Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og forskellige andre love (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i en af kommunerne inden for hver region har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i lovens § 4, stk. 1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i lovens § 18 a. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes socialtilsyn.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1 , ændres »Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne« til »Kommunalbestyrelsen i nærmere fastsatte kommuner, jf. stk. 3, har«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at der skal være ét socialtilsyn i hver region. Det vil i stedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor mange og hvilke konkrete kommunalbestyrelser der vil skulle varetage funktionen som socialtilsyn.

Ændringen vil ligeledes åbne mulighed for, at andre kommuner end de nuværende vil kunne varetage funktionen som socialtilsyn.

Hvis opgaverne for en tilsynskommune ændres eller bortfalder, eller en kommune får nye opgaver, skal den pågældende kommune adviseres herom i rimelig tid, så det er muligt for kommunen at forholde sig til de konsekvenser, som dette vil få for kommunen, og så kommunen kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, at »kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3, 4, og 6:

1. Frederiksberg Kommune i Region Sjælland.

2. Holbæk Kommune i Region Sjælland.

3. Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.

4. Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.

5. Hjørring Kommune i Region Nordjylland.«

Af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, fremgår:

»Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:

1. Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

2. Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

3. Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

4. Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

5. Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

6. Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse. Koncerner har hovedadresse, hvor moderselskabet har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13. Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

Det foreslås, at § 2, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil fremgå af socialtilsynsloven, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn, jf. § 2 stk. 1. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at det ikke vil fremgå af socialtilsynsloven, hvilke socialtilsyn der fører tilsyn med tilbud beliggende i socialtilsynskommuner eller med tilbud, hvor en socialtilsynskommune er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

Det vil i stedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blive fastsat i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn, og hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver. Der henvises således til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at hvis et tilbud eller en plejefamilie, jf. § 4, stk. 1, skifter adresse eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, fortsat høre under det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt, jf. stk. 2, 3 eller 6, i 1 år fra det tidspunkt, hvor oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Det foreslås, at i § 2, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »jf. stk. 2, 3 eller 6« til »jf. stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at socialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 5, som der henvises til i § 2, stk. 4, med lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, om at social- og boligministeren fremover vil fastsætte i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter socialtilsynslovens § 2, stk. 1, samt hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver som f.eks. specialistfunktioner eller koordinerende funktioner. Forslaget er således alene af teknisk karakter og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 5, at hvert socialtilsyn kan oprette én afdeling uden for kommunen, når særlige hensyn til geografiske forhold tilsiger det.

Endvidere følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 6, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af § 2, stk. 2 og 3, og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.

Bemyndigelsen er anvendt til i socialtilsynsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, at nogle socialtilsyn varetager specialistfunktioner og f.eks. godkender og fører tilsyn med alle tilbud, der indgår i koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås, at § 2, stk. 5 og 6, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 3, som affattes således: »Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, om opgavefordelingen og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynene ikke vil være begrænset til at oprette én afdeling uden for kommunen, når særlige geografiske forhold tilsiger det. Den foreslåede ophævelse af socialtilsynslovens § 2, stk. 5, vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at oprette mere end én afdeling uden for kommunen, og vil dermed give socialtilsynet mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilsynsopgaven.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at social- og boligministeren fremover vil fastsætte i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter socialtilsynslovens § 2, stk. 1, samt hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver som f.eks. specialistfunktioner eller koordinerende funktioner. Nye eller eksisterende specialistfunktioner kan ikke medføre, at én socialtilsynskommune får en myndighedsfunktion i forhold til øvrige socialtilsynskommuner.

Det vil fortsat, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, ligge til grund for udpegningen af de kommunalbestyrelser, der skal varetage funktionen som socialtilsyn, og deres ansvarsområder, at et socialtilsyn som udgangspunkt ikke vil kunne føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor den kommunalbestyrelse, der varetager funktionen som socialtilsyn, enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Det vil dog fortsat være sådan, at et socialtilsyn vil kunne føre tilsyn med tilbud i egen kommune, såfremt det følger af, at det pågældende socialtilsyn varetager en særlig opgave (specialistfunktion).

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., med henvisningen til lovens § 2, stk. 3, nr. 6, at socialtilsynet i den region, hvor en koncern eller en koncernlignende konstruktion har hovedadresse, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, 3. pkt., træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 1, 1. pkt ., udgår »nr. 6,«.

Forslaget er en konsekvens af, at socialtilsynslovens § 2, stk. 3, som § 2 a, stk. 1, 1. pkt., henviser til, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter en bestemmelse med det samme indhold, som den gældende i § 2 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås indsat som nyt stk. 2 i lovens § 2 a. Forslaget er således alene af teknisk karakter og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., med henvisningen til lovens § 2, stk. 3, nr. 6, at socialtilsynet i den region, hvor en koncern eller en koncernlignende konstruktion har hovedadresse, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, 3. pkt., træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som nyt stk. 2 : »Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter en bestemmelse med det samme indhold som det foreslåede nye § 2 a, stk. 2, foreslås at udgå. Forslaget er dermed alene af teknisk karakter, og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, at tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse.

2. Selvstændighed og relationer.

3. Målgrupper, metoder og resultater.

4. Sundhed og trivsel.

5. Organisation og ledelse, jf. dog stk. 3

6. Kompetencer.

7. Økonomi, jf. dog stk. 3.

8. Fysiske rammer.

Det foreslås, at § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ophæves.

Forslaget vil medføre, at socialtilsynene ikke længere vil skulle vurdere tilbud og plejefamilies kvalitet inden for temaerne »uddannelse og beskæftigelse« og »selvstændighed og relationer«, og at disse derfor heller ikke længere vil fremgå af kvalitetsmodellen, som er fastlagt i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring vil således blive gennemført ved en kommende ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng lovforslagets § 1, nr. 9, hvor der også foreslås ændring af kvalitetsmodellen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-18.

Det foreslås, at i § 6, stk. 3, ændres »nr. 5 og 7« til »nr. 3 og 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 7, hvor § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, i socialtilsynsloven foreslås ophævet, hvorved nr. 3-7 vil blive nr. 1-5. Forslaget er dermed alene af teknisk karakter og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 4, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvalitetstemaerne, jf. stk. 2.

Det foreslås, at i § 6, stk. 4, udgår »og indikatorer«.

Forslaget vil medføre, at der ikke opstilles indikatorer for kvalitetstemaerne, og at indikatorer således ikke længere vil indgå i kvalitetsmodellen. I stedet vil tilbud og plejefamilier skulle vurderes ud fra de opstillede kriterier. Forslagets skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der også foreslås ændring af kvalitetsmodellen, som er fastlagt i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring vil således blive gennemført ved en kommende ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialogen skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med, at der træffes afgørelser.

Med tilbud forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet« til »at tilbuddet fortsat har den nødvendige kvalitet«.

Med den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at socialtilsynet i forbindelse med dialogen med tilbud og plejefamilier er forpligtet til at bidrage til den fortsatte kvalitet i tilbud og plejefamilier, men ikke til at udvikle kvaliteten ud over hvad der er nødvendigt for godkendelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om justering af krav til vurdering af tilbud og plejefamiliers kvalitet ud fra en femtrins-skala til en binær score, opfyldt/ikke-opfyldt, jf. punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger, hvorefter der både i forbindelse med godkendelse og det driftsorienterede tilsyn vil skulle anvendes en binær score, som går på, om et nyt tilbud eller en ny plejefamilie forventes at opfylde eller ikke opfylde kravet om den nødvendige kvalitet, og om allerede godkendte tilbud og plejefamilier opfylder eller ikke opfylder kravet om den nødvendige kvalitet.

Tilsynet vil fortsat skulle føres på et dialogbaseret grundlag, men dialog med tilbud og plejefamilier må ikke stille sig i vejen for, at socialtilsynet kan træffe de nødvendige afgørelser om sanktioner eller bortfald af godkendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 3, at socialtilsynet ved varetagelse af tilsynsopgaven skal indhente relevant information. Af stk. 3, nr. 1 fremgår, at socialtilsynet herunder skal aflægge anmeldte og uanmeldte tilsyn i tilbuddet.

Med tilbud forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at § 7, stk. 3, nr. 1 , affattes således: »aflægge uanmeldte tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, medmindre særlige forhold nødvendiggør, at tilsynsbesøg foretages anmeldt.«

Forslaget vil medføre, at tilsynsbesøg som udgangspunkt vil skulle være uanmeldte. Hvis særlige forhold nødvendiggør det, vil tilsynsbesøg undtagelsesvist kunne gennemføres anmeldt. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om sådanne særlige forhold, som nødvendiggør, at tilsynsbesøget vil skulle foretages efter anmeldelse.

Der tænkes her særligt på, at det kan være nødvendigt at sikre, at de rette personer er til stede under tilsynsbesøget eller er i stand til at deltage i en samtale i forbindelse med tilsynsbesøget. I tilbud kan der f.eks. være behov for at tale med særligt sårbare borgere, som kan have behov for at kende til tilsynsbesøget på forhånd for at kunne indstille sig herpå, ligesom der i plejefamilier kan være behov for at sikre, at plejeforældrene og barnet/den unge er til stede. Anmeldte tilsyn vil således kunne gennemføres, hvis det er af hensyn til formålet med tilsynsbesøget eller af hensyn til borgere i tilbud og plejefamilier.

Socialtilsynet vil umiddelbart inden et uanmeldt tilsynsbesøg i en plejefamilie eller et tilbud med meget sårbare borgere kunne tage kontakt og oplyse, at socialtilsynet kommer på tilsynsbesøg. Det kan ske, hvis det efter en konkret vurdering skønnes nødvendig for f.eks. at sikre, at begge plejeforældre er hjemme, eller at den borger i et tilbud, som socialtilsynet ønsker at tale med, kan være klar til tilsynsbesøget. Der er således alene tale om, at der gives en melding umiddelbart inden, man kommer, mens der må anmeldes et tilsynsbesøg, hvis der af hensyn til f.eks. borgere, er behov for et længere varsel.

Socialtilsynet vil i forbindelse med et tilsynsbesøg alene skulle indhente materiale og oplysninger, som tilsynsbesøget har givet konkret anledning til. Dette følger af det grundlæggende uskrevne princip i forvaltningsretten »officialmaksimen«, som bl.a. forudsætter, at en sag skal undersøges af myndigheden netop så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt rigtig afgørelse, og dermed hverken mere eller mindre. Dette gælder, uanset om tilsynsbesøget gennemføres uanmeldt eller anmeldt.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at socialtilsynet som led i det løbende driftsorienterede tilsyn skal besøge alle omfattede tilbud, jf. § 4, mindst en gang om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Det foreslås, at § 7, stk. 4 , ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 4 om, at anmeldelse af tilsynsbesøg, jf. § 3, stk. 1, maksimalt må ske med 4 ugers varsel.

Forslaget vil medføre, at hvis det undtagelsesvist vurderes, at et tilsynsbesøg vil skulle foretages anmeldt, må varslet om tilsynsbesøget maksimalt være på 4 uger.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5 om, at Socialtilsynet tilrettelægger tilsynsbesøgene, jf. stk. 3, nr. 1, ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Socialtilsynene fastlægger en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer på baggrund af aktuelt bedste viden om risiko.

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet ikke længere har pligt til at aflægge tilsynsbesøg i tilbud og plejefamilier mindst en gang om året, men i stedet vil skulle tilrettelægge tilsynsbesøgene ud fra en vurdering af behovet for tilsynsbesøg i tilbud og plejefamilier, som bygger på risikoen for problemer med kvaliteten i det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie. Socialtilsynene vil i den forbindelse skulle fastlægge en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer. Det vil være socialtilsynenes opgave at beslutte hvilke oplysninger, der skal indgå i en fælles risikomodel, og hvordan disse bedst muligt kan tilgås og anvendes.

Socialtilsynet vil skulle tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet allerede er i besiddelse af om tilbuddet eller plejefamilien, herunder fra Tilbudsportalen, fra tidligere tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet eller plejefamilien selv eller oplysninger fra borgere eller andre f.eks. i form af henvendelser til whistleblowerordningen, samt modtagne indberetninger om magtanvendelse.

Det vil i risikovurderingen skulle indgå med særlig vægt, om tilbuddet har en eller flere målgrupper af særligt sårbare borgere, som fysisk eller psykisk er svækket i en sådan grad, at den pågældende ikke selv vurderes at kunne henvende sig til whistleblowerordningen, eller om plejefamilien har et lille barn eller et særligt sårbart barn eller ung anbragt, som ikke vurderes selv at kunne henvende sig til whistleblowerordningen. Både i forhold til tilbud og plejefamilier vil et sådant forhold skulle indgå i den samlede vurdering, som socialtilsynet skal foretage ud fra risikofaktorerne og den konkrete viden om tilbuddet eller plejefamilien.

Hvis det vurderes, at der er risiko for kvalitetsmangler i et tilbud eller en plejefamilie, tilrettelægges tilsynet i form af et individuelt forløb på baggrund af en konkret tilsynsfaglig vurdering og beslutning om tilsynsintensitet.

Socialtilsynet vil fortsat løbende have pligt til at reagere og iværksætte tilsynsmæssige handlinger, hvis der på baggrund af specifikke hændelser eller bekymrende oplysninger, f.eks. henvendelser til whistleblowerordningen, vurderes at være risiko for kvalitetsmangler.

Herudover foreslås at indsætte et nyt stk. 6 om, at socialtilsynet som minimum skal aflægge tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, hvert 3. år. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, hvert 2. år.

Forslaget vil medføre, at tilbud vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 3. år, mens plejefamilier vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 2. år. Dette gælder, selvom der ikke ud fra en risikovurdering har været eller er grundlag for at foretage tilsynsbesøg i tilbuddet eller plejefamilien. I forhold til tilbud og plejefamilier, hvor der vurderes at være risiko for kvalitetsmangler, vil der modsat ikke være en øvre grænse for antallet af tilsynsbesøg, der kan foretages henholdsvis over en 3-årig og en 2-årig periode.

Baggrunden for at plejefamilier efter forslaget vil skulle have tilsynsbesøg hver 2. år og ikke hvert 3. år som andre tilbud skyldes, at der i forhold til plejefamilier vil være tale om en noget snævre personkreds med kendskab til plejefamilien, der kan rette henvendelse til socialtilsynet, herunder via henvendelser til whistleblowerordningen, hvis der opleves eller opnås kendskab til problematiske forhold. Der er således en større risiko for, at kvalitetsmangler i plejefamilier ikke opdages, hvis der går en længere periode uden tilsynsbesøg.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 5, at socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Det foreslås, at det i § 7, stk. 5, der bliver til stk. 7, indsættes som 2. pkt.: »I tilsynsrapporterne skal der fokuseres på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen.«

Tilsynsrapporten vil således sammen med eventuelle afgørelser skulle være socialtilsynets tilbagemelding til tilbuddet efter et tilsyn. Erfaring viser, at socialtilsynene ofte skriver lange tilsynsrapporter, og at det ikke altid fremgår klart, hvad der er anbefalinger, og hvad der er nødvendige ændringer i forhold til opretholdelse af tilbuddets godkendelse. Det foreslås derfor, at tilsynsrapporten først og fremmest vil skulle gøre tilbuddet i stand til at vurdere, om der er behov for at foretage ændringer, hvis de vil beholde godkendelsen.

Tilsynsrapporterne, ift. den del der gøres offentligt tilgængelig på Tilbudsportalen, skal imidlertid fortsat have et indhold, så de er anvendelige for kommunernes visitation til konkrete tilbud.

Erfaringer viser, at socialtilsynene i tilsynsrapporterne i dag kopierer dele af tidligere tilsynsrapporter, når der er tale om temaer, som socialtilsynet ved det aktuelle tilsyn ikke har fokus på. Derved kan socialtilsynet komme til at beskrive forhold i tilbuddet, som ikke længere er gældende f.eks. beskrive plejebørn og forhold omkring plejebørn, der ikke længere er i plejefamilien. Derved kan det blive uigennemskueligt, hvilke dele af en tilsynsrapport, der beskriver aktuelle forhold. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at tilsynsrapporten skal beskrive aktuelle og væsentlige forhold.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at »socialtilsynet skal i hver region have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet.«

Det foreslås, at »i hver region« udgår af stk. 1, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring i § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at det ikke længere skal fremgå af loven, at der skal være et socialtilsyn i hver region.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, at socialtilsynet i hver region skal have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet efter 1. pkt.

Det foreslås, at der i § 11 efter stk. 1 indsættes som nyt stk. 2: »Socialtilsynet skal have behandlet henvendelser til whistleblowerordningen, jf. stk. 1, senest 5 arbejdsdage efter, at henvendelsen er modtaget.«

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet inden for denne frist skal have screenet henvendelser til whistleblowerordningen og have vurderet, om henvendelsen f.eks. indeholder oplysninger, der skal reageres på straks, om det er oplysninger, de allerede har i forvejen, eller om det er oplysninger, der skal videresendes til anden myndighed.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 3, at socialtilsynet ikke over for tilbuddet eller andre må oplyse, at det har modtaget en henvendelse efter stk. 1.

Med tilbuddet forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at § 11, stk. 3 , der bliver til stk. 4, affattes således: »Socialtilsynet må over for tilbuddet og andre kun oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse og det overordnede tema for henvendelsen, jf. dog stk. 6, medmindre den, der har henvendt sig til socialtilsynet, har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger i videre omfang. Socialtilsynet må dog ikke afgive oplysninger til tilbuddet eller andre, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner.«

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet vil kunne orientere tilbuddet eller andre om, at der er modtaget en henvendelse efter stk. 1 og det overordnede tema for den anonyme henvendelse. Et tema kunne eksempelvis være arbejdsmiljø, fysiske rammer, hygiejne, ledelse, nedværdigende behandling, pædagogik, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, økonomi, socialfaglige kompetencer eller alkohol- eller stofmisbrug.

Socialtilsynet vil i hver enkelt situation skulle vurdere, om der som led i tilsynet er behov for at oplyse tilbuddet eller andre om, at der er modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen og det overordnede tema for henvendelsen. Socialtilsynets vurdering heraf vil ikke kunne påklages særskilt.

Hvis den, der har henvendt sig til socialtilsynet, giver samtykke til, at der må gives oplysninger i videre omfang, vil det dog være dette, der gælder, og igen er det socialtilsynet der vurderer, om der som led i tilsynet er behov for at give disse oplysninger til tilbuddet eller andre.

Udgangspunktet vil imidlertid fortsat være, at der vil gælde absolut anonymitet for så vidt angår navn på den, der har rettet henvendelse, ligesom oplysninger om henvendelsens fulde indhold som udgangspunkt ikke vil kunne videregives til tilbuddet eller andre. Forslaget vil i den forbindelse medføre, at socialtilsynet ikke må afgive oplysninger, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Dette vil særligt være relevant at overveje i forbindelse med plejefamilier og tilbud med få beboere og ansatte.

Socialtilsynet vil således fortsat skulle, som efter de gældende regler, sikre anonymiteten på de personer, som henvender sig til whistleblowerordningen, medmindre de giver et informeret samtykke til, at deres navn må oplyses.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, over for socialtilsynet kan give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen.

Det foreslås, at § 11, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter det foreslås, at § 11, stk. 3, der bliver til stk. 4, nyaffattes, således at der ikke længere skal gives samtykke til, at socialtilsynet orienterer tilbuddet eller andre om, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 4, 2. pkt., at »vedkommende kan samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse«.

Det foreslås, at § 11, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., ændres fra »Vedkommende kan« til »Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for socialtilsynet«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås, at § 11, stk. 4, 1. pkt., ophæves. Det vil medføre, at § 11, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., sprogligt skal ændres.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1, at ved vurderingen af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til følgende forhold, der opregnes nærmere i nr. 1-3.

Det fremgår bl.a. af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 4, at socialtilsynet i sin vurdering af, om et tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen, jf. § 18.

Det fremgår af § 11 c, at ved vurderingen af, om de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse.

Det foreslås, at i § 11 a, stk. 1 og 4, 1. pkt., og § 11 c ændres » nr. 7« til »nr. 5«. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter det foreslås, at § 6, stk. 2, nr. 7, bliver § 6, stk. 2, nr. 5.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 5, at »Hvis socialtilsynet i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og på Tilbudsportalen, jf. § 22, stk. 2.«

Det foreslås, at i § 11 a, stk. 5 , ændres »§ 7, stk. 5« til »§ 7, stk. 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, hvorefter det foreslås, at § 7, stk. 5, bliver § 7, stk. 7, og at der indsættes et 2. pkt. i bestemmelsen.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af socialtilsynslovens § 16 a, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse.

Det foreslås, at § 16 a ophæves.

Forslaget vil medføre, at private tilbud ikke længere skal forelægge større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer til socialtilsynets godkendelse, inden disse iværksættes.

Det vurderes, at hensynet bag bestemmelsen allerede vil kunne varetages i forbindelse med socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og ved revisors påtegning af de private tilbuds regnskaber.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 22

Det fremgår af socialtilsynslovens § 21 a, at socialtilsynet i relevant omfang skal samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med de tilbud, der er nævnt i § 4, stk. 1.

Det foreslås, at i § 21 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Socialtilsynene skal samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynet, jf. § 1.«

Forslaget vil medføre en præcisering af, at socialtilsynene vil være forpligtede til at samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynene. Det vil understøtte formålsbestemmelsen i socialtilsynslovens § 1, ligesom det vil understøtte, at socialtilsynene med nedlæggelsen af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion pr. 1. januar 2025 i endnu højere grad vil skulle facilitere samarbejde, koordination og udveksling af viden om praksis på tværs af socialtilsynet.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer i forhold til det nuværende § 21 a, stk. 1, som bliver stk. 2. Socialtilsynet vil derfor fortsat i relevant omfang skulle samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af socialtilsynslovens § 23, stk. 1, at opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3, efter objektive kriterier.

Det foreslås i § 23, stk. 1 , at ændre »§ 2, stk. 2 og 3« til »§ 2, stk. 1 og 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at lovens § 2, stk. 2 og 3, ophæves. På den baggrund vil det ikke længere være retvisende i § 23, stk. 1, at henvise til § 2, stk. 2 og 3, hvorfor henvisningen foreslås ændret til § 2, stk. 1 og 3.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af socialtilsynslovens § 23, at socialtilsynet finansieres ved objektiv finansiering fra kommunerne af opgaver vedr. godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, ved opkrævning af takster for opgaver vedr. tilbud og foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, og ved aftale om dækning af omkostninger, når socialtilsynet varetager opgaver efter § 3 i socialtilsynsloven.

Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, og § 26, stk. 1, fremgår det, at takster og objektive finansieringsandele beregnes på baggrund af samtlige budgetterede omkostninger forbundet med opgavevaretagelsen.

Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, fremgår det, at hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.

Det foreslås, at det i en ny § 23 a, stk. 1, i socialtilsynsloven fastsættes, at socialtilsynenes takster og objektive finansieringsandele, jf. § 23, stk. 1-3, afholdes inden for en samlet økonomisk ramme, som fastsættes af social- og boligministeren. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte en samlet økonomisk ramme, som socialtilsynene i fællesskab hvert år forud for beregning af takster og objektive finansieringsandele for det kommende år skal fordele imellem sig.

Den økonomiske ramme vil blive fastlagt på baggrund af socialtilsynenes samlede udgiftsniveau i 2023. Udgiftsrammen fastsættes ved en reduktion på 30 procent og herefter opjusteres den med 20 mio. kr. Regnskabstallene for 2023 viser, at socialtilsynene samlet set havde udgifter for ca. 273 mio. kr. (2025-pl) eksklusive tilkøbsydelser. Den årlige udgiftsramme foreslås derfor fastsat til 211 mio. kr. Socialtilsynenes udgifter reduceres således med lovforslaget med 62 mio. kr.

Den økonomiske ramme vil ikke få betydning for finansieringen af socialtilsynets varetagelse af konsulentopgaver, opgaver for andre myndigheder m.v., som nævnt i socialtilsynslovens § 3, da finansieringen af disse opgaver er baseret på konkrete aftaler.

Hvis socialtilsynene fremover tillægges flere eller færre opgaver, skal der tages stilling til regulering af den økonomiske ramme.

I stk. 2, foreslås det, at hvis den økonomiske ramme, jf. stk. 1, overskrides, kan en eller flere kommunalbestyrelser anmode om en redegørelse herfor fra de kommunalbestyrelser, der, varetager funktionen som socialtilsyn, jf. lovens § 2, stk. 1 og 3.

Forslaget vil medføre, at en eller flere kommunalbestyrelser, der måtte være utilfreds med at den økonomiske ramme er blevet overskredet, kan anmode om en redegørelse fra socialtilsynene om overskridelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Der fremgår af socialtilsynslovens § 26, stk. 1, at plejefamilier og kommunale plejefamilier, der var godkendt som generelt egnede ved lovens ikrafttræden, samt tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, som indgik i den kommunale forsyning ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte tilbud.

Det fremgår af § 26, stk. 2, at sociale tilbud, der er omfattet af § 4, er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7, fra lovens ikrafttræden. Det driftsorienterede tilsyn med tilbud nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, påhviler dog den stedlige kommune efter § 151 i lov om social service, indtil socialtilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af § 4, stk. 2. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af tilbud efter reglerne i denne lov i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2016, opfylder kravet om mindst et årligt tilsynsbesøg efter § 7, stk. 3, i det pågældende år.

Af socialtilsynslovens § 27, stk.1, fremgår det, at kommunerne nævnt i § 2, stk. 2, overtager pr. 1. januar 2014 det personale, som i regionen eller i kommunerne i regionen udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af opgaver, som overføres til kommunerne nævnt i § 2, stk. 2.

Af § 27, stk. 2, fremgår det, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Af § 27, stk. 3, fremgår det, at tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.

Det foreslås, at §§ 26 og 27 ophæves.

§§ 26 og 27 er bestemmelser, der blev fastsat i socialtilsynsloven i forbindelse med socialtilsynslovens vedtagelse og ikrafttræden den 1. januar 2014. Bestemmelserne regulerer alene forhold i forbindelse med socialtilsynenes etablering og overtagelse af opgaver, som indtil 2014 blev varetaget af de enkelte kommuner.

Bestemmelserne har således ikke længere betydning, og ophævelsen medfører ingen materielle ændringer.