Lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne) § 2

Til nr. 1

Merudgiftsydelsen til børn og unge under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse er reguleret i barnets lovs § 86, som har overskriften »hjælp til dækning af nødvendige merudgifter« og i bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom, som er udstedt med hjemmel i bl.a. § 86, stk. 5, i barnets lov.

Formålet med merudgiftsydelsen efter § 86 i barnets lov er at sikre, at forsørgere af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse får kompensation for de udgifter, der følger af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Bestemmelsen skal dermed tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.

Det foreslås, at der sker en nyaffattelse af overskriften før § 86 i barnets lov, således at overskriften bliver »kompensationsydelse« .

Forslaget vil medføre, at den foreslåede overskrift vil komme til at afspejle, at § 86 i barnets lov vil omhandle kompensationsydelsen i stedet for hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre det nugældende hovedformål med hjælpen efter § 86 i barnets lov. Hovedformålet vil således fortsat være at kompensere for de handicapbetingede udgifter, som børn og unge med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse har frem for, at hovedvægten i overskriften vil ligge på spørgsmålet om, hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej. Den foreslåede overskrift vil således ikke medføre en ændring af hovedformålet med hjælpen, som dermed foreslås videreført uændret.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Efter § 86, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at i § 86, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov ændres »merudgifter« til »kompensationsberettigende udgifter«, og med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., ændres »merudgifterne« til »de kompensationsberettigende udgifter«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet merudgifter vil ændre betegnelse til kompensationsberettigende udgifter i § 86, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften før § 86 i barnets lov skal være »kompensationsydelse«.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse kompensationsberettigende udgifter. Kommunalbestyrelsen vil således uændret skulle yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det vil være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.

Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i forståelsen af begrebet kompensationsberettigende udgifter i forhold til begrebet merudgifter i de gældende regler. Kompensationsberettigende udgifter vil således uændret omfatte de udgifter, som den enkelte familie ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge. Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter kan nævnes udgifter til medicin, befordring og fritidsaktiviteter.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til børn og unge fremgår af § 86, stk. 2 og 3, i barnets lov. Efter § 86, stk. 2, sker udmålingen af ydelsen på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Det fremgår af § 86, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov, at dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Denne grænse for at modtage hjælp til dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis der kan sandsynliggøres merudgifter, der overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone.

Efter § 86, stk. 3, 2. pkt., fastsættes ydelsen ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Det foreslås for det første, at § 86, stk. 2 og 3, i barnets lov ophæves.

Forslaget vil medføre, at det nugældende udmålingssystem for merudgiftsydelsen, hvor ydelsen fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, vil blive ophævet.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med forslaget om indførelse af et nyt udmålingssystem, hvorved det gældende udmålingssystem ikke længere vil skulle finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at der i barnets lov indsættes et nyt § 86, stk. 2.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 1. pkt., i barnets lov yder kommunalbestyrelsen kompensationsydelsen efter stk. 1, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der vil blive indført et højere minimumsbeløb end i dag for modtagelse af den foreslåede kompensationsydelse, således at kommunalbestyrelsen skal yde kompensationsydelsen, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil færre børn og unge end i dag kunne modtage ydelsen, hvor minimumsbeløbet udgør 477 kr. pr. måned svarende til 5.718 kr. årligt (2025-niveau).

Det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt. har til formål at gøre minimumsbeløbet for kompensationsydelsen for børn, unge og voksne ensartet.

Efter det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde den foreslåede kompensationsydelse, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at barnet eller den unge skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. § 86, stk. 1, i barnets lov, som med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage den foreslåede kompensationsydelse, at der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på mindst 555 kr. pr. måned svarende til mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau) (»minimumsbeløbet«). I familier, hvor flere børn opfylder de her nævnte betingelser, vil kompensationsydelsen kunne ydes, hvis der til børnene tilsammen foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned (2025-niveau). Selv om de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør under 555 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen i lighed med, hvad der er gældende ret i dag, kunne udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de samlede udgifter i løbet af et år vil overstige 6.660 kr.

Med sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter menes, at der skal udarbejdes et overslag, men derimod ikke en detaljeret beregning, over omfanget af de behov, som barnet eller den unge efter al sandsynlighed vil få, og hvad det vil medføre af kompensationsberettigende udgifter. Overslaget over de kompensationsberettigende udgifter skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. For en nærmere omtale af kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen vil ved udarbejdelsen af overslaget skulle begrænse sagsbehandlingen til en konstatering af, om barnets eller den unges sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, og derefter vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen. Der vil dermed ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte kompensationsberettigende udgiftspost og dennes størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet. Det, at en kompensationsberettigende udgift skal være sandsynliggjort, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne kræve dokumentation for den kompensationsberettigende udgift i form af f.eks. udgiftsbilag eller lignende. Ofte vil det dog kunne være det mest enkle at fremvise f.eks. et bilag, men det vil ikke være et krav.

Alle typer af kompensationsberettigende udgifter, både løbende udgifter og enkeltudgifter, vil skulle indgå i overslaget, som danner grundlag for en stillingtagen til, om de samlede kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet. Det kan f.eks. dreje sig om kompensationsberettigende udgifter som følge af ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse, kompensationsberettigende udgifter ved befordring f.eks. til behandling, fritidsaktiviteter, uddannelse o.l., forældres og eventuelt andre pårørendes kompensationsberettigende udgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov udgør ydelsen et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at der indføres et ændret udmålingssystem, hvorefter ydelsen vil udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil nogle familier få udbetalt en højere ydelse end med det nugældende udmålingssystem, hvor den udbetalte ydelse afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, mens nogle familier vil få udbetalt en lavere ydelse.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne ensartet og bidrage til at forenkle udmålingen af hjælp for såvel familier som for kommuner.

Med det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., vil ydelsen udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau), uanset størrelsen på barnets eller den unges kompensationsberettigende udgifter, medmindre det samtidigt foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., vil finde anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil således som udgangspunkt skulle udbetale standardbeløbet, hvis barnet eller den unge er omfattet af personkredsen, og de kompensationsberettigende udgifter er nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. § 86, stk. 1, i barnets lov, som med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, og hvis der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned eller mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau), jf. det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., i barnets lov yder kommunalbestyrelsen dog til familier, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at der gældende for visse typer af kompensationsberettigende udgifter indføres en anderledes udmåling af hjælp end det med § 86, stk. 2, 2. pkt., foreslåede nye udmålingssystem med et standardbeløb, således at kommunalbestyrelsen til familier, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, skal yde en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau pr. måned.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne ensartet og undgå markant underkompensation for de familier, som har væsentlige kompensationsberettigende udgifter inden for visse typer af kompensationsberettigende udgifter.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, når familien kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at barnet eller den unge skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. § 86, stk. 1, i barnets lov, som med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at familien kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Selv om de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter udgør under 2.000 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen kunne udbetales, hvis kommunalbestyrelsen finder, at de samlede dokumenterede udgifter i løbet af et år vil overstige 24.000 kr.

Ved de faktiske kompensationsberettigende udgifter forstås det specifikke beløb, som familien inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter kan dokumentere. Her vil det således ikke være tilstrækkeligt, at familien kan sandsynliggøre sine kompensationsberettigende udgifter.

Det foreslåede krav om dokumentation for kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil kunne opfyldes ved, at familien f.eks. fremviser udgiftsbilag eller anden relevant dokumentation for de kompensationsberettigende udgifter. De dokumenterede kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil skulle overstige 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned tilsammen. Det vil således ikke være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at familien kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned for hver af de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter.

For en nærmere omtale af de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil skulle udbetales sammen med de faktiske kompensationsberettigende udgifter, vil skulle dække familiens mindre kompensationsberettigende udgifter ud over de kompensationsberettigende udgifter, som familien kan dokumentere, herunder udgifter som falder uden for listen over kompensationsberettigende udgifter. Det vil således ikke være en forudsætning for udbetaling af dette standardbeløb, at familien kan sandsynliggøre eller dokumentere yderligere kompensationsberettigende udgifter ud over de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Tilsvarende vil kommunalbestyrelsen ikke skulle vurdere, om familien har øvrige mindre kompensationsberettigende udgifter, som ikke er på listen over kompensationsberettigende udgifter. Beløbet vil således uden videre komme til udbetaling, når familien er berettiget til kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., i barnets lov ansøger familien om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at der indføres en bestemmelse, hvorefter familien skal ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse om et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned eller den foreslåede bestemmelse om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., har til formål at målrette og forenkle ansøgningsprocessen for både familie og kommunalbestyrelsen i sager om den foreslåede kompensationsydelse og dermed også lette administrationen i kommunerne.

Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., skal familien ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 2, 2. pkt. eller efter den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 2, 3. pkt. Det vil således være familien, der skal ansøge om dette, og kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt familien vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser, som familien ikke har søgt om, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., konstateres, at barnet eller den unge er i personkredsen for hjælp, men der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede minimumsgrænse for sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen med det i det foreslåede § 86, stk. 2, 2. pkt., angivne standardbeløb.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer, skulle vejlede familien i forhold til familiens ansøgning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter enten det foreslåede § 86, stk. 2, 2. pkt., eller det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt. Vejledningen og dens omfang vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder familiens egen vurdering uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på familiens kompensationsberettigende udgifter. Vejledningen vil desuden skulle indeholde oplysninger om, at hvis familien vil ansøge om kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., vil familien skulle sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter, som overstiger det foreslåede minimumsbeløb på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned, og at hvis familien vil ansøge om kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., vil familien skulle dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned. Kommunalbestyrelsen vil således ud fra familiens oplysninger om størrelsen på og typen af sine kompensationsberettigende udgifter skulle vejlede familien om, hvorvidt familien bør ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 2. pkt., eller efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt. I forlængelse heraf bemærkes, at hvis familiens kompensationsberettigende udgifter efterfølgende ændrer sig, f.eks. stiger til over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, vil familien kunne ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt.

I forlængelse heraf bemærkes, at der ligesom i dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis familien anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. familiens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om udmåling af hjælp vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge § 86, stk. 5, i barnets lov kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor. Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom.

Det foreslås, at i barnets lovs § 86, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »herfor«: » om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der vil være omfattet af det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., om hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned for familier, der kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.

Den foreslåede ændring, hvorved social- og boligministerens bemyndigelse vil blive udvidet, har til formål at skabe hjemmel til, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der ved dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned bliver omfattet af den foreslåede ret til hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det første blive anvendt til at foretage en snævert afgrænset og udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter, som erfaringsmæssigt medfører særligt høje kompensationsberettigende udgifter og forekommer hyppigt i dag, og hvor der typisk vil opstå markant underkompensation, hvis det ikke gøres muligt at yde hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter. Som eksempler på sådanne typer af kompensationsberettigende udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan nævnes kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater, medicin, befordring og fritidsaktiviteter.

Desuden vil der som en del af den udtømmende opremsning blive tilføjet ”øvrige markante kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift gennemsnitligt overstiger 1.250 kr. om måneden”. Såvel løbende som enkeltstående udgifter vil kunne medtages, men forskellige typer af udgifter vil således ikke kunne lægges sammen med henblik på at overstige de 1.250 kr. Denne tilføjelse skal sikre, at familien vil kunne medtage sådanne øvrige markante kompensationsberettigende udgifter i den samlede dokumentation af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil indgå i udmålingen af hjælp efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det andet blive anvendt til at fastsætte krav til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter og stillingtagen til de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. Det vil således blive fastsat, at hvis der foreligger offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter eller lignende, om det typiske forbrug for en familie med et barn eller en ung uden funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse på samme alder og i samme livssituation, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af overslaget eller stillingtagen til dokumentationen. Foreligger der ikke sådanne oplysninger, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilvejebringelse af faktiske oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen vil ved udøvelsen af sit skøn bl.a. kunne lægge vægt på det generelle prisniveau i lokalområdet for en given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som normalforbrug i lokalområdet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 199, nr. 1, i barnets lov, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud efter § 86 til dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at i § 199, nr. 1, i barnets lov ændres »Tilskud« til »Kompensationsydelse«, og »til dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne« udgår.

De foreslåede ændringer vil medføre, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til kompensationsydelsen efter § 86 i barnets lov.

Forslagene til ændringer i § 199, nr. 1, i barnets lov skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, der indeholder forslag om, at overskriften før § 86 skal være kompensationsydelse i barnets lov.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer. Staten vil således uændret skulle refundere 50 pct. af kommunens udgifter efter § 86 i barnets lov.

Til nr. 7 og 8

Det fremgår af § 204, stk. 1, i barnets lov, at de beløb, der er nævnt i § 85, stk. 6, § 86, stk. 3, og § 197, 2. og 3. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 7, at i § 204, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov udgår »§ 86, stk. 3,«.

Desuden foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 8, at der i § 204 i barnets lov indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter de beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2026.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de beløb, der er nævnt i det foreslåede § 86, stk. 2, i barnets lov, vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, at de beløb, der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen vil finde sted første gang den 1. januar 2026.

Forslagene til ændring i § 204, stk. 1, og det foreslåede nye § 204, stk. 2, i barnets lov skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, der indeholder forslag om ophævelse af § 86, stk. 2 og 3, og indsættelse af et nyt § 86, stk. 2, i barnets lov, om udmålingssystemet for den foreslåede kompensationsydelse til børn og unge under 18 år. Ved det foreslåede nye § 86, stk. 2, er størrelsen på de nævnte beløb angivet i 2025-priser.

Forslaget til et nyt § 204, stk. 2, i barnets lov vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over ændringen af årstallet til 2026. De beløb, der er nævnt i den foreslåede nye § 86, vil uændret skulle reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreslås foretaget første gang den 1. januar 2026.