Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 50

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 50

Til nr. 1

Børn og unge-udvalget i kommunen varetager efter udlændingeloven en række opgaver vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge, ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge mellem 18 og 22 år uden lovligt ophold. Det drejer sig efter § 62 l, stk. 1, om anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding, efter § 62 l, stk. 3, om foreløbige afgørelser om anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding, efter § 62 m, stk. 1, om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, efter § 62 n, stk. 1, om anbringelse på sikrede døgninstitutioner, efter § 62 o, stk. 1, om anbringelse på særligt sikrede afdelinger, efter § 62 o, stk. 3, om forelæggelse af en institutionsleders beslutning om overførsel af et barn til en særligt sikret afdeling, efter § 62 q, stk. 6, om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse på en institution eller et sygehus, § 62 y, stk. 1 og 3, om iværksættelse og ophør af sociale foranstaltninger for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge mellem 18 og 22 år uden lovligt ophold. Derudover indeholder § 56 b, stk. 1, og § 56 d, stk. 1, regler om klage over og indbringelse for domstolene af børn og unge-udvalgets afgørelser, § 62 l, stk. 6, regler om anbringelsens gyldighed efter at en uledsaget mindreårig udlænding er meddelt opholdstilladelse, § 62 l, stk. 10, mulighed for at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte regler om børn og unge-udvalgets sagsbehandling, § 62 m, stk. 4, og § 62 n, stk. 4, mulighed for at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at børn og unge-udvalget kan dispensere fra aldersgrænsen for anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger henholdsvis sikrede døgninstitutioner, § 62 q, stk. 6, regler om hvornår en børnefaglig undersøgelse skal være afsluttet efter børn og unge-udvalgets afgørelse, og § 62 r, stk. 3, regler om orientering af børn og unge-udvalget om ophør af en anbringelse.

Det foreslås, at børn og unge-udvalget overalt i loven ændres til børne- og ungeudvalget, børn- og ungeudvalgets til børne- og ungeudvalgets og Børn og unge-udvalget til Børne- og ungeudvalget.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det følger dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 2

§ 11 i udlændingeloven omhandler bl.a. mulighederne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I § 11, stk. 3, er der opregnet en række krav herfor, bl.a. efter § 11, stk. 3, nr. 8, at udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste fire år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, og efter § 11, stk. 3, nr. 9, at udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Efter § 11, stk. 4, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere betinget af, at udlændingen opfylder to af de betingelser, der er opregnet i § 11, stk. 4, nr. 1-4. Betingelsen i § 11, stk. 4, nr. 2, er, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst fire år inden for de sidste fire år og seks måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det fremgår i tilknytning til ovenstående af § 11, stk. 15, 1. pkt., at den periode, hvor en udlænding inden for de sidste fire år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter serviceloven til pasning af et handicappet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de tre år og seks måneder, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 8, i udlændingeloven. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 15, 2. pkt., at betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 9, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget den ovenfor omtalte støtte efter serviceloven eller barselsloven på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Endelig følger det af § 11, stk. 15, 3. pkt., i udlændingeloven, at tilsvarende gælder mht. kriteriet i § 11, stk. 4, nr. 2, for en udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget den omtalte støtte efter serviceloven eller barselsloven i en periode på fire år inden for de sidste fire år og seks måneder.

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlændingeloven til støtte efter serviceloven til pasning af et handicappet barn ændres til støtte efter barnets lov til pasning af et handicappet barn. Samtidigt foreslås det, at henvisningen i samme bestemmelse til støtte efter serviceloven til pasning af en døende nærtstående ændres til støtte efter serviceloven eller barnets lov til pasning af en nærtstående.

De foreslåede ændringer vil betyde, at støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller efter serviceloven eller barnets lov til pasning af en døende nærtstående efter § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlændingeloven vil kunne medregnes ved beregning af perioden på de tre år og seks måneder, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 8, i udlændingeloven. Ligeledes vil det efter § 11, stk. 15, 2. pkt., i udlændingeloven være således, at betingelsen i § 11, stk. 3, nr. 9, ikke vil finde anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte til pasning af et barn med handicap efter barnets lov eller støtte efter serviceloven eller barnets lov til pasning af en døende nærtstående. Endelig vil det efter § 11, stk. 15, 3. pkt., i udlændingeloven være således, at perioder, hvor en udlænding inden for de sidste fire år og seks måneder forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har eller kunne have modtaget støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller støtte efter serviceloven eller barnets lov til pasning af en nærtstående, vil kunne medregnes ved beregningen af de fire år i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2.

De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at hjælp og støtte til børn, herunder støtte til pasning af et barn med handicap, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås overført til en ny barnets lov. Der er derfor behov for ændring af § 11, stk. 15, 1. pkt., i udlændingeloven, således at støtte til pasning af et barn med handicap vil blive betragtet på samme måde med hensyn til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som støtte til pasning af et barn med handicap efter den gældende servicelov.

De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at §§ 119-122 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 56 d, stk. 1, i udlændingeloven, at Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget efter § 56 b, stk. 2, ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves forelagt for retten. Det fremgår videre, at § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse, jf. dog § 56 d, stk. 2, i udlændingeloven.

Reglerne i § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven vedrører domstolsprøvelse, herunder mulighed for at indbringe byrettens afgørelse for landsretten samt beskikkelsen af sagkyndige.

Det foreslås, at henvisningen til § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven i § 56 d, stk. 1, 2. pkt., i udlændingeloven ændres til § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelserne i § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov finde anvendelse i sager, hvor Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget efter § 56 b, stk. 2, i udlændingeloven indbringes for retten.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at reguleringen af domstolsprøvelse af børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens afgørelser om bl.a. anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke i § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås de nævnte bestemmeler videreført i barnets lov som § 147, stk. 2, og §§ 148-150. Der er derfor behov for ændring af § 56 d, stk. 1, 2. pkt., i udlændingeloven, således at de nævnte bestemmelser fortsat vil gælde, uanset at bestemmelserne vil fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til §§ 147-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 4

Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 1. pkt., i udlændingeloven, at børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindreårig udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5, kan træffe afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis denne er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven. Det følger videre, at det er et krav, at der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til et indkvarteringssted efter § 42 a, stk. 5, i udlændingeloven eller et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse.

Det foreslås, at henvisningerne til § 66, stk. 1, i serviceloven to steder i § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven ændres til § 43, stk. 1, i barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil børne- og ungeudvalget for det første kunne træffe afgørelse om anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets lov, hvis betingelserne i § 62 l, stk. 1, 1. pkt., er opfyldte. For det andet vil kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse have adgang til et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets lov med henblik på fuldbyrdelse af en sådan afgørelse om anbringelse.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelsen om anbringelsessteder for børn i § 66, stk. 1, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 43, stk. 1. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, således at der for det første fortsat vil kunne ske anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på anbringelsessteder efter den sociale lovgivning, uanset reglerne vil fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. For det andet er der fortsat behov for, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse har adgang til anbringelsessteder, selvom de vil fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, at børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindreårig udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5, kan træffe afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis denne er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven. Det fremgår videre af § 62 l, stk. 6, i udlændingeloven, at hvis den uledsagede mindreårige udlænding meddeles opholdstilladelse gælder afgørelsen efter stk. 1 om anbringelse, indtil der efter reglerne i serviceloven er truffet afgørelse om, hvorvidt anbringelsen skal opretholdes eller ophøre.

Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 62 l, stk. 6, 1. pkt., i udlændingeloven ændres til barnets lov.

Med den foreslåede ændring vil anbringelsen efter § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven af en uledsaget mindreårig udlænding, der er meddelt opholdstilladelse, gælde indtil, der efter reglerne i barnets lov er truffet afgørelse om, hvorvidt anbringelsen skal opretholdes eller ophøre.

Den foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven vedrørende afgørelser om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 6, 1. pkt., i udlændingeloven, således at anbringelsen af en uledsaget mindreårig udlænding, der er meddelt opholdstilladelse, fortsat gælder, indtil der er truffet afgørelse om ophør af eller fortsat anbringelse efter reglerne i den socialretlige lovgivning. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 6

Det fremgår af § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 5, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til et indkvarteringssted efter § 42 a, stk. 5, i udlændingeloven eller et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven for at eftersøge og medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse. Det fremgår af § 62 l, stk. 8, 1. pkt., i udlændingeloven, at politiet yder bistand hertil. Det fremgår videre af § 62 l, stk. 8, 2. pkt., at regler fastsat i medfør af § 64, stk. 5, 2. pkt., i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for denne bistand fra politiet. Social- og boligministeren er efter § 64, stk. 5, 2. pkt., i serviceloven bemyndiget til efter aftale med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunen i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse. Bemyndigelsen er ikke på nuværende tidspunkt anvendt.

Det foreslås, at henvisningerne til § 64, stk. 5, 2. pkt., i serviceloven i § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven ændres til § 139, stk. 2, i barnets lov.

Med den foreslåede ændring vil regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov finde tilsvarende anvendelse for politiets bistand efter § 62 l, stk. 1.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bemyndigelsen i § 64, stk. 5, 2. pkt., for social- og boligministeren til efter aftale med justitsministeren at fastsætte regler om politiets bistand til kommunen i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 139, stk. 2. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 1, 3. pkt., i udlændingeloven, således at regler fastsat af social- og boligministeren efter aftale med justitsministeren om politiets bistand ved fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse fortsat finder tilsvarende anvendelse ved fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse efter udlændingeloven. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 139 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 7

Det fremgår af § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 1 og 5, at børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindreårig udlænding er indkvarteret efter § 42 a, stk. 5, kan træffe afgørelse om, at den mindreårige udlænding, hvis denne er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, skal anbringes på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i serviceloven. Det fremgår videre af § 62 l, stk. 10, 1. pkt., i udlændingeloven, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, i serviceloven i § 62 l, stk. 10, 1. pkt., i udlændingeloven ændres til § 43, stk. 1, i barnets lov.

Med den foreslåede ændring vil det være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, der træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets lov, for en uledsaget mindreårig udlænding, der skal anbringes efter § 62 l, stk. 1, i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelsen i servicelovens § 66, stk. 1, om valg af konkret anbringelsessted for børn med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 43, stk. 1. Der er derfor behov for ændring af § 62 l, stk. 10, 1. pkt., i udlændingeloven, således at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en mindreårig uledsaget udlænding er indkvarteret, der træffer afgørelse om konkret anbringelsessted, hvis udlændingen efter § 62 l, stk. 1, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 8

Det fremgår af § 62 m, stk. 1, i udlændingeloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, når betingelserne i § 62 m, stk. 2, i udlændingeloven er opfyldt. Det fremgår af § 62 m, stk. 2, 1. pkt., at delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven alene må anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde den uledsagede mindreårige udlænding fysisk.

Det fremgår af § 62 n, stk. 1, i udlændingeloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 50, nr. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, når betingelserne i § 62 n, stk. 2, i udlændingeloven er opfyldt. Det fremgår af § 62 n, stk. 2, at en sikret døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven alene må anvendes, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos udlændingen, jf. § 62 m, stk. 2, nr. 1-3, i udlændingeloven, og når det er absolut påkrævet for at afværge, at udlændingen skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre, mere lempelige forholdsregler, det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling eller det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Det fremgår af § 62 o, stk. 2, i udlændingeloven, at en særligt sikret afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven alene må anvendes for uledsagede mindreårige udlændinge, når der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 62 n, stk. 2, i udlændingeloven, anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den uledsagede mindreårige udlænding ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til den uledsagede mindreårige udlænding med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af, at udlændingen udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

Det foreslås, at henvisningerne til § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven i § 62 m, stk. 1, § 62 m, stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1 og 2 og § 62 o, stk. 2, i udlændingeloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil der fortsat i §§ 62 m, 62 n og 62 o blive henvist til den bestemmelse i den socialretlige lovgivning, der vedrører delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelsen i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, om delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, sikrede afdelinger og særligt sikrede afdelinger med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås bestemmelsen videreført i barnets lov som § 43, stk. 1, nr. 6, dog således at døgninstitutioner erstattes af børne- og ungehjem, og med en henvisning til § 43, stk. 3, hvorefter børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særlig sikrede afdelinger eller som et opholdssted for børn og unge. Der er derfor behov for ændring af § 62 m, stk. 1 og 2, § 62 n, stk. 1 og 2, og § 62 o, stk. 2 i udlændingeloven, således at der i disse bestemmelser fortsat henvises til den bestemmelse i den socialretlige lovgivning, der vedrører delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 9

Det fremgår af § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, at hvis en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder §§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i serviceloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

§ 46 i serviceloven omhandler formålet med at yde støtte til børn og unge efter loven. Det fremgår af § 46, stk. 1, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, at sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Det fremgår videre af § 46, stk. 2, at støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Endelig fremgår det af § 46, stk. 3, at støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.

I forlængelse heraf fremgår det af § 47, at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.

Det fremgår af § 48, stk. 1, at der inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Det fremgår videre af § 48, stk. 2, at samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Det fremgår dog af stk. 2, at stk. 1 ikke finde anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Det fremgår videre af stk. 3, at myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst. Endelig fremgår det af stk. 4, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

§ 50 i serviceloven handler om den børnefaglige undersøgelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det fremgår videre af stk. 2, at kommunalbestyrelsens undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Af stk. 3 fremgår, at der som led i undersøgelsen skal finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Af stk. 4 fremgår, at kommunalbestyrelsen i sin undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Af stk. 5 fremgår, at kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog. Af stk. 6 fremgår, at undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Efter stk. 7 skal undersøgelsen afsluttes senest fire måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden fire måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Af stk. 8 fremgår, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med undersøgelsen skal vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Af stk. 9 fremgår, at hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen.

Det fremgår af § 50 a, at kommunalbestyrelserne i hver region skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Efter bestemmelsens stk. 2 kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

Det fremgår i forlængelse heraf af § 50 b, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet.

Det fremgår af § 51, at når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden to måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet. Efter stk. 3 kan en afgørelse efter bestemmelsens stk. 1 og 2 træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Efter bestemmelsens stk. 2, kan støtte efter bestemmelsens stk. 3 kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen. Af § 52, stk. 3, nr. 1-7 og 9, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. ; 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet; 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer; 4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud, jf. § 107; 5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7; 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien; 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66; og 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Af § 52, stk. 4, fremgår, at kommunalbestyrelsen under en graviditet skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. § 52, stk. 2, finder anvendelse ved afgørelsen.

Det fremgår af § 53, at samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af § 54, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Det fremgår videre af § 54, stk. 2, at kommunalbestyrelsen under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene. Det fremgår videre af § 54, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte plan for støtten til forældrene i stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Det fremgår af § 54 a, at kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i faserne og afholde møder med den unge, forældrene og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i handleplanen efter § 140.

Det fremgår af § 55, stk. 1, at under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1. Det fremgår endeligt af bestemmelsens stk. 3, at hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vordende forældre har døgnophold, eller på anden måde.

Det fremgår af § 56, at afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Det fremgår af § 58, stk. 1, at hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en sådan afgørelse, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Det fremgår af § 58, stk. 2, at når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7. Af bestemmelsens stk. 3, fremgår, at såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet. Af stk. 5 fremgår, at afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det fremgår af § 59, en indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal omfatte for det første den børnefaglige undersøgelse efter § 50, herunder beskrivelsen af, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 50, stk. 6. For det andet en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant lovgivning. For det tredje den handleplan for anbringelsen efter § 140, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter. For det fjerde barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Det fremgår af § 62, stk. 1, at hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over et år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget. Det fremgår af § 62, stk. 2, at hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over to år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at hvis sagen efter stk. 1 og 2 er indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget. Det fremgår af § 62, stk. 4, at børn og unge-udvalget ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvist kan fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten. Det fremgår af § 62, stk. 5, at børn og unge-udvalget i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter § 58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i tre år, hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i denne periode. De samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten. Endelig fremgår det af § 62, stk. 6, at bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.

Det fremgår af § 63, stk. 1, at hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en sådan afgørelse kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

§ 63 a omhandler anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, når betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Af § 63 a, stk. 2, fremgår, at delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, alene må anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd hos barnet eller den unge, misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Af § 63 a, stk. 3, fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Af § 63 a, stk. 4, fremgår, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.

§ 63 b i serviceloven omhandler anbringelse på sikrede døgninstitutioner. Det fremgår af § 63 b, stk. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt. Af stk. 2, nr. 1-3 fremgår, at en sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 7, alene må anvendes til børn og unge, når det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution. Af § 63 b, stk. 3, fremgår, at hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, hvortil der også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse. Det fremgår af § 63 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.

§ 63 c omhandler anbringelse på en særligt sikret afdeling. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede afdelinger, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Af stk. 2 fremgår, at en særligt sikret afdeling alene må anvendes til børn og unge, når 1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b, stk. 2, 2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og 3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose. Det fremgår af § 63 c, stk. 3, at hvis betingelserne i stk. 2 eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse. Af § 63 c, stk. 4, fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling. Endelig fremgår af § 63 c, stk. 5, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens indehaver.

Det fremgår af § 64, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, § 68 a og § 69, stk. 3, i serviceloven og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyrdes. Det fremgår videre af § 64, stk. 2, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b eller stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Det fremgår af § 64, stk. 3, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår videre af § 64, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Det fremgår af § 64, stk. 5, at politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2-4. Social- og boligministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen. Af § 64, stk. 6, fremgår, at fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad taler imod. Det fremgår af § 64, stk. 7, at fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen. Endelig fremgår af § 64, stk. 8, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Af § 65 fremgår, at Ankestyrelsen af egen drift kan tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt., når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Efter stk. 3 kan Ankestyrelsen endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63, 68 a og 71. Det fremgår af § 65, stk. 4, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og desuden kan bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Det fremgår af stk. 5, at hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1. Endelig fremgår det af § 65, stk. 6, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt.

Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 1-8, at anbringelsessteder for børn og unge kan være almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger eller pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Det fremgår af § 66, stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn. Af § 66, stk. 3, fremgår, at døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommuner, eller af regioner, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.

§ 66 a omhandler plejefamilier. Det fremgår af bestemmelsen, at ved anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilie, der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte. Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefamilie eller en af følgende plejefamilietyper: 1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov; 2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov; eller 3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.

§ 66 b omhandler netværksplejefamilier. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Det følger videre af stk. 2, at den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie. Det fremgår af stk. 3, at afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Af stk. 4 fremgår, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien, ud over godtgørelse for kost og logi efter § 55, stk. 4, skal dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Endvidere følger det af stk. 5, at afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Af stk. 6 fremgår, at en familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven. Endelig fremgår af stk. 7 en bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om godkendelse, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.

Af § 66 c, stk. 1, fremgår, at når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket plejefamilie, en specialiseret plejefamilie eller en netværksplejefamilie, skal den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefamilien efter §§ 9 og 9 a i retssikkerhedsloven sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Videre fremgår af stk. 2, at støtten til plejefamilien skal være intensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet. Efter stk. 3 skal støtten til plejefamilien ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien. Endelig fremgår af stk. 4 en bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier, om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive støtte og om gennemførelse af kursus i det underliggende materiale til Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb forud for udbydelse af dette forløb til plejefamilier.

§ 66 d omhandler faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter. Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og til familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien. Efter bestemmelsens stk. 2 er social- og boligministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Bestemmelserne i § 66 e omhandler anbringelse på eget værelse m.v. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Efter stk. 2 kan afgørelsen om godkendelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Endelig er der i stk. 3 givet en bemyndigelse til social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.

Bestemmelserne i § 66 f omhandler anbringelse på efterskoler m.v. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at hvis en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal den enkelte plads være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Efter stk. 2 kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Efter § 67 er formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66 stk. 1, nr. 6 og 7, at varetage omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.

§ 68 omhandler ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser. Efter bestemmelsens stk. 1 skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, dog undtaget bestemmelserne om efterværn i §§ 76 og 76 a. Efter stk. 2 kan et anbragt barn eller en anbragt ung først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Det følger af stk. 3, at i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest syv dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet. Kommunalbestyrelsen skal efter stk. 4 fastsætte længden af en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder, og længden fastsættes under hensyn til muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge, forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 58 eller 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7. Det fremgår af stk. 5, at hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7. Kommunalbestyrelsen har efter bestemmelsens stk. 6 ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter bestemmelsens stk. 7 afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge. Det fremgår af bestemmelsens stk. 8, at når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget. Det følger af stk. 9, at i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen efter bestemmelsens stk. 10 revidere handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås. Efter bestemmelsens stk. 11 skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter §§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan. Det følger af bestemmelsens stk. 12, at hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan eller relevante dele af en helhedsorienteret plan til den nye opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a. Oversendelse af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren. Endelig fremgår det af § 68, stk. 13, at den nye opholdskommune inden 30 dage fra modtagelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal opdateres.

§ 68 a omhandler videreførte anbringelser. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62 i serviceloven. Det fremgår videre af § 68 a, stk. 2, at for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en sådan videreførelse af en anbringelse, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreførelse af en anbringelse, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke længere er opfyldt. Endelig fremgår det af § 68 a, stk. 4, i serviceloven, at til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder en revideret undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en revideret handleplan eller et revideret forbedringsforløb, en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og barnets eller den unges holdning til videreførelse af anbringelsen.

§ 68 b i serviceloven omhandler kommunens opgaver i forbindelse med et barns anbringelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen eller forbedringsforløbet. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen. Det følger videre af § 68 b, stk. 1, at ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kommunen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov taler imod. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Endelig fremgår det af § 68 b, stk. 4, at forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign.

§ 69 i serviceloven omhandler kommunalbestyrelsens opgaver under et barns anbringelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Efter stk. 2 kræver kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. Det gælder dog efter § 69, stk. 3, at hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen. Efter § 69, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted udarbejde en indstilling, der indeholder den seneste handleplan, barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og øvrige nødvendige oplysninger. Efter § 69, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

Det fremgår af § 70, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, skal vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et forbedringsforløb skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst seks måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Videre følger af § 70, stk. 2, at ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter bestemmelsens stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb. Det fremgår videre, at for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal vurdering og revision af handleplan eller en helhedsorienteret plan og indsats særlig vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Endelig fremgår af § 70, stk. 4, i serviceloven, at hvis der er udarbejdet en plan for støtten til forældrene, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal, senest tre måneder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan.

§ 71 omhandler samvær og kontakt under en anbringelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i bestemmelsens stk. 2-5. Det følger således af § 71, stk. 1, at kommunalbestyrelsen om fornødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter bestemmelsens stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Efter § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Af bestemmelsens stk. 4 fremgår, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Det fremgår videre af § 71, stk. 5, at bestemmelserne i § 71, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter § 50 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet. Efter § 71, stk. 6, i serviceloven kan Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet eller i forbindelse med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet træffe afgørelse efter § 71, stk. 3-5. Det fremgår af § 71, stk. 7, at en afgørelse efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Af § 71, stk. 8, følger, at en afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene alene kan træffes efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Endelig fremgår af § 71, stk. 9, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Det fremgår af § 72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag om gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Videre følger af § 72, stk. 2, i serviceloven, at forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 12 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4. Det fremgår af § 72, stk. 3, at under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand. Endelig fremgår af § 72, stk. 4, at der gælder samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til advokater som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Det fremgår af § 73, stk. 1, i serviceloven, at inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Tilsvarende forpligtelse har kommunalbestyrelsen efter bestemmelsens stk. 2 over for de personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

Af § 74, stk. 1, fremgår, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse i et møde om gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Efter § 74, stk. 2, i serviceloven skal forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse, have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Dette kan for så vidt angår barnet eller den unge undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge. Efter § 74, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 78, stk. 4. Det fremgår af § 74, stk. 4, at til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 75, stk. 3, i serviceloven samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge kræves, at mindst fire af børn og unge-udvalgets fem medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed. Det fremgår af § 74, stk. 5, i serviceloven, at såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse. Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 6, at børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.

§ 75 i serviceloven vedrører foreløbige afgørelser også betegnet som akutafgørelser. Efter bestemmelsens stk. 1 kan formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1 og 3, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan endvidere i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe foreløbige afgørelser efter §§ 63 og 68 a, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår af § 75, stk. 2, at forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse skal have skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand. Efter bestemmelsens stk. 3 skal en foreløbig afgørelse snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt. Det fremgår af § 75, stk. 4, at en afgørelse, der er godkendt efter bestemmelsens stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 eller vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder regnet fra den foreløbige afgørelse. En afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse. Det fremgår af § 75, stk. 5, at direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, dog således at fristerne i bestemmelsens stk. 4, 2. og 3. pkt. finder anvendelse. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3. Af § 75, stk. 6, fremgår, at hvis børn og unge-udvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse efter § 75, stk. 5, i serviceloven skal børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest ti dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 3, senest otte uger efter børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse træffes dog efter §§ 63 og 68 og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Endelig fremgår af § 75, stk. 7, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget eller direktøren for Ankestyrelsen straks skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kapitel 13 i serviceloven består af § 78. Det fremgår af stk. 1 i denne bestemmelse, at ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over tre måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Videre fremgår af bestemmelsens stk. 2, at plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i § 78, stk. 4. Af § 78, stk. 3, fremgår, at det påhviler forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse. Efter § 78, stk. 4, kan børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune. Videre fremgår af bestemmelsens stk. 5, at en afgørelse efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Af § 78, stk. 6, fremgår, at reglerne i bestemmelsens stk. 1-5 ikke gælder i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene. Endelig fremgår af § 78, stk. 7, at døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, kun må oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

§ 101 i serviceloven vedrører stofmisbrugsbehandling. Af § 101, stk. 10, fremgår, at § 101, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3. Af § 101, stk. 9, som der henvises til fremgår, at i forbindelse med tilbud om stofmisbrugsbehandling efter § 101, stk. 1 og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning. Social- og boligministeren er efter § 101, stk. 12, givet bemyndigelse til at fastsætte regler om behandling efter § 101, stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.

§ 140 i serviceloven omhandler handleplaner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille en handleplan. Det fremgår videre af § 140, stk. 2, at en handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Efter § 140, stk. 3, skal en handleplan endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 140, stk. 5, at der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår det af § 140, stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

I forlængelse af § 140 fremgår det af § 140 a, stk. 1, at når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår videre af § 140 a, stk. 2, at den helhedsorienterede plan kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Endelig fremgår det af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-4.

Det personrettede tilsyn er reguleret i servicelovens § 148. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven efter §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn efter § 148 a og socialtilsynsloven. Det fremgår videre af § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Videre fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Endelig fremgår det af § 148, stk. 4, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet i forbindelse med tilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

§§ 156 og 157 i serviceloven indeholder straffebestemmelser. Det fremgår af § 156, at den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil to år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Efter § 157 i serviceloven straffes den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, med bøde.

Kapitel 30 i serviceloven omhandler klage og domstolsprøvelse. Det fremgår af § 166, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller retssikkerhedsloven, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det fremgår videre af, § 166, stk. 2, i serviceloven, at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Af § 167 i serviceloven fremgår, at en række afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Det drejer sig om forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, ungepålæg efter § 57 b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og samvær og kontakt efter § 71, stk. 2. Det fremgår videre af § 167, stk. 2, at i det omfang afgørelsen om uddannelse og behandling eller samvær og kontakt angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Ankestyrelsen. Af § 167, stk. 3, fremgår, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a af barnet eller den unge kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Endelig fremgår af § 167, stk. 4, i serviceloven, at afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 11 og 13, inden den unge fylder 18 år, af den unge kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Endelig indeholder § 172 a i serviceloven en bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med henvisning til konventionen.

Det foreslås, at henvisningerne i § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven til servicelovens §§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a ændres til § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3, og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, § 63, §§ 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94, kapitel 10, §§ 99-100 og 102, kapitel 12, §§ 108-112, 124, 125, 127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i barnets lov.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 46 i serviceloven om formålet med hjælp og støtte til børn vil blive ændret til § 2 i barnets lov. Det fremgår af § 2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hjælp og støtte efter barnets lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, og at hjælp og støtte også kan iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien. Det fremgår videre af § 2, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hjælp og støtte efter barnets lov skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov, med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det fremgår yderligere, at hjælp og støtte vil, i det omfang, det vil være relevant for det enkelte barn eller den enkelte unge, skulle tilrettelægges med henblik på at sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer, blandt andet til at indgå i sociale relationer og netværk, at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel, at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv, samt at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Det fremgår derudover af § 2, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hjælp og støtte skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Det fremgår endelig af § 2, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrundes over for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Bestemmelsen er således ikke identisk med den gældende bestemmelse i § 46 i serviceloven, men det findes, at indsatser for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold efter den socialretlige lovgivning bør have samme formål, som hvad der gælder for børn med lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 47 i serviceloven om inddragelse af familie og netværk vil blive ændret til § 8, stk. 3, i barnets lov. Det fremgår af § 8, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i alle sager skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 48 i serviceloven om børnesamtaler vil blive ændret til § 5, stk. 3 og 4, i barnets lov. Det fremgår af § 5, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unge forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Det fremgår af § 5, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 3 kan undlades, hvis barnet eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnet eller den unges perspektiver skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 48 a i serviceloven om bisidder til børn og unge vil blive ændret til § 6 i barnets lov. Det fremgår af § 6, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter barnets lov, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt. Det fremgår af § 6, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Det fremgår af § 6, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst. Det fremgår af § 6, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50 i serviceloven om børnefaglig undersøgelse vil blive ændret til kapitel 3 i barnets lov, som i stedet vil omfatte afdækning og børnefaglig undersøgelse i forhold til både barnet eller den unge og eventuelle vordende forældre. Det fremgår b.la. af § 18, stk. 1, som er indeholdt i kapitel 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor det må antages, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, skal vurdere, om der er tale om en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets, eller den unges støttebehov, en problemstilling, der kræver afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov eller en problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov. Der vil således ikke med den foreslåede bestemmelse til § 18, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov være krav om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse i alle de tilfælde, hvor det er et krav efter den gældende bestemmelse i § 50 i serviceloven, men der vil skulle foretages en indledende screening og vurdering af behovet for yderligere afdækning.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50 a i serviceloven om kommunalbestyrelsernes oprettelse af et børnehus i hver region og bemyndigelse til, at social- og boligministeren kan fastsætte regler herom vil blive ændret til § 124 i barnets lov. Det fremgår af § 124, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelserne i regionerne skal oprette et børnehus i hver region til udredning af et barns eller en ungs forhold, når barnet har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Det fremgår af § 124, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 50 b i serviceloven om pligten til at anvende et børnehus, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom vil blive ændret til § 125 i barnets lov. Det fremgår af § 125 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller når der er mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 20, benytte det børnehus, kommunen er tilknyttet efter reglerne i § 124.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 51 i serviceloven om muligheden for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse uden samtykke på en institution eller et sygehus vil blive ændret til § 23 i barnets lov. Det fremgår af § 23, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når det må anses for nødvendigt for at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggelse på et sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse vil skulle være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse. Det fremgår af § 23, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og § 52, stk. 4, i serviceloven om foranstaltninger vil blive ændret til §§ 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 32, stk. 2-5, i barnets lov. Det fremgår af § 32, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal træffe afgørelse om en eller flere støttende indsatser, jf. dog § 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign., praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge, familieanbringelse i form af et døgnophold, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 43, eller i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service, støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 43 eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Det fremgår af § 32, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 38-40. Det fremgår af § 32, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved en afgørelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed. Det fremgår af § 32, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller børnefaglig udnersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed. Det fremgår af § 32, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet med samtykke fra forældrene træffe afgørelse om indsatser efter stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 eller 8, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Stk. 4 finder anvendelse ved afgørelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 53 i serviceloven om, at samtykke til anbringelse uden for hjemmet skal omfatte formålet med anbringelsen, vil blive ændret til § 46, stk. 2, i barnets lov. Det fremgår af § 46, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet med anbringelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 54 i serviceloven om støtte til forældre, hvis barn er anbragt uden for hjemmet, vil blive ændret til §§ 75-78, der indgår i kapitel 7 i barnets lov. Det fremgår af § 75 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i barnets lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 76 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældremyndighedsindehaveren efter § 32, § 75 eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Det fremgår af § 77, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75 eller 76, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene. i forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn eller en ung, der har søskende under atten år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en plan efter § 77, stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75 eller 76, jf. § 77, stk. 2. Det fremgår af § 77, stk. 3, at uanset at betingelserne i § 77, stk. 2, er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, undlade at udarbejde en plan efter § 77, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan for støtten til forældrene. Det fremgår af § 78 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte plan for støtten til forældrene, jf. § 77, stk. 1, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre, jf. § 110, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 54 a i serviceloven om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, vil blive ændret til § 127 i barnets lov. Det fremgår af § 127, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. Det fremgår af § 127, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i sanktionens faser og afholde møder med den unge, forældrene og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i barnets plan, jf. §§ 91-92, ungeplanen, jf. §§ 108-109, eller den helhedsorienterede plan, jf. § 110.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 55, stk. 1-3, i serviceloven om de ydelser, der skal gives under et døgnophold, vil blive ændret til § 45 i barnets lov. Det fremgår af § 45, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnet, den unge eller de vordende forældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under en familieanbringelse efter § 32, stk. 1, nr. 6, et døgnophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, eller § 46, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov eller et døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 45, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved særlige behov kan der foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling. Det fremgår af § 45, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at et støtteophold, jf. 32 som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 56 i serviceloven om iværksættelse af foranstaltninger uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, vil blive ændret til § 37 i barnets lov. Det fremgår af § 37 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så vidt angår behandling af barnet eller den unge, uanset at forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 58, stk. 1-3 og 5, i serviceloven om anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke, vil blive ændret til § 47, stk. 1-4, i barnets lov. Det fremgår af § 47, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpasnings-problemer hos barnet eller den unge. Det fremgår af § 47, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at der kun kan træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 47, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter § 58, stk. 1, selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 46, stk. 1, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det. Det fremgår af § 47, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en ung, der er fyldt femten år, uden for hjemmet, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, og at forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke til anbringelsen, hvis den unge samtykker. Det er et krav, at anbringelsen må anses at være af væsentlig betydning for den unges særlige behov, og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 59 i serviceloven om, hvad en indstilling om anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke skal indeholde, vil blive ændret til § 51, stk. 1, i barnets lov. Det fremgår af § 51, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49 skal omfatte den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20, herunder beskrivelsen af, at betingelserne i §§ 47 eller 49 er opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 22, stk. 5, en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for det kommende barn, barnet eller den unge og at tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant lovgivning, barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, samt en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter og barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 62 i serviceloven om opretholdelsen af en anbringelse af et barn uden for hjemmet, vil blive ændret til § 50, stk. 1-6, i barnets lov. Det fremgår af § 50, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis barnet eller den unge fortsat skal være anbragt uden for hjemmet ud over ét år fra, at børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter § 47, skal udvalget træffe fornyet afgørelse herom, jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 50, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling efter stk. 1 i stedet to år. Det fremgår af § 50, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Det fremgår af § 50, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet tvivl om hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis et eller to år senere. Det fremgår af § 50, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 undtagelsesvis kan fastsætte en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og at hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For endnu ufødte børn og børn under et år, kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til tre år. Det fremgår af § 50, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 151, stk. 3.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63 i serviceloven om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling af et barn uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, vil blive ændret til § 40 i barnets lov. Det fremgår af § 40 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63 a i serviceloven om anbringelse af et barn på en delvis lukket døgninstitution eller afdeling, vil blive ændret til § 61 i barnets lov. Det fremgår af § 61, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46 og 47, på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd hos barnet eller den unge, misbrugsproblemer hos barnet eller den unge, eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Det fremgår af § 61, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, i serviceloven om anbringelse af et barn på en sikret døgninstitution, vil blive ændret til § 62, stk. 1, 3 og 4, i barnets lov. Det fremgår af § 62, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46 og 47, på en sikret døgninstitution, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution. Det fremgår af § 62, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3 eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgninstitution, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen, træffe midlertidig beslutning om overførsel af barnet eller den unge til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Det fremgår af § 62, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en sikret døgninstitution.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 63 c i serviceloven om anbringelse af et barn på en særligt sikret afdeling, vil blive ændret til § 63 i barnets lov. Det fremgår af § 63, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. forslagets §§ 46 og 47, på en særligt sikret afdeling, hvis følgende betingelser er opfyldte: Der foreligger et grundlag for anbringelse på en sikret døgninstitution efter forslagets § 62, stk. 1; Anbringelse på en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold på en sikret døgninstitution uforsvarligt; og der, hvis barnet eller den unge har en psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose. Det fremgår af § 63, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er betingelserne i stk. 1 eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børne- og ungeudvalget til afgørelse, jf. stk. 1, i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse. Det fremgår af § 63, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyndighedsindehaveren.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 64 i serviceloven om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af et barn uden for hjemmet og herunder afgang til hjemmet, vil blive ændret til § 139 i barnets lov. Det fremgår af § 139, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 23, 39, 40 og 47, § 100, stk. 1, § 67 og § 98, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyrdes. Det fremgår af § 139, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe et barn eller en ung til det sted, hvor et børne- og ungepålæg skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 40, eller det sted, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Det fremgår af § 139, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 98, stk. 4, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 139, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, når følgende kriterier er opfyldt, kan træffe afgørelse om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum mod behørig legitimation og uden retskendelse; adgangen til hjemmet sker som led i børnefaglige undersøgelse efter § 20 eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Det fremgår af § 139, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2-4. Det fremgår af § 139, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad taler imod. Det fremgår af § 139, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at fuldbyrdelse af en afgørelse omfattet af stk. 3, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen. Det fremgår af § 139, stk. 8, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen. Det fremgår af § 139, stk. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen efter stk. 5.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 65 i serviceloven om Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, vil blive ændret til §§ 151 og 152 i barnets lov. Det fremgår af § 151, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen af egen drift kan tage sager op om støtte efter barnets lov til børn og unge, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, jf. dog stk. 5 og 6. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser efter kapitel 3-7 og kapitel 9-12 i barnets lov. Det fremgår af § 151, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen kan træffe foreløbige afgørelser om indsatser efter § 32, § 35, stk. 4 og 5, og § 46, hvis der er behov herfor, og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang. Det fremgår af § 151, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse efter §§ 23, 40, 47, 67, 104 og 105. Det fremgår af § 151, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre en afgørelse efter stk. 1-3 og kan bestemme, at afgørelsen skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Det fremgår af § 151, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt. Det fremgår af § 151, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsen ikke kan træffe en foreløbig afgørelse efter § 46, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 1. pkt. og om afgørelser efter stk. 2, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det fremgår af § 152 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at borgere, fagpersoner eller andre, der har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter § 151, stk. 1.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, i serviceloven om anbringelsessteder for børn, vil blive ændret til § 43 i barnets lov. Det fremgår af § 43, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder: almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, børne- og ungehjem, jf. stk. 3, og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Det fremgår af § 43, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, i barnets lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1, eller efter § 5 i socialtilsynsloven. Det fremgår af § 43, stk. 3, børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger eller som et opholdssted for børn og unge. Det fremgår af § 43, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at døgninstitutioner efter § 43, stk. 3, kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 a i serviceloven om valg og typer af plejefamilier, vil blive ændret til §§ 55 og 57 i barnets lov. Det fremgår af § 55 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilietype efter §§ 57 og 58 og den konkrete plejefamilie, der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge. Det fremgår af § 57 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at et barn eller en ung kan anbringes i en af følgende plejefamilietyper: almene plejefamilier, familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov; forstærkede plejefamilier, familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov; eller specialiserede plejefamilier, familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 b i serviceloven om netværksplejefamilier, vil blive ændret til §§ 58 og 59 i barnets lov. Det fremgår af § 58, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge. Det fremgår af § 58, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Det fremgår af § 58, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelse om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det fremgår af § 58, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven. Det fremgår af § 58, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier. Det fremgår af § 59, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien efter § 58, stk. 1, skal ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 197, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af § 59, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at netværksplejefamilien kan frabede sig kompensation efter stk. 1. Det fremgår af § 59, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det fremgår af § 59, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 c i serviceloven om efteruddannelse og supervision m.v. til plejefamilier, vil blive ændret til § 56 i barnets lov. Det fremgår af § 56, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det fremgår af § 56, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at støtten til plejefamilien efter stk. 1, skal være intensiv i det første år, plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet. Det fremgår af § 56, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at støtten til plejefamilien efter stk. 1, skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien. Det fremgår af § 56, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier, om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en anbringelse, plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive støtte og om gennemførelse af kursus.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 d i serviceloven om faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter vil blive ændret til § 60 og § 74, stk. 2, i barnets lov. Det fremgår af § 60, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det fremgår af § 60, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om faglig støtte til netværksplejefamilier. Det fremgår af § 74, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 e i serviceloven om anbringelse på egne værelser m.v., vil blive ændret til § 65 i barnets lov. Det fremgår af § 65, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge.

Det fremgår af § 65, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelse om godkendelse efter stk. 1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 66 f i serviceloven om anbringelse på en efterskole m.v., vil blive ændret til § 66 i barnets lov. Det fremgår af § 66, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling, der har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter §§ 46 eller 47, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal være godkendt som konkret egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge. Det fremgår af § 66, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 67 i serviceloven om formålet med en anbringelse, vil blive ændret til § 44 i barnets lov. Det fremgår af § 44 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at formålet med indsatsen på børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6, er at varetage omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge. Børne- og ungehjem skal så vidt muligt arbejde målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 i serviceloven om ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser vil blive ændret til §§ 99, 100, 102, 111 og 112 i barnets lov. Det fremgår af § 99 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at indsatser efter §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 114, 115 og 120. Det fremgår af § 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste. Det fremgår af § 100, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge, forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 32, og kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47 eller 67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 46. Det fremgår af § 100, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67. Det fremgår af § 100, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere barnets plan, jf. §§ 91 og 92, ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås. Det fremgår af § 102, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 46, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest syv dage efter anmodningen fremsættes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive hjemgivet. Det fremgår af § 102, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten. Det fremgår af § 102, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter følgende bestemmelser; § 47, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller § 67, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge. Det fremgår af § 102, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 47 eller § 67, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. § 100, stk. 1, hvis der er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børne- og ungeudvalget, jf. §§ 47 eller 67. Det fremgår af § 102, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal umiddelbart orientere børne- og ungeudvalget om afgørelser om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter §§ 47 eller 67. Det fremgår af § 111, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år skal træffe afgørelse om efterværnsindsatser til den unge efter §§ 113-121. Det fremgår af § 111, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, i samarbejde med den unge skal have revideret ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan, herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold. Det fremgår af § 111, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1, udarbejde en ungeplan, jf. § 108. Det fremgår af § 112, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede ungeplan eller relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 111, stk. 2, til den nye opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om indsatser efter §§ 119-121. Det fremgår af § 112, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at oversendelse af ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan skal ske med samtykke fra den unge. Det fremgår af § 112, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den nye opholdskommune skal inden 30 dage fra modtagelsen af ungeplanen efter stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for indsatser efter §§ 113-116 og §§ 117-118, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksættes. Hvis der iværksættes indsatser efter §§ 113-118, skal ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan opdateres, jf. § 108.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 a i serviceloven om videreført anbringelse vil blive ændret til § 67 i barnets lov. Det fremgår af § 67, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 68, stk. 2, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at betingelserne i § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt. Det fremgår af § 67, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når der er truffet afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, skal børne- og ungeudvalget ikke træffe afgørelse efter § 50 om opretholdelse af anbringelsen. Det fremgår af § 67, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.

Det fremgår af § 67, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder en revideret børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 20 i barnets lov eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en revideret barnets plan, jf. § 91, eller ungeplan, jf. § 108, eller et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en psykologisk helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog, og barnets eller den unges holdning til en permanent anbringelse.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 68 b i serviceloven om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelse, herunder om at træffe valg om konkret anbringelsessted, vil blive ændret til § 52 og § 53, stk. 1 og 3, i barnets lov. Det fremgår af § 52, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 52, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved valg af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4, er mest hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov taler imod. Det fremgår af § 52, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Det fremgår af § 52, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at samtidig med valg af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen tage stilling til barnets eller den unges skolegang. Det fremgår af § 52, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, om anbringelsen forud for anbringelsen. Det fremgår af § 53, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, så vidt muligt inden en anbringelse, skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Det fremgår af § 53, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen efter behov kan dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lignende.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 69 i serviceloven om kommunens opgaver under anbringelsen, vil blive ændret til §§ 97 og 98, § 100, stk. 2, og § 106 i barnets lov. Det fremgår af § 97, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, overtager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge. Det fremgår af § 97, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal på baggrund af den løbende opfølgning, jf. §§ 95 og 96, og det personrettede tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 156, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Det fremgår af § 98, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, jf. dog stk. 4. Det fremgår af § 98, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændret anbringelsessted. Det fremgår af § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år. Det fremgår af § 98, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.

Det fremgår af § 98, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde den seneste barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller ungeplan, jf. § 108, barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. § 4, stk. 3, en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, og en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 2. Det fremgår af § 100, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse. Det fremgår af § 106 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændret samvær.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 70 i serviceloven om vurdering og revision af indsatsen og handleplanen under en anbringelse, vil blive ændret til §§ 79, 95, 96 og 129 og § 156, stk. 5, i barnets lov. Det fremgår af § 79, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere en udarbejdet plan for støtten til forældrene efter §§ 77 eller 78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og stk. 3. Det fremgår af § 79, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet skal tilbyde en revision af planen. Det fremgår af § 79, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis kommunalbestyrelsen har foretaget en revision efter stk. 1 eller stk. 2, skal kommunalbestyrelsen herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 95, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de vordende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114, 115 og 120. Det fremgår af § 95, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at opfølgningen efter stk. 1 første gang skal finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter når afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse af barnets behov efter §§ 19 eller 20 er afsluttet eller tre måneder efter iværksættelse af indsatsen. Det fremgår af § 95, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene. Det fremgår af § 95, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning skal vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 eller 20. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller ungeplan, jf. § 108, eller revidere relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 95, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at vurderingen, jf. stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. §§ 92, 108 eller 110, eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb. Det fremgår af § 95, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det fremgår af § 96, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er barnet eller den unge anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 skal den løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 156, stk. 2 og 5, og skal ske efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Det fremgår af § 96, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er barnet eller den unge anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet, jf. § 95, stk. 4-5, ske med udgangspunkt i resultatet af den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20, eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 129, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal vurdering og revision af barnets plan eller ungeplanen, jf. § 95, stk. 4 og 5, og § 96, stk. 2, og indsatsen særligt vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det fremgår af § 129, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at det senest i forbindelse med den første vurdering af planen skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Det fremgår af § 156, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at tilsynet efter § 156, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 71 i serviceloven om samvær og kontakt under en anbringelse vil blive ændret til §§ 103-105 og 107, der indgår i kapitel 12 i barnets lov. Det fremgår af § 103, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under en anbringelse uden for hjemmet. Barnet eller den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v. Det fremgår af § 103, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnet eller den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge eller om at få suspenderet samværet med forældre eller netværk i en periode. Det fremgår af § 103, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb. Det fremgår af § 103, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets eller den unges hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Det fremgår af § 103, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at samvær og kontakt, der er aftalt eller fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og 105. Det fremgår af § 104, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og dennes familie og netværk ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyntagen til barnets eller den unges tryghed, trivsel og eventuelle behov for støtte, herunder som følge af en eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på barnets eller den unges ønsker, jf. § 103, stk. 1 og 2, samt på at understøtte, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Det fremgår af § 104, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen om fornødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder barnets eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Det fremgår af § 104, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson. Det fremgår af § 104, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspendere samvær mellem barnet eller den unge og forældre eller netværk i en afgrænset periode. Det fremgår af § 104, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at der ikke efter stk. 2 og 4 kan træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end 1 gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børne- og ungeudvalget efter § 105. Det fremgår af § 105, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, eller at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Det fremgår af § 105, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Det fremgår af § 107 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at §§ 104 og 105 finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en den børnefaglige undersøgelse efter § 20 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 125, jf. § 23, stk. 1 og 2, i barnets lov eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 72 i serviceloven om advokatbistand og aktindsigt m.v. i forbindelse med en række foranstaltninger, herunder anbringelse af et barn uden samtykke, vil blive ændret til § 140 i barnets lov. Det fremgår af § 140, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand, når der træffes afgørelse efter følgende bestemmelser gennemførelse af en undersøgelse efter § 23, anbringelse uden for hjemmet efter § 47, opretholdelse af en anbringelse efter § 50, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 41, anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk. 1, anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 og 2, videreførelse af en anbringelse efter § 67, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4, ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det fremgår af § 140, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 42, stk. 4. Det fremgår af § 140, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105, og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand. Det fremgår af § 140, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 73 i serviceloven om partshøring, vil blive ændret til § 141 i barnets lov. Det fremgår af § 141, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse i en sag efter § 140, skal gøre forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Det fremgår af § 141, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for de personer, der er nævnt i § 140, stk. 2 og 3, for så vidt angår de i disse bestemmelser nævnte afgørelser.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 74 i serviceloven, om hvilke afgørelser børn og unge-udvalget træffer afgørelse om i et møde, vil blive ændret til § 142 i barnets lov. Det fremgår af § 142, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget træffer i et møde afgørelse efter følgende bestemmelser gennemførelse af en undersøgelse efter § 23, anbringelse uden for hjemmet efter § 47, opretholdelse af en anbringelse efter § 50, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 41, anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk. 1, anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 og 2, videreførelse af en anbringelse efter § 67, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4, ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105, flytning eller hjemtagelse efter § 42, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, eller brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det fremgår af § 142, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at inden børne- og ungeudvalget træffer afgørelse, skal forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børne- og ungeudvalget. Dette kan dog, for så vidt angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er under 10 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge. Det fremgår af § 142, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 105 og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, når afgørelsen vedrører den pågældende forælder. Stk. 2 finder ligeledes tilsvarende anvendelse for plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 42, stk. 4. Det fremgår af § 142, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer skal stemme for vedtagelse af en afgørelse efter §§ 23, 41, 47 og 50, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, § 105, og § 143, stk. 4, og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Afgørelser efter § 42, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed. Det fremgår af § 142, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at såfremt dommeren ikke er enig i børne- og ungeudvalgets afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse. Det fremgår af § 142, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal underrette Ankestyrelsen, hvis børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67, og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed i børne- og ungeudvalget. Er barnet eller den unge allerede anbragt, opretholdes anbringelsen under Ankestyrelsens behandling af sagen. Det fremgår af § 142, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 75 i serviceloven om akutafgørelser vil blive ændret til § 143 i barnets lov. Det fremgår af § 143, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 23, 40 og 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. , og § 105 i barnets lov og § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Det fremgår af § 143, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 40, § 42, stk. 4, og § 105 i barnets lov, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår af § 143, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter, jf. § 140, inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse skal have skriftlig meddelelse om afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til vederlagsfri advokatbistand. Det fremgår af § 143, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2 skal snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt. Det fremgår af § 143, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en afgørelse, der er godkendt efter stk. 4, har gyldighed i en måned. En afgørelse efter § 23 i barnets lov eller efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse efter § 42, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse. Det fremgår af § 143, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1-3, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de frister, der er nævnt i § 143, stk. 5, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i § 143, stk. 4. Det fremgår af § 143, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis børne- og ungeudvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden en måned træffer afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 6, skal børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter § 151, stk. 3, senest otte uger efter børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 40 og 100 i barnets lov og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 143, stk. 8, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1 og 2, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. stk. 6, straks skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel 13 i serviceloven om private pasningsordninger uden offentligt tilskud, der alene indeholder § 78 om privat døgnpleje, vil blive ændret til § 42 i barnets lov. Det fremgår af § 42, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Det fremgår af § 42, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4. Det fremgår af § 42, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at det påhviler forældremyndighedsindehaveren at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse. Det fremgår af § 42, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune. Det fremgår af § 42, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at reglerne i stk. 1-4 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene. Det fremgår af § 42, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 101, stk. 10 og 12, i serviceloven om gavekort til stofmisbrugsbehandling, vil blive ændret til § 34 i barnets lov. Det fremgår af § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan anvende gavekort som led i social behandling af en ung med et stofmisbrug, der får behandling efter § 33, i et tilbud efter § 32, stk. 1, eller § 43 med henblik på at fastholde den unge i behandlingen. Det fremgår af § 34, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at med gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning. Det fremgår af § 34, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at gavekort efter stk. 1 kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det fremgår af § 34, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af gavekort efter stk. 1.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140, stk. 1-3, 5 og 6, i serviceloven om handleplaner, vil blive ændret til §§ 91, 92 og 94 barnets lov om barnets plan, og til §§ 108 og 109 om ungeplanen. Det fremgår af § 91, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om indsatser efter § 32, stk. 1, skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog § 108. Planen skal i givet fald foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsats. Det fremgår af § 91, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en barnets plan. Planen skal foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om anbringelse. Hvis anbringelsen sker uden samtykke, jf. § 47, skal planen dog foreligge, når der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 91, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn i familien. Den samlede barnets plan skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Det fremgår af § 92, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, jf. § 32, stk. 3. Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene. Det fremgår af § 92, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at barnets plan skal tage udgangspunkt i den valgte indsats. Hvis der er foretaget en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 18 eller 20, skal barnets plan desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Det fremgår af § 92, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal barnets plan angive, hvilke former for støtte der skal iværksættes for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 94 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33, og der er udarbejdet en barnets plan efter § 91 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af barnets plan eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Det fremgår af § 108, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde; når en ung, der har en barnets plan efter § 91 fylder 16 år, når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år, når der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121 for en ung over 16 år, som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1, eller når der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121. Det fremgår af § 108, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan, medmindre særlige forhold taler imod. Det fremgår af § 108, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en ungeplan skal foreligge senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen. Det fremgår af § 108, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal planen udarbejdes før, der træffes afgørelse om indsats, jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 109, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov, overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, og kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene. Det fremgår af § 109, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Det fremgår af § 109, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. §§ 91-92, hvis der er udarbejdet en sådan. Hvis der er foretaget en afdækning eller undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 18 eller 20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Det fremgår af § 109, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal en ungeplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden for hjemmet, og i tiden efter den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 109, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33, og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140 a i serviceloven om helhedsorienterede planer vil blive ændret til § 110 i barnets lov. Det fremgår af § 110, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. §§ 91 og 92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan vedrører de indsatser, der iværksættes efter denne lov, samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller en ungeplan, jf. §§ 108 og 109.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 148 i serviceloven om det personrettede tilsyn, vil blive ændret til § 156, stk. 1, 2 og 4, i barnets lov. Det fremgår af § 156, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 9, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157 og lov om socialtilsyn. Det fremgår af § 156, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie. Det fremgår af § 156, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 156 i serviceloven om straf for at tilskynde eller hjælpe et barn, der er anbragt uden for hjemmet, til at undvige, eller holde den undvegne skjult, vil blive ændret til § 209 i barnets lov. Det fremgår af § 209 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil to år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 157 i serviceloven om straf for at anbringe eller modtage et barn eller en ung i pleje eller fjerne et barn eller en ung fra familiepleje i strid med serviceloven, vil blive ændret til § 210 i barnets lov. Det fremgår af § 210 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel 30 i serviceloven om klage og domstolsprøvelse, vil blive ændret til §§ 144-150 i barnets lov. Det fremgår af § 144 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter barnets lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven, medmindre andet er fastsat i barnets lov eller i retssikkerhedsloven.

Det fremgår af § 145, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven; indsatser efter § 32, stk. 1, anbringelse uden for hjemmet efter § 46, ungepålæg efter § 39, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2, samvær og kontakt efter § 104, stk. 2, og ungestøtte efter §§ 114 og 115 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. Det fremgår af § 145, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i det omfang afgørelsen efter § 145, stk. 1, nr. 5 og 7, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen. Det fremgår af § 145, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 6 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Det fremgår af § 146, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142, kan indbringes for Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 143, stk. 4, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget. Det fremgår af § 146, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Afgørelser efter § 105 i barnets lov og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4. Det fremgår af § 146, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at indbringelse af en afgørelse for Ankestyrelsen ikke hindrer iværksættelse af afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af § 146, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge op, jf. § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse efter § 151, stk. 3. Det fremgår af § 146, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Det fremgår af § 147, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at Ankestyrelsens afgørelser efter § 146 og § 151, stk. 3, ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræves forelagt for retten. Det fremgår af § 147, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Det fremgår af § 148, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at byretten under hovedforhandlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Det fremgår af § 148, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i dette kapitel. Det fremgår af § 148, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at som parter anses forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten. Det fremgår af § 148, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Det fremgår af § 148, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Det fremgår af § 148, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

Det fremgår af § 149 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at byrettens afgørelse ikke kan indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen.

Det fremgår af § 150, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at de sagkyndige, der er nævnt i § 148, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige. Det fremgår af § 150, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at beskikkelse gælder for fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år. Det fremgår af § 150, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Det fremgår af § 150, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages, som efter §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 172 a i serviceloven om Haagerkonventionen, vil blive ændret til § 155 i barnets lov. Det fremgår af § 155 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til at opkræve betaling for foranstaltninger, der er truffet med henvisning til konventionen.

Der henvises i øvrigt til § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3, og 5-8, § 32, stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, § 63, §§ 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91-92 og 94, kapitel 10, §§ 99-100 og 102, kapitel 12, §§ 108-112, 124, 125, 127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 10

Det fremgår af § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven, at hvis en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år, der ikke har lovligt ophold, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i serviceloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Kapitel 12 i serviceloven omhandler tilbud til unge fra 18 til 22 år og indeholder to bestemmelser, §§ 76 og 76 a. Det fremgår af § 76, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter § 76, stk. 2-5, til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Det fremgår videre, af § 76, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Efter § 76, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, træffe afgørelse om, at døgnophold på et anbringelsessted opretholdes, at udpege en fast kontaktperson for den unge, at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted og at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Det fremgår videre af § 76, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter § 76, stk. 2 og 3, kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller støtte er ophørt og behovet herfor opstår igen. Efter § 76, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold. Efter § 76, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold. Efter § 76, stk. 7, skal tilbud efter § 76, stk. 2-6, ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Endelig fremgår af § 176, stk. 8, at kommunalbestyrelsen i det omfang det er muligt, skal sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter § 76, stk. 3, eller § 76 a, stk. 2, i serviceloven.

Efter § 76 a i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp efter § 76 a, stk. 2 og 3, til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Af § 76 a, stk. 2, fremgår, at for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnopholdet opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i § 76 a, stk. 1 være opfyldt. Endelig fremgår det af § 76 a, stk. 3, at opretholdelse af et døgnophold efter § 76 a, stk. 2, skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.

§ 140 i serviceloven omhandler handleplaner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille en handleplan. Det fremgår videre af § 140, stk. 2, at en handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Efter § 140, stk. 3, skal en handleplan endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 140, stk. 5, at der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår det af § 140, stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

I forlængelse af § 140 fremgår det af § 140 a, stk. 1, at når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår videre af § 140 a, stk. 2, at den helhedsorienterede plan kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Endelig fremgår det af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-4.

Det personrettede tilsyn er reguleret i servicelovens § 148. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven efter §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn efter § 148 a og socialtilsynsloven. Det fremgår videre af § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Videre fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Endelig fremgår det af § 148, stk. 4, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet i forbindelse med tilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Kapitel 30 i serviceloven vedrører klage og domstolsprøvelse, herunder af børn og unge-udvalgets afgørelser om bl.a. anbringelse. Det fremgår således af § 166, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller i retssikkerhedsloven, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. I § 167 er fastsat, at en række afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Det drejer sig om følgende afgørelser efter serviceloven: Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3; ungepålæg efter § 57 b; hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2; valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1; behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1; og samvær og kontakt efter § 71, stk. 2. Det fremgår videre af § 167, stk. 2, at i det omfang afgørelsen om behandling og uddannelse m.v. eller samvær og kontakt angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Ankestyrelsen. Endelig fremgår af § 167, stk. 2, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a i serviceloven af barnet eller den unge kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. § 168 i serviceloven vedrører klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. § 168 indeholder endvidere bestemmelser om klagefrist, afvisningsgrunde, den klageberettigede kreds, opsættende virkning, advokatbistand, vejledning om aktindsigt, mødebehandling og dækning af transportudgifter. Endelig indeholder kapitel 30 i §§ 169-172 bestemmelser om domstolsprøvelse, herunder deltagelse af sagkyndige og mulighed for at indbringe byrettens dom for landsretten.

Det foreslås, at henvisningerne i § 62 x, stk. 2, i udlændingeloven til kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i serviceloven ændres til §§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i barnets lov.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel 12 i serviceloven om tilbud til unge fra 18 til 22 år vil blive ændret til §§108-110 og 113-121 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Disse bestemmelser omhandler ungestøtte og overgangen til voksenlivet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140, stk. 1-3, 5 og 6, i serviceloven om handleplaner, vil blive ændret til §§ 108 og 109 om ungeplanen i barnets lov. Det fremgår af § 108, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde; når en ung, der har en barnets plan efter § 91 fylder 16 år, når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år, når der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121 for en ung over 16 år, som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1, eller når der iværksættes støtte efter §§ 113-116 og §§ 117-121. Det fremgår af § 108, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan, medmindre særlige forhold taler imod. Det fremgår af § 108, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en ungeplan skal foreligge senesttre3 måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen. Det fremgår af § 108, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal planen udarbejdes før, der træffes afgørelse om indsats, jf. § 51, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 109, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov, overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, og kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene. Det fremgår af § 109, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Det fremgår af § 109, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. §§ 91 og 92, hvis der er udarbejdet en sådan. Hvis der er foretaget en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19 eller 20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf. Det fremgår af § 109, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, skal en ungeplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden for hjemmet, og i tiden efter den unges hjemgivelse. Det fremgår af § 109, stk. 5, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33, og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 140 a i serviceloven om helhedsorienterede planer vil blive ændret til § 110 i barnets lov. Det fremgår af § 110, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at ungeplanen, jf. §§ 108 og 109, erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at de elementer af barnets plan, jf. §§ 91 og 92, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Det fremgår af § 110, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at den helhedsorienterede plan vedrører de indsatser, der iværksættes efter denne lov, samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en barnets plan, jf. §§ 91 og 92, eller en ungeplan, jf. §§ 108 og 109.

Det fremgår, at det med § 113, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indsatser efter §§ 114 og 115 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og den unge har samtykket. Det fremgår videre, at det med § 113, stk. 2, foreslås, at indsatsen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

Det fremgår, at det med § 114, stk. 1, foreslås, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om; at døgnophold, jf. § 45, på et anbringelsessted, jf. § 43, opretholdes, at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, at etablere en udslusningsordning, jf. § 45, i det hidtidige anbringelsessted, og at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Det fremgår videre, at det med § 114, stk. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, i barnets lov eller § 13, stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, opretholdes efter det fyldte 18. år.

Det fremgår af § 115, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 47 eller § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en udpeget fast kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Hvis den unges døgnophold opretholdes efter § 114, stk. 1, nr. 1, tilbydes dog ikke en kontaktperson. Det fremgår af § 115, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 46 i barnets lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, og som ikke tilbydes opretholdelse af døgnopholdet efter § 114, stk. 1, nr. 1, en kontaktperson frem til det fyldte 19. år.

Det fremgår af § 116, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at indsatser efter § 114 kan tildeles eller genetableres indtil den unges fyldte 23. år i følgende situationer; den unge fortryder tidligere at have afvist indsatser, og behovet fortsat er til stede, den unges situation ændrer sig, så der opstår et behov for støtte, eller indsatsen er ophørt, jf. § 117, og behovet for støtte opstår igen.

Det fremgår af § 117 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at indsatser efter §§ 114 og 115 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Det fremgår af § 118 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen, i det omfang det er muligt, skal sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes indsatser efter § 114, stk. 1, eller § 120.

Det fremgår af § 119, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indsatser efter § 120 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge har samtykket. Det fremgår af § 119, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at støtten skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste bolig.

Det fremgår af § 120, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 5 i barnets lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 32, opretholdes. Det fremgår af § 120, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved.

Det fremgår af § 121 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at opretholdelse af døgnophold efter § 119, stk. 1, skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til § 148 i serviceloven om det personrettede tilsyn, vil blive ændret til § 156, stk. 1-4, i barnets lov. Det fremgår af § 156, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 9, stk. 1, i barnets lov. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157 og socialtilsynsloven. Det fremgår af § 156, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie. Det fremgår af § 156, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at § 156, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for børn og unge, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår af § 156, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter § 156, stk. 1 og 3, i barnets lov bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Den foreslåede ændring betyder, at henvisningen til kapitel 30 i serviceloven om klage og domstolsprøvelse vil blive ændret til §§ 144-150 i barnets lov. De foreslåede bestemmelser i §§ 144-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov er en videreførelse af bestemmelserne i kapitel 30 i barnets lov, for så vidt angår de afgørelser der efter gældende ret træffes efter serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge. Det fremgår således af § 144 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter barnets lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven, medmindre andet er fastsat i barnets lov eller i retssikkerhedsloven. Videre fremgår af § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at en række afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Det drejer sig om følgende afgørelser efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov: Indsatser efter § 32, stk. 1; anbringelse uden for hjemmet efter § 46; ungepålæg efter § 40; hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1; valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1; behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2; samvær og kontakt efter § 104, stk. 2, og ungestøtte efter §§ 114 og 115 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. Det følger af § 145, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at i det omfang afgørelsen om behandling og uddannelse m.v. eller om samvær og kontakt angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endelig fremgår af § 145, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 5 af barnet eller den unge kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.

§ 146 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrører klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget. Af § 146, stk. 1, fremgår, at klagefristen er fire uger, dog kan en klage ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget. Efter § 146, stk. 2, 1. pkt., kan børne- og ungeudvalgets afgørelser indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Efter § 146, stk. 3, tillægges en klage ikke opsættende virkning, dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Efter § 146, stk. 4, finder bestemmelserne i §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, om advokatbistand, vejledning om aktindsigt og mulighed for at udtale sig tilsvarende anvendelse. Efter § 146, stk. 6, har forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, i forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen. §§ 147-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrører domstolsprøvelse. Efter § 147, stk. 1, kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 146 ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten. Det fremgår videre af § 147, stk. 2, at hvis Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse. § 148 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrører byrettens behandling af sagen. Det fremgår af § 148, stk. 1, at byretten under hovedforhandlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i dette kapitel. Efter stk. 3 anses som parter forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten. Efter § 148, stk. 4, kan retten bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre, og efter stk. 5 må der ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Det fremgår af § 148, stk. 6, at ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke. Efter § 149 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov kan byrettens afgørelse ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen. § 150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vedrører de sagkyndige retsmedlemmer. Efter bestemmelsens stk. 1 beskikkes de sagkyndige af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige. Efter stk. 2 gælder beskikkelse for fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år. Efter bestemmelsens stk. 3 kan ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 4, at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages, som efter §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 11

Det fremgår af § 62 y, stk. 2, i udlændingeloven, hvis en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år meddeles opholdstilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i serviceloven.

Det fremgår videre af § 62 y, stk. 3, i udlændingeloven, at afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i serviceloven, der er iværksat efter § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven skal træffes af kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, efter integrationslovens § 10, senest to måneder efter at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.

Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 62 y, stk. 2 og 3, i udlændingeloven ændres til barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil en afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x i udlændingeloven for det første gælde indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter barnets lov, når den mindreårige udlænding er meddelt opholdstilladelse.

For det andet vil de foreslåede ændringer betyde, at der i § 62 y, stk. 3, henvises til afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven vedrørende hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Der er derfor behov for ændring af § 62 y, stk. 2 og 3, i udlændingeloven, således at der henvises til afgørelser om støtte eller ophør af støtte efter barnets lov. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Til nr. 12

Det fremgår af § 62 z i udlændingeloven, at udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig udlændings eller en ung udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og med myndighederne, der er nævnt i §§ 49 a, 49 b og 50 c i serviceloven i forbindelse med en sag, der behandles i medfør af § 62 x i udlændingeloven.

Bestemmelserne i §§ 49 a og 49 b i serviceloven omhandler udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde. Det fremgår af § 49 a, stk. 1, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at udvekslingen af oplysninger til brug for en eventuel sag efter servicelovens kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, ved et opfølgende møde. Det fremgår af § 49 a, stk. 3, at selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, kan udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i § 49 a, stk. 1. Endelig fremgår af § 49 a, stk. 4, de myndigheder og institutioner, der efter bestemmelsens stk. 1-3 kan videregive oplysninger, ikke er forpligtede hertil.

I forlængelse heraf fremgår det af § 49 b, stk. 1, at kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

§ 50 c vedrører udvekslingen af oplysninger under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes. Det fremgår af bestemmelsen, at personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Det foreslås, at henvisningen i § 62 z i udlændingeloven til §§ 49 a, 49 b og 50 c i serviceloven ændres til §§ 11 e og 11 f i retssikkerhedsloven og § 126 i barnets lov.

Den foreslåede ændring betyder, at udlændingemyndighederne vil kunne udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og med myndighederne, der er nævnt i de i dette lovforslag § 2, nr. 10, foreslåede §§ 11 e og 11 f i retssikkerhedsloven, i forbindelse med en sag, der behandles i medfør af § 62 x i udlændingeloven. Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, vil personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kunne udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til den mindreåriges sundhed og udvikling.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at §§ 49 a, 49 b og 50 c i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås udvekslingen af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde og under behandlingen af en sag i et børnehus, som i dag fremgår af §§ 49 a og 49 b, i serviceloven med lovforslagets § 2, nr. 10, videreført som §§ 11 e og 11 f i retssikkerhedsloven. Endvidere foreslås udvekslingen af oplysninger i forbindelse med behandlingen af en sag i et børnehus, som i dag fremgår af § 50 c i serviceloven, videreført som § 126 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 10, til § 126 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.