§ 1

Til nr. 1

Som tilføjelse til § 42, stk. 1, foreslås et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål eller onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til væddemål eller onlinekasino på 100.000 kr. i 2010-niveau (104.700 kr. i 2016-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderen på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. i 2010 niveau (261.800 kr. i 2016-nivau).

Til nr. 2

På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk. 2, et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til både væddemål og onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende, end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til både væddemål og onlinekasino på 125.000 kr. i 2010-niveau (130.900 kr. i 2016-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderen på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. i 2010 niveau (261.800 kr. i 2016-nivau).

Til nr. 3

For tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino betales i dag et gebyr til Spillemyndighedens tilsyn m.v. efter følgende gebyrskala:

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)

Under 5.000.000 kr. 50.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 250.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 450.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 650.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 850.000 kr.

Over 100.000.000 kr. 1.500.000 kr.

I § 42, stk. 3, foreslås gebyrskalaen ændret, men ellers er der ikke tiltænkt ændringer i gebyret.

Gebyrskalaen foreslås ændret til:

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)

Under 5.000.000 kr. 50.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 125.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 225.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 450.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 800.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.500.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.500.000 kr.

500.000.000 kr. og derover 4.500.000 kr.

Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2016-niveau være følgende:

Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2016-niveau)

Under 5.000.000 kr. 52.400 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 130.900 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 235.600 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 471.200 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 837.600 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.570.500 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.617.500 kr.

500.000.000 kr. og derover 4.711.500 kr.

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for væddemål og onlinekasino skal modsvare de faktiske omkostninger for Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v. Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Til nr. 4

Det foreslås, at kravet om, at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to måneder til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår for at give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

§ 2

Til nr. 1 og 2

I dag er afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ugen. Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino i stedet ændres til kalendermåneden. Reglerne for spil med kalendermåneden som afgiftsperiode fremgår af lovens § 21, mens reglerne for spil med ugen som afgiftsperiode fremgår af lovens § 22.

Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Med forslaget vil det herefter kun være lotteri efter § 6 i lov om spil (lotteri udbudt af Danske Spil A/S), hvor afgiftsperioden er ugen.

§ 3

Til nr. 1

Det foreslås, at kravet om, at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til, at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Samtidig foreslås det, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, da spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen er meget kort.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden, jf. bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

I stk. 1 foreslås det, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden. Tilsvarende ændring er foreslået for udbud af spillene i Danmark, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2. Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. gevinstgivende spilleautomater. Ligeledes foreslås det, at afgiftsperioden for heste- og hundevæddemål, som afgiftspålægges i lovforslaget om ændring af spillelovgivning, som udmønter den anden aftale om ændring af spillelovgivningen, fastsættes til kalendermåneden, som tilfældet er for heste- og hundevæddemål i Danmark.

For spil, som udbydes i Danmark, og som har kalendermåneden som afgiftsperiode, skal afgiften angives og betales senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. I stk. 2 foreslås den samme frist fastsat for spil udbudt i Grønland. En tilladelsesindehaver, der skal angive og betale for både udbud af spil i Danmark og i Grønland, skal angive og betale afgifterne samlet, jf. stk. 2, 2. pkt., hvilket også er tilfældet i dag ved ugeafregninger.

I stk. 3 foreslås det, at SKAT kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, hvis afgiften ikke betales rettidigt. Tilsvarende bestemmelse findes i § 21, stk. 2, i lov om afgifter af spil for spiludbydere med tilladelse til udbud af spil i Danmark med kalendermåneden som afgiftsperiode.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan der idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 28, stk. 2, ved ikke at angive og betale afgiften af lotterier, væddemål og onlinekasino rettidigt. Som følge af, at der i § 28 a foreslås, at afgiftsperioden for væddemål, onlinekasino og heste- og hundevæddemål fastsættes til kalendermåneden, foreslås § 28 a, stk. 2, tilføjet i § 45, stk. 1, nr. 2, således at det også er strafbart ikke at angive og betale disse afgifter rettidigt. En sådan regel bør gælde uanset længden af afgiftsperioden.

§ 4

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 2 , at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den nye gebyrskala. Dette skyldes, at den nye gebyrskala ikke kan træde i kraft, før den indledte dialog med EU-Kommissionen omkring gebyret for tilsynet er afsluttet.

Såfremt dialogen med EU-Kommissionen er afsluttet inden den 31. december 2015, foreslås det, at den nye gebyrskala træder i kraft den 1. januar 2016. Begrundelsen herfor er, at der er tale om et årligt gebyr, som fastsættes på baggrund af den årlige spilleindtægt, og det derfor vil være vanskeligt at opgøre gebyret for 2015 efter to forskellige gebyrskalaer.

Det foreslås i stk. 3 , at ændringen af afregningsperioden fra uge til måned træder i kraft den 1. februar 2016.

Begrundelsen for, at afregningsperioden foreslås at træde i kraft den 1. februar 2016, er, at 1. februar 2016 er en mandag og dermed er den forrige uge, dvs. den sidste uge i januar måned 2016, en hel uge og således en fuld afgiftsperiode. Med ikrafttrædelse den 1. februar 2016 er der således ikke behov for en overgangsbestemmelse.