Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 748 af 20/06/2025

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om social service (Mulighed for opsigelse af en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner fra et længerevarende botilbud) § 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 407 af 29. april 2025 og § 13 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. § 108, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan, når den person, som modtager tilbud efter stk. 1, dør, inden for 6 måneder efter dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder opsige den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner fra botilbuddet. Har den efterlevende også selv behov for tilbud efter stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et tilsvarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommunalbestyrelsen ikke opsige vedkommende efter bestemmelsen i 3. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«