Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 5

Til nr. 1

§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 2, stk. 1, i voksenansvarsloven, at loven med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller en privat leverandør, jf. § 66, stk. 1, i serviceloven.

Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i voksenansvarsloven, at ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i serviceloven, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet.

§ 7 i voksenansvarsloven vedrører generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i serviceloven kun må ske undtagelsesvis og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af bestemmelsen, at anbringelsessteder kan være almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det foreslås, at henvisningerne i § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 1, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil, for så vidt angår § 2, stk. 1, i voksenansvarsloven, betyde, at voksenansvarsloven med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller en privat leverandør, jf. § 43, stk. 1, i barnets lov.

For så vidt angår § 3, stk. 1, 1. pkt. i voksenansvarsloven, vil den foreslåede ændring betyde, at ansvaret for at varetage den daglige omsorg ved en anbringelse vil overgå fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne efter § 43, stk. 1, i barnets lov.

Endelig vil den foreslåede ændring, for så vidt angår § 7, stk. 1, i voksenansvarsloven, betyde, at det generelle princip i bestemmelsen om, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun må ske undtagelsesvis og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, vil finde anvendelse for anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, i serviceloven om anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af anbringelsessteder i § 66, stk. 1, i serviceloven foreslås videreført som § 43, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er således behov for en ændring af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 7, stk. 1, i voksenansvarsloven, således at bestemmelserne fortsat vil finde anvendelse for anbringelsessteder for børn og unge. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 2

§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 2, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for børn og unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med en kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 8, at et anbringelsessted for børn og unge kan være pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det foreslås, at henvisningen i § 2, stk. 2, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at voksenansvarsloven ikke vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven om pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 8, i serviceloven foreslås videreført uden ændringer som § 43, stk. 1, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er dermed behov for en ændring af § 2, stk. 2, i voksenansvarsloven, således at voksenansvarsloven fortsat ikke vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 3

§ 2 i voksenansvarsloven vedrører lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 2, stk. 4, at lovens §§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven.

§ 4 i voksenansvarsloven vedrører husordener. Det fremgår af § 4, stk. 1, at lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen, jf. dog § 4, stk. 2.

§ 5 i voksenansvarsloven vedrører anvendelse af rusmiddeltest med samtykke. Det fremgår af § 5, stk. 1, 1. pkt., at personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et misbrug, eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler.

§ 6 i voksenansvarsloven vedrører fysisk guidning. Det fremgår af § 6, stk. 1, at bl.a. personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven fysisk kan guide et barn eller en ung.

§ 8 i voksenansvarsloven vedrører afværgehjælp. Det fremgår af bestemmelsen, at bl.a. personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.

§ 9 i voksenansvarsloven vedrører fysisk magtanvendelse. Det fremgår af § 9, stk. 1, at personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum.

§ 10 i voksenansvarsloven vedrører tilbageførelse ved rømning. Det fremgår af bestemmelsen, at personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven som led i omsorgspligten kan tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.

§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse. Det fremgår af § 11, stk. 1, at børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution.

§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår af § 15, stk. 1,

1. pkt., at børn og unge-udvalget uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 1, at lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog § 16, stk. 2.

§ 17 i voksenansvarsloven vedrører anvendelse af alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne. Efter § 17, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når de i § 17, stk. 1, nr. 1-3, i voksenansvarsloven anførte betingelser er opfyldte.

§ 19 i voksenansvarsloven vedrører indgreb i den anbragtes adgang til internet og telefon. Efter § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven kan foretage indgreb i adgangen til internet og telefon efter bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, i voksenansvarsloven for unge over og under 18 år, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.

§ 21 i voksenansvarsloven vedrører registrering og indberetning af magtanvendelse. Det fremgår af § 21, stk. 3, at ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der har fundet sted på en intern skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, skal anbringelsesstedet foretage indberetning til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, at et anbringelsessted for børn og unge kan være opholdssteder samt døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

Det foreslås, at henvisningerne i § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at voksenansvarslovens §§ 6, 8 og 9 ikke vil finde anvendelse på interne skoler, der er tilknyttet anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil endvidere betyde, at adgangen til anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 19, stk. 1, i voksenansvarsloven vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende fastsættelsen af husordener, anvendelse af rusmiddeltest med samtykke, fysisk guidning, afværgehjælp, fysisk magtanvendelse, tilbageførsel ved rømning, kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, undersøgelse af person og opholdsrum, anvendelse af alarm- og pejlesystemer og indgreb i adgangen til telefon og internet.

Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, i voksenansvarsloven vil der endvidere skulle ske indberetning til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune af magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der har fundet sted på en intern skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven om opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Begreberne opholdssted og døgninstitution videreføres, jf. § 43, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er dermed behov for en ændring af § 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3, i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 4

I voksenansvarsloven gælder en række særlige regler for børn og unge anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.

§ 4 i voksenansvarsloven vedrører husordener. Det fremgår af § 4, stk. 2, at lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen. Videre følger det af § 4, stk. 4, i voksenansvarsloven, at på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven kan personalet ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af reglerne i husordenen fastsætte passende reaktioner over for barnet eller den unge.

§ 4 a i voksenansvarsloven vedrører nedsættelse eller fratagelse af lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Af bestemmelsen fremgår, at kommunalbestyrelsen, medmindre særlige forhold taler imod det, kan træffe afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven, har begået grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, i voksenansvarsloven.

§ 9 i voksenansvarsloven vedrører fysisk magtanvendelse. Det fremgår af § 9, stk. 3, at personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven ud over de i § 9, stk. 2, i voksenansvarsloven nævnte tilfælde kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.

§ 15 a i voksenansvarsloven vedrører begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk. 2, i voksenansvarsloven, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede områder på institutionen og i bestemte tidsrum.

§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt., at ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter § 16, stk. 1 eller 2, på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven kan der foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet.

§ 16 a i voksenansvarsloven vedrører tv-overvågning af indendørs fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det fremgår af bestemmelsen, at på disse anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal indendørs fællesarealer tv-overvåges.

§ 16 b i voksenansvarsloven vedrører døralarmer til værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at på de nævnte anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal der være døralarm ved indgangen til de anbragte børns og unges værelser. Det fremgår videre af § 16 b, stk. 2, at lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven skal beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarm, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikkerhedshensyn iagttages.

Efter § 21 a i voksenansvarsloven har lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven eller dennes stedfortræder pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted på institutionen.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 6, at anbringelsessteder for børn og unge kan være opholdssteder. Det fremgår videre af § 66, stk. 1, nr. 7, at anbringelsessteder kan være døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. I § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven henvises der til anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6, uanset at der i bestemmelsernes ordlyd henvises til delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og/eller særligt sikrede afdelinger. Med § 1, nr. 35, i lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) blev der indsat et nyt nummer i § 66, stk. 1, hvorved § 66, stk. 1, nr. 3-7, blev til § 66, stk. 1, nr. 4-8. Der blev ved en fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven. I disse bestemmelser skulle således rettelig henvises til § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningerne i § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 6, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, og § 16 b, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, idet de nævnte bestemmelser i voksenansvarsloven dog begrænser anvendelsen af de enkelte bestemmelser, så de ikke finder anvendelse på alle anbringelsessteder omfattet af § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende fastsættelsen af husordener, nedsættelse og fratagelse af lommepenge, fysisk magtanvendelse, begrænsning af adgang til ekstern kommunikation, undersøgelse af person og opholdsrum, tv-overvågning af indendørs fællesarealer og anvendelse af døralarmer til værelserne.

Med den foreslåede ændring af § 21 a vil lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder endvidere have pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted på institutionen.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven om døgninstitutioner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed behov for en ændring af § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, § 4 a, § 9, stk. 3, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 5, 1. pkt., § 16 a, § 16 b, stk. 1 og 2, og § 21 a i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 5

§ 6 i voksenansvarsloven vedrører fysisk guidning. Efter bestemmelsens stk. 1 kan bl.a. specialiserede plejefamilier, der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i serviceloven, fysisk guide et barn eller en ung.

§ 8 i voksenansvarsloven vedrører afværgehjælp. Det fremgår af bestemmelsen, at bl.a. specialiserede plejefamilier, der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i serviceloven, kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 3, at et anbringelsessted for børn og unge kan være en specialiseret plejefamilie. Det fremgår af § 66, stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 b, stk. 1, dvs. som netværksplejefamilie, efter § 66 e, stk. 1, dvs. af den anbringende kommune, hvis der er tale om eget værelse, kollegie og lignende, eller § 66 f, stk. 1, dvs. af den anbringende kommune, hvis der er tale om en plads på en kostskole, efterskole m.v., eller efter § 5 i socialtilsynsloven for øvrige anbringelsessteder.

Det foreslås, at henvisningerne i § 6, stk. 1, og § 8 i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 66, stk. 2, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anvendelse af fysisk guidning efter § 6, stk. 1, i voksenansvarsloven og afværgehjælp efter § 8 vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt i en specialiseret plejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 3, i serviceloven om specialiserede plejefamilier som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af specialiserede plejefamilier som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 3, i serviceloven foreslås videreført uden ændringer som § 43, stk. 1, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er dermed behov for en ændring af § 6, stk. 1, og § 8 i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt i en specialiseret plejefamilie, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. Bestemmelsen om godkendelse i § 66, stk. 2, i serviceloven foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, ophævet, og indholdet videreført som § 43, stk. 2, i barnets lov. Der findes dog ikke at være grund til at henvise til § 43, stk. 2, i barnets lov i § 6, stk. 1, og § 8 i voksenansvarsloven, da der ikke kan ske anbringelse af et barn eller en ung i en specialiseret plejefamilie, uden at plejefamilien er godkendt efter § 5 i socialtilsynsloven. Henvisningen findes derfor at være overflødig.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 44 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 6

§ 6 i voksenansvarsloven omhandler guidning. Det fremgår af § 6, stk. 2, at det er en betingelse for fysisk guidning efter § 6, stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter § 3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.

Det foreslås, at den kommunale plejefamilie i § 6, stk. 2, ændres til den specialiserede plejefamilie.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være en betingelse for fysisk guidning efter § 6, stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter § 3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den specialiserede plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at begrebet kommunal plejefamilie udgik af lovgivningen med lov nr. 1530 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier), hvorefter kommunale plejefamilier blev erstattet af plejefamilietyperne ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier”. Der er ved en fejl ikke blevet gennemført de nødvendige konsekvensændringer i § 6, stk. 2, i voksenansvarsloven. Efter § 6, stk. 1, i voksenansvarsloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 5, nr. 5, vil det være specialiserede plejefamilier og dermed ikke andre former for plejefamilier, der vil kunne anvende fysisk guidning. Dette bør derfor også afspejles i bestemmelsen i § 6, stk. 2.

Til nr. 7

§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution. Det fremgår videre af § 11, stk. 2, i voksenansvarsloven, at børn og unge-udvalget endvidere kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under anbringelsen.

§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at børn og unge-udvalget uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Det foreslås, at henvisningerne til Børn og unge-udvalget i § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, 1. pkt., i voksenansvarsloven ændres til Børne- og ungeudvalget.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af retssikkerhedsloven foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det følger dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 8

§ 11 i voksenansvarsloven vedrører tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse. Det fremgår af § 11, stk. 4, at afgørelser om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, stk. 1, i serviceloven, når betingelserne heri er opfyldt.

§ 15 i voksenansvarsloven vedrører kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Det fremgår af § 15, stk. 3, at en afgørelse efter § 15, stk. 1, om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, stk. 1, i serviceloven, når betingelserne heri er opfyldt.

Det fremgår af § 75, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter bl.a. § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.

Det foreslås, at henvisningerne i § 11, stk. 4, og § 15, stk. 3, i voksenansvarsloven til § 75, stk. 1, i serviceloven ændres til § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at afgørelser om tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven vil kunne træffes foreløbigt efter reglerne i § 143, stk. 1 og 2, i barnets lov, når betingelserne deri er opfyldt.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 75, stk. 1, i serviceloven om foreløbige afgørelser med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Muligheden for at formanden for børne- og ungeudvalget eller i dennes fravær næstformanden kan træffe foreløbige afgørelser foreslås videreført som § 143, stk. 1 og 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er således behov for en ændring af § 11, stk. 4, og § 15, stk. 3, i voksenansvarsloven, således at der fortsat vil kunne træffes foreløbige afgørelser om afgørelser om tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation efter § 15, stk. 1, når det af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i børne- og ungeudvalget, uanset at muligheden for at træffe foreløbige afgørelser er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 143 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 9

§ 14 i voksenansvarsloven vedrører isolation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt aflåsning af værelser om natten. Efter bestemmelsens stk. 1 kan lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven eller dennes stedfortræder beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre.

§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person og opholdsrum. I tillæg til mulighederne for at undersøge person og opholdsrum efter § 16, stk. 1, hjemler bestemmelsens stk. 2, at lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.

§ 18 i voksenansvarsloven indeholder særlige regler om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i varetægtssurrogat. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at for unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven tilsvarende.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af § 66, stk. 1, nr. 7, at anbringelsessteder for børn og unge kan være døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

Det foreslås, at henvisningerne i § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at adgangen til anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i voksenansvarsloven vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov. Det drejer sig om bestemmelser vedrørende isolation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt aflåsning af værelser om natten, udvidede muligheder for undersøgelse af person og opholdsrum samt særlige regler om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i varetægtssurrogat.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven om døgninstitutioner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed behov for en ændring af § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, i voksenansvarsloven, således at disse bestemmelser fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 10

§ 16 i voksenansvarsloven vedrører undersøgelse af person og opholdsrum. Det fremgår af § 16, stk. 6, at lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 66, stk. 1, i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Anbringelsessteder kan efter § 66, stk. 1, nr. 5, være egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, efter § 66, stk. 1, nr. 6, være opholdssteder og efter § 66, stk. 1, nr. 7, være døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. I § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven henvises der til anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, dvs. til egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder. Med § 1, nr. 35 i lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) blev der indsat et nyt nummer i § 66, stk. 1, hvorved § 66, stk. 1, nr. 3-7, blev til § 66, stk. 1, nr. 4-8. Der blev ved en fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven, hvor der rettelig efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1530 af 18. december 2018 skal henvises til § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven om opholdssteder og døgninstitutioner.

Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven til § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven ændres til § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lederen eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, når barnet eller den unge er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven om opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Opregningen af opholdssteder og døgninstitutioner som anbringelsessteder i § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i serviceloven, foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov under samlebetegnelsen børne- og ungehjem. Der er dermed behov for en ændring af § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven, således at bestemmelsen fortsat vil finde anvendelse for børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, uanset at dette er reguleret i barnets lov fremfor i serviceloven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 11

§ 23 i voksenansvarsloven vedrører klageadgang. Det fremgår af § 23, stk. 2, at klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget eller kommunalbestyrelsen i medfør af voksenansvarsloven kan indbringes for Ankestyrelsen.

Efter § 24 kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 23, stk. 2, i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget og om klager over afgørelser efter § 11, stk. 5, om tilbageholdelse truffet af kommunalbestyrelsen ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden fire uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningerne til børn og unge-udvalget i § 23, stk. 2, og § 24 i voksenansvarsloven ændres til børne- og ungeudvalget.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med de i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven foreslås at ændre betegnelsen fra børn og unge-udvalget til børne- og ungeudvalget, således at det følger dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 12

§ 23 i voksenansvarsloven vedrører klageadgang. Efter § 23, stk. 2, kan en række afgørelser efter voksenansvarsloven påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår af § 23, stk. 6, at ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3, i serviceloven anvendelse.

Efter § 72 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand bl.a. under sager om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1.

Det fremgår af § 73 i serviceloven, at inden der træffes afgørelse i en sag, der er omfattet af § 72, dvs. bl.a. sager om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten efter forvaltningsloven til at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.

Det følger af § 74, stk. 2, at inden der træffes afgørelse om bl.a. tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven, skal forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig. Dette kan dog, for så vidt angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge. Efter § 74, stk. 2, gælder retten til at udtale sig også for en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, bl.a. i sager om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 23, stk. 6, i voksenansvarsloven til §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3, i serviceloven ændres til §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at i Ankestyrelsens behandling af en sag om klage over afgørelser efter voksenansvarsloven vil §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov finde anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil således efter § 140 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov skulle tilbyde forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand i sager om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven. Kommunalbestyrelsen hhv. børne- og ungeudvalget vil efter hhv. § 141 og § 142, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov endvidere skulle gøre forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, bekendt med retten efter forvaltningsloven til at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden Dette vil dog, for så vidt angår barnet eller den unge, kunne undlades, hvis barnet er under 10 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge. Efter § 142, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil retten til at udtale sig også gælde for en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden i sager om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 23, stk. 6, i voksenansvarsloven er begrundet i, at §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2 og 3, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. De processuelle regler, der er indeholdt i disse bestemmelser i serviceloven, foreslås dog med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i barnets lov som §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3. Bestemmelserne foreslås videreført med alene den ændring, at der gives barnet ret til advokatbistand og at blive gjort bekendt med retten til partsaktindsigt og partshøring fra 10 år frem for de 12 år, der fremgår af §§ 72 og 73 og § 74, stk. 2, i serviceloven. Der er således behov for en ændring af § 23, stk. 6, i voksenansvarsloven så de nævnte processuelle regler fortsat finder anvendelse, uanset at de vil fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven.

Der henvises i øvrigt til §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 13 og 14

§ 24 i voksenansvarsloven indeholder en særlig adgang til domstolsprøvelse. Efter bestemmelsen kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 23, stk. 2, i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget og om klager over afgørelser efter § 11, stk. 5, om tilbageholdelse truffet af kommunalbestyrelsen ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden fire uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven.

§ 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven indeholder en række bestemmelser knyttet til domstolsprøvelsen af visse afgørelser efter serviceloven. Efter § 169, stk. 2, kan fornyet prøvelse for retten, når Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet ved dom, kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Det fremgår af § 170, stk. 1, at byretten under hovedforhandlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Efter § 170, stk. 2, behandles sagerne efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i kapitel 30 i serviceloven. Efter § 170, stk. 3, anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år som parter, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten. Efter § 170, stk. 4, kan retten bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Efter § 170, stk. 5, må der ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Derudover fremgår af § 170, stk. 6, at ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

Efter § 171 kan byrettens afgørelse ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden fire uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden et år efter afsigelsen.

Efter § 172 beskikkes de sagkyndige, der er nævnt i § 170, af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige. Det fremgår af § 172, stk. 2, i serviceloven, at beskikkelse gælder for fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år. Efter § 172, stk. 3, kan ingen, der opfylder betingelserne i § 172, stk. 1, afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Endelig fremgår af § 172, stk. 4, at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 13, at henvisningen i § 24 i voksenansvarsloven til § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven udgår. Samtidigt foreslås med lovforslagets § 5, nr. 14, at der i § 24 indsættes et nyt punkt, hvoraf foreslås at fremgå, at §§ 147, stk. 2, og §§ 148-150 i barnets lov finder anvendelse.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ophævet. De processuelle regler, der er indeholdt i disse bestemmelser i serviceloven, foreslås dog med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uden ændringer i barnets lov som § 147, stk. 2, og §§ 148-150. Der er således behov for en ændring af § 24 i voksenansvarsloven, så de nævnte processuelle regler fortsat finder anvendelse, uanset at de vil fremgå af barnets lov fremfor af serviceloven. Det findes samtidigt hensigtsmæssigt, at henvisningen fremgår af et selvstændigt punktum, idet muligheden for at kræve Ankestyrelsens afgørelse forelagt for retten ikke vil følge af § 147, stk. 2, og §§ 148-150 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, der foreslås at videreføre § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven, sådan som det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24 i voksenansvarsloven, men snarere at de processuelle regler i de nævnte bestemmelser skal finde anvendelse ved indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse i sager omfattet af § 24 i voksenansvarsloven.

Der henvises i øvrigt til §§ 169-172 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.