Lov om ændring af lov om social service (Mulighed for opsigelse af en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner fra et længerevarende botilbud) § 1

Til nr. 1

Der er ikke i dag hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan pålægge en efterlevende ægtefælle, samlever eller en registreret partner til en afdød borger, som har modtaget tilbud efter § 108, stk. 1, at fraflytte et § 108-botilbud, som vedkommende bor i som følge af retten til frit valg i § 108, stk. 3, 1. og 2. pkt. i serviceloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 108, stk. 3, 3. pkt. , ophæves og i stedet indsættes: »Kommunalbestyrelsen kan, når den person, som modtager tilbud efter stk. 1 dør, inden for 6 måneder efter dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder pålægge den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte botilbuddet. Har den efterlevende også selv behov for tilbud efter § 108, stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et tilsvarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommunalbestyrelsen ikke opsige vedkommende efter bestemmelsen i 3. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne ophæve den tidsubegrænsede ret til at forblive i et botilbud efter § 108 i serviceloven for ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til en afdød person, som har modtaget tilbud efter § 108, stk. 1, ved, at kommunalbestyrelsen kan pålægge den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte § 108-botilbuddet med et varsel på 3 måneder. Kommunalbestyrelsen skal have varslet den efterlevende inden for 6 måneder efter dødsfaldet.

Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge, om den vil benytte denne mulighed, og hvornår efter dødsfaldet de varsler den efterlevende, dog ikke senere end 6 måneder efter datoen for dødsfaldet. Varslet skal være skriftligt og være modtaget inden 6 måneder efter dødsfaldet. Opsigelse af boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Borgeren antages at have modtaget afgørelsen, når afgørelsen er kommet frem til borgeren enten i borgerens e-boks eller ved almindeligt brev.

I tilfælde hvor en person, som allerede bor på botilbud, når den foreslåede ændring træder i kraft, efterfølgende indgår ægteskab, registreret partnerskab eller i et samleverforhold, og hvor denne ægtefælle, samlever eller registrerede partner flytter ind på botilbuddet, vil kommunalbestyrelsen også kunne opsige en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås med bestemmelsens 4. pkt. , at har den efterlevende også selv behov for tilbud efter § 108, stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et tilsvarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommunalbestyrelsen ikke opsige vedkommende efter bestemmelsen i 3. pkt.

Forslaget vil betyde, at i tilfælde, hvor den efterlevende selv måtte have behov, som berettiger til tilbud efter serviceloven § 108, stk. 1, som vil kunne imødekommes af samme botilbud eller et tilsvarende, som det hvor den pågældende bor, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse. Kommunen vil i vurderingen af, om den i et konkret tilfælde vil benytte muligheden for at opsige den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner, skulle lægge vægt på, om der er større behov for boligen i det pågældende botilbud til en anden borger med behov for tilbud efter § 108, stk. 1. Dette vil være en konkret og individuel afvejning af den efterlevendes situation og behov overfor en anden borgers behov, og hvorvidt disse bedst vil kunne imødekommes ved, at sidstnævnte tilbydes den konkrete bolig. Kommunen kan evt. have oplysninger om behov for boligen fra selve botilbuddet.

Kommunen vil desuden skulle inddrage overvejelser om efterlevendes behov og muligheder for at kunne etablere sig i en anden bolig, herunder eksempelvis en vurdering af den efterlevendes alder, psykiske og fysiske funktionsevne, og om vedkommende har andre pårørende m.v.

Den foreslåede ændring vil forudsætte, at kommunen sikrer, at den pågældende efterlevende person, der er opsagt fra boligen, hjælpes inden for de eksisterende forpligtelser, som kommunerne har til at hjælpe og vejlede borgerne.

I tilfælde, hvor den efterlevende selv har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, finder den generelle bestemmelse i § 81 i serviceloven anvendelse. Det følger bl.a. af § 81, at formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.

Hvis den efterlevende har betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, gælder desuden omsorgspligten i § 82 i serviceloven, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter serviceloven i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.

I forhold til den efterlevende vil kommunens generelle vejledningspligt efter forvaltningsloven, efter almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger og som følge af god forvaltningsskik også gælde. Desuden vil vejledningspligten efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer (herefter retssikkerhedsloven), finde anvendelse. Det fremgår af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det kan f.eks. være at vejlede om mulighederne for at søge økonomisk tilskud til enkeltudgifter til f.eks. flyttehjælp, hjælp til stigende huslejeudgifter m.v.

Kommunalbestyrelsen vil desuden kunne anvise en bolig, hvis borgeren vurderes at have et akut boligsocialt behov, jf. § 59, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v. Bestemmelsen giver ikke borgeren et krav på at få anvist en almen bolig.

Efter en konkret vurdering vil personer, som står til at skulle fraflytte et § 108-tilbud, kunne have et behov, som vil være omfattet af denne ordning, og kunne blive anvist en almen bolig i kommunen. Det er dog ikke alle kommuner, som benytter ordningen. Der kan endvidere være forskelle ift., at nogle kommuner har mangel på ledige almene boliger, mens andre har nemmere adgang til almene boliger.

Kommunalbestyrelsen skal, i forbindelse med beslutning om man vil benytte muligheden for at opsige den pågældende fra boligen i botilbuddet, være opmærksom på den efterlevendes hjælpebehov. Eksempelvis kan den pågældende selv være visiteret til støtte efter § 83 eller § 85 i serviceloven, der modtages fra samme § 108-tilbud. Der bør desuden være opmærksomhed på, at vedkommendes trivsel og helhedssituation vil kunne være forbundet med de relationer, der er opstået i botilbuddet, både til andre beboere og til fag- og støttepersoner.

Det følger af servicelovens § 111, stk. 1, at boformer efter serviceloven ikke er omfattet af lejelovgivningen. Ifølge servicelovens § 111, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om lejerrettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven. Bemyndigelsen i § 111, stk. 2, er udmøntet med bekendtgørelse nr. 715 af 19. juni 2013 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven. Ministeriet har til hensigt at foretage en præcisering af denne bekendtgørelse, så det vil fremgå af bekendtgørelsen, at opsigelse efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 108, stk. 3, 3. pkt., i serviceloven ikke giver den efterlevende beboer ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til i henhold til kommunalbestyrelsens afgørelse, sådan som det gælder i dag ved opsigelse på grund af nedlæggelse eller reorganisering. Bekendtgørelsen vil desuden blive ændret for at præcisere bilag 1 i bekendtgørelsen, som indeholder et forslag til udformning af boligdokumentet, så det indeholder oplysninger om opsigelsesvarsel ved opsigelse af en efterlevende. Endelig vil bekendtgørelsen blive ændret, så det vil fremgå, at opsigelse af boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.

Det fremgår af servicelovens § 166, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås med bestemmelsens 5. pkt. , at kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. om fraflytning ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelse om opsigelse fra botilbuddet ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dette begrundes med, at der ikke som del af initiativet i de bagvedliggende politiske aftaler er afsat midler til ressourcer til klagebehandling. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke opfylder de formelle krav i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, har den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner ret til at blive boende.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.