge af tiltaget.

Tiltaget foreslås i sammenhæng med, at Spillemyndigheden via en udvidelse af den spildata, som modtages fra tilladelsesindehaveren, skal modtage data om spillet, som nærmere angiver, hvad spilleren har spillet (begivenhedsinformation). Det betyder for væddemål, at Spillemyndigheden skal modtage oplysninger om bl.a., hvilken begivenhed og hvilket udfald som spilleren har spillet på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om hjemmel til øget databehandling.

Til nr. 36-38

Det fremgår af § 47, at Spillemyndigheden har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i forbindelse med udbud og arrangering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter. Tilladelsesindehaver skal i den forbindelse yde den fornødne vejledning og hjælp. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver at afgive oplysninger om spillevirksomheden og anmode om udlevering eller indsendelse af materiale.

Det foreslås i § 47, stk. 1, at »i forbindelse med udbud og arrangering« ændres til »og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med udbud, arrangering og levering«.

Det betyder, at Spillemyndigheden til en enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med udbud, arrangering og levering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske medier.

Det foreslås i af § 47, stk. 2, at »Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte« ændres til »Tilladelsesindehaveren og spilleverandøren og deres ansatte«.

Det betyder, at tilladelsesindehaveren og en spilleverandør og deres ansatte skal yde Spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet.

Det foreslås i § 47, stk. 3, at »tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger om spillevirksomheden« ændres til »tilladelsesindehavere og spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden«.

Det betyder, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaverne og spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden og anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 1 nævnte materiale.

De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses i bestemmelsen, så den også vil omfatte spilleverandører. Justeringerne er en konsekvens af forslaget om indførelse af krav om tilladelse til spilleverandører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 39

Spillemyndighedens reaktionsmuligheder i forbindelse med tilsyn efter spillelovgivningen er begrænset til politianmeldelse og tilbagekaldelse af tilladelse. Muligheden for at tilbagekalde en tilladelse fremgår af § 44 i lov om spil. Det er en del af Spillemyndighedens almindelige praksis, at en overtrædelse af reglerne meddeles tilladelsesindehaver ved en indskærpelse, der præciserer reglerne, men derudover ikke pålægger modtageren en egentlig handlepligt. I forbindelse med tilsynssager har Spillemyndigheden ikke videre kontrolbeføjelser til at træffe forvaltningsretlige afgørelser, herunder påtale overtrædelser og udstede påbud.

Det foreslås, at der efter § 49 indsættes en ny bestemmelse i kapitel 9 som § 49 a. Det foreslås i stk. 1, at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, og herunder kan påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden får mulighed for at træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler udstedt i medfør af loven. Spillemyndigheden vil herunder kunne påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Med lovforslaget foreslås det at give Spillemyndigheden kompetence til at træffe afgørelser om påbud. Spillemyndigheden er en del af den offentlige forvaltning og skal overholde de forvaltningsretlige regler og principper, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Det vil sige, at Spillemyndighedens afgørelser er underlagt forvaltningsretlige regler og principper, når denne træffer afgørelse. Spillemyndigheden vil derfor ved udnyttelse af den foreslåede hjemmel f.eks. skulle foretage partshøring af parterne, inden Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om udstedelse af et påbud. Klage over Spillemyndighedens afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ske i medfør af §§ 50 og 54 a i lov om spil. Det betyder bl.a., at Spillemyndighedens afgørelser vil kunne påklages til Landsskatteretten, og at der i den forbindelse kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Spillemyndigheden vil fastsætte det nærmere indhold af påbuddet. Spillemyndigheden kan således udstede påbud af konstaterende art, hvor modtageren bliver meddelt, at en given handling eller undladelse er i strid med spillelovgivningen og skal ophøre (forbud), eller påbud med konkret selvstændigt indhold, f.eks. påbud om indlevering af certificeringsrapporter inden for en fastsat frist, indlevering af årsredegørelser og lovliggørelse af markedsføring af spil. De påbudte foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til den pågældende overtrædelse og aktuelle situation. Et påbud efter stk. 1 skal meddeles skriftligt.

Det foreslås, at Spillemyndigheden får mulighed for at meddele påbud med en nærmere angivet frist og strakspåbud, hvor modtageren påbydes at efterkomme påbuddet straks.

Et strakspåbud kan være relevant i de tilfælde, hvor tilladelsesindehaver skal foretage en handling straks, f.eks. kan der gives et strakspåbud om at slukke for en gevinstgivende spilleautomat ved brudt plombe og at fjerne udbud af let konstaterbart ulovligt spil.

Spillemyndigheden fastsætter skønsmæssigt en frist for at efterkomme et påbud. I afvejningen af, hvor lang frist der kan gives, indgår karakteren og grovheden af den pågældende overtrædelse samt modtagerens mulighed for tidsmæssigt at iværksætte nødvendige foranstaltninger til at efterkomme påbuddet.

Grundlaget for at kunne udstede afgørelse om, at et forhold skal bringes i orden straks, bygger på, at forholdet er let konstaterbart og bygger derfor ikke på en skønsvurdering.

Hvis modtageren ikke kan overholde fristen for at efterkomme et påbud, kan Spillemyndigheden forlænge fristen. Fristforlængelse bør som udgangspunkt kun ske én gang og kun i de tilfælde, hvor modtageren har udvist en vis vilje til at efterkomme påbuddet, hvor det ikke skyldes modtagerens forhold, at fristen ikke er overholdt, og hvor det klart forventes, at påbuddet vil blive efterkommet inden udløbet af den forlængede frist.

Den omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, enten ved at påbuddet er efterkommet, eller der har været tale om en enkeltstående eller kortvarig ulovlighed, udelukker ikke, at forholdet kan politianmeldes. Spillemyndigheden kan rejse en straffesag uden forudgående påbud.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En mundtlig afgørelse vil snarest muligt tillige skulle meddeles skriftligt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden vil få adgang til at skride til handling med det samme i tilsynssager, hvor formålet med en efterfølgende meddelelse af et skriftligt påbud ellers forspildes.

Meddelelse af mundtlige påbud vil begrænses til de situationer, hvor forholdet er let konstaterbart, og der klart konstateres en betydelig eller overhængende fare for, at formålet med lov om spil vil forspildes, herunder særligt hvor der er øjeblikkeligt behov for en reaktion fra Spillemyndighedens side. Lov om spils formålsbestemmelse i § 1 indgår i afvejningen af bestemmelsens anvendelsesområde.

Et mundtligt påbud vil typisk udstedes som et strakspåbud under et tilsynsbesøg.

Spillemyndigheden vil også være underlagt de forvaltningsretlige regler og principper, når der træffes afgørelse om et mundtligt påbud, herunder et strakspåbud. Spillemyndigheden vil derfor i den forbindelse f.eks. skulle foretage forudgående mundtlig partshøring af parterne, hvis der ved et tilsynsbesøg skal udstedes et strakspåbud. Ligeledes vil Spillemyndigheden skulle sikre, at f.eks. notatpligten iagttages, og den efterfølgende skriftlige meddelelse af det mundtlige påbud skal f.eks. ledsages af en klagevejledning i overensstemmelse med forvaltningslovens § 25.

I de situationer, hvor der meddeles mundtligt påbud, skal Spillemyndigheden ikke fastsætte en frist for at efterkomme påbuddet, ligesom en eventuel efterfølgende klage efter § 50 over påbuddet ikke tillægges opsættende virkning.

For at undgå senere tvivl om påbuddets indhold, foreslås det i 2. pkt., at et mundtligt påbud snarest muligt tillige skal meddeles skriftligt i overensstemmelse med god forvaltningsskik, da afgørelserne kan være af indgribende karakter for modtageren. Den efterfølgende skriftlige meddelelse anses for afgørelsen i forhold til formkravet i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 1. pkt., og klagefristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, sidste pkt. regnes fra modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Da påbud og påtaler kan angå og basere sig på alle dele af loven, vil klageadgangen i forhold til påbud og påtaler indebære behov for stillingtagen til, hvorvidt behandlingen og afgørelsen af klager over emner, der ikke tidligere har kunnet påklages administrativt, skal foretages af Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Det forventes på den baggrund, at bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen vil blive ændret, herunder at klager over afgørelser om samme emne vil blive behandlet ens efter bekendtgørelsen, uanset om afgørelsen er i form af et påbud eller i øvrigt.

I de situationer, hvor en lovovertrædelse ikke længere består, vil et påbud ikke kunne anvendes som tilsynsreaktion, da der ikke fremadrettet er noget at rette op på. I stedet for kan der træffes afgørelse om at give en påtale i de situationer, hvor der er konstateret en ikke længere bestående lovovertrædelse.

Spillemyndighedens adgang til at give en påtale vil også være relevant i de tilfælde, hvor det alene kan konstateres, at spillelovgivningen har været overtrådt, men hvor der ikke forudgående har været meddelt virksomheden et egentligt påbud. En påtale indgår som grundlag i det fremadrettede tilsyn med den pågældende virksomhed og i vurderingen af fremtidige tilsynssager.

Manglende eller for sen efterkommelse af påbud vil kunne medføre politianmeldelse, administrativt bødeforlæg samt tilbagekaldelse af tilladelse efter lovens kapitel 8. Der vil kunne ske politianmeldelse i de situationer, hvor et påbud ikke efterkommes eller overholdes. Den omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, enten ved at påbuddet er efterkommet, eller der har været tale om en enkeltstående eller kortvarig ulovlighed, udelukker ikke, at forholdet kan politianmeldes. I de situationer, hvor en række forskellige påbud ikke er efterkommet, kan der ske tilbagekaldelse af en tilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om hjemmel til påbud og påtale.

Til nr. 40 og 41

Det fremgår af § 51 i lov om spil, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil efter § 44, stk. 1, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet. Klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse efter § 44, stk. 1, nr. 4-9, og § 44, stk. 2, har ikke opsættende virkning, men Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede ændring af § 51 , stk. 1, at der efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 51, stk. 2, 1. pkt., at »nr. 4-9« ændres til »nr. 4-10«, og efter »§ 44, stk. 2,« indsættes »og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6,«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 4-10, og § 44, stk. 2, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6, ikke har opsættende virkning.

De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses i bestemmelserne, så de også vil omfatte spilleverandører. Justeringerne er en konsekvens af indførelsen af krav om tilladelse til spilleverandører. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at henvisningen til § 44, stk. 1, nr. 4-9, udvides til at omfatte den med dette forslag foreslåede nr. 10, der vil fastslå, at tilladelse til udbud af spil kan tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagne gange ikke efterkommer afgørelser efter den med lovforslaget foreslåede § 49 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om hjemmel til at meddele påbud og påtale.

Til. nr. 42

Det fremgår af § 52, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det foreslås i § 52 at ændre »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4« til »§ 38, stk. 5, eller § 39, stk. 5«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af indførelse af nyt stykke i §§ 38 og 39.

Til nr. 43

Det fremgår af § 54, stk. 1, at klager over Spillemyndighedens afgørelse om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 2, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det foreslås i § 54, stk. 1, at ændre »§ 28, stk. 2« til »§ 28, stk. 3«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af forslaget om at indføre et nyt stykke i § 28.

Til nr. 44

Det er i dag kun muligt for Spillemyndigheden at politianmelde eller tilbagekalde en tilladelse. Spillemyndigheden kan give en indskærpelse eller præcisere reglerne over for tilladelsesindehaveren inden, at der foretages en anmeldelse til politiet. En indskærpelse oplyser udelukkende modtageren om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret på et konkret område. En indskærpelse er ikke en afgørelse, da den ikke pålægger modtageren en handlepligt. Det er derfor ikke muligt at klage over en indskærpelse.

Det foreslås i kapitel 10 at indsætte en ny bestemmelse § 54 a. Bestemmelsen vil fastlægge, hvilke klager over afgørelser om påbud der vil kunne tillægges opsættende virkning. Systematikken følger den, der gælder for klager over afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil i § 51 eller godkendelse af en repræsentant i § 53.

Det foreslås i stk. 1, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om påbud efter spillelovgivningen vil blive tillagt opsættende virkning, hvor Spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsvurdering, f.eks. påbud baseret på grov eller gentagen overtrædelse, vurdering af frist for at efterkomme forbuddet m.v. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning.

Det foreslås i stk. 2, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, som skal bringes i orden straks, ikke har opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over afgørelser om påbud, der tilkendegiver, at et forhold skal bringes i orden straks, dvs. et strakspåbud, ikke vil have opsættende virkning. Grundlaget for at kunne udstede afgørelse om, at et forhold skal bringes i orden straks, bygger på, at forholdet er let konstaterbart og bygger derfor ikke på en skønsvurdering.

Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog finde, at der foreligger særlige omstændigheder, der taler for at tillægge en klage opsættende virkning. Landsskatterettens afgørelse vil kunne træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand. Det foreslås, at en afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen, så der ikke skal deltage mindst tre retsmedlemmer i afgørelsen, som fastslået i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at klager over Spillemyndighedens mundtlige afgørelser truffet efter § 49 a, stk. 2, ikke har opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over mundtlige afgørelser om påbud, der tilkendegiver, at en afgørelse træffes umiddelbart efter konstatering af det ulovlige forhold, ikke vil have opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Grundlaget for at kunne udstede en mundtlig afgørelse om påbud bygger på, at forholdet er let konstaterbart, og det bygger derfor ikke på en skønsvurdering.

Det foreslås, at en afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen, så der ikke skal deltage mindst tre retsmedlemmer i afgørelsen som fastslået i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.

Til nr. 45

Det fremgår af § 56, at der ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil eller godkendelse som repræsentant, bestyrer eller ansat gælder de samme regler for opsættende virkning som ved klagebehandling ved Landsskatteretten.

Det foreslås i § 56, at der efter »udbud af spil« indsættes », tilladelser som spilleverandører«.

Det betyder, at ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, tilladelser som spilleverandører eller godkendelse som repræsentant, bestyrer eller ansat finder §§ 51-54 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører.

Ændringen er en følge af forslaget om at indføre muligheden for at opnå tilladelse som spilleverandør efter den foreslåede § 24 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indførelse af krav om dansk tilladelse til spilleverandører.

Til nr. 46

Det fremgår af § 58, 1. pkt., at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil efter § 44, stk. 1, nr. 1-3, kan forlanges indbragt for domstolene af den, som afgørelsen vedrører.

Det foreslås i 1. pkt. , at der efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »og afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.

Det betyder, at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, kan forlanges indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides, så en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til spilleverandør som følge af § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, også kan forlanges indbragt for domstolene.

Ændringen er en følge af forslaget om at indføre muligheden for at opnå tilladelse som spilleverandør efter den foreslåede § 24 a, og at denne tilladelse vil kunne tilbagekaldes efter § 45 a, stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke tilsigtet ændringer i bemærkningerne til bestemmelsen i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk tilladelse til spilleverandører.

Til nr. 47

Overskriften til kapitel 12 er straffebestemmelser.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 12 affattes således:

»Straf«.

Det følger af det foreslåede, at overskriften til kapitel 12 ændres til straf.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften ændres, så der er overensstemmelse med de overskrifter, der anvendes i de administrative forskrifter, der er fastsat i henhold til lov om spil. Der er udelukkende tale om en sproglig justering.

Til nr. 48

Det fremgår af § 59, stk. 1, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arrangerer spil i Danmark uden tilladelse efter lov om spil.

Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold til § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bødepraksis gennem retspraksis.

Det foreslås i stk. 1, at »udbyder eller arrangerer spil her i landet« ændres til »udbyder, arrangerer eller leverer spil her i landet«.

Det betyder, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder, arrangerer spil eller leverer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt leveres spil her i landet uden tilladelse efter lov om spil.

En virksomhed anses for at levere spil her i landet, hvis virksomheden leverer onlinekasinospil til spiludbydere, der henvender sig til danske spillere eller håndterer afvikling og afgørelser af væddemål for spiludbydere, der henvender sig til danske spillere. Dette omfatter også håndtering af puljevæddemål.

Spilleverandører er ofte leverandører for flere spiludbydere samtidig – både for spiludbydere med dansk tilladelse og eventuelt spiludbydere, som opererer ulovligt i Danmark. Et strafferetligt ansvar vil højne regelefterlevelsen og tvinge leverandøren til at stoppe med at være leverandør til ulovligt udbud af spil i Danmark.

Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik på en udenretlig behandling eller en domstolsprøvelse. Det vil i forbindelse med en domstolsprøvelse være op til domstolene at fastsætte bødeniveauet under hensyn til kriterierne i § 62 i lov om spil.

Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Til nr. 49

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en nærmere afgrænset række overtrædelser af lov om spil.

Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold til § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bødepraksis gennem retspraksis.

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 1, at tilføje en række overtrædelser til bestemmelsen. Der indsættes derfor henvisning til § 12, stk. 1, § 28, stk. 2 og 4 og § 29, stk. 3. Desuden foreslås det, at henvisningen til § 38, stk. 1 og 3, og § 39, stk. 1 og 3, udvides til § 38, stk. 1, 3 og 4 og § 39, stk. 1, 3 og 4.

De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af strafbestemmelsen. Udvidelsen er en følge af, at der foreslås indsat en forpligtigelse for tilladelsesindehaver til at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet til brug for opdagelse og undersøgelser af aftalt spil, en forpligtelse til at oplyse om væsentlige forhold, strafbare forhold og gæld til det offentlige over 100.000 kr., efter der er givet tilladelse til udbud af spil, levering af spil eller godkendelse af en bestyrer eller ansat.

§ 12, stk. 1, fastslår, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 28, stk. 2, fastslår, at reelle ejere, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaver og de reelle ejere, medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

§ 28, stk. 4, er allerede strafbelagt som § 28, stk. 3, men da lovforslaget ændrer i rækkefølgen af stykker i § 28, ændres henvisningen fra § 28, stk. 3, til § 28, stk. 4.

§ 29, stk. 3, fastslår, at tilladelsesindehaver straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 38, stk. 4, fastslår, at en godkendt bestyrer straks skal informere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges bestyreren.

§ 39, stk. 4, fastslår, at en godkendt ansat straks skal informere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til arbejde med spil. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges den ansatte.

Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik på en udenretlig behandling eller en domstolsprøvelse. Det vil i forbindelse med en domstolsprøvelse være op til domstolene at fastsætte bødeniveauet under hensyn til kriterierne i § 62 i lov om spil.

Til nr. 50

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 1, at tilføje en række overtrædelser til bestemmelsen. Der indsættes derfor henvisning til § 11, stk. 6, § 18, stk. 5, § 32 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4, og § 32 c, stk. 3.

De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af strafbestemmelsen. Udvidelsen er en følge af, at der foreslås indsat et krav om tilladelse til spilleverandører. Den foreslåede § 59, stk. 5, nr. 1, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

§ 11, stk. 6, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, eller hvis tilladelsesindehaver selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 18, stk. 5, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, eller hvis tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 32 b, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at hvis en ny person anses for at være en reel ejer, der indtræder et nyt medlem i bestyrelsen, eller der ansættes et nyt medlem i direktionen, skal det anmeldes til Spillemyndigheden inden 14 dage. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges spilleverandøren.

§ 32 b, stk. 2, fastslår, at reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Straf for overtrædelse af bestemmelsen vil kunne pålægges spilleverandøren, den reelle ejer og medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

§ 32 b, stk. 4 fastslår, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges spilleverandøren.

§ 32 c, stk. 3, fastslår, at en spilleverandør straks skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet. Straf for overtrædelse af bestemmelsen vil kunne pålægges spilleverandøren.

Til nr. 51 og 52

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 7, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt varetager den daglige drift efter § 37 som bestyrer uden at være godkendt af Spillemyndigheden.

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 8, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen og tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af særlig interesse efter § 43 a.

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 7, at ændre »spillemyndigheden eller« til »spillemyndigheden,«.

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 8, at ændre »§ 43 a.« til »§ 43 a eller«.

De foreslåede ændringer foreslås som følge af lovforslagets § 1, nr. 53, hvor der i § 59, stk. 5, foreslås indsat et nyt nr. 9.

Til nr. 53

Der fremgår af § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt foretager en række handlinger, der fremgår udtømmende af bestemmelsen.

Det foreslås i § 59, stk. 5, at indsætte et nyt nr. 9 om, at det vil være strafbart for den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme afgørelser truffet efter § 49 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være strafbart at undlade at efterkomme en afgørelse fra Spillemyndigheden om påbud.

Spillemyndighedens vurdering af, om et ansvarssubjekt, såsom en tilladelsesindehaver, en spilleverandør eller en bestyrer, har undladt at efterkomme et påbud, bygger på en skønsvurdering, der sammenholdt med en vurdering af forsæt og grov uagtsomhed er grundlaget for, om der sker politianmeldelse.

Straf vil kunne pålægges modtageren af Spillemyndighedens afgørelse efter § 49 a.

Til nr. 54

Det fremgår af § 63 i lov om spil, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at ville medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren, eller den, skatteministeren bemyndiger hertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Adgangen til at udstede administrative bødeforlæg er dog ikke udnyttet på nuværende tidspunkt, og Spillemyndigheden kan derfor ikke udstede administrative bøder.

Spillemyndigheden har i dag ikke mulighed for at offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme for overtrædelser af lov om spil og forskrifter udstedt i medfør af lov om spil.

Det foreslås efter § 63 at indføre en ny bestemmelse, § 63 a, der vil forpligte Spillemyndigheden til at offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme for overtrædelse af lov om spil og heraf afledte forskrifter, på Spillemyndighedens hjemmeside med selskabets eller den personligt ejede virksomheds navn.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme for overtrædelser af denne lov og forskrifter udstedt i medfør af denne lov til selskaber m.v. (juridiske personer) og personligt ejede virksomheder eller et resumé heraf skal offentliggøres af Spillemyndigheden på Spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelsen skal omfatte selskabet eller den personligt ejede virksomheds navn.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden forpligtiges til at offentliggøre domme og bødevedtagelser på Spillemyndighedens hjemmeside. Det vil dermed ikke være op til Spillemyndigheden at vælge, hvorvidt domme og bødevedtagelser skal offentliggøres eller ej. Som følge heraf vil virksomheder ikke kunne klage over Spillemyndighedens offentliggørelse.

Formålet med at indføre en offentliggørelsesordning er at sikre en bedre gennemsigtighed i forhold til Spillemyndighedens tilsyn. Ordningen skal gøre det muligt for forbrugerne at orientere sig om, hvilke tilladelsesindehavere der ikke overholder spillelovgivningen. Dermed vil ordningen også have præventiv effekt og styrke tilladelsesindehavernes efterlevelse af spillelovgivningen.

Der vil ikke pålægges virksomheder en tilsvarende pligt til at offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme på egen hjemmeside eller lignende. Offentliggørelsesordningen vil være afgrænset til at omfatte domme og bødevedtagelser, herunder også udenretlige vedtagne bødeforlæg. Beslutninger om oversendelse af sager til politimæssig efterforskning (anmeldelser) vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Øvrige afgørelser truffet af Spillemyndigheden, herunder afgørelser om påbud og påtaler samt andre kontrolresultater af Spillemyndighedens faktiske tilsynsvirksomhed, vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen. F.eks. vil en påtale angående et forhold, hvor der er sket en overtrædelse, men hvor forholdet er bragt i orden, ikke blive offentliggjort. Ordningen vil endvidere være afgrænset til at omfatte domme og bødevedtagelser til selskaber m.v. (juridiske personer) og personligt ejede virksomheder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf vil skulle indeholde den involverede virksomheds navn. Et resumé vil skulle indeholde en klar beskrivelse af den pågældende overtrædelse.

Offentliggørelse vil ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler om behandling og videregivelse af personoplysninger. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, der er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende virksomhed. Dette gælder dog ikke den risiko for økonomisk tab, som virksomheden måtte lide på grund af forringet omdømme som følge af offentliggørelsen.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Offentliggørelsen skal ske senest 7 hverdage efter, at dommen er afsagt, eller efter bødeforlæg er endeligt vedtaget. Det vil ikke være et krav, at Spillemyndigheden særskilt orienterer de pågældende virksomheder forud for offentliggørelsen på hjemmesiden.

Den foreslåede ordning vil adskille sig fra den offentliggørelsespligt, der påhviler Spillemyndigheden efter hvidvasklovens regler, hvor Spillemyndigheden offentliggør alle reaktioner, som Spillemyndigheden vedtager, herunder alle afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at politianmelde en spiludbyder. Dette ændres ikke med forslaget om § 63 a, stk. 1.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at offentliggjorte bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme efter stk. 1 skal forblive på Spillemyndighedens hjemmeside 5 år efter offentliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efter en periode på 5 år vil Spillemyndigheden skulle fjerne oplysningerne fra Spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelsesperioden vil svare til den periode, der gælder for offentliggjorte reaktioner efter hvidvaskloven.

Bestemmelsen vil ikke afskære Spillemyndighedens mulighed for, at en anonymiseret udgave af domme og principiel praksis fortsat vil kunne være offentlig tilgængelig på Spillemyndighedens hjemmeside eller i Den juridiske vejledning efter offentliggørelsesperiodens udløb.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at hvis en dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Hvis Spillemyndigheden modtager dokumentation for, at sagen er afsluttet ved afsigelse af hel eller delvis frifindende dom, skal Spillemyndigheden fjerne alle oplysninger om sagen fra Spillemyndighedens hjemmeside senest 7 hverdage efter modtagelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden er forpligtet til at opdatere offentliggørelsesmeddelelsen på Spillemyndighedens hjemmeside, f.eks. skal det fremgå af offentliggørelsesmeddelelsen, hvis dommen ikke er endelig, idet ankefristen ikke er udløbet. Spillemyndigheden skal fjerne alle oplysninger senest 7 hverdage efter det tidspunkt, hvor Spillemyndigheden modtager dokumentation for, at sagen er afsluttet ved frifindende dom. Anmoder en virksomhed Spillemyndigheden om at fjerne oplysningerne på hjemmesiden, skal virksomheden samtidig fremsende dokumentation for, at sagen er afsluttet eksempelvis med kopi af frifindende dom.

Kilde

Til nr. 1-3

Ved lov nr. 650 af 8. august 2016 blev § 42 i lov om spil ændret. Det blev bl.a. vedtaget ved ændring af § 4, nr. 7, at fastsætte et gebyr for ansøgning om tilladelse til almennyttige lotterier. Det fremgår af § 6, stk. 2 i lov nr. 650 af 8. august 2016, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringen i § 4, nr. 7. Ændringen i § 4, nr. 7 er aldrig blevet sat i kraft.

Det foreslås, at § 4, nr. 7, i lov nr. 650 af 8. august 2016 ophæves.

Det foreslås herudover, at i § 6, stk. 1 , udgår », jf. dog stk. 2«.

Endeligt foreslås det, at § 6, stk. 2, ophæves.

Forslagene skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslags § 1, nr. 22 og 23, foreslås at nyaffatte § 42 i lov om spil. Som følge heraf er § 4, nr. 7, i lov nr. 650 af 8. august 2016 således ikke længere relevant og foreslås derfor ophævet, ligesom at der foreslås konsekvensændringer som følge heraf i § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 650 af 8. august 2016.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 4, 9, 23, 28, 48 og 50, træder i kraft den 1. januar 2025.

Det vil medføre, at § 11, stk. 6, jf. lovens § 1, nr. 4, og § 18, stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 9, og de tilhørende strafbestemmelser, straf i forbindelse med kriterier for spilleverandører samt straf for at levere spil uden tilladelse først træder i kraft den 1. januar 2025. Tilladelsesindehaverne skal have mulighed for at registrere de spilleverandører, som de anvender, inden kravet om tilladelse træder i kraft.

Derudover vil det medføre, at den nye gebyrstruktur for gevinstgivende spilleautomater først træder i kraft den 1. januar 2025. Det gældende gebyr for gevinstgivende spilleautomater betales for et kalenderår og betales senest ved udgangen af januar måned i det pågældende kalenderår og er derfor betalt for 2024.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for gevinstgivende spilleautomater, der synes, som følge af foretagne ændringer af spilleautomaten, fra den 1. juli 2024 til og med den 31. december 2024 eller opstilles og tages i drift fra den 1. juli 2024 til og med den 31. december 2024. For sådanne spilleautomater finder de hidtil gældende regler i § 42, stk. 8, 9 og 11, i lov om spil anvendelse til og med den 31. december 2024, og der skal betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat senest ved udgangen af den følgende måned.

Det vil medføre, at der indsættes en overgangsbestemmelse, som skal sikre, at der fortsat skal betales gebyrer for gevinstgivende spilleautomater, der synes som følge af ændringer af spilleautomaten, eller opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret. Ved den gældende ordning for gebyr for gevinstgivende spilleautomater betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af januar måned i det pågældende kalenderår. Dog skal der betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) for gevinstgivende spilleautomater, der opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret, senest ved udgangen af den følgende måned. En gevinstgivende spilleautomat, der synes som følge af foretagne ændringer af spilleautomater, anses for at være nyopstillet.

Det foreslås i stk. 4, at tilladelser givet efter § 24 a i lov om spil, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, tidligst kan have virkning fra og med den

1. januar 2025.

Det vil medføre, at tilladelser til spilleverandører tidligst kan have virkning fra og med den 1. januar 2025. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at overgangen til, at der i lov om spil stilles krav om tilladelse for spilleverandører, bliver så fleksibel som mulig for at sikre, at spilmarkedet forstyrres mindst muligt i overgangsperioden.

Det foreslås i stk. 5, at § 42 f i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder også anvendelse for gebyrer, der i perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 30. juni 2024 opkræves i medfør af §§ 42 og 42 a i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020.

Det vil medføre, at den med lovforslaget foreslåede § 42 f, der fastsætter hvad gebyrerne, som Spillemyndigheden opkræver i henhold til lov om spil, dækker, skal finde anvendelse for gebyrer, der i perioden fra og med den 1. januar 2024 til og med den 30. juni 2024, er opkrævet i medfør af gældende §§ 42 og 42 a i lov om spil.

Dette er af hensyn til, at Spillemyndigheden overtog sekretariatsrollen for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer den 1. april 2023. Skatteministeriet har sikret finansiering af Spillemyndighedens sekretariatsrolle frem til og med den 31. december 2023. Sekretariatsrollen anses for en del af tilsynet med aftalt spil og skal fremadrettet finansieres af de gebyrer, der opkræves i henhold til lov om spil.

Det foreslås i stk. 6 , at regler fastsat i medfør af § 11, stk. 5, i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 4, i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås ophævet, fortsat er gyldige, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås i stk. 7 , at regler fastsat i medfør af § 42, stk. 10, i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september af 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 42 d, i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22 eller 23.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 42, stk. 10, der med lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, foreslås nyaffattet, fortsat er gyldig, indtil den ophæves eller afløses af en forskrift udstedt i medfør af § 42, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 eller 23.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, da lov om spil ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.